Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om social pension og andre love\n(Udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen og lovpligtig revision af ordningen m.v.)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005, som ændret ved lov nr. 1390 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor.«

2. § 29, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.«

3. I § 49, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommune eller en amtskommune har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet, herunder om tilsyn.«

4. § 80 affattes således

» § 80. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.«

5. § 147 ophæves.

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005, som ændret ved lov nr. 1390 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005, som ændret ved § 10 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 14 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer

1. I § 14 a indsættes som stk. 4 og 5

» Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.«

2. I § 29, stk. 3 , og i § 32 a, stk. 2 , ændres »ligningslovens § 33 C« til: »§ 5 i lov om beskatning af søfolk«.

3. I § 29, stk. 4, nr. 3, og i § 32 a, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »Fradrag for«: »hjælp efter § 27 a og«.

§ 2.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betingelserne for i særlige tilfælde at få hjælp efter denne lov under midlertidige ophold i udlandet.

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor.«

§ 2

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005, som ændret ved § 10 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 14 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer

[Ved § 14 i lov nr. 545 af 24. juni 2005 blev § 14 a, stk. 4 og 5, ophævet med virkning fra 1. januar 2007.]

§ 2.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betingelserne for i særlige tilfælde at få hjælp efter denne lov under midlertidige ophold i udlandet.

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor.«

§ 3

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, § 13 i lov nr. 545 af 24. juni 2005 og ved § 1 i lov nr. 1419 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer

1. I § 18 indsættes som stk. 4 og 5

»Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.«

2. I § 25, stk. 2 , ændres »ligningslovens § 33 C« til: »§ 5 i lov om beskatning af søfolk«.

3. § 25, stk. 3, nr. 6, affattes således

»6) Hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.«

§ 3

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, § 13 i lov nr. 545 af 24. juni 2005 og ved § 1 i lov nr. 1419 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer

[Ved § 13 i lov nr. 545 af 24. juni 2005 blev § 18, stk. 4 og 5, ophævet med virkning fra 1. januar 2007.]

§ 4

I lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor.«

2. § 42, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.«

3. § 99 affattes således

» § 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.«

4. I § 142, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet, herunder om tilsyn.«

§ 4

I lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service foretages følgende ændringer

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2006, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. oktober 2006.

Stk. 3. § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, samt § 4 træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget indeholder følgende elementer

1. Udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen efter servicelovens § 80 og lovpligtig revision af ordningen.

2. Ændret bemyndigelse til at fastsætte regler om ydelser under midlertidige ophold i udlandet.

3. Hjemmel til indbetaling af pensionsbidrag efter servicelovens § 29.

4. Hjemmel til at overlade godkendelse og tilsyn med visse opholdssteder for børn og unge efter servicelovens § 49, stk. 5 til anden myndighed.

5. Fradrag for hjælp efter aktivlovens § 27 a i indtægtsgrundlaget ved beregning af social pension.

6. Konsekvensrettelser og præciseringer i lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Ad 1. Udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen efter servicelovens § 80 og lovpligtig revision af ordningen.

Det fremgår af lov om social service § 147, at der i folketingsåret 2005-2006 skal fremsættes forslag til revision af støtte- og kontaktpersonordningen til personer med sindslidelser, jf. lov om social service § 80.

Støtte- og kontaktpersonordningen for personer med sindslidelser blev indført 1. august 1996 som en mulighed, men fra servicelovens ikrafttrædelse den 1. juli 1998 som en pligt for kommunerne til at stille en støtte- og kontaktperson til rådighed for personer med sindslidelser. Formålet med ordningen er at skabe og sikre en kontakt til personer med sindslidelser samt at yde støtte og omsorg. Sigtet er på den måde at skabe en bedre livssituation for personer med sindslidelser.

