Forslag til Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger\n(Fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger, styrkelse af investorbeskyttelsesreglerne)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 19. juli 2005, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

2. I § 3, nr. 9 , indsættes efter »nævnte ordninger«: »samt institutter af den lukkede type«.

3. I § 11 indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. De i stk. 1, nr. 8, nævnte oplysninger skal fremgå af såvel det fuldstændige som det forenklede prospekt eller som et tillæg til disse.

Stk. 4. Ændringer i markedsføringsplanen, jf. stk. 1, nr. 5, eller i investeringsinstituttets navn eller adresse skal indsendes til Finanstilsynet senest 14 dage efter, at ændringen er besluttet.«

4. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »har givet tilladelse« til: »har godkendt markedsføringen«.

5. § 26, stk. 9, ophæves.

6. I § 37 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvorledes foreninger skal undgå interessekonflikter.«

7. I § 48 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Såfremt foreningen har begået fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, skal foreningen inden tre hverdage efter, at fejlen er opdaget, skriftligt underrette de berørte navnenoterede medlemmer om fejlen samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Foreningen skal indenfor samme tidsrum påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.«

8. I § 72 indsættes efter »af afgørende betydning for foreningens«: »eller en afdelings«.

9. I overskriften til § 77 indsættes efter » indløsningspriser «: » og andre væsentlige forhold «.

10. Efter § 77 indsættes i kapitel 11

»§ 77 a. En forening skal inden tre hverdage offentliggøre oplysninger om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne samt om ændringer i andre væsentlige forhold.«

11. I § 95 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»S tk. 4. En forening eller en afdeling skal inden en måned, efter at der er sket ændringer i det indeks, som gengives, tilpasse sin beholdning af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvis det indeks, som foreningen eller afdelingen gengiver, ophører, skal foreningen inden seks måneder enten have gennemført ændringer af sine vedtægter således, at de gengiver et nyt indeks, eller anmode Finanstilsynet om tilladelse til afvikling.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

12. I § 105, stk. 1, ændres »De i dette kapitel« til: »De i § 87, stk. 5, § 90, stk. 3, eller i dette kapitel«.

13. I § 105, stk. 2, ændres »Såfremt de i dette kapitel fastsatte grænser overskrides,« til: »Såfremt de i § 87, stk. 5, § 90, stk. 3, eller i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1,«.

14. § 108, stk. 1, affattes således

»En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne midler i andele i investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, placeringsforeninger og erhvervsudviklingsforeninger eller i andele i disse foreningers afdelinger. Endvidere må den anbringe sine midler i de i §§ 11 og 16 nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, når disse institutter investerer som de i 1. pkt. nævnte foreninger.«

15. I § 109 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Når selskaber, hvori en erhvervsudviklingsforening har investeret sine midler i medfør af stk. 1, børsnoteres, kan erhvervsudviklingsforeningen uanset bestemmelsen i § 92, stk. 1, indgå en aftale, der forringer likviditeten. Varigheden af en sådan aftale kan højst være et år. § 93, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på disse investeringer. Erhvervsudviklingsforeningen skal dog bringe sin beholdning af børsnoterede aktier som nævnt i 1. pkt. i overensstemmelse med § 93, stk. 1, nr. 1, inden for en rimelig tid, og senest et år efter udløbet af en aftale som nævnt i § 92, stk. 1, eller såfremt der ikke er indgået en sådan aftale, et år efter børsnoteringen.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

16. I § 109, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »om betydelig indflydelse finder«: », bortset fra de i § 109 a nævnte tilfælde,«.

17. Efter § 109 indsættes under overskriften » E rhvervsudviklingsforeninger«

»§ 109 a. Erhvervsudviklingsforeninger kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud foretagne ikke ubetydelige investeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af unoterede aktie- og anpartsselskaber, som erhvervsudviklingsforeningen har foretaget ikke ubetydelige investeringer i. Erhvervsudviklingsforeningen skal underrette Finanstilsynet herom.«

18. I § 110, stk. 2, indsættes efter »fastsatte grænser overskrides«: »af grunde som nævnt i stk. 1«.

19. I § 111, stk. 2, nr. 2, ændres »i andele i en innovationsforening og i anparter i et kommanditselskab.« til: »i anparter i kommanditselskaber og i andele i enheder, der fortrinsvis investerer i unoterede aktier, hvis enheden var godkendt i medfør af de hidtil gældende regler om innovationsforeninger.«

20. I § 112 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Når Finanstilsynet har godkendt en fåmandsforening kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer.«

21. I § 113 udgår »8,«.

22. I § 114 f, stk. 1 og 2, ændres »§ 48, stk. 1 og 5,« til: »§ 48, stk. 1, 5 og 6,«.

23. I § 115, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 4, § 5 eller § 114 a,«: »hvor investorerne bærer markedsrisikoen,«.

