Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven\n(Den Særlige Klagerets behandling af klager over dommere mv.)

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, foretages følgende ændringer

1. § 1 a, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Klageretten består af 5 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.

Stk. 3. Klagerettens medlemmer skal være en højesteretsdommer (klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening, samt en advokat, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra Advokatrådet, og en universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.«

2. § 1 a, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 49, stk. 1, indsættes som 3. punktum

»Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige forhold taler herfor.«

4. I § 55 indsættes efter »midlertidigt beskikkede dommere«: »og sagkyndige retsmedlemmer«.

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, foretages følgende ændringer

§ 1 a. [ ]

1. § 1 a, stk. 2 og 3, affattes således

Stk. 2. Klageretten består af 3 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.

»Stk. 2. Klageretten består af 5 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.

Stk. 3. De tre medlemmer skal være en højesteretsdommer (klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer. Beskikkelsen sker efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening.

Stk. 3. Klagerettens medlemmer skal være en højesteretsdommer (klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening, samt en advokat, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra Advokatrådet, og en universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.«

Stk. 4. I sager om genoptagelse af en straffesag og i kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer tiltrædes retten desuden af to personer, hvoraf den ene skal være advokat og udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, mens den anden skal være universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelsen af disse medlemmer, deres afgang m.v. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.

2. § 1 a, stk. 4, ophæves.

3. I § 49, stk. 1, indsættes som 3. punktum

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3 og 4, finder anvendelse på forhold, der har fundet sted efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget vedrører følgende hovedpunkter

Den Særlige Klageret består i dag af tre medlemmer – en højesteretsdommer, en landsdommer og en byretsdommer. I sager bl.a. om genoptagelse af straffesager består Klageretten af yderligere to personer, hvoraf den ene skal være advokat og den anden universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Det foreslås, at Klageretten også i sager om klager over dommeres adfærd mv. skal bestå af samtlige fem medlemmer.

En klage over en dommer mv. skal efter de gældende regler indgives til Klageretten inden 4 uger, efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Det foreslås at give Klageretten mulighed for i særlige tilfælde at se bort fra en fristoverskridelse og behandle en klage, der indgives efter udløbet af 4-ugers fristen.

Efter de gældende regler kan der indgives klage til Den Særlige Klageret eller til vedkommende retspræsident over dommere, justitssekretærer, retsassessorer, dommerfuldmægtige og midlertidigt beskikkede dommere. Det foreslås, at der skal være samme adgang til at klage over sagkyndige retsmedlemmer, f.eks. søkyndige dommere i søsager og børnesagkyndige dommere i visse sager om prøvelse af en afgørelse om foranstaltninger for børn og unge.

2. Gældende ret

2.1. Efter retsplejelovens § 1 a, stk. 1, behandler Den Særlige Klageret sager om

– begæringer om genoptagelse af en straffesag,

– kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer i en straffesag,

– klager over dommere, retsassessorer, dommerfuldmægtige mv., der henvises til Klageretten fra en retspræsident,

– sager om suspension, disciplinærforfølgning og afsked på grund af sygdom af dommere, retsassessorer, dommerfuldmægtige mv.,

– sager i øvrigt om afsked uden ansøgning af og om ændring af tjenestested for retsassessorer, dommerfuldmægtige mv., og

– sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Klageretten består af tre medlemmer, som skal være en højesteretsdommer (Klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer, jf. retsplejelovens § 1 a, stk. 3. I sager om genoptagelse af straffesager og udelukkelse af en forsvarer, men ikke f.eks. i sager om klager over dommeres adfærd mv., består Klageretten endvidere af to personer, hvoraf den ene skal være advokat og den anden universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse, jf. retsplejelovens § 1 a, stk. 4.

2.2. Efter retsplejelovens § 48 kan en dommer, der gør sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, der dog ikke giver grundlag for en straffesag mod den pågældende, eller som i øvrigt udviser utilbørligt eller usømmeligt forhold, meddeles en advarsel af vedkommende retspræsident, jf. retsplejelovens § 47 b, stk. 2. En sådan sag kan rejses ved klage eller af vedkommende retspræsident af egen drift. Hvis en klage findes uegnet til afgørelse efter denne bestemmelse, kan den henvises til Den Særlige Klageret, der herefter behandler sagen. Det kan f.eks. være sager, hvor der er tvivl om de faktiske omstændigheder, eller hvor klagen angår grovere forhold fra den pågældende dommers side.