Ved en lovrevision af støtte- og kontaktpersonordningen i folketingsåret 2004-2005 viste flere evalueringer, at der ikke var behov for at foretage indholdsmæssige ændringer af loven i relation til, hvordan den virkede overfor personer med sindslidelser. Det blev dog samtidig besluttet at udskyde en revision af ordningen til folketingsåret 2005-2006 med henblik på at tage stilling til, om ordningen bør udvides til også at omfatte de sværest stillede personer, der er hjemløse samt personer med et alkohol- eller stofmisbrug. Der henvises til forarbejderne til lov nr. 1379 af 20. december 2004 om ændring af lov om social service (L 9 2004-2005): Folketingstidende 2004-2005, Till. A 299, Till. A 294, FF 543, Till. B, 61, FF 2305, FF 2787, Till C 23.

Der har været igangsat flere forsøg med støtte- og kontaktpersoner til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer, der er hjemløse.

I 2001-2003 iværksatte Socialministeriet således forsøg med støtte- og kontaktpersoner til personer, der er hjemløse. Deltagere i forsøget var Københavns Kommune, forsorgshjemmet Saxenhøj i Storstrøms Amt samt Aalborg Kommune i samarbejde med Nordjyllands Amts forsorgshjem Svenstrupgård og Kirkens Korshærs natvarmestue i Aalborg. Forsøget er evalueret af Konsulentkompagniet.

I 2003 blev der iværksat forsøg med støtte- og kontaktpersoner til stofmisbrugere med deltagelse af misbrugscentrene i Fyns, Vestsjællands og Vejle amter samt Fredericia Kommune. Endvidere blev der igangsat forsøg med støtte- og kontaktpersoner til personer med alkoholmisbrug. Dette forsøg er iværksat af KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark.

På baggrund af beslutningen ved den seneste lovrevision af støtte- og kontaktpersonordningen om at udskyde en revision af ordningen til indeværende folketingsår blev forsøgene forlænget til udgangen af 2006.

Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte har evalueret forsøgene på stof- og alkoholmisbrugsområdet og har i en afsluttende rapport fra oktober 2005 samlet de væsentligste erfaringer med forsøgene på både misbrugs- og hjemløseområdet.

Rapporten viser, at der eksisterer en gruppe socialt meget udsatte, isolerede og belastede personer med et stof- eller alkoholmisbrug og personer, der er hjemløse, som i meget høj grad kan profitere af et støtte- og kontaktpersontilbud, og som har behov for netop et sådant tilbud for at forbedre deres livsvilkår. En gruppe, for hvem der kun i meget begrænset omfang findes alternative tilbud, og som er vanskelige at rumme i det almindelige sociale system, således at et tilbud om en støtte- og kontaktpersonordning er med til at udfylde et eksisterende tomrum.

De mest udsatte og isolerede personer med et stof- eller alkoholmisbrug ligger på nogle områder lige op ad eller overlapper den nuværende ordnings målgruppe af isolerede sindslidende. Der er tale om en gruppe med meget langvarige misbrugskarrierer, med utilstrækkelige boligforhold, med ingen eller ringe kontakt til personlige og offentlige netværk og med dårligt helbred i form af mange fysiske skader, psykiske problemer og personlighedsforstyrrelser. Gruppen lever udenfor det øvrige samfund og profiterer af en omsorgsindsats med et udviklingsperspektiv.

Støtte- og kontaktpersonforsøgene på stof- og alkoholmisbrugsområdet og de dertil knyttede særlige metoder: brugerorientering, frivillighed, fleksibilitet, tidsubegrænsethed, anonymitet og metodeindividualitet er meget velegnede på grund af gruppens belastningsgrad, mangel på tillid til ”systemer”, lavt selvværd og manglende tro på egne forandringsmuligheder. Og tilbuddets funktioner – det opsøgende, det relationelle, det serviceorienterede og det brobyggende – matcher målgruppens individuelle problemkomplekser og dens livsvilkår. Støtte- og kontaktpersontilbuddet formår at øge målgruppens sociale og personlige mestring, giver redskaber til bedre at tage ansvar for eget liv og giver tro på positiv forandring. Støtte- og kontaktpersontilbuddet støtter brugere med meget dårlige livsvilkår til at få større livskvalitet, en mere værdig og tilfredsstillende hverdag, gør brugernes varige afhængighed af de sociale og behandlingsmæssige systemer mindre konfliktfyldt og mere konstruktiv og har positiv indflydelse på brugerens misbrugssituation.

Forsøgene viser også, at støtte- og kontaktpersonarbejdet blandt personer med stof- eller alkoholmisbrug er et vanskeligt arbejde, som kræver høje faglige kompetencer, et stærkt fagligt bagland, tætte kolleger og adgang til supervision og efteruddannelse.

Tilsvarende erfaringer er gjort i forsøgene på hjemløseområdet.

Rådet for Socialt Udsatte har anbefalet en udvidelse af støtte- og kontaktpersonordningen således, at den udover personer med sindslidelse også kommer til at omfatte personer med stof- eller alkoholmisbrug og personer, der er hjemløse.

Som led i Regeringens aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2006 på det sociale område er der på baggrund af de meget positive erfaringer fra forsøgene med tilbud om støtte- og kontaktpersoner til personer, der er hjemløse og personer med alkohol- og stofmisbrugsproblemer, afsat et beløb på 18,3 mio. kr. i 2006 og 65,0 mio. kr. i hvert af de følgende år til en udvidelse af målgruppen for en støtte- og kontaktpersonordning efter servicelovens § 80.

Som opfølgning på evalueringerne fra 2004 af støtte- og kontaktpersonordningen for personer med sindslidelser i mindre kommuner og støtte- og kontaktpersonordningen målrettet etniske minoriteter vil der blive igangsat et kompetenceudviklingsprojekt med sigte på at øge kvaliteten i tilbuddet. Dette projekt vil også omfatte tilbud til støtte- og kontaktpersonordningen for personer med stof- eller alkoholmisbrug og personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig (hjemløse).

Ad 2. Ændret bemyndigelse til at fastsætte regler om ydelser under midlertidige ophold i udlandet.

Hjælp efter serviceloven er betinget af, at modtageren har lovligt ophold her i landet.

Der er fastsat en bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelserne for i særlige tilfælde at få hjælp efter serviceloven under midlertidige ophold i udlandet i lovens § 2, stk. 2, der blev indsat ved lov nr. 454 af 10. juni 1997. Bemyndigelsen til at fastsætte regler er ved bemærkningerne til lovforslaget til bestemmelsen nærmere afgrænset, herunder med hensyn til formål og gennem henvisning til lov om aktiv socialpolitik med bemærkninger. Der er herunder fastsat formål i form af deltagelse i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering, deltagelse i en uddannelse i udlandet, der berettiger til SU-støtte i udlandet, ophold i forbindelse med nødvendig lægebehandling i udlandet, udøvelse af aftalt eller fastlagt samvær eller når der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold. Lovgrundlaget for den gældende bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter serviceloven under midlertidige ophold i udlandet, bekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2004, fremtræder ikke fuldt ud dækkende.

Det foreslås at skabe mere fleksible muligheder for at medtage ydelser i forbindelse med midlertidige ophold i udlandet. De bindinger, der med den gældende hjemmel ligger i, at adgangen til at medtage ydelser er knyttet tæt til formålet med det midlertidige ophold, ønskes ophævet. I forbindelse med en høringsrunde om et tidligere udarbejdet udkast til bekendtgørelse fremkom ønsker fra De Samvirkende Invalideorganisationer om en større fleksibilitet.

En sådan fleksibilitet ligger imidlertid uden for rammerne af, hvad der i gældende lovgivning er bemyndigelse til at fastsætte regler om. Det foreslås i den forbindelse, at der snarest muligt skabes en lovmæssig hjemmel, der skaber mere fleksible rammer for at fastsætte nærmere regler om, hvilke ydelser der kan medtages og betingelserne herfor under midlertidige ophold i udlandet.

Det bemærkes, at der ud over den støtte, der kan medtages med hjemmel i henhold til servicelovens § 2, stk. 2, efter praksis kan medtages støtte, herunder socialpædagogisk støtte, en borger modtager som led i et døgnophold, i et her i landet beliggende anbringelsessted for børn og unge eller boform for voksne. I forbindelse med midlertidige ophold i udlandet i form af lejrskoler eller almindelige ferieophold, der er arrangeret af anbringelsesstedet eller boformen som fælles rejser, og som er et led i det samlede døgntilbud vil der således være en uændret adgang til at medtage en sådan støtte.

Det bemærkes, at der tillige under ophold i udlandet ydes hjælp i henhold til EF-forordning 1408/71 om anvendelse af sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Ad. 3. Hjemmel til indbeta l ing af pensionsbidrag efter servicelovens § 29.

Ved lov nr. 1066 af 17. december 2002 blev det ved ændring af servicelovens § 29, stk. 1, fastsat, at kommuner i forbindelse med, at der ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, skal indregne bidrag til pensionsordning. Det er i stk. 2 fastsat, at socialministeren fastsætter nærmere regler om blandt andet beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1. Der er imidlertid ikke klar hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at kommunen til f.eks. en statslig ansættelsesmyndighed indbetaler et bidrag til en pensionsordning, mod at myndigheden indbetaler et samlet pensionsdækningsbidrag til selve pensionsordningen.

Ad 4. Hjemmel til at overlade godkendelse og tilsyn med visse opholdssteder for børn og unge efter servicelovens § 49, stk. 5, til anden myndighed.

Efter lov om social service § 49, stk. 5, er det alene amtskommunerne, der kan godkende og føre tilsyn med opholdssteder til børn, jf. retssikkerhedslovens § 39. Rapporten fra Dialogforum fra 2004, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe med medlemmer fra Socialministeriet, Amtsrådsforeningen, KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner, anbefalede, at det bliver muligt at overlade godkendelse og tilsynet med et opholdssted til en kommune eller en amtskommune, der har aftaget alle pladserne i tilbuddet, således at det er den myndighed, der er nærmest til at løfte opgaven, der forestår godkendelsen og tilsynet. Denne undtagelse fra hovedreglen findes allerede i lov om social service § 94 a, der regulerer botilbud til voksne. Forslaget til lovændring indeholder tilvejebringelse af en mulighed for at overlade kompetencen til at godkende og føre tilsyn med visse opholdssteder for børn og unge til en anden myndighed.

Ad 5. Fradrag for hjælp efter aktivlovens § 27 a i indtægtsgrundlaget for beregning af social pension.

Med førtidspensionsreformen, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001, blev der indført mulighed for at yde hjælp efter aktivlovens § 27 a til personer, der ikke modtager fuld førtidspension, fordi de kun har optjent ret til en brøkpension. Den supplerende hjælp indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionens størrelse, ligesom den indgår i ægtefællens eller samleverens indtægtsgrundlag for beregning af social pension (folkepension og pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.) Dette er uhensigtsmæssigt, da pensionens størrelse samtidig har betydning for hjælpens størrelse. Forslaget til lovændring indeholder derfor indførelse af en hjemmel til at fradrage hjælpen efter aktivlovens § 27 a i indtægtsgrundlaget for beregning af social pension til førtidspensionister.

Ad 6. Konsekvensrettelser og præciseringer i lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Endelig foreslås en række konsekvensrettelser og præciseringer.

Lovforslagets indhold

Udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen efter § 80 og lovpligtig revision af ordningen.

Det foreslås, at støtte- og kontaktpersonordningen for personer med sindslidelser udvides til også at omfatte personer med et stof- eller alkoholmisbrug samt personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig (hjemløse).

Baggrunden for forslaget er de positive erfaringer, der er gjort under forsøgene med støtte- og kontaktpersoner til disse målgrupper.

Efter de gældende regler skal kommunerne tilbyde en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. Målgruppen for den eksisterende ordning er de mest socialt udsatte og isolerede grupper af sindslidende, som ikke almindeligvis gør brug af eller kan gøre brug af allerede eksisterende tilbud.

Efter forslaget udvides personkredsen til at omfatte personer, der har et stof- eller alkoholmisbrug samt personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig (hjemløse).

De grupper, der er omfattet af kommunernes forpligtelse til at tilbyde en støtte- og kontaktperson, vil som efter den eksisterende ordning for sindslidende være de mest socialt udsatte og isolerede personer.