24. § 115, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Den kollektive investeringsordning skal beskrives i et regelsæt, der skal indeholde

1) oplysninger om den kollektive investeringsordnings

a) navn,

b) juridiske form,

c) betaling af honorarer til det selskab, der administrerer den kollektive investeringsordning,

d) rammerne for midlernes anbringelse,

e) eventuelle tilslutning til en investorgarantiordning,

f) en beskrivelse af de risici, der er forbundet med at deltage i ordningen,

g) oplysninger om investorernes rettigheder samt

h) oplysninger om de regler, der gælder for emission og indløsning og for salg af andele,

2) oplysninger om, hvilke aktiver midlerne anbringes i, og principperne for indregning og måling af investeringsordningens aktiver og passiver,

3) principperne for indregning og måling af andelenes indre værdi og omkostningerne ved at ind - og udtræde af ordningen,

4) oplysninger om regnskabsaflæggelse og revision,

5) oplysninger om rapportering til investorerne,

6) oplysninger om eventuelle afviklingsplaner for den kollektive investeringsordning og

7) oplysninger om, hvordan og med hvilket varsel investorerne vil blive underrettet om ændringer i de i stk. 3 nævnte vilkår.«

25. I § 115 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Såfremt det selskab, der i medfør af stk. 2 administrerer en kollektiv investeringsordning, har begået fejl ved beregningen af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, skal selskabet inden tre hverdage efter, at fejlen er opdaget, skriftligt underrette de berørte navnenoterede investorer om fejlen samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Selskabet skal indenfor samme tidsrum påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan selskabet vil undgå lignende fejl i fremtiden.«

26. I § 132, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1 og 2,« til: »§ 48, stk. 1, 2 og 6,« og »§§ 87 og 88« til: »§§ 77 a, 87 og 88« og »§ 95, stk. 1 og 4,« til: »§ 95, stk. 1, 4 og 5,« og »§ 109, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 og 5,« til: »§ 109, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 5, 2. pkt. og stk. 6, § 109 a, 2. pkt.,« og »§ 115, stk. 2-4« til: »§ 115, stk. 2-4 og 7,«.

§ 1

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 19. juli 2005, foretages følgende ændringer

§ 2

Lov om innovationsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 5. december 2003, ophæves.

§ 2. Loven finder ikke anvendelse på

1) Aktieselskaber.

2) Anpartsselskaber.

3) Foreninger omfattet af lov om innovationsforeninger.

4) Kollektive investeringsordninger, der investerer i aktier eller anparter med henblik på helt eller delvis at erhverve aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse (equityfonde).

5) Kollektive investeringsordninger for ansatte i en virksomhed eller koncern, når de, der placerer midler i den kollektive investeringsordning, skal være ansat i virksomheden eller koncernen.

1. § 2, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 2

Lov om innovationsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 5. december 2003, ophæves.

§ 3

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 21. juni 2005, foretages følgende ændring

1. § 362, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 3. ---

9) Udenlandsk investeringsinstitut

Enhver udenlandsk kollektiv investeringsordning, hvis virksomhed svarer til de i § 1, stk. 1, nævnte ordninger.

2. I § 3, nr. 9 , indsættes efter »nævnte ordninger«: »samt institutter af den lukkede type«.

§ 3

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 21. juni 2005, foretages følgende ændring

§ 4

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 843 af 7. september 2005, foretages følgende ændring

1. I § 23, stk. 5, nr. 1, udgår »eller lov om innovationsforeninger«.

§ 4

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 843 af 7. september 2005, foretages følgende ændring

§ 5

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19. oktober 2004, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 423 af 6. juni 2005 og senest ved § 53 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring

1. § 5 a, stk. 2, og stk. 3, sidste pkt., der bliver stk. 2, sidste pkt., ophæves .

§ 5

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19. oktober 2004, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 423 af 6. juni 2005 og senest ved § 53 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring

§ 5 a. ---

Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov om innovationsforeninger, som den skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb. Har en innovationsforening ved udgangen af et af indkomstårene 2001-2005 ikke anbragt alle indskudte midler i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om innovationsforeninger, kan der for dette indkomstår højst fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den pågældende forening, der ved indkomstårets udgang er anbragt i kapitalandele og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om innovationsforeninger. Den del af det årlige maksimale fradrag efter 1. og 5. pkt., der som følge af bestemmelsen i 2. pkt. ikke kan udnyttes i indkomståret 2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til indkomståret 2006 henholdsvis 2007, dog, såfremt fradrag foretages første gang for indkomståret 2002, til indkomståret 2006. For indkomstårene 2006 og 2007 finder 2. pkt. ligeledes anvendelse. Det årlige fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af den skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb.

1. § 5 a, stk. 2, og stk. 3, sidste pkt., der bliver stk. 2, sidste pkt., ophæves .

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan skattepligtige efter § 1, stk. 1, fradrage et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet af kapitel 11 a i lov om værdipapirhandel m.v., når det pågældende selskab ikke tidligere har været noteret eller optaget til handel på et EU-retligt eller nationalt reguleret marked og den skattepligtige direkte ejer aktierne i selskabet ved indkomstårets udløb. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på aktier i selskaber optaget til handel på den alternative markedsplads, som den skattepligtige efter § 1, stk. 1, ejer indirekte, forudsat at den direkte ejer ikke er skattepligtig efter § 1, stk. 1. Fradraget efter 2. pkt. tilkommer den skattepligtige efter § 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte ejer af aktien. Er den direkte ejer af aktierne ejet af flere ejere, skal en til ejerandelen svarende del af aktierne betragtes som ejet af hver af de indirekte ejere. Ejerandelen efter 4. pkt. er ejerandelen opgjort ved udløbet af den direkte ejers indkomstår. Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige 0,05 pct. af vedkommende skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb. 1.-6. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige efter stk. 2 kan fradrage et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen af medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov om innovationsforeninger, når innovationsforeningen har anbragt midler i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet af kapitel 11 a i lov om værdipapirhandel m.v.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

§ 7

Investeringsinstitutforeninger, som før 1. januar 2006 har anbragt midler i andele i de i §§ 11 og 16 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 19. juli 2005, nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, som ikke investerer som de foreninger, der er nævnt i § 108, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som affattet i denne lovs § 1, nr. 14, kan beholde disse investeringer, såfremt investeringsinstitutforeningerne anmelder disse investeringer til Finanstilsynet senest den 31. marts 2006.

§ 8

Stk. 1. De ved lovens ikrafttræden godkendte innovationsforeninger kan på en generalforsamling senest den 31. december 2007 beslutte at omdanne innovationsforeningen til et kommanditselskab. Beslutning om omdannelse træffes med det flertal, der kræves til vedtægtsændring.

Stk. 2. Ved omdannelsen overdrages innovationsforeningens aktiver og forpligtelser som helhed til kommanditselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 3. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på innovationsforeningen, når generalforsamlingen har truffet beslutning om omdannelse til kommanditselskab.

Stk. 4. Omdannelsen anses som sket, når vedtægterne er ændret, og omdannelsen er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

§ 9

Fradrag efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19. oktober 2004, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 423 af 6. juni 2005 og senest ved § 53 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, der som følge af pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19. oktober 2004, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 423 af 6. juni 2005 og senest ved § 53 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, ikke har kunnet udnyttes i indkomståret 2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til indkomståret 2006.

§ 10

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 3 og 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Som en del af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital indeholder forslaget ændringer af placeringsreglerne for erhvervsudviklingsforeninger. Ændringerne gør reglerne mere fleksible og formålet hermed er at gøre det mere attraktivt at investere i erhvervsudviklingsforeninger. Erhvervsudviklingsforeninger er karakteriseret ved fortrinsvis at skulle investere i aktier og anparter i unoterede små og mellemstore virksomheder. Reglerne om investorbeskyttelse er fortsat opretholdt.

Forslaget indeholder også nogle ændringer af reglerne om investorbeskyttelse i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Ændringerne præciserer, at foreninger skal give deres investorer oplysninger om ændringer, der vedrører foreningen eller en afdeling i foreningen. Formålet med disse præciseringer er at styrke investorbeskyttelsen og opnå en bedre opfyldelse af de internationale standarder om investorbeskyttelse, som er udstedt af International Organization of Securitues Commissions (IOSCO).

For at forbedre investorbeskyttelsen, når udenlandske investeringsinstitutter markedsfører deres andele i Danmark, indeholder forslaget en præcisering af, at instituttet skal oplyse om, hvordan den danske investor beskattes. Endvidere bliver rækkevidden af en anmeldelse om markedsføring præciseret.

Der foreslås også enkelte justeringer og redaktionelle ændringer i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Endelig foreslås lov om innovationsforeninger ophævet, da der siden lovens ikrafttræden kun er godkendt tre innovationsforeninger. Loven har således ikke indfriet målsætningen om at styrke tilførslen af kapital til små og mellemstore innovative virksomheder. Ophævelsen af loven medfører enkelte konsekvensændringer i andre finansielle tilsynslove samt pensionsafkastbeskatningsloven.

2. Indhold

2.1. Erhvervsudviklingsforeninger

Erhvervsudviklingsforeninger blev indført i 1998 og fik mulighed for at investere deres formue i unoterede små og mellemstore aktie- og anpartsselskaber. Hidtil er der kun blevet stiftet én erhvervsudviklingsforening.

Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte i 2004 en arbejdsgruppe vedrørende pensionssektorens og andre investorers vilkår for at investere i unoterede aktier. Formanden for arbejdsgruppen var direktør Bent Pedersen, Kirkbi A/S. Arbejdsgruppens øvrige medlemmer var Thune Søndergaard, Nordea Bank Danmark, Michael Nellemann Pedersen, PKA, Peter Skjødt, Forsikring & Pension, Peter Schmiegelow, Nordea Pension, Claus Jørgensen, InvesteringsForeningsRådet, Peter Belling, Københavns Fondsbørs A/S, Peter Bach, Københavns Fondsbørs A/S, Jens V. Krenchel, Dansk Industri, Martin Vang Hansen, Vækstfonden, Lars Eskesen, Nordic Biotech, Bjarne Graven Larsen, ATP og Jesper Ruvald Knudsen, Finansrådet.

Arbejdsgruppens rapport »Pensionssektorens og andre investorers vilkår for at investere i unoterede aktier« fra juni 2004 er offentliggjort på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside, www.oem.dk. Arbejdsgruppen foreslog i sin rapport, at erhvervsudviklingsforeninger rettet mod investorer, der vil investere i unoterede aktier, opretholdes som foreningstype under finansielt tilsyn. Samtidig har branchen anbefalet at gøre det nuværende regelgrundlag mere fleksibelt, så det bliver mere attraktivt at investere via erhvervsudviklingsforeninger.

Det følger af de gældende regler, at erhvervsudviklingsforeninger skal afhænde deres aktier eller anparter i forbindelse med, at de selskaber, de har investeret i, bliver børsnoterede. Det har imidlertid vist sig, at de hidtidige aktionærer i forbindelse med en børsintroduktion kan være nødt til at indgå en aftale om, at de ikke må afhænde deres aktier i et halvt til et helt år efter børsintroduktionen. En sådan aftale kaldes en »lock-up«-aftale. Erhvervsudviklingsforeninger har behov for at kunne indgå i en »lock-up«-aftale, idet de ellers kan være nødt til at sælge deres unoterede aktier med et eventuelt tab til følge umiddelbart før en børsintroduktion.

Endvidere har det vist sig, at en erhvervsudviklingsforening kan have behov for en længere periode til at tilpasse sin beholdning af aktier i det nu børsnoterede selskab til placeringsgrænserne for børsnoterede værdipapirer. Hvis en erhvervsudviklingsforening er nødt til at sælge sådanne børsnoterede aktier umiddelbart efter børsnoteringen eller udløbet af en »lock-up«-aftale, er der risiko for, at erhvervsudviklingsforeningen kan blive tvunget til at sælge aktierne i strid med medlemmernes interesse, fordi markedet ved, at foreningen skal sælge sine aktier, hvilket kan få indflydelse på kursdannelsen. Herved kan kursen blive presset. På denne baggrund foreslås det, at en erhvervsudviklingsforening får en periode på op til 1 år efter børsnoteringen henholdsvis »lock-up«-aftalens udløb til at bringe beholdningen af de nu børsnoterede aktier i overensstemmelse med placeringsgrænserne i lovens kapitel 14.

Endelig har InvesteringsForeningsRådet gjort opmærksom på, at erhvervsudviklingsforeninger ikke kan deltage i omstruktureringer af de selskaber, de investerer i, ligesom de ikke kan beskytte deres investeringer, når der er behov for kapitaltilførsel. Grunden hertil er, at erhvervsudviklingsforeninger, sådan som loven er skruet sammen i dag, ikke må have betydelig indflydelse i et selskab. Derfor foreslås det også, at erhvervsudviklingsforeninger får en mulighed for midlertidigt at drive anden virksomhed. Dette svarer i en vis grad til den mulighed, som for eksempel pengeinstitutter har i medfør af § 25 i lov om finansiel virksomhed til midlertidigt at drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer. Erhvervsudviklingsforeninger får kun mulighed for at drive anden virksomhed, hvis foreningen allerede har foretaget ikke ubetydelige investeringer i virksomheden. Det understreges, at det fortsat er hovedreglen, at erhvervsudviklingsforeninger skal investere efter et princip om risikospredning.

2.2. Investorbeskyttelse m.v.

Ændringerne af lovens regler om investorbeskyttelse indebærer, at foreningerne og de andre kollektive investeringsordninger skal give investorerne flere oplysninger om ændringer, der vedrører foreningen, en afdeling eller en anden kollektiv investeringsordning. Formålet med ændringerne er, at styrke investorbeskyttelsen og opnå en bedre opfyldelse af de internationale standarder om investorbeskyttelse, som er udstedt af International Organization of Securitues Commissions (IOSCO). Ændringerne betyder, at foreninger skal oplyse om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab og ændring af gebyrsatser i forhold til investorerne. Foreningerne og de andre kollektive investeringsordninger skal også informere om væsentlige fejl ved beregning af emissions- eller indløsningspriserne. Andre kollektive investeringsordninger skal udbygge deres regelsæt med oplysninger om investorernes rettigheder, regler for emission og indløsning og for salg af andele, eventuelle afviklingsplaner og oplysninger om, hvordan og med hvilket varsel investorerne vil blive underrettet om ændringer i vilkårene.

Det forslås også, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes foreninger skal undgå interessekonflikter.

Forslaget ændrer desuden bestemmelserne om udenlandske fonde, der markedsfører deres andele i Danmark. Det bliver således præciseret, at foreningen skal oplyse om, hvordan den danske investor beskattes. Et tilsvarende oplysningskrav gælder for danske foreninger. Endvidere bliver fristen for at anmelde ændringer i markedsføringsplanen præciseret.

Endelig foreslås en række justeringer og redaktionelle ændringer af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

2.3. Innovationsforeninger

Lov om innovationsforeninger blev indført i 2001 med det formål at fremme kapitaltilførslen til små og mellemstore innovative virksomheder under hensyntagen til sikring af det højest mulige afkast og en betryggende sikkerhed. Samtidig med loven indførtes skatteregler, der indeholdt et ekstra fradrag for investeringer i medlemsbeviser i innovationsforeninger i introduktionsfasen fra 2001 til 2005.