Efter retsplejelovens § 49, stk. 1, kan enhver, der anser sig for krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, klage over den pågældende dommer til Den Særlige Klageret.

Hvis justitsministeren finder, at en dommer må antages at have gjort sig skyldig i et forhold, der må svække eller gøre dommeren uværdig til den agtelse og tillid, som dommerhvervet forudsætter, kan ministeren efter retsplejelovens § 49, stk. 2, bede Rigsadvokaten indbringe en sag herom for Klageretten.

Klageretten kan alene tage stilling til, om klageren er blevet krænket af dommeren som følge af dennes handlemåde og opførsel under sagen. Klageretten kan ikke tage stilling til dommerens behandling af sagen i øvrigt, herunder prøve rigtigheden af dommerens afgørelse af den pågældende sag.

Anvendelsesområdet for retsplejelovens § 48 og § 49 er efter bestemmelsernes formulering til dels sammenfaldende (utilbørligt eller usømmeligt forhold), men det synes forudsat i forarbejderne, at § 48 tager sigte på mindre graverende forhold (FT-Tidende 1997-98, Tillæg A, side 867).

Findes en klage over en dommer begrundet, kan Klageretten udtale sin misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge denne en bøde. Har dommeren udvist et forhold af graverende karakter, eller er dommeren tidligere ved Klageretten blevet dømt for forhold af sådan karakter, kan dommeren afsættes, jf. retsplejelovens § 49, stk. 6.

Efter retsplejelovens § 50 kan en dommer suspenderes af Klageretten, når der er rejst straffesag mod den pågældende, eller når dommeren må antages at have gjort sig skyldig i et utilbørligt forhold omfattet af § 49, samt når dommeren er blevet uvederhæftig eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit embede.

Af retsplejelovens § 49 a fremgår, at spørgsmål om afsættelse af en dommer mod dennes ønske på grund af vedvarende åndelig eller legemlig sygdom afgøres efter reglerne i § 49 med de fornødne lempelser.

Klageretten træffer i sager om klager over dommere afgørelse ved dom, og retsplejelovens almindelige regel om, at domme skal begrundes, jf. § 218, stk. 1, må antages også at gælde for domme, der afsiges af Klageretten.

Efter retsplejelovens § 55 finder retsplejelovens §§ 48, 49 og 50 tilsvarende anvendelse med hensyn til justitssekretærer, retsassessorer, dommerfuldmægtige og midlertidigt beskikkede dommere, men således at det i disse tilfælde er Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at indbringe sagen for Den Særlige Klageret. Retsplejelovens § 49 a finder ikke anvendelse for disse grupper, men for så vidt angår justitssekretærer, retsassessorer og dommerfuldmægtige indeholder retsplejelovens § 54 regler om afskedigelse.

Derimod omfatter reglerne ikke klager over sagkyndige retsmedlemmer, f.eks. de særligt sagkyndige medlemmer, der tiltræder retten i søsager, eller de børnesagkyndige dommere i visse sager om prøvelse af en afgørelse om foranstaltninger for børn og unge, f.eks. anbringelse af et barn uden for hjemmet.

2.3. Efter retsplejelovens § 49, stk. 1, skal en klage over en dommer indgives til Klageretten inden 4 uger, efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Det er i Klagerettens praksis antaget, at der ikke er hjemmel til at se bort fra en overskridelse af klagefristen, og en klage, der er indgivet efter udløbet af 4-ugers fristen, afvises således af Klageretten, uanset baggrunden for fristoverskridelsen.

3. Lovforslagets udformning

3.1. Retsplejelovens regler om Den Særlige Klagerets behandling af klager over dommere mv. er senest ændret i 1998 (lov nr. 402 af 26. juni 1998), hvor klagefristen til Klageretten blev forlænget fra 14 dage til 4 uger, og hvor den hidtidige regel om, at private, der ønskede at klage over en dommer, skulle klage til Klageretten gennem Rigsadvokaten, blev ophævet, således at private nu kan klage direkte til Klageretten, jf. punkt 2.2 ovenfor.

Der har i den senere tid været rejst spørgsmål i den offentlige debat om Klagerettens behandling af sager om klager over dommere, herunder med hensyn til Klagerettens sammensætning i disse sager. Justitsministeriet har i lyset heraf drøftet med Klagerettens formand, Den Danske Dommerforening og Domstolsstyrelsen, om der er behov for at ændre retsplejelovens regler om Klagerettens behandling af klager over dommere mv. med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige og tidssvarende behandling af disse sager.

Lovforslaget er udformet på baggrund af disse drøftelser. I forbindelse med drøftelserne er der også blevet rejst visse mere tekniske spørgsmål om behandlingen af klager over dommere mv., herunder den nærmere afgrænsning mellem retsplejelovens § 48 om sager, der som udgangspunkt behandles af vedkommende retspræsident, og retsplejelovens § 49 om sager, der indbringes direkte for Den Særlige Klageret. Justitsministeriet finder, at disse spørgsmål bør overvejes af Retsplejerådet som led i rådets igangværende arbejde med en generel reform af den civile retspleje.

3.2. Som anført ovenfor under punkt 2.1, består Klageretten i dag af tre medlemmer – en højesteretsdommer, en landsdommer og en byretsdommer. I sager om genoptagelse af straffesager og om udelukkelse af en forsvarer, men bl.a. ikke i sager om klager over dommeres adfærd, består Klageretten endvidere af to personer, hvoraf den ene skal være advokat, og den anden skal være universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.

Disse regler om Klagerettens sammensætning, hvorefter bl.a. klager over dommeres adfærd alene behandles af dommere, er uændrede siden Klagerettens etablering i 1939. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at man ved udformningen af ordningen lagde vægt på i sager om klager over dommeres adfærd at sikre den størst mulige uafhængighed og sagkundskab (FT-Tidende 1938-1939, Tillæg A, sp. 2956).

Efter Justitsministeriets opfattelse taler det generelle hensyn til at sikre domstolenes uafhængighed ikke i dag afgørende for, at klager over dommeres adfærd mv. og sager om disciplinære og visse ansættelsesmæssige skridt mod dommere mv. alene bør behandles af dommere. Samtidig synes det at stemme bedre med nutidig retsopfattelse vedrørende krav om uvildighed mv., at Klageretten også i disse sager sammensættes således, at de 3 dommere suppleres af to personer, der ikke selv er dommere, men som besidder stor indsigt i og viden om retsforhold.

På denne baggrund foreslås det, at Klageretten i alle sager skal bestå af samtlige fem medlemmer. Det indebærer, at de to medlemmer af Klageretten, som ikke er dommere, fremover også skal deltage i følgende sager

– klager over dommere, retsassessorer, dommerfuldmægtige mv., der henvises til Klageretten fra en retspræsident,

– sager om suspension, disciplinærforfølgning og afsked på grund af sygdom af dommere, retsassessorer, dommerfuldmægtige mv.,

– sager i øvrigt om afsked uden afsøgning og om ændring af tjenestested for retsassessorer, dommerfuldmægtige mv., og

– sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (ændring af retsplejelovens § 1 a), og bemærkningerne hertil.

3.3. Efter de gældende regler skal en klage over en dommer indgives til Klageretten inden 4 uger efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen, jf. punkt 2.3 ovenfor. Som nævnt er det i Klagerettens praksis antaget, at der ikke er hjemmel til at se bort fra en overskridelse af klagefristen, og en klage, der er indgivet efter udløbet af 4-ugersfristen, afvises således af Klageretten uanset baggrunden for fristoverskridelsen.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør sager om klager over dommere mv. ud fra hensynet til at sikre den bedst mulige oplysning af sagerne som udgangspunkt behandles snarest muligt, efter at det forhold, der klages over, har fundet sted. 4 uger må efter Justitsministeriets opfattelse som udgangspunkt anses for en passende frist for at overveje, om man ønsker at klage over en dommer.

Den manglende mulighed for, at Klageretten i særlige tilfælde kan se bort fra en fristoverskridelse og behandle en klage, der er indgivet efter udløbet af 4-ugers fristen, kan imidlertid i enkelte tilfælde føre til resultater, der må anses for mindre rimelige. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en klager på grund af pludselig og alvorlig sygdom først er i stand til at indgive en klage til Klageretten efter udløbet af 4-ugersfristen.

Justitsministeriet finder det på denne baggrund rigtigst, at Klageretten får mulighed for efter en konkret vurdering at se bort fra en overskridelse af den almindelige klagefrist på 4 uger, hvis særlige grunde taler for det. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (ændring af retsplejelovens § 49, stk. 1), og bemærkningerne hertil. Retsplejeloven indeholder også på andre områder mulighed for at dispensere fra fastsatte frister. Som eksempel kan nævnes retsplejelovens § 147 b, stk. 2, om disciplinærklager over advokater. Efter bestemmelsen kan Advokatnævnet behandle en klage over en advokat, der er indgivet efter klagefristens udløb, når fristoverskridelsen findes rimeligt begrundet.

3.4. Som det fremgår af punkt 2.2 ovenfor, kan Den Særlige Klageret i dag behandle klager over dommere, justitssekretærer, retsassessorer, dommerfuldmægtige og midlertidigt beskikkede dommere.

Ifølge lov nr. 324 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og repatrieringsloven finder retsplejelovens regler om Klagerettens kompetence i forhold til dommere tilsvarende anvendelse med hensyn til medlemmer af Flygtningenævnet. Herefter kan Klageretten behandle klager over utilbørligt eller usømmeligt forhold fra et medlem af Flygtningenævnet under udøvelsen af hvervet som medlem af nævnet, jf. retsplejelovens § 49. Klageretten kan endvidere efter retsplejelovens § 49 a træffe afgørelse om afsættelse af et medlem af Flygtningenævnet mod medlemmets ønske på grund af vedvarende åndelig eller legemlig sygdom, og reglerne i retsplejelovens § 50 om suspension af en dommer finder herefter tilsvarende anvendelse med hensyn til et medlem af Flygtningenævnet.

Klageretten kan imidlertid ikke behandle klager over sagkyndige retsmedlemmer, der i medfør af lovgivningen deltager i visse sager med henblik på at supplere rettens juridiske sagkundskab med en fagkyndig indsigt og ekspertise, som en juridisk dommer typisk ikke besidder.

Det drejer sig f.eks. om søkyndige dommere i søsager og handelskyndige dommere i handelssager, der behandles ved byretten eller landsretten, jf. retsplejelovens § 6, stk. 4 og 6, samt §§ 18 a og 18 b, og sagkyndige dommere i visse sager, der behandles af Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 9 a. Nævnes kan også de sagkyndige dommere, der medvirker i byretten og landsretten ved behandlingen af visse sager vedrørende lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, jf. retsplejelovens §§ 6 a og 18 c.

Der findes også uden for retsplejeloven regler om medvirken af sagkyndige dommere ved rettens behandling af en sag. Det gælder bl.a. visse sager om prøvelse af en afgørelse om foranstaltninger for børn og unge, f.eks. anbringelse af et barn uden for hjemmet, hvor landsretten tiltrædes af en sagkyndig i børneforsorg og en sagkyndig i børne- og ungdomspsykiatri eller i psykologi, jf. § 125, stk. 1, i lov om social service. Endvidere tiltrædes retten, hvis parterne begærer det, eller retten bestemmer det, i tvister om lejeforhold af to lægdommere, der er kendt med bolig- og huslejeforhold, jf. lejelovens § 107.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det være naturligt, at Klageretten i forbindelse med den foreslåede bredere sammensætning ved behandlingen af adfærdsklager mv. – og i lyset af udvidelsen af Klagerettens kompetence til at omfatte medlemmer af Flygtningenævnet – også får kompetence til generelt at behandle klager over utilbørligt eller usømmeligt forhold mv. fra et sagkyndigt retsmedlems side. Det foreslås derfor, at bestemmelserne i retsplejelovens §§ 49 og 50 skal finde tilsvarende anvendelse med hensyn til sagkyndige retsmedlemmer.

Tilsvarende bør også retsplejelovens § 48 om vedkommende retspræsidents kompetence til på baggrund af en klage eller af egen drift at meddele en advarsel udstrækkes til at omfatte sagkyndige retsmedlemmer.

Under hensyn til, at det efter retsplejelovens § 50 vil være muligt at suspendere sagkyndige retsmedlemmer, som på grund af åndelig eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride hvervet, og til, at disse er udpeget for en tidsbegrænset periode, synes der ikke at være behov for en bestemmelse svarende til retsplejelovens § 49 a om afsættelse på grund af vedvarende åndelig eller legemlig sygdom for så vidt angår de sagkyndige retsmedlemmer.

Det foreslås herefter, at retsplejelovens § 55 ændres, således at bestemmelsen også omfatter sagkyndige retsmedlemmer. Herefter finder bestemmelserne i retsplejelovens §§ 48, 49 og 50 anvendelse for sagkyndige retsmedlemmer ligesom for justitssekretærer, retsassessorer, dommerfuldmægtige og midlertidigt beskikkede dommere. Det vil for alle de nævnte grupper være Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede Rigsadvokaten indbringe sagen for Den Særlige Klageret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag til retsplejelovens § 55), og bemærkningerne hertil.

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Lovforslaget vil indebære visse merudgifter for det offentlige til honorering af Klagerettens medlemmer. Merudgifterne, der skønnes at ville udgøre 0,2-0,3 mio. kr. årligt, vil blive afholdt inden for domstolenes bevillingsmæssige rammer.

Lovforslaget har ikke herudover økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

5. Høring

Et udkast til lovforslag har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer

Præsidenten for Højesteret, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Politimesterforeningen, Politifuldmægtigforeningen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Finansrådet, Realkreditrådet, Rådet for Dansk forsikring og Pension, Det Danske Handelskammer, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Håndværksrådet, Byggeriets firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Danske Entreprenører, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund – 3 F, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Københavns Retshjælp, Århus Retshjælp, Dansk retspolitisk Forening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Jurist- og Økonomiforbund, Københavns Universitet, Århus Universitet og Syddansk Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2 (retsplejelovens § 1 a)

Det foreslås, at Klageretten i alle sager består af samtlige 5 medlemmer, jf. forslaget til stk. 2, 1. pkt. og stk. 3. Reglerne i de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 om beskikkelse mv. af Klagerettens medlemmer svarer til de gældende regler i retsplejelovens § 1 a, stk. 2-4.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.2.

Til nr. 3 (retsplejelovens § 49, stk. 1)

Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. indebærer, at Klageretten efter en konkret vurdering i særlige tilfælde får mulighed for at behandle en klage, selv om klagen først er indgivet til retten efter udløbet af klagefristen på 4 uger.

Bestemmelsen vil f.eks. efter Klagerettens skøn kunne anvendes i tilfælde, hvor en klage over en dommerfuldmægtig umiddelbart inden klagefristens udløb er sendt til den dommer, der er chef for det pågældende embede, således at klagen først modtages af Klageretten efter udløbet af 4-ugersfristen. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i særlige tilfælde, hvor det f.eks. på grund af klagerens pludselige og alvorlige sygdom må anses for undskyldeligt, at klagen ikke er indgivet inden 4 uger efter det forhold, der klages over.

Angår klagen f.eks. indholdet af et brev eller lignende fra en dommer, hvor der ikke er tvivl om de faktiske omstændigheder, som klagen vedrører, vil dette efter omstændighederne også kunne indgå i vurderingen af, om der bør ses bort fra en (mindre) overskridelse af klagefristen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.3.

Til nr. 4 (retsplejeloven § 55)

Klager over dommere, justitssekretærer, retsassessorer, dommerfuldmægtige og midlertidigt beskikkede dommere kan i dag indgives til vedkommende retspræsident eller til Den Særlige Klageret, jf. retsplejelovens §§ 48, 49 og 55.

Det foreslås, at der skal være samme klageadgang for så vidt angår sagkyndige retsmedlemmer, der i medfør af lovgivningen deltager som sagkyndige dommere for at tilføre retten en særlig faglig indsigt og ekspertise.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at vedkommende retspræsident på baggrund af en klage eller af egen drift kan meddele et sagkyndigt retsmedlem en advarsel eller henvise sagen til Den Særlige Klageret, såfremt den pågældende gør sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i udførelsen af hvervet, der dog ikke er af en sådan karakter, at det efter lovgivningen medfører straf, eller den pågældende i øvrigt udviser utilbørligt eller usømmeligt forhold. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at Klageretten vil kunne behandle klager over utilbørligt eller usømmeligt forhold fra et sagkyndigt retsmedlems side under udøvelsen af dennes virksomhed som sagkyndigt retsmedlem, og at retsplejelovens § 50 om suspension af en dommer vil finde tilsvarende anvendelse med hensyn til et sagkyndigt retsmedlem.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.4.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006, jf. stk. 1.

Reglerne om behandling af klager der er indgivet efter udløbet af klagefristen, og klager over sagkyndige dommere bør alene finde anvendelse for så vidt angår adfærd, som den pågældende dommer mv. har udvist efter lovens ikrafttræden. Det foreslås derfor, at lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, finder anvendelse på forhold, der har fundet sted efter lovens ikrafttræden.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3 og 4, finder anvendelse på forhold, der har fundet sted efter lovens ikrafttræden.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 49. Enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage herover til Den Særlige Klageret. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.

»Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige forhold taler herfor.«

§ 55. Bestemmelserne i §§ 48, 49 og 50 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til justitssekretærer og fuldmægtige samt midlertidigt beskikkede dommere, dog er det Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede rigsadvokaten indbringe sagen for Den Særlige Klageret.

4. I § 55 indsættes efter »midlertidigt beskikkede dommere«: »og sagkyndige retsmedlemmer«.

Fremsat den 27. oktober 2005 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Den Særlige Klagerets behandling af klager over dommere mv.)