Det er kommunen, der har ansvaret for at etablere ordningen og for at fastlægge det nærmere indhold af ordningen.

Ved tilrettelæggelse af ordningen overfor personer med særlige sociale problemer vil kommunerne med fordel kunne samarbejde med forsorgshjem m.v., der bl.a. i forbindelse med efterværnsarbejdet overfor udflyttede beboere har stor erfaring med hensyn til at kunne bibeholde kontakt til målgruppen og yde den støtte, omsorg og hjælp, der er nødvendig for at etablere forbindelsen til lokalsamfundet og dets tilbud. Forsøgene på hjemløseområdet viser, at forankring af støtte- og kontaktpersonarbejdet på et forsorgshjem har fungeret i praksis, og at forankringen er af stor betydning for den faglige udvikling og sparring, der kan finde sted i dagligdagen ved, at støtte- og kontaktpersonen kan trække på forsorgshjemmets personalemæssige ressourcer m.m.

Tilsvarende vil kommunerne med fordel kunne samarbejde med misbrugscentre i relation til såvel stof- som alkoholmisbrugere.

Resultaterne af forsøgene på alkoholområdet viser, at en forankring af støtte- og kontaktpersonarbejdet i de frivillige sociale organisationer har haft positive effekter, bl.a. fordi deres indsats i videre omfang sker på brugernes præmisser. Mange personer indenfor målgruppen har negative ”erfaringer” med systemet og opsøger ikke selv hjælpen. De har mistet troen på, at deres tilværelse kan forbedres og lever en tilværelse præget af meget lavt selvværd og en høj grad af isolation. Forsøget viser, at støtte- og kontaktpersonerne formår at bryde dette negative mønster.

De gode resultater beror desuden på, at støtte- og kontaktpersonordningen har en tidsmæssig rummelighed og fleksibilitet. Etableringen af en bæredygtig kontakt med den udsatte borger tager den tid, det kræver.

Endelig viser forsøgene på stof- og alkoholmisbrugsområdet, at sociale væresteder og deres opsøgende gadearbejde er et nyttigt redskab i tilrettelæggelsen af en støtte- og kontaktpersonordning. Værestederne er vigtige som omsorgssteder for de personer med misbrugsproblemer, der formår at bryde isolationen, samtidig med at de er vigtige i forebyggelsesarbejdet i forhold til de mennesker, der er på vej ud i isolationen. Værestederne er også vigtige som base for støtte- og kontaktpersonmedarbejdernes faglige sparring og supervision. Den eksisterende vejledning om støtte- og kontaktpersoner for personer med sindslidelser fra december 2001 vil i forbindelse med ordningens indførelse blive revideret, således at den indholdsmæssigt også kommer til at omfatte den udvidede målgruppe.

Ændret bemyndigelse til at fastsætte regler om ydelser under midlertidige ophold i udlandet.

Der er i forhold til gældende regler aktuelt planer om at tilføje ydelser efter servicelovens § 98 (forbrugsgoder) til de ydelser, der kan medtages.

Det vil fortsat være en betingelse, at personen skal være berettiget til ydelsen i Danmark, og at der således er tale om at medtage en ydelse.

Hjemmel til indbetaling af pensionsbidrag efter servicelovens § 29.

Det foreslås at udbygge lovgrundlaget for bemyndigelsen til at kunne udstede nærmere regler om tabt arbejdsfortjeneste, således at bemyndigelsen omfatter hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indregning og indbetaling af pensionsbidrag i form af bidrag, handlekommunen skal indbetale til f.eks. en statslig ansættelsesmyndighed, mod at denne indbetaler et samlet pensionsdækningsbidrag til selve pensionsordningen. På statens forhandlingsområde er der i 2005 indgået aftale om optjening af fuld pensionsret under fravær i henhold til § 29 i lov om social service. Bidraget fra fraværende ansattes handlekommune til pensionsordningen tilfalder ansættelsesmyndigheden. Tilsvarende aftale er for nærværende ikke indgået på det kommunale område.

Hjemmel til at overlade godkendelse og tilsyn med visse opholdssteder for børn og unge efter servicelovens § 49, stk. 5 til anden myndighed.

Det foreslås at ændre reglerne om godkendelse og tilsyn med opholdssteder til børn og unge, således at det bliver muligt, at en kommune eller en amtskommune, der ved en generel aftale aftager samtlige pladser i et tilbud, kan overtage godkendelsen og tilsynet. Kommunen eller amtskommunen skal opfylde kravene til tilsynet, der er angivet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 16 og § 39. Kommunen eller amtskommunen kan videresælge pladser til andre kommuner eller amtskommuner, idet de til enhver tid vil være ansvarlige for at føre tilsynet med tilbuddet i kraft af den generelle aftale. Det forudsættes dog, at der kun er tale om en mindre andel af pladserne.

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ændringen af servicelovens § 2, stk. 2, vil ikke medføre merudgifter.

Ændringen af servicelovens § 29 vil ikke medføre merudgifter i forhold til, hvad der var forudsat ved lov nr. 1066 af 17. december 2002 og gældende bekendtgørelse om tabt arbejdsfortjeneste.

Forslaget om udvidelse af målgruppen for støtte- og kontaktpersonordningen efter servicelovens § 80 er et led i aftalen om udmøntningen af satspuljen for 2006, hvor der blev afsat 18,3 mio. kr. i 2006 og 65 mio. kr. i hvert af de efterfølgende år til udvidelsen.

Ændringen af §§ 29, stk. 3, og 32 a, stk. 3, nr. 3, i lov om social pension og § 25, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., vil få en så lille betydning for kommunernes økonomi, at den ligger under bagatelgrænsen.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer

Personalestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ligestillingsafdelingen, Ankestyrelsen, Styrelsen for Social Service, Den Sociale Sikringsstyrelse, Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Socialchefforeningen, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforeningen for Socialpædagoger, Forbundet af Offentligt Ansatte, Landsforeningen Sind, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Den Danske Pårørendeforening af 1998, Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere – LAP, Videnscenter for Socialpsykiatri, SBS § 94, SAND, Centerlederforeningen, Landsforeningen af væresteder, Brugerforeningen, Landsforeningen for Human Narkobehandling, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Center for frivilligt socialt arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, DSI, Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Advokatrådet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Den Danske Dommerforening, HK/Kommunal, Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), Red Barnet.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Der forventes en kommunal merudgift på 18,3 mio. kr. i 2006 og 65,0 mio. kr. i hvert år i de efterfølgende år. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med bestemmelsen foreslås, at socialministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser efter serviceloven, der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, og betingelserne herfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Med bestemmelsen foreslås at udbygge lovgrundlaget for bemyndigelsen til at kunne udstede nærmere regler om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29, stk. 1, således at bemyndigelsen omfatter hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indregning og indbetaling af pensionsbidrag i form af bidrag, kommunen skal indbetale til f.eks. en statslig ansættelsesmyndighed, mod at denne indbetaler et samlet pensionsdækningsbidrag til selve pensionsordningen.

Tjenestemandspension i staten mv. er en fuldt arbejdsgiverfinansieret ordning. Ansættelsesmyndigheden betaler normalt et pensionsdækningsbidrag til finanslovens § 36 Pensionsvæsenet på 15 pct. af den pensionsgivende løn.

Et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. anses af Personalestyrelsen som arbejdsgiverbidraget i relation til servicelovens § 29. I forlængelse heraf vil det i bekendtgørelsen om tabt arbejdsfortjeneste indgå, at et sådant pensionsdækningsbidrag udgør en overgrænse for det kommunale pensionsbidrag, jf. § 29, stk. 1, 5. pkt.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre reglen i lov om social service § 49, stk. 5, om godkendelse og tilsyn med opholdssteder til børn og unge, der i dag angiver, at et opholdssted for børn og unge skal være godkendt som generelt egnet af den stedlige amtskommune. Reglen ændres således, at det bliver muligt, at en kommune eller en amtskommune, der ved en generel aftale med et opholdssted aftager samtlige pladser i tilbuddet, kan overtage godkendelsen og tilsynet. Det er afgørende for anvendelsen af bestemmelsen, at der er tale om en generel aftale, der vedrører samtlige pladser, opholdsstedets økonomi samt varetagelsen af tilsynet med stedet, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 16 og § 39. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med den tilsvarende regel på voksenområdet i lov om social service. Bestemmelsen finder stadig anvendelse, selvom kommunen eller amtskommunen videresælger enkelte pladser til en anden kommune eller amtskommune, da det til enhver tid vil være den kommune eller den amtskommune, der har indgået den generelle aftale, der har det overordnede ansvar og skal føre tilsynet. Det forudsættes, at der er tale om en mindre andel af pladserne. I dag er det alene amtskommunen, hvor opholdsstedet er beliggende, der kan varetage godkendelsen og tilsynet.

Til nr. 4

Med bestemmelsen foreslås, at kommunalbestyrelsen får ansvaret for, at der er en støtte- og kontaktpersonordning til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig (hjemløse).

Målgruppen for ordningen vil være de mest udsatte socialt og isolerede personer med sindslidelser, stof- eller alkoholmisbrugsproblemer samt de mest udsatte socialt og isolerede personer med særlige sociale problemer, som ikke har nogen bolig eller som ikke kan være i deres bolig.

Formålet med ordningen er at styrke personens mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov og dermed gøre personen i stand til at benytte samfundets muligheder og de øvrige etablerede tilbud.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilrettelægge ordningen. Der findes i den eksisterende ordning for personer med sindslidelser forskellige former for støtte- og kontaktpersonordninger, fx professionelle, honorarlønnede og frivillige. I tilrettelæggelsen af ordningen for personer med stof- eller alkoholmisbrugsproblemer og personer, der har problemer med hjemløshed, vil kommunalbestyrelsen med fordel kunne samarbejde med misbrugscentre, forsorgshjem m.v. samt frivillige organisationer på det sociale område.

Til nr. 5

Det foreslås, at bestemmelsen om revision ophæves, jf. ovenfor under de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

På grund af en teknisk fejl blev § 14 a, stk. 4 og 5, ophævet i § 14 i lov nr. 545 af 24. juni 2005. Denne lov træder i kraft den 1. januar 2007. Med forslaget genoprettes fejlen.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at reglen om de såkaldte DIS-indkomster (lønindkomst for personer, der arbejder på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister) i ligningslovens § 33 C er blevet ophævet og overflyttet til § 5 i lov om beskatning af søfolk.

Til nr. 3

Efter aktivlovens § 27 a kan der udbetales hjælp til personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension, men som ikke har optjent ret til fuld førtidspension efter pensionslovens regler om optjening af ret til pension. Førtidspensionister, der kun modtager en brøkpension, kan derfor få supplerende hjælp efter aktivlovens § 27 a. Hjælpen kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. Hjælpen ydes efter de normale regler i lov om aktiv socialpolitik. Intentionen med ordningen var, at brøkpensionisten skal have mulighed for at opnå hjælp, som ydes efter de almindelige regler om kontanthjælp.

Efter de gældende regler indgår den skattepligtige hjælp efter aktivlovens § 27 a i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen, hvorimod der er fradrag i indtægtsgrundlaget for skattepligtig social pension. Det er uhensigtsmæssigt, at hjælpen efter § 27 a indgår i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af pensionens størrelse, når pensionens størrelse samtidig har betydning for størrelsen af hjælpen. Beregningen af hjælpen er derfor meget vanskelig at foretage. Hjælpen efter aktivlovens § 27 a indgår ligeledes i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a, til ægtefællen eller samleveren, når denne modtager folkepension.

Det foreslås derfor, at der foretages fradrag for hjælp efter aktivlovens § 27 a i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af den sociale pension og i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a, når ægtefællen eller samleveren modtager folkepension. Med forslaget fjernes en utilsigtet beregningsmæssig uhensigtsmæssighed.