Siden lovens ikrafttræden er der kun godkendt tre innovationsforeninger. Loven har således ikke indfriet målsætningen om styrkelse af tilførsel af kapital til små og mellemstore innovative virksomheder og foreslås derfor ophævet. Ophævelsen af lov om innovationsforeninger medfører enkelte konsekvensændringer i fire andre love.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ophævelsen af lov om innovationsforeninger betyder, at Finanstilsynet s godkendelse af innovationsforeninger ophører, og at disse foreninger ikke længere skal betale afgift til Finanstilsynet.

Den øgede fleksibilitet i reglerne for erhvervsudviklingsforeninger gør det mere attraktivt at investere i denne type foreninger, og på baggrund af den interesse branchen har udvist for regelændringerne, forventes det, at der vil blive stiftet nye erhvervsudviklingsforeninger. Finanstilsynet fører tilsyn med denne type foreninger, som også betaler en årlig afgift til Finanstilsynet.

Samlet set forventes lovforslaget ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Forslaget har ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes på lang sigt at have positive strukturelle virkninger for erhvervslivet, idet de mere fleksible regler gør det mere attraktivt at investere i erhvervsudviklingsforeninger, som har til formål at investere i unotede aktier og anparter i små og mellemstore virksomheder.

Forslaget vurderes at medføre en mindre forøgelse af aktivitetsniveauet i investeringsforvaltningsselskaber, der administrer erhvervsudviklingsforeninger.

Lovforslaget forventes at medføre en mindre lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet for så vidt angår ændring af reglerne for erhvervsudviklingsforeninger og ophævelse af lov om innovationsforeninger. Lettelserne for erhvervsudviklingsforeningerne følger af de foreslåede mere fleksible regler for placering af investeringerne. Lettelserne for innovationsforeningerne følger af, at stiftelsen af disse ikke længere skal godkendes, og at kravene til innovationsforeninger i den finansielle tilsynslovgivning bortfalder.

Lovforslaget indfører enkelte udtrykkelige oplysningsforpligter med henblik på investorbeskyttelse. Disse oplysningsforpligtelser bliver kun aktuelle i sjældne tilfælde og kan derfor ikke karakteriseres som egentlige administrative byrder.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri (DI), Datatilsynet, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagerens Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen og Sammenslutningen Danske Andelskasser.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det bliver mere attraktivt at investere i erhvervsudviklingsforeninger, hvilket forbedrer muligheden for investeringer i unotede aktier.

Forslaget vurderes at medføre en mindre forøgelse af aktivitetsniveauet i investeringsforvaltningsselskaberne.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes at medføre en mindre lettelse af de administrative byrder for erhvervsudviklingsforeninger og innovationsforeninger.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at det i forslagets § 2 foreslås at ophæve lov om innovationsforeninger.

Til nr. 2

Det foreslås, at definitionen af udenlandske investeringsinstitutter i lovens § 3, nr. 9, præciseres, således at det fremgår, at disse også kan være af den lukkede type.

Investeringsinstitutter af den lukkede type er investeringsinstitutter, som kun modtager kapital fra investorerne i forbindelse med den stiftende tegning. De lukkede institutter er ikke løbende åbne for indløsning og udstedelse af andele. Sådanne institutter har en fast kapital ligesom f.eks. aktieselskaber.

Investeringsinstitutter af den lukkede type findes ikke i Danmark, men kendes fra udlandet. De britiske »unit trusts« er eksempler på investeringsinstitutter af den lukkede type.

Definitionen af udenlandske investeringsinstitutter præciseres, fordi investeringsinstitutter af den lukkede type også kan søge om godkendelse til markedsføring her i landet.

Til nr. 3

Det foreslås at indsætte to nye stykker i lovens § 11.

Det foreslås i det nye stk. 3 , at oplysninger om de skatte- og afgiftsregler, der gælder for et udenlandsk investeringsinstituts danske deltagere, skal fremgå af såvel det fuldstændige som det forenklede prospekt.

Ifølge den nuværende regel skal sådanne oplysninger alene gives til Finanstilsynet, men det findes hensigtsmæssigt, at oplysningerne også gives i prospekterne, således at offentligheden og potentielle investorer kan få kendskab hertil.

Der gives endvidere mulighed for, at oplysningerne kan offentliggøres i et tillæg til de prospekter, som distribueres i Danmark.

Det foreslås i det nye stk. 4 , at ændringer i udenlandske investeringsinstitutters markedsføringsplan, navn eller adresse skal indsendes til Finanstilsynet senest 14 dage efter, at ændringen er besluttet.

Forslaget skal sikre, at Finanstilsynet til enhver tid er i besiddelse af korrekte oplysninger om de udenlandske investeringsinstitutter, som markedsfører deres andele i Danmark.

Det tilføjes, at markedsføringsplanen er en vigtig del af grundlaget for at godkende markedsføring af et udenlandsk investeringsinstitut. Ændringer i markedsføringsplanen kan derfor føre til, at instituttet igen må notificere sig efter § 11.

Til nr. 4

Det foreslås, at ordet »tilladelse« skiftes ud med »godkendelse« i lovens § 16, stk. 1, 2. pkt. Der er udelukkende tale om en sproglig præcisering, som skyldes, at ordet »godkendelse« i øvrigt anvendes i bestemmelsen.

Til nr. 5

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 26, stk. 9, om, at en forening skal indsende skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder til Finanstilsynet. Hensigten hermed er at gøre det mere klart, at det er en forenings bestyrelse, der har såvel pligten til at udarbejde som ansvaret for indholdet af de skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder og arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion, jf. lovens § 26, stk. 8. Dette er i overensstemmelse med de almindelige selskabsretlige regler om bestyrelsens pligter og ansvar. Herved bringes retstilstanden for foreninger i overensstemmelse med, hvad der gælder for finansielle virksomheder efter lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 6

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 37, stk. 5, hvor Finanstilsynet får en bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvorledes foreningerne skal undgå interessekonflikter.

I de fleste investeringsforeninger varetages den daglige ledelse af et investeringsforvaltningsselskab. For disse foreninger er det investeringsforvaltningsselskabet, som skal undgå interessekonflikter. Finanstilsynet har allerede efter § 101, stk. 5 i lov om finansiel virksomhed en bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvorledes investeringsforvaltningsselskaberne skal undgå interessekonflikter.

Der er dog et mindre antal foreninger, hvor administrationen varetages af en direktør i stedet for af et investeringsforvaltningsselskab. I forhold til disse foreninger er der behov for, at Finanstilsynet kan udstede regler om, hvorledes foreningerne skal undgå interessekonflikter. Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler til opfyldelse af anerkendte internationale standarder på området, som vedtages af internationale organisationer. Det kan f.eks. være standarder udstedt af IOSCO (International Organization of Securities Commissions) om foreningens transaktioner med nærtstående selskaber, deltagelse i emissioner som forestås af nærtstående selskaber eller behandling af såkaldte »soft commissions«. Ved »soft commission« forstås, at en forenings samhandelsparter gratis stiller visse ydelser til rådighed for foreningen. Det kan være i form af analyser, software eller lignende, som foreningen kan drage nytte af i sin daglige drift.

Til nr. 7

Det foreslås, at en forening, som har begået fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, skal påbegynde berigtigelsen af fejlen indenfor tre hverdage efter fejlen opdages. Foreningen skal herudover inden tre hverdage skriftligt underrette de navnenoterede medlemmer, som er berørt heraf, om fejlen, og offentliggøre oplysninger om fejlen. Forslaget medvirker til at styrke investorbeskyttelsen og giver en bedre opfyldelse af de internationale standarder på området, som er udstedt af IOSCO (International Organization of Securities Commissions).

Det foreslås endvidere, at foreningen ligeledes inden tre dage skal indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.

Fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen vil oftest medføre, at medlemmerne enten har betalt for meget eller for lidt i forbindelse med deres ind- eller udtræden af foreningen. Fejl, som har medført en afvigelse i emissions- eller indløsningsprisen på mindre end 0,5 pct., anses for at medføre så små økonomiske konsekvenser for medlemmerne, at udbyttet for medlemmerne ved, at foreningen berigtiger fejlen, ikke vil stå mål med foreningens omkostninger herved.

Underretning af de navnenoterede medlemmer og offentliggørelse af oplysninger om fejlen skal være foretaget, inden der er forløbet tre hverdage efter, at foreningen har opdaget fejlen. Det er derimod tilstrækkeligt, at foreningen indleder processen med at berigtige fejlen indenfor tre hverdage. Foreningen må herefter anvende den tid, som er nødvendig for at udføre de handlinger, som skal til for at berigtige fejlen. Alt efter fejlens karakter kan den nødvendige tid variere. Det må således antages, at der er behov for kortere tid til at rette almindelige regnefejl end til at rette fejl i værdiansættelser af de mere komplicerede værdipapirer/instrumenter i foreningens portefølje.

Alt efter fejlens karakter kan en forening berigtige fejlen ved at beregne dens nøjagtige omfang, at udbetale eventuelt for meget opkrævet emissionspris eller for lav indløsningspris, at søge eventuelt for meget udbetalt indløsningspris eller for lidt indbetalt emissionspris tilbage, at søge erstatning for tab, som kan tilregnes leverandører af serviceydelser til foreningen som f.eks. investeringsforvaltningsselskab, rådgiver eller mægler eller at tage andre relevante skridt.

Af praktiske årsager pålægges foreningen kun en pligt til at sende skriftlig underretning til de navnenoterede medlemmer, som er berørt af fejlen. Det skyldes, at foreningen ikke ved, hvem der er medlemmer af foreningen, hvis ejere af andele ikke har ladet sig navnenotere. Det kan være tilfældet i forbindelse med omsætning af andele i børsnoterede foreninger. Foreningen skal derfor også offentliggøre oplysninger om fejlen således, at de medlemmer, som ikke er navnenoterede, også kan få kendskab til fejlen. Kravet om offentliggørelse kan f.eks. anses for opfyldt ved dækkende omtale på foreningens hjemmeside og udsendelse af pressemeddelelse om fejlen.

Offentliggørelse af informationer om fejl skal være tydelig uanset hvilken metode, der anvendes til at offentliggøre informationerne. Det er således en forudsætning, at en forening ikke forsøger at omgå kravet om offentliggørelse ved f.eks. at gøre det svært for offentligheden at finde oplysninger på foreningens hjemmeside eller formulere oplysningerne på en vanskelig forståelig eller uklar måde.

Det forudsættes, at foreningen tillige opfylder de forpligtigelser, som den måtte have til at afgive oplysninger efter andre regler, f.eks. har en børsnoteret forening pligt til at give meddelelse om forskellige forhold til en fondsbørs.

Beregningen af emissions- og indløsningspriserne er en kerneopgave for en forening. Kerneopgaver anses for at være så vigtige for en forenings drift, at sådanne opgaver ikke kan uddelegeres. Fejl i forbindelse med beregning af emissions- eller indløsningspriser anses som et svigt i foreningens evne til at drive sin virksomhed. Det betyder, at gentagende eller grove fejl kan føre til, at Finanstilsynet tilbagekalder foreningens godkendelse.

Til nr. 8

Efter § 72 har revisor pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte aktivitet. Det foreslås, at det tillige skal fremgå af bestemmelsens ordlyd, at denne pligt omfatter oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for en afdelings fortsatte aktivitet.

Der er tale om en præcisering, som får betydning for foreninger, som har mere end en afdeling. Forslaget medvirker tillige til at styrke investorbeskyttelsen og opnå en bedre opfyldelse af de internationale standarder på området, som er udstedt af IOSCO (International Organization of Securities Commissions).

Til nr. 9

Det foreslås at tilføje »og andre væsentlige forhold« i overskriften til § 77. Overskriften bliver herefter: »Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser og andre væsentlige forhold«.

Forslaget er en konsekvens af, at det i forslaget § 1, nr. 10, foreslås at indsætte en ny § 77 a, hvorefter foreninger her får pligt til at offentliggøre oplysninger om andre forhold, nemlig oplysninger om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne samt om ændringer i andre væsentlige forhold.

Til nr. 10

Det foreslås at indsætte en ny § 77 a om oplysning om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne samt om ændringer i andre væsentlige forhold.

Formålet med bestemmelsen er at styrke investorbeskyttelsen ved indførelse af en pligt for foreningerne til at informere om de ovenfor nævnte forhold. Kravet om offentliggørelse kan f.eks. opfyldes ved, at de pågældende oplysninger offentliggøres på foreningens hjemmeside. Offentliggørelse af informationer skal være tydelig uanset hvilken metode, der anvendes til at offentliggøre informationerne. Det er således en forudsætning, at en forening ikke forsøger at omgå kravet om offentliggørelse ved f.eks. at gøre det svært for offentligheden at finde oplysninger på foreningens hjemmeside eller formulere oplysningerne på en vanskelig forståelig eller uklar måde.

Det er en forenings bestyrelse, der skal vurdere hvilke andre forhold, der er så væsentlige, at foreningen straks skal offentliggøre oplysninger om ændringer heri. Udgangspunktet for væsentlighedskriteriet er, om forholdet ville udløse en pligt for et børsnoteret selskab til at udsende en fondsbørsmeddelelse herom. Børsnoterede selskabers oplysningsforpligtelser er reguleret i § 27 i værdipapirhandelsloven.

Forslaget medvirker tillige til at styrke investorbeskyttelsen og opnå en bedre opfyldelse af de internationale standarder på området, som er udstedt af IOSCO (International Organization of Securities Commissions).

Til nr. 11

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 95. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Det foreslås i det nye stk. 4, at en forening eller en afdeling, som investerer efter et indeks, inden en måned efter at der er sket ændringer i det indeks, som gengives, skal tilpasse sin beholdning af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvis det indeks, som foreningen eller afdelingen gengiver, ophører, skal foreningen inden seks måneder enten have gennemført ændringer i sine vedtægter og i porteføljen således, at den gengiver et nyt indeks, eller anmode Finanstilsynet om tilladelse til afvikling.

De almene indeks, som er referenceindeks for et værdipapirmarked ændrer sædvanligvis sammensætning og vægt med regelmæssige mellemrum, så indekset til enhver tid afspejler markedets aktuelle sammensætning. Sådanne ændringer offentliggøres sædvanligvis en vis periode før de får effekt. Foreningerne ved således på forhånd, hvornår et indeks ændres, og hvordan det ændres. Når det indeks, som en forening eller en afdeling investerer efter, ændres, er det derfor muligt for foreningen straks at tilpasse sin beholdning af værdipapirer til ændringen i indekset. Det foreslås imidlertid at give foreningen en frist på en måned til at tilpasse sin beholdning af aktier eller obligationer til ændringerne, så foreningerne ikke bliver tvunget til at købe eller sælge værdipapirer på et tidspunkt, hvor mange tilpasser deres beholdninger til ændringerne, og kurserne derfor er ugunstige.

Det samme hensyn gælder, hvis et indeks ophører. I så fald skal foreningen eller afdelingen inden 6 måneder udpege et nyt indeks og om nødvendigt have gennemført ændringer af sine vedtægter således, at vedtægterne gengiver det nye indeks. Tilpasningen af beholdningen af værdipapirer til det nye indeks skal være gennemført inden 6 måneder. Hvis foreningen eller afdelingen ikke udpeger et nyt indeks, skal den inden 6 måneder efter referenceindeksets ophør anmode Finanstilsynet om tilladelse til afvikling.

Hensigten med den foreslåede regel er at forhindre, at der opstår en længere periode, hvor en forening eller afdeling markedsfører sig med, at den følger et indeks, som ikke længere eksisterer, eller som den kun delvist følger.

Til nr. 12

Det foreslås, at indføje en henvisning i § 105, stk. 1, til placeringsgrænserne for investeringsforeninger i § 87, stk. 5, og § 90, stk. 3, i bestemmelsen om overskridelse af disse grænser. Disse bestemmelser står i kapitel 13 og er således ikke en del af kapitel 14. De har derfor hidtil ikke været omfattet af bestemmelsen. De foreslås medtaget, fordi der ikke er grunde til at behandle overskridelser efter § 87, stk. 5, og § 90, stk. 3, anderledes end overskridelser af placeringsgrænserne i kapitel 14.

Ændringen får tillige virkning for placeringsforeninger, der investerer som investeringsforeninger, jf. § 106, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Til nr. 13

Det foreslås, at der i § 105, stk. 2, dels henvises til placeringsgrænserne for investeringsforeninger i § 87, stk. 5, og § 90, stk. 3, og dels at det præciseres, at overskridelsen skal være sket af de grunde som nævnt i stk. 1.

Forslaget om at indføje en henvisning til § 87, stk. 5, og § 90, stk. 3, er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 12. Forslaget om, at overskridelsen skal være sket af de grunde som nævnt i stk. 1, er en sproglig præcisering.

Ændringen får tillige virkning for placeringsforeninger, der investerer som investeringsforeninger, jf. § 106, stk. 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Til nr. 14

Det foreslås, at § 108, stk. 1, affattes på ny.

Ændringen af 1. pkt. er af redaktionel karakter.

Det foreslås i 2. pkt. , at de i §§ 11 og 16 nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, som en investeringsinstitutforening må anbringe sine midler i, skal investere på samme måde som danske investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, placeringsforeninger og erhvervsudviklingsforeninger. Formålet hermed er at forhindre, at danske investeringsinstitutforeninger omgår reglerne for, hvilke andre kollektive ordninger de kan investere i, ved at investere i udenlandske institutter, som investerer efter andre principper eller i andre aktiver end de danske foreninger må. Som et eksempel kan nævnes, at investeringsinstitutforeninger efter den nugældende regel ikke må investere i danske hedgeforeninger, men har mulighed for at investere i udenlandske hedgeforeninger, som har fået markedsføringstilladelse her i landet i medfør af lovens § 16.

For investeringsinstitutforeninger, der inden 1. januar 2006 har anbragt midler i andele i udenlandske investeringsinstitutter, der ikke investerer som investeringsforeninger eller specialforeninger, jf. den foreslåede § 108, stk. 1, foreslås der i forslagets § 7 en overgangsregel, hvorefter sådanne investeringer kan beholdes, hvis de anmeldes til Finanstilsynet senest den 31. marts 2006.

Til nr. 15

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 109. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at forbuddet i lovens § 92, stk. 1, mod, at en forening indgår aftaler, der forringer likviditeten i de instrumenter, som foreningen eller en afdeling har placeret sin formue i, ikke omfatter aktier, som foreningen allerede ejer i selskaber, der børsnoteres. Herved får en erhvervsudviklingsforening eller en afdeling heraf også mulighed for at medvirke ved børsnotering af et selskab, når de hidtidige aktionærer indgår en såkaldt »lock-up«-aftale. »Lock-up«-aftalen forhindrer de hidtidige aktionærer i at sælge deres aktier i en given periode. Varigheden af en sådan »lock-up«-aftale skal svare til markedspraksis, der hidtil har været på et halvt til et helt år. For at forhindre en udvikling i retning af længere varighed, foreslås det i stk. 5, 2. pkt. , at der indsættes en øvre grænse på et år i bestemmelsen. Med forslaget får erhvervsudviklingsforeningen mulighed for at beskytte sin investering, idet den ikke er nødt til at sælge sine unoterede aktier i et selskab i forbindelse med dettes børsintroduktion med et muligt tab til følge.

I stk. 5, 3. pkt. , foreslås, at 5 og 10 pct. grænserne i lovens § 93, stk. 1, nr. 1, for den højeste placering i ét børsnoteret selskab ikke gælder for foreningens eller afdelingens investering i det netop børsnoterede selskab. Aktierne skal heller ikke medregnes ved beregningen af 40 pct. grænsen for foreningens eller afdelingens samlede beholdning af aktier, der udgør mellem 5 og 10 pct. af foreningens eller afdelingens formue. Denne undtagelse kan således komme til at gælde i en periode på op til 2 år.

Endelig medfører forslaget i stk. 5, 4. pkt., at en erhvervsudviklingsforening får en periode på op til 1 år efter børsnoteringen af et selskab, eller hvis foreningen har indgået en »lock-up«-aftale en periode på op til 1 år efter aftalens udløb til at bringe sin beholdning af aktier i selskabet i overensstemmelse med grænserne i lovens § 93, stk. 1, nr. 1. Forslaget skal også ses som en adgang for foreningen eller afdelingen til at beskytte sin investering. Hvis markedet ved, at foreningen eller afdelingen er nødt til at sