Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse\n(Ændring af regler om miljømærkning)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af 7. juni 2001 og senest ved lov nr. 572 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes to steder efter »produkter«: », tjenesteydelser«, og i § 8, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »varen« : », eller i forbindelse med tjenesteydelsen«.

2. I § 8, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt .: »Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at de til enhver tid gældende kommissionsbeslutninger om EF-miljømærket og Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke finder anvendelse i Danmark, samt om hvorledes disse regler skal kundgøres. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke kan kundgøres på norsk eller svensk.«

3. I § 8, stk. 3, indsættes som 3. pkt. : »Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med fastsættelse af gebyrer til et nævn, en privat organisation eller lignende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om administration af og kontrol med gebyrindtægter.«

4. I § 88, stk. 3, indsættes efter »i henhold til«: »§ 8, stk. 3,«.

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001 og senest ved lov nr. 572 af 24. juni 2005, foretages følende ændringer

Bilag 2

Høringsliste i forbindelse med lovforslag om administration af miljømærker

Advokatrådet

Kronprinsessegade 28

1306 København K

Grafisk Arbejdsgiverforening

Helgasvej 26

5230 Odense M

Amtsrådsforeningen i Danmark

Dampfærgevej 22

Postboks 2593

2100 København Ø

Greenpeace Danmark

Bredgade 20

Baghuset A 4

1260 København K

Arbejdstilsynet

Landskronagade 33

2200 København Ø

Horesta

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

HTS Interesseorganisation

Att. Miljøchef Mette Herget

Børsen

1217 København K

Brancheforeningen for Forbrugerelektronik

Christiansborggade 1

1558 København V

Håndværksrådet

Islands Brygge 26

Postboks 1854

2300 København S

Brancheforeningen for lim og fugemasser

Nørre Voldgade 48, 4

1358 København K

IT – Branche – Kontor og Data

Børsen

1217 København K

Brancheforeningen SPT

Høstvej 3

2800 Kgs. Lyngby

Journalist Knud Vilby,

Skyttehøj 46

2770 Kastrup

Campingrådet

Mosedalvej 15

2500 Valby

Journalist Signe Wenneberg

Henrik Hertz vej 25

2920 Charlottenlund

Coop Danmark A/S

Att. Mogens Werge

Roskildevej 65

2620 Albertslund

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmarks Miljøundersøgelser

Frederiksborgvej 399

Postboks 358

4000 Roskilde

Kommunernes Landsforening

Weidekampsgade 10

2300 København S

Danmarks Naturfredningsforening

Att. Afd. leder Thomas Færgeman

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Københavns Kommune

Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Rådhuset

1599 København V

Dansk Arbejdsgiverforening

Vester Voldgade 113

1790 København V

Landsplanafdelingen

Skov- og Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

København Ø

Dansk Byggeri, Miljøsektionen

Nørre Voldgade 106

Postboks 2125

1015 København K

Miljøchef Henrik Johansen

Matas A/S

Rørmosevej 1,

3450 Allerød

Dansk Campingunion

Gl. Kongevej 74 D

1805 København V

Miljømærkesekretariatet

Kollegievej 6,

2920 Charlottenlund

Dansk Handel og Service

Att. Konsulent Christian Hjort Hansen

Vester Farimagsgade 19

1606 København V

Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggende

Stormgade 2-6

1470 København K

Dansk Industri

Att. Miljøkonsulent Tina Sternest

H.C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Holbergsgade 2

1057 København K

Dansk Skovforening

Amalievej 20

1875 Frederiksberg C

Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

Dansk Standard

Kollegievej 6

2920 Charlottenlund

NOAH

Nørrebrogade 39, 1.tv.

