Forslag til Lov om ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten \n(Indførelse af ekstra tillægsydelse, ophævelse af regler om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse for gifte og fritagelse af ekstra tillægsydelse i den skattepligtige indkomst)
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 13 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer
1. I § 3, stk. 4 og § 22, stk. 3 , indsættes efter »førtidsbeløb,«: »ekstra tillægsydelse,«.
2. I § 13, stk. 1, nr. 3 , indsættes efter »førtidsbeløb«: », ekstra tillægsydelse«.
3. I § 13, stk. 1, nr. 4 , indsættes efter »grundbeløb«: », ekstra tillægsydelse«.
4. I § 19, stk. 1 og 3, ændres »jf. § 48, stk. 1, nr. 13« til: »jf. § 48, stk. 1, nr. 14«.
5. I § 29, stk. 4, ændres »jf. § 48, stk. 1, nr. 14« til: » jf. § 48, stk. 1, nr. 15«.
6. I § 39, stk. 3, ændres »jf. § 48, stk. 1, nr. 13« til: »jf. § 48, stk. 1, nr. 14«.
7. I § 48, stk. 1, nr. 7, udgår: », dog 22.464 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse«.
8. I § 48, stk. 1, nr. 8, udgår: », dog 21.552 kr. årligt, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse«.
9. I § 48, stk. 1, nr. 9, udgår: », dog 26.328 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1«.
10. I § 48, stk. 1 , indsættes efter nr. 10 som nyt nummer
»11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør differencen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.«
Nr. 11-14 bliver herefter nr. 12-15.
11. § 48, stk. 4 , affattes således
»Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7-10, 12-13 og 15, samt § 60, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.«
12. I § 50, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »35 pct.«: », jf. dog stk. 2.«.
13. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
14. I § 67 indsættes som stk. 6
»Stk. 6. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4, uanset stk. 2, 4 og 5.«
§ 1
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 13 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, foretages følgende ændring
1. I § 7, nr. 8, indsættes efter »førtidsbeløb,«: »ekstra tillægsydelse,«.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, foretages følgende ændring
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2. Den ekstra tillægsydelse udbetales første gang sammen med pensionen for april måned 2006. Efterbetaling af den ekstra tillægsydelse for perioden januar til marts 2006 sker sammen med pensionen for april måned 2006.
Stk. 3. Personer, der ved lovens ikrafttræden har bevaret erhvervsudygtighedsbeløb og/eller invaliditetsbeløb som 65- og 66-årige, jf. § 65, stk. 4 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., har fra den 1. januar 2006 ret til at modtage beløbene fastsat efter § 48, stk. 1, nr. 7 og 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7 og 9.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Som led i den del af finanslovsaftalen, der vedrører Forbedringer for førtidspensionister , er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, dels at indføre en skattefri ekstra tillægsydelse til førtidspensionister med almindelig og forhøjet almindelig førtidspension, dels at ophæve reglerne om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse for gifte.
Indførelse af en ekstra tillægsydelse
Forslaget indebærer, at modtagere af almindelig og forhøjet almindelig førtidspension tildeles en ekstra tillægsydelse, som løfter de samlede pensionsydelser til niveauet for mellemste førtidspension. Dermed afskaffes reelt de to laveste ydelsesniveauer i den gamle førtidspensionsordning.
Efter forslaget gøres den ekstra tillægsydelse skattefri ligesom invaliditetsbeløbet til modtagere af mellemste førtidspension. Fordi den ekstra tillægsydelse er skattefri, indgår den ikke i beregningsgrundlaget for boligydelse, helbredstillæg, varmetillæg m.v. Den ekstra tillægsydelse er ligesom invaliditetsbeløbet uafhængig af supplerende indkomst.
Forslaget betyder, at modtagere af forhøjet almindelig førtidspension får udbetalt en ekstra tillægsydelse på 13.464 kr. årligt (2006-pl) svarende til forskellen mellem pensionsydelsen til modtagere af henholdsvis mellemste og forhøjet almindelig førtidspension. Modtagere af almindelig førtidspension får udbetalt en ekstra tillægsydelse på 28.224 kr. årligt (2006-pl) svarende til forskellen mellem pensionsydelsen til modtagere af henholdsvis mellemste og almindelig førtidspension. Dermed får modtagere af almindelig og forhøjet almindelig førtidspension en pensionsydelse, der er lig med pensionsydelsen til modtagere af mellemste førtidspension.
Den ekstra tillægsydelse udbetales indtil overgangen til folkepension.
Forslaget betyder, at omkring 42.000 førtidspensionister vil modtage den ekstra tillægsydelse i 2006.
Ophævelse af regler om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse for gifte
Efter de gældende regler udbetales invaliditetsbeløbet, erhvervsudygtighedsbeløbet og invaliditetsydelsen med lavere beløb, når pensionisten er gift med en modtager af førtidspension eller invaliditetsydelse, som ligeledes modtager ydelsen. Tilsvarende gælder ikke for samlevende pensionister. Reglerne bryder derfor med det generelle princip i pensionslovgivningen om, at der som udgangspunkt skal gælde samme regler for gifte og samlevende pensionister.
Forslaget indebærer en ophævelse af reglerne om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse til gifte. Fra 1. januar 2006 vil alle førtidspensionister og modtagere af invaliditetsydelse have ret til de fulde beløb. Det gælder også personer, der allerede er overgået til folkepension, men som fortsat modtager invaliditetsbeløbet eller erhvervsudygtighedsbeløbet som 65- og 66-årige.
Forslaget betyder, at omkring 7.000 personer vil få invaliditetsbeløbet, erhvervsudygtighedsbeløbet eller invaliditetsydelsen forhøjet i 2006.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
De samlede forslag skønnes at medføre offentlige merudgifter på i alt 610 mio. kr. i 2006. I perioden 2007-2009 forventes de samlede offentlige merudgifter at være på henholdsvis ca. 532 mio. kr., ca. 466 mio. kr. og ca. 422 mio. kr.
Udgifter i mio. kr. (2006 PL)
2006
2007
2008
2009
Ekstra tillægsydelse til førtidspensionister på almindelig ordning
570
497
435
394
Afskaffelse af særregler for ægtefæller
40
35
31
28
Udgifter i alt
610
532
466
422
I 2006 afsættes 400.000 kr. til dækning af administrative engangsudgifter. I de efterfølgende år forventes de samlede forslag ikke at medføre væsentlige administrative merudgifter.
Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Den ekstra tillægsydelse udbetales uden ansøgning. Forhøjelsen af invaliditetsbeløbet, erhvervsudygtighedsbeløbet og invaliditetsydelsen til pensionister, der er gift med en modtager af førtidspension eller invaliditetsydelse, som ligeledes modtager ydelsen, sker uden ansøgning. Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Førtidspension er omfattet af reglerne i Rådets forordning nr. 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere. Den ekstra tillægsydelse kan således også udbetales til personer, som har bopæl i et andet EU/EØS-land, og som er tilkendt forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension. Forslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos: KL, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Landsforeningen For Førtidspensionister, Foreningen af Førtidspensionister, Ankestyrelsen, Den Sociale Sikringsstyrelse og Finansministeriet.
Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk
Positive konsekvenser/
Mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Forslaget om indførelse af en ekstra tillægsydelse og ophævelse af regler om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse skønnes at medføre offentlige merudgifter på i alt 610 mio. kr. i 2006. I 2007-2009 skønnes de samlede merudgifter hhv. 532 mio. kr., 466 mio. kr. og 422 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Engangsudgifter i 2006 på 400.000 kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter lovens § 3, stk. 4, er der ret til at modtage pension i udlandet, når visse betingelser er opfyldt. Denne ret omfatter blandt andet pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb og invaliditetsydelse. Med forslaget indføres under de tilsvarende forudsætninger en ret til at kunne modtage den ekstra tillægsydelse i udlandet som en del af pensionen.
Med forslaget indføres endvidere en hjemmel til, at den ekstra tillægsydelse ikke nedsættes på grund af modtagerens økonomiske forhold. Dette svarer til de gældende regler herom for blandt andet invaliditetsbeløb og førtidsbeløb.
Til nr. 2
Efter de gældende regler består forhøjet almindelig førtidspension af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg.
Efter forslaget indgår den ekstra tillægsydelse i forhøjet almindelig førtidspension. Den ekstra tillægsydelse svarer til forskellen mellem førtidsbeløbet og invaliditetsbeløbet. Herefter vil størrelsen af mellemste førtidspension og forhøjet almindelig førtidspension udgøre samme beløb.
Til nr. 3
Efter de gældende regler består almindelig førtidspension af grundbeløb og pensionstillæg.
Efter forslaget indgår den ekstra tillægsydelse i almindelig førtidspension. Den ekstra tillægsydelse svarer til størrelsen af invaliditetsbeløbet. Herefter vil størrelsen af mellemste førtidspension og almindelig førtidspension udgøre samme beløb.
Til nr. 4-6
Ændringerne er konsekvensrettelser som følge af ændringen i nr. 10.
Til nr. 7-9
Efter de gældende regler modtager førtidspensionister med mellemste eller højeste førtidspension samt modtagere af invaliditetsydelse en mindre pension, når de er gift med hinanden. Invaliditetsbeløbet er mindre, når pensionistens ægtefælle også modtager mellemste eller højeste førtidspension eller invaliditetsydelse. Erhvervsudygtighedsbeløbet er mindre, når pensionistens ægtefælle også modtager erhvervsudygtighedsbeløb, og invaliditetsydelsen er mindre, hvis ægtefællen modtager invaliditetsydelse eller invaliditetsbeløb.
Med forslaget udbetales invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse til gifte modtagere fremover med samme beløb som til samlevende og enlige modtagere af ydelserne.
Kommunens forhøjede udgifter til invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse til personer under 65 år refunderes af staten med den refusionsprocent, der hidtil er anvendt.
Til nr. 10
Det foreslås, at størrelsen af den ekstra tillægsydelse til personer, der modtager forhøjet almindelig førtidspension, svarer til forskellen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet efter at disse beløb er reguleret og afrundet efter lovens § 48, stk. 3 og stk. 4. Den ekstra tillægsydelse til personer, der modtager almindelig førtidspension, svarer til invaliditetsbeløbet efter regulering og afrunding efter lovens § 48, stk. 3 og stk. 4. Herved får forhøjet almindelig og almindelig førtidspension samme størrelse som mellemste førtidspension.
Til nr. 11
Størrelsen af den ekstra tillægsydelse vil altid svare til størrelsen af invaliditetsbeløbet eller til forskellen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet. Der foretages derfor ikke en selvstændig regulering eller afrunding af dette forskelsbeløb. Reguleringen af forskelsbeløbet sker ved reguleringen af invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet.
Til nr. 12 og 13
Det fremgår af forslaget, at staten afholder den del af kommunens udgifter til social pension, som udgøres af den ekstra tillægsydelse.
Til nr. 14
Det er med forslaget præciseret, at staten i alle tilfælde afholder den del af kommunens udgifter til social pension som udgøres af den ekstra tillægsydelse. Dette gælder uanset, hvornår førtidspensionen er tilkendt og uanset, at staten afholder mindre end 100 pct. af kommunens udgifter til den øvrige del af den sociale pension.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at den ekstra tillægsydelse ikke indgår i den skattepligtige indkomst.
Til § 3
Til stk. 1
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2006.
Til stk. 2
Den ekstra tillægsydelse udbetales første gang sammen med pensionen for april måned 2006. Efterbetalingen af den ekstra tillægsydelse for januar, februar og marts måned sker med udbetalingen af pensionen for april måned 2006.
Til stk. 3
Personer, der ved lovens ikrafttræden har bevaret en ret til erhvervsudygtighedsbeløb og/eller invaliditetsbeløb som 65- og 66-årige, har fra den 1. januar 2006 ret til at modtage disse beløb uden nedsættelse på grund af ægtefællens forhold.
§ 3. ...
Stk. 2....
Stk. 3. ...
Stk. 4. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2 og 3 omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, tillæg efter §§ 16, 17 og 60 og invaliditetsydelse.
1. I § 3, stk. 4 og § 22, stk. 3 , indsættes efter »førtidsbeløb,«: »ekstra tillægsydelse,«.
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke
1) ...