Til § 3

Til nr. 1

På grund af en teknisk fejl blev § 18, stk. 4 og 5, ophævet i § 13 i lov nr. 545 af 24. juni 2005. Denne lov træder i kraft den 1. januar 2007. Med forslaget genoprettes fejlen.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at reglen om de såkaldte DIS-indkomster (lønindkomst for personer, der arbejder på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister) i ligningslovens § 33 C er blevet ophævet og overflyttet til § 5 i lov om beskatning af søfolk.

Til nr. 3

Efter aktivlovens § 27 a, kan der udbetales hjælp til personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension, men som ikke har optjent ret til fuld førtidspension efter pensionslovens regler om optjening af ret til pension. Førtidspensionister, der kun modtager en brøkpension, kan derfor få supplerende hjælp efter aktivlovens § 27 a. Hjælpen kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. Hjælpen ydes efter de normale regler i lov om aktiv socialpolitik. Intentionen med ordningen var, at brøkpensionisten skal have mulighed for at opnå hjælp, som ydes efter de almindelige regler om kontanthjælp.

Efter de gældende regler indgår den skattepligtige hjælp efter § 27 a i aktivloven også i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18, til ægtefællen eller samleveren, når denne modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås derfor, at der foretages fradrag for hjælp efter aktivlovens § 27 a i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18, når denne modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Med forslaget fjernes en utilsigtet beregningsmæssig uhensigtsmæssighed.

Til § 4

Til nr. 1- 4

Der er tale om konsekvensrettelser i den nye servicelov, så de foreslåede ændringer i den nugældende servicelov (§ 1) fortsat gælder efter den 1. januar 2007, hvor den nye servicelov træder i kraft.

Til § 5

Til stk.1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 1, nr. 4, om udvidelse af målgruppen efter servicelovens § 80 træder i kraft den 1. oktober 2006, hvor der er afsat midler til finansiering af en udvidelse af målgruppen for tilbud efter servicelovens § 80, jf. ovenfor under de almindelige bemærkninger.

Til stk. 3

Det foreslås, at § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2007, fra hvilket tidspunkt bestemmelserne fejlagtigt er ophævet.

Endvidere foreslås, at § 4 træder i kraft den 1. januar 2007, hvor den nye servicelov træder i kraft.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 14 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter § 148 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64, stk. 2, i sundhedsloven.

Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.

1. I § 14 a indsættes som stk. 4 og 5

»Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.«

§ 18. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter § 148 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64, stk. 2, i sundhedsloven.

Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.

1. I § 18 indsættes som stk. 4 og 5

»Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.«

§ 25.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

2. I § 25, stk. 2 , ændres »ligningslovens § 33 C« til: »§ 5 i lov om beskatning af søfolk«.

Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag

1)

2)

3)

4)

5)

6) Efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.

Stk. 4. –

Stk. 5. -

3. § 25, stk. 3, nr. 6, affattes således

»6) Hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.«

§ 29.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.

2. § 29, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.«

§ 29.

Stk. 2.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

Stk. 4

Stk. 8.

2. I § 29, stk. 3 , og i § 32 a, stk. 2 , ændres »ligningslovens § 33 C« til: »§ 5 i lov om beskatning af søfolk«.

3. I § 29, stk. 4, nr. 3, og i § 32 a, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »Fradrag for«: »hjælp efter § 27 a og«.

§ 32 a.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag

1) .

2)

3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4)

5)

Stk. 4.

Stk. 7.

§ 42 .

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.

2. § 42, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.«

§ 49.

stk. 2. Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune.

3. I § 49, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

» Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommune eller en amtskommune har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet, herunder om tilsyn. «

§ 80. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson for personer med sindslidelser.

4. § 80 affattes således

»§ 80. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.«

§ 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser.

3. § 99 affattes således

» § 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.«

§ 142.

Stk. 5. Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.

4. I § 142 stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet, herunder om tilsyn.«

§ 147. Forslag om revision af § 80 fremsættes for Folketinget senest ved folketingsåret 2005-2006.

5. § 147 ophæves.

Fremsat den 18. januar 2006 af socialministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om social pension og andre love

(Udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen og lovpligtig revision af ordningen m.v.)