2200 København N

Dansk Supermarked A/S

Bjødstrupvej 18

8270 Højbjerg

Nordisk Miljømærkenævn

Att.: Bjørn Erik Lönn

Kr. Augusts gate 5

N-0164 Olso, Norge

Dansk Textil Union

Svanemøllevej 41

2900 Hellerup

Plastindustrien i Danmark

Nørre Voldgade 48

1358 København K

Dansk Varefakta Nævn

Alhambravej 10

1826 Frederiksberg C

SFS-Miljømærkning

Boks 116

00241 Helsingfors

Finland

De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark

Svanemøllevej 41

2900 Hellerup

SIS Miljømærkning

Boks 6455

1182 Stockholm

Sverige

Det Norske Veritas Danmarks A/S

Tuborg Parkvej 8

2900 Hellerup

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Det Økologiske Råd og Selskab

Blegdamsvej 4 B

2200 København N

Skov- og Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Direktoratet for FødevareErhverv

Kampmannsgade 3

1780 København V

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

att. Miljøkonsulent Rikke Drejer

Vestergade 2

1456 København K

Elektronik Panelet v/Jesper Testrup

In-JeT Aps,

Jeppe Åkjærsvej 15

3460 Birkerød

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

att. Miljøkonsulent Rikke Drejer

Vestergade 2

1456 København K

Emballageindustrien

Nørre Voldgade 48, 1.

1358 København K

Statsministeriet

Christiansborg, Prins Jørgens Gård 11

1218 København K

FDB

Att. Lise Walbom

Fanøgade 15

2100 København Ø

Stiftelsen Miljømærkning

Kristian Augusts gate 5

N-0164 Oslo

Norge

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Textil- og Beklædningsindustrien

Bredgade 41

Postboks 507

7400 Herning

Forbrugerrådet

Att. Claus Jørgensen

Fiolstræde 17, 3

1171 København K

Træets Arbejdsgiverforening

H.C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Forbrugerstyrelsen

Att. Claus Egeris Nielsen

Amagerfælledvej 56

2300 København S

Træets Arbejdsgiverforening

H.C. Andersens Boulevard 18

1553 København K

Foreningen af Danmarks Lak- og Farveindustri

Nørre Voldgade 48

1358 København K

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Foreningen af dansk Møbelindustri

Center Boulevard 5

2300 Købehavn S

WWF Verdensnaturfonden Danmark

att. Miljøfaglig chef Jacob Andersen

Ryesgade 3F

2200 København N

Foreningen af Danske Kemiske Industrier

H.C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1061 København K

Genvindingsindustrien

Børsen

1217 København K

Fagligt Fællesforbund

att. Jesper Lund-Larsen

Kampmandsgade 4

1790 København V

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Miljømærker er reguleret i miljøbeskyttelseslovens § 8, § 8 a og § 8 b, der indeholder en række bemyndigelser til miljøministeren.

I 1991 blev der indsat en bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 8 som et supplement til den da nyligt indførte hjemmel i kemikalielovens § 10 a med henblik på at åbne mulighed for etablering af en positiv miljømærkeordning for varer og produkter.

Den gældende § 8, stk. 2-4, fik den nuværende ordlyd ved en lovændring i 1997, hvor også § 8 a og § 8 b blev indsat i loven (Lovforslag nr. 199 fremsat skriftligt den 19. marts 1997, jf. Folketingstidende Tillæg A 4332, Lovforslag fremsat Tillæg A 4326, 1. behandling den 3. april 1997, FF 5321, betænkning 7. maj 1997 Tillæg B 899, 2. behandling den 14. maj 1997, tillæg B 6941, Tillægsbetænkning af 21. maj 1997, Tillæg B 1086, Ændringsforslag uden for tillægsbetænkning 1368, Tilføjelse til tillægsbetænkning af 28. maj 1997 Tillæg B 1396, 2. del af 3. beh 30. maj 1997 FF 8251, 3. behandling 28. maj 1997 FF 7931, Lovforslaget som vedtaget Tillæg C 708).

Velfungerende miljømærkeordninger er en af forudsætningerne for, at borgere kan tage et personligt ansvar i forbindelse med miljøbelastningen fra produktion og forbrug. Miljømærker er desuden et vigtigt redskab, når det offentlige skal foretage miljøvenlige indkøb. Miljømærker kan tildeles produkter, der opfylder nogle konkrete kriterier, der løbende bliver strammet i forbindelse med de regelmæssige revisioner. Kriteriefastsættelsen og kontrol med opfyldelsen betyder, at miljø- og kvalitetsforhold ved miljømærkede varer er grundigt dokumenteret, og miljømærkede varer gør det dermed nemt og effektivt også for professionelle indkøbere at foretage indkøb, der afvejer hensyn til såvel miljø og kvalitet som pris.

Lovændringen i 1997 blev udmøntet i en bekendtgørelse om det europæiske og nordiske miljømærke (p.t. nr. 700 af 26. juni 2001), herefter miljømærkebekendtgørelsen. I henhold til denne bekendtgørelse blev der oprettet et Miljømærkenævn, et Miljømærkesekretariat og et Koordinationsudvalg til at varetage administrationen af det europæiske miljømærke Blomsten og det nordiske mærke Svanen.

Miljømærkenævnet består af repræsentanter for de danske interessenter (industri, handel, forbruger- og miljøorganisationer samt myndigheder). Formanden skal være uafhængig af myndigheder og organisationer. Nævnet træffer afgørelse om principielle spørgsmål om administration af miljømærkeordningerne og fastlægger nævnets mandat for forhandlinger i det Nordiske Miljømærkenævn om kriterier for tildeling og retningslinjer for svanemærket.

Miljømærkesekretariatet varetager den daglige administration af ordningerne, herunder behandling af ansøgninger, opkrævning af gebyrer, udvikling af forslag til kriterier for tildeling af Blomsten og Svanen og markedsføring af ordningerne. Miljømærkesekretariatets opgaver er ikke omfattet af EU's udbudsregler, men har været i udbud i henhold til cirkulære nr. 159 af 17. december 2002 om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver. Miljømærkesekretariatet drives i dag af Dansk Standard som operatør efter et udbud i 2003. Opgaven er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket betyder at alle medarbejdere skal flyttes fysisk til en eventuel ny operatør.

Koordinationsudvalgets opgave er at sørge for, at Miljømærkesekretariatet drives, så Miljømærkenævnets beslutninger kan blive gennemført. Udvalget består af formanden for Miljømærkenævnet, den daglige leder af Miljømærkesekretariatet og en repræsentant for Miljøministeriet.

Erfaringerne med den hidtidige administration og en evaluering af Miljømærkesekretariatet foretaget i slutningen af 2004 viser, at der er behov for tilpasninger med henblik på en mere smidig og ressourceeffektiv organisering af arbejdet. Dertil kommer, at det har vist sig, at u dbud af opgaven, den fysiske overflytning af Miljømærkesekretariatets medarbejdere til en ny operatør, samt de administrative tilpasninger i den forbindelse indebærer et stort ressourcetræk, især i Miljømærkesekretariatet. Det hæmmer udførelsen af de egentlige miljømærkeopgaver og dermed også realiseringen af miljømærkernes potentiale i miljø- og forbrugerpolitikken. Dertil kommer, at jævnlige udbud er betænkelige i forbindelse med en vidensorganisation som Miljømærkesekretariatet, fordi risikoen for, at medarbejderne vælger at søge væk i forbindelse med et udbud, kan være temmelig høj. En del af tilpasningen af arbejdet kommer derfor til at bestå i, at sekretariatet vil blive placeret fast hos Dansk Standard, således at Danmark ligesom Sverige og Finland samt en række andre europæiske lande har placeret deres miljømærkearbejde fast sammen med den nationale standardiseringsorganisation for at kunne udnytte de synergier af faglig, økonomisk, administrativ og ledelsesmæssig karakter, som samdrift muliggør.

En sådan permanent placering kan ske inden for de gældende regler, men der er andre tilpasninger med henblik på en mere smidig og ressourceeffektiv miljømærkeadministration, som der ikke er hjemmel til i dag. Det drejer sig dels om at nedsætte ressourceforbruget til helt mekaniske opgaver i forbindelse med gennemførelse af internationale regler, dels om at give Miljømærkesekretariatet mere kompetence i forbindelse med fastsættelse af gebyrer.

I lighed med de gældende regler om miljømærkning er det foreliggende forslag hovedsagelig formuleret som bemyndigelser til miljøministeren.

Det drejer sig for det første om en bemyndigelse til at gennemføre kommissionsbeslutninger om Blomsten og regler for Svanen ved en bestemmelse i miljømærkebekendtgørelsen, der henviser til de til enhver tid gældende regler som grundlag for administration af mærkerne, således at de ikke som i dag vil blive gengivet i en bekendtgørelse. I denne forbindelse foreslås det endvidere, at der etableres en særlig kundgørelsesmåde med henblik på en mere ressourceeffektiv kundgørelse i form af offentliggørelse på Miljømærkesekretariatets hjemmeside, hvor reglerne allerede i dag er tilgængelige på dansk, svensk eller norsk.

For det andet indeholder lovforslaget en bestemmelse, der bemyndiger miljøministeren til at delegere kompetencen til at fastsætte miljømærkegebyrer til et nævn, en privat organisation eller lignende.

For det tredje foreslås en bemyndigelse i forbindelse med miljømærkegebyrer, således at ministeren kan fastsætte regler ikke kun om opkrævning, men også om administration af gebyrindtægter.

Forslaget indeholder endvidere to præciseringer af den gældende hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. For det første at tjenesteydelser nævnes som noget, der kan miljømærkes på linje med materialer, produkter og varer. For det andet, at ministeren kan fastsætte regler om betaling af rente ved manglende eller for sen indbetaling af gebyr.

Lovforslaget har været i høring i efteråret 2005.

2. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Umiddelbar anvendelse i dansk ret af kommissionsbeslutninger om Blomsten og af Nordisk Miljømærkenævns regler om svanemærket

2.1.1 Gældende ret på området

Danmark er forpligtet til at administrere det europæiske miljømærke »Blomsten« efter reglerne i Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke og i kommissionsbeslutninger, der vedtages i henhold til forordningen.

Forordningens bestemmelser gælder umiddelbart som lov i Danmark, hvorimod en kommissionsbeslutning kun gælder umiddelbart for den, beslutningen er rettet til. Der vedtages kommissionsbeslutninger om kriterier for tildeling af Blomsten, om gebyrfastsættelse, om betingelserne i en standardkontrakt for at have miljømærket samt om arbejdsplaner for det europæiske miljømærkenævn. De gældende beslutninger er - med en enkelt undtagelse - rettet til medlemsstaterne og skal derfor som udgangspunkt gennemføres som national ret i medlemsstaterne, hvis de skal kunne forpligte andre end staten selv.

Danmark tilsluttede sig i 1997 det nordiske samarbejde om miljømærket »Svanen«. (Forespørgselsdebat F 31, torsdag den 16. januar 1997, dagsordensforslag nr. D 45. Folketingstidende 3134-3171 og lovforslag 199.) Tilslutningen betød, at Danmark forpligtede sig til at administrere Svanen efter Nordisk Miljømærkenævns regler, der udstedes i henhold til Nordisk Ministerråds retningslinjer for Svanen.

For så vidt angår forslag til kommissionsbeslutninger høres både Miljømærkenævnet og Miljøspecialudvalget, før der fastlægges et mandat for dansk stemmeafgivning i et forskriftsudvalg. De vedtagne kommissionsbeslutninger kundgøres i EU-tidende.

Regler for Svanen vedtages i det Nordiske Miljømærkenævn, hvor formanden for det danske Miljømærkenævn repræsenterer Danmark og stemmer på basis af et mandat fra det danske nævn.

Kommissionsbeslutninger om gebyrer og reglerne om svanen er gennemført i miljømærkebekendtgørelsen.

2.1.2 Miljøministeriets overvejelser

Alle relevante danske interessenter er ved deres repræsentation i Miljømærkenævnet inddraget i arbejdet med udkast til både Kommissionsbeslutninger om Blomsten og regler for svanemærket. En efterfølgende gennemførelse i en bekendtgørelse med forudgående høring af danske interessenter vil ikke kunne ændre på indholdet.

Det er frivilligt, om man vil miljømærke sine produkter, og betingelserne for at få og anvende Blomsten og Svanen er fastsat i en standardkontrakt/aftale, som licenshaveren indgår med Miljømærkesekretariatet. Det betyder, at reglerne primært er adresseret til Miljømærkesekretariaterne og forpligter disse til kun at udstede og opretholde en licens, når betingelserne i standardkontrakten er overholdt (f.eks. at kriterier for tildeling af mærket er opfyldt, mærket er anvendt korrekt, gebyrer er betalt osv.) Reglerne findes i dag på Miljømærkenævnets hjemmeside, hvor kredsen af brugere har en nem adgang til at orientere sig om reglerne for miljømærkning.

Målgruppen for regler om miljømærkning omfatter kun Miljømærkesekretariatet, producenter og importører, der ønsker eller har en miljømærkelicens. Der er således tale om en snæver målgruppe, der er vant til at læse og forstå reglerne for svanen, også når de er skrevet på norsk og svensk. Idet der er tale om en meget snæver kreds af brugere, findes det mest hensigtsmæssigt, at disse regler kundgøres på Miljømærkesekretariatets hjemmeside, hvor brugerkredsen er vant til at orientere sig. Det er derfor Miljøministeriets opfattelse, at der ikke er betænkeligheder ved at rationalisere den løbende opgave med at gennemføre reglerne samt, at det er mest hensigtsmæssigt at kundgøre de internationale regler på Miljømærkesekretariatets hjemmeside uden oversættelse.

2.1.3 Den ordning lovforslaget lægger op til

Efter lovforslaget får miljøministeren hjemmel til at fastsætte en bestemmelse i miljømærkebekendtgørelsen, der forhåndsinkorporerer de til enhver tid gældende bestemmelser i kommissionsbeslutninger for Blomsten og i de nordiske regler for svanemærket. Det foreslås endvidere at give ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser om kundgørelse af Kommissionsbeslutninger og Nordisk Miljømærkenævns regler om svanemærket. Der vil blive fastsat regler om, at reglerne skal kundgøres på miljømærketsekretariatets hjemmeside.

2.2 Fastsættelse af miljømærkegebyrer i Danmark.

2.2.1 Gældende ret

Det er i dag ministeren, der fastsætter gebyrer for ansøgning og anvendelse af både Blomsten og Svanen i miljømærkebekendtgørelsen. For begge mærker gælder, at anvendelsesgebyret som hovedregel fastsættes som en procentdel af den årlige omsætning.

Blomstens gebyrer skal fastsættes efter anvisninger i kommissionsbeslutninger. Der er sat rammer, inden for hvilke ansøgningsgebyret skal fastsættes, og anvendelsesgebyret er en fast procentdel af omsætningen dog med et minimums og et maksimumsgebyr. I forbindelse med fastsættelse af kriterier for tjenesteydelser er der gjort en undtagelse fra hovedreglen om, at anvendelsesgebyret beregnes på grundlag af hele omsætningen, således at gebyret beregnes som en procentdel af halvdelen af omsætningen, Der er i øvrigt muligheder for rabatter for visse virksomheder og herunder små og mellemstore virksomheder.

I forbindelse med svanemærket fastsætter det enkelte medlemsland selv gebyrniveauerne, men gebyrerne bør efter Nordisk Ministerråds retningslinjer fastsættes, så de dækker administrationsomkostningerne samt en del af udgifterne til kriteriearbejdet. Det forventes dog, at Nordisk Miljømærkenævn i fremtiden også vil fastsætte metoder til beregning af omsætningen for visse tjenesteydelser i forbindelse med kriteriefastsættelsen, ligesom man har gjort i forbindelse med Blomsten.

Som nævnt ovenfor bliver interessenterne inddraget i arbejdet med forslag til kommissionsbeslutninger og svaneregler, samt i forbindelse med den bekendtgørelse, der gennemfører disse regler i dansk ret.

Ifølge den nævnte evaluering af Miljømærkesekretariatets arbejde (afsnit 1) er den nuværende administrationsmodel ikke dynamisk nok til et markedsorienteret instrument som miljømærker. F.eks. betyder det forhold, at gebyrændringer forudsætter en ændring af bekendtgørelsen, og at Miljømærkesekretariatet ingen kompetence har, at mulighederne for en hurtig og mere forretningsmæssig tilgang i forbindelse med fastsættelse af svanegebyrer hæmmes, hvilket kan betyde færre licenser og dermed et mindre miljømæssigt udbytte af miljømærkningen.

2.2.2 Miljøministeriets overvejelser

Miljøministeriet er enig i evalueringens vurdering af, at der er behov for en mere smidig måde at ændre gebyrer på. På baggrund af interessenternes indflydelse på fastsættelse af Blomstens gebyrer og de relativt faste rammer omkring svanegebyrer ser ministeriet ikke problemer i at overlade den nærmere fastsættelse af gebyrer til Miljømærkesekretariatet, der under alle omstændigheder har mest fornemmelse for, hvilket gebyrniveau der er optimalt i forhold til den størst mulige omkostningsdækning uden samtidig at udgøre en barriere for producenterne.

2.2.3 Den ordning lovforslaget lægger op til

Med henblik på en hurtigere og mere smidig fastsættelse af nye gebyrniveauer indeholder lovforslaget dels en hjemmel til miljøministeren til at delegere beføjelsen til at fastsætte gebyrer til et nævn, en privat organisation eller lignende dels en hjemmel til at fastsætte regler om administration af gebyrindtægter. Det er tanken at delegere kompetencen til Miljømærkesekretariatet, der dog ikke skal kunne fastsætte gebyrer uden at høre Miljømærkenævnet. Da miljømærkegebyrer er omfattet af regeringens gebyrpolitik, vil der blive fastsat regler om, at gebyrforhøjelser skal godkendes af miljøministeren, medmindre der er tale om automatisk pris-/lønregulering.

2.3 Administration af gebyrindtægter

2.3.1 Gældende ret.

Den gældende § 8 a i miljøbeskyttelsesloven indeholder hjemmel til at afholde udgifter til administration af miljømærkeordninger samt yde tilskud til organisationer, der varetager administrationen af en ordning.

Miljømærkesekretariatet bliver i dag finansieret over finansloven med en udgifts- og en indtægtsbevilling til miljømærkegebyrer (konto 23.23.11.20, Miljømærker). Gebyrer bliver opkrævet af Miljømærkesekretariatet, men skal indbetales til en statsinstitution (Miljøministeriet), fordi det er en indtægt på finansloven. Denne organisering har vist sig at være administrativt tung og mindre ressourceeffektiv, bl.a. fordi den involverer medarbejdere i såvel i Miljømærkesekretariatet som hos operatøren og i Miljøministeriet.

Hertil kommer, at en af konklusionerne i den nævnte evaluering af Miljømærkesekretariatet, var, at Miljømærkesekretariatet er mindre kundeorienteret end de øvrige nordiske sekretariater, fordi man – blandt andet på grund af finansieringsformen – er meget optaget af at betjene Miljøstyrelsen på bekostning af ansøgere og licenshavere.

2.3.2 Miljøministeriets overvejelser

Det er Miljøministeriets opfattelse, at man vil kunne imødegå disse problemer ved at lade miljømærkegebyrer være indtægter i Miljømærkesekretariatet og supplere med statslige tilskud. Herved vil man dels kunne opnå, at Miljømærkesekretariatet får et større ansvar i forbindelse med indtjeningen, samtidig med at Miljøministeriet vil blive lettet for det praktiske arbejde med gebyradministrationen.

Det forudsætter, at der er fastsat de nødvendige regler for sekretariatets forvaltning af gebyrindtægterne, hvilket miljøbeskyttelsesloven ikke indeholder hjemmel til i dag.

Der vil fortsat være behov for incitamenter til en effektiv udnyttelse af midlerne, således at behovet for statslige tilskud gradvist kan blive nedsat.

2.3.3 Den ordning lovforslaget lægger op til

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om administration af gebyrindtægter. Der vil blive tale om regler om forvaltning af gebyrindtægter og om regnskaber, budgetter, revision mv.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for hverken stat, amter, de kommende regioner eller kommuner.

Lovforslaget vil heller ikke få administrative konsekvenser for amter, de kommende regioner eller kommuner, men vil skabe grundlag for et formindsket statsligt ressourceforbrug i forbindelse med gennemførelsen af europæiske og nordiske regler for miljømærkerne Blomsten og Svanen og administration af gebyrindtægter.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget som sådan får ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet forslaget ikke som udgangspunkt har indflydelse på omkostningerne i forbindelse med erhvervelse af et miljømærke og herunder gebyrernes størrelse. Forslaget vil imidlertid kunne lette gennemførelsen af gebyrændringer i fremtiden.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Miljømærkning er et miljø- og forbrugerpolitisk instrument, samt et markedsføringsinstrument for erhvervslivet, og forslaget får ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

At et produkt er miljømærket betyder, at det hører til blandt de mindst miljøbelastende inden for produktgruppen set i et livscyklusperspektiv. Flere miljømærkede produkter på markedet og større omsætning af disse vil medføre en mindre belastning fra produktion og forbrug på områder som f.eks. klima, vand, luft, sundhed og affald. Dertil kommer indirekte effekter af en miljømærkeordning f.eks. når en producent vælger at følge miljømærkekriterier helt eller delvis uden at benytte sig af muligheden for at få miljømærkelicens.

Omlægningen af miljømærkeadministrationen som den foreslåede vil indebære muligheder for en mere forretningsmæssig drift af Miljømærkesekretariatet inden for de rammer, miljømærkeordningerne sætter. Dette forventes at kunne danne baggrund for et øget antal miljømærkelicenser og en øget omsætning af mærkede produkter og dermed en mindre miljøbelastning fra produktion og forbrug. Da kriterierne for miljømærkning er baseret på en livscyklustankegang, vil effekterne kunne optræde i såvel det land, hvor varen produceres, som i det land, hvor forbruget sker.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vil lette gennemførelsen af Kommissionsbeslutninger vedtaget i henhold til Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for et EF-miljømærke.

8. Hørte myndigheder og organisationer

De hørte myndigheder og organisationer er opført i bilag 2. Herudover har Godkendt Teknologisk Service afgivet et høringssvar.

9. Sammenfattende skema

Miljømærkeordningen

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

Negative

Konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat

Kommuner

Amtskommuner

Ingen i en overskuelig fremtid

- ingen

- ingen

Administrative

konsekvenser for stat

Kommuner

Amtskommuner

¼ - ½ årsværk sparet

- ingen

- ingen

- ingen

- ingen

- ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

- ingen

- ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

- ingen

- ingen

Miljømæssige konsekvenser

med tiden mindre miljøbelastning fra produktion og forbrug

- ingen

Administrative konsekvenser for borgerne.

- ingen

- ingen

Forhold til EU-retten

- vil lette gennemførelsen af Kommissionsbeslutninger om Blomsten

- ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1.

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, blev indsat i loven i 1991 som et supplement til den da nyligt indførte bestemmelse i kemikalielovens § 10 a, der gav hjemmel til at etablere en positiv miljømærkeordning af »materialer, produkter eller varer«.

Både den europæiske Blomst og den nordiske Svane har siden indført miljømærkning af tjenesteydelser, hvilket har været gennemført i praksis i Danmark. Med lovforslaget ajourføres loven i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2.

Denne bestemmelse giver ministeren mulighed for at bestemme, at de til enhver tid gældende regler i kommissionsbeslutninger for Blomsten og i Nordisk Miljømærkenævns regler for Svanen skal gælde direkte i dansk ret uden yderligere gennemførelsesforanstaltninger.

Da regler om miljømærker under alle omstændigheder vil komme til at ligge på Miljømærkesekretariatets hjemmeside, foreslås det, at der med lovforslaget bliver givet hjemmel til, at reglerne kan kundgøres ved, at de offentliggøres på Miljømærkesekretariatets hjemmeside. Regler om svanen udarbejdes på enten dansk, norsk eller svensk, der er officielle nordiske sprog. Det foreslås, at ministeren samtidig får hjemmel til at fastsætte regler om, at Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke også kan kundgøres på svensk og norsk, jf. pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Med denne bestemmelse får miljøministeren mulighed for i miljømærkebekendtgørelsen at delegere kompetencen til at fastsætte gebyrer for ansøgning om og anvendelse af et miljømærke.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes ved, at kompetencen delegeres til Miljømærkesekretariatet, fordi kompetencen bør ligge der, hvor det økonomiske ansvar for ordningerne er placeret, men med pligt til at høre Miljømærkenævnet og for gebyrforhøjelser af en vis størrelse betinget af miljøministerens godkendelse.

For så vidt angår Blomsten er der indtil videre kun overladt et meget lille spillerum til medlemsstaterne i forbindelse med fastsættelse af gebyrer, idet disse i hovedsagen er fastsat ved kommissionsbeslutninger og fælles for alle medlemslande.

Et eksempel er kommissionsbeslutning af 10. november 2000 om fastsættelse af gebyrer for behandling af ansøgninger om EF-miljømærke samt de årlige gebyrer. Efter art. 1 skal der betales ”et gebyr til dækning af omkostningerne ved ansøgningens behandling” på mellem 300 og 1300 Euro. Her anviser beslutningen selv de præmisser, der skal bruges, når man fastlægger størrelsen af ansøgningsgebyrer, nemlig omkostningerne ved behandling af ansøgningen. Et andet eksempel er en kommissionsbeslutning, der giver mulighed for en rabat til den 1., 2. og 3. licensenshaver i en ny produktgruppe. Et sådant incitament vil ikke altid være nødvendigt i forbindelse med en ny produktgruppe, f.eks. fordi interessen i forvejen vurderes at ville være stor nok. Efter forslaget vil Miljømærkesekretariatet kunne blive bemyndiget til at fastsætte regler ud fra sådanne konkrete overvejelser.

Forslaget indebærer endvidere, at kompetencen til at fastsætte gebyrer for Svanemærket også kan delegeres til Miljømærkesekretariatet. Som nævnt fastsætter medlemslandene selv gebyrerne i overensstemmelse med et princip om, at de dækker omkostningerne ved ansøgningsbehandlingen og administrationen i det nationale miljømærkningsorgan samt en del af kriterieudviklingen.

I en revideret miljømærkebekendtgørelse vil der blive stillet krav om, at Miljømærkesekretariatet fastsætter gebyr inden for rammerne af Kommissionsbeslutninger om gebyr og reglerne for svanemærket og på grundlag af en afvejning af ønsket om størst mulig omkostningsdækning over for udsigten til en positiv effekt i miljøbeskyttelsen (større udbredelse) og mærkets værdi som markedsføringsinstrument.

Med denne bestemmelse får ministeren endvidere hjemmel til at fastsætte nærmere regler i miljømærkebekendtgørelsen om Miljømærkesekretariatets regnskab med og forvaltning af de gebyrindtægter, der fremover skal indbetales direkte til Miljømærkesekretariatet. Ministeren vil herunder kunne fastsætte regler om forvaltning af gebyrindtægter, afholdelse af administrationsudgifter, udarbejdelse af resultatopgørelse for gebyrindtægter, tilsyn og kontrol med Miljømærkesekretariatet/Dansk Standard, herunder regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab, beretning samt revision, revisionskontrol og revisors oplysningspligt til myndighederne i henhold til revisionsinstruks fastsat af ministeren.

Til nr. 4.

Ministeren er i dag bemyndiget til at fastsætte regler om betaling af rente ved for sen betaling for gebyrer, hvis størrelse er fastsat af ministeren. Det foreslås, at ministeren også skal kunne fastsætte sådanne regler for gebyrer, der er fastsat af Miljømærkesekretariatet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2006.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2006.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om retten til at anvende et miljømærke ved salg af materialer, produkter, eller varer, som indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre materialer, produkter eller vare med samme anvendelse. Ministeren kan herunder fastsætte regler for betingelser for at anvende mærket og om mærkets udformning og anbringelse på materialet, produktet, tjenesteydelsen eller varen.

1. I § 8, stk. 1, 1. pkt. , indsættes to steder efter »produkter«: », tjenesteydelser«, og i § 8, stk. 1, 2. pkt ., indsættes efter »varen« : », eller i forbindelse med tjenesteydelsen«.

2. I § 8, stk. 1 , indsættes som 3. og 4. pkt .: » Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at de til enhver tid gældende kommissionsbeslutninger om EF-miljømærket og Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke finder anvendelse i Danmark, samt om hvorledes disse regler skal kundgøres. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke kan kundgøres på norsk eller svensk.«

Stk. 2. . .

Stk. 3 . Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer og behandling af ansøgninger og for anvendelsen af miljømærket. Gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i § 88.

3. I § 8, stk. 3 , indsættes som 3. pkt . : »Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med fastsættelse af gebyrer til et nævn, en privat organisation eller lignende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om, hvorledes gebyrindtægter skal administreres.«

§ 88. ..

Stk. 2. .

Stk. 3 . Ministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af pant og gebyr, der skal indbetales til et selskab mv. efter regler fastsat i henhold til § 9 a, stk. 2, og § 53, stk. 1. Forrentningen sker efter reglerne i stk. 2.

4. I § 88, stk. 3 , indsættes efter »i henhold til«: »§ 8, stk. 3,«.

Fremsat den 24. november 2005 af miljøministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Ændring af regler om miljømærkning)