2) ...
3) ...
4) ...
5) ...
6) ...
7) ...
8) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og personlige tillæg, helbredstillæg, invaliditetstillæg og tillæg efter § 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension.
9) ...
...
28) ...
1. I § 7, nr. 8, indsættes efter »førtidsbeløb,«: »ekstra tillægsydelse,«.
§ 13. Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 65 år i form af
1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,
2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,
3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg, eller
2. I § 13, stk. 1, nr. 3 , indsættes efter »førtidsbeløb«: », ekstra tillægsydelse«.
4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb og pensionstillæg.
3. I § 13, stk. 1, nr. 4 , indsættes efter »grundbeløb«: », ekstra tillægsydelse«.
§ 19. Helbredstillæg efter § 18 udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 13.
Stk. 2....
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 13, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.
4. I § 19, stk. 1 og 3, ændres »jf. § 48, stk. 1, nr. 13« til: »jf. § 48, stk. 1, nr. 14«.
§ 22. ...
Stk. 2....
Stk. 3. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.
§ 29. ...
Stk. 2....
Stk. 3....
Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 14.
5. I § 29, stk. 4, ændres »jf. § 48, stk. 1, nr. 14« til: » jf. § 48, stk. 1, nr. 15«.
§ 39. ...
Stk. 2....
Stk. 3. Formuen opgøres på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 13. Udbetaling af helbredstillæg efter § 18 kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
6. I § 39, stk. 3, ændres »jf. § 48, stk. 1, nr. 13« til: »jf. § 48, stk. 1, nr. 14«.
§ 48. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb
1) ...
2) ...
3) ...
4) ...
5) ...
6) ...
7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 26.364 kr. årligt, dog 22.464 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.
7. I § 48, stk. 1, nr. 7, udgår: », dog 22.464 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse«.
8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 26.532 kr. årligt, dog 21.552 kr. årligt, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.
8. I § 48, stk. 1, nr. 8, udgår: », dog 21.552 kr. årligt, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse«.
9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 36.396 kr. årligt, dog 26.328 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.
9. I § 48, stk. 1, nr. 9, udgår: », dog 26.328 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1«.
10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 13.788 kr. årligt.
11) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 27.540 kr. årligt.
12) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 54.972 kr. årligt.
13) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 18 udgør 53.100 kr.
14) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
Stk. 2....
10. I § 48, stk. 1 , indsættes efter nr. 10 som nyt nummer
»11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør differencen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.«
Nr. 11-14 bliver herefter nr. 12-15.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i § 60, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2004.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7-12 og 14, samt § 60, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 13, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
11. § 48, stk. 4 , affattes således
»Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7-10, 12-13 og 15, samt § 60, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.«
§ 50. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 16 til personer, der er fyldt 65 år. Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 21 til personer under 65 år afholdes af staten med 35 pct.
12. I § 50, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »35 pct.«: », jf. dog stk. 2.«.
Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18 afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, afholdes af staten med 75 pct.
Stk. 3. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.
13. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 67. Staten afholder kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg til personer under 67 år, hvis afgørelse om ret til pension er truffet inden den 1. januar 1992, samt hvis kommunen inden denne dato har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.
Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 60 år, hvis afgørelse om ret til pension er truffet efter den 1. januar 1992, samt hvis kommunen efter denne dato har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992 afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer, der er fyldt 60 år.
Stk. 3. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette tidspunkt.
Stk. 4. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 67 år, hvis afgørelsen om pension er truffet den 12. juni 1997 eller senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 12. juni 1997 træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen.
Stk. 5. Staten afholder 35 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 67 år, hvis afgørelse om pension er truffet den 1. januar 1999 eller senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1999 træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 35 pct. af udgifterne til forhøjelsen.
14. I § 67 indsættes som stk. 6
»Stk. 6. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4, uanset stk. 2, 4 og 5.«
Fremsat den 16. november 2005 af socialministeren (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten
(Indførelse af ekstra tillægsydelse, ophævelse af regler om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse for gifte og fritagelse af ekstra tillægsydelse i den skattepligtige indkomst)