Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats\n(Forlængelse af mulighed for 1-årige tilbud om vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring
1. I § 133, stk. 5, ændres »den 1. januar 2006« til: »den 1. januar 2007«.
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2006 er der aftalt en et-årig forlængelse af ordningen om, at kommunerne og AF efter en konkret vurdering kan give tilbud om vejledning og opkvalificering af op til 1 års varighed til ledige, der er i første ledighedsperiode. Lovforslaget angår forsikrede dagpengemodtagere, jf. lovens § 34, og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, jf. lovens § 35.
2. Lovforslagets baggrund
Efter gældende regler kan der i den første ledighedsperiode normalt kun tilbydes vejledning og opkvalificering i 6 uger. Reglen er et udslag af et af de grundlæggende principper i »Flere i Arbejde« om, at indsatsen i den første ledighedsperiode skal være målrettet job og jobsøgning.
Der er indført en særlig ordning i § 36 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som giver mulighed for at give tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 1 år til nyledige under visse betingelser. Ordningen er tidsbegrænset, og den er senest forlænget et halvt år med lov nr. 398 af 1. juni 2005, således at kommunerne og AF kan afgive tilbud frem til 1. januar 2006.
Det foreslås, at muligheden for, at AF henholdsvis kommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering til nyledige i op til 1 år, forlænges frem til 1. januar 2007. For at give det udvidede uddannelsestilbud skal visse arbejdsmarkedspolitisk begrundede betingelser, som fremgår af henholdsvis lovens § 36, stk. 4, og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 75, være opfyldt
den ledige kan ikke umiddelbart formidles arbejde inden for sit faglige område,
det påtænkte tilbud kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, og
uddannelsen skal være enten statsligt finansieret eller offentligt finansieret og statsligt godkendt.
En del af de personer, der bliver ledige nu, kommer fra brancher, hvor der ikke er udsigt til beskæftigelse fremover. Ledige fra disse brancher vil få forbedret deres chance for igen at få arbejde, hvis de får mulighed for at omskole sig. Forslaget vil således medvirke til at flytte arbejdsstyrkens kompetence fra områder med overskud af arbejdskraft til områder med mangel eller mulig mangel på arbejdskraft.
Som led i finanslovsaftalen for 2006 forlænges ordningen. De materielle regler videreføres.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det gældende finansieringsprincip videreføres. En forlængelse af ordningen indebærer udgifter for staten til køb af opkvalificering og vejledning til ledige i 1. ledighedsperiode, hvilket indprioriteres under aktivrammen til driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige på hovedkonto 17.46.11. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige.
Til ordningen kan der inden for aktivrammen bruges op til 50 mio. kr., hvilket sikrer, at der er midler til den udvidede indsats for ledige i 1. ledighedsperiode. Kommunerne vil af rammen kunne få op til 10 mio. kr.
Den udvidede indsats finansieres indenfor den samlede aktivramme (hovedkonto 17.46.11. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige).
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høringer
Forslaget er sendt i høring til
Beskæftigelsesrådet
Ankestyrelsen
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Staten
Finansieres under aktivrammen (Hovedkonto 17.46.11.)
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Specielle bemærkninger
Til § 1
Det foreslås, at ordningen med den udvidede uddannelsesindsats i den første ledighedsperiode forlænges, således at ordningen finder anvendelse på personer, der inden den 1. januar 2007 har fået tilbud om vejledning og opkvalificering.
Til ordningen kan der inden for aktivrammen bruges op til 50 mio. kr., hvilket sikrer, at der er midler til den udvidede indsats for ledige i 1. ledighedsperiode. Kommunerne vil af rammen kunne få op til 10 mio. kr.
Til § 2
Den gældende ordning udløber 1. januar 2006. Det fremgår af lovforslaget, at loven træder i kraft 1. januar 2006 og således forlænger den gældende ordning.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 133. - - -
1. I § 133, stk. 5, ændres »den 1. januar 2006« til: »den 1. januar 2007«.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 36, stk. 4, finder anvendelse på personer, der inden den 1. januar 2006 har fået tilbud om vejledning og opkvalificering.
Fremsat den 16. november 2005 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Forlængelse af mulighed for 1-årige tilbud om vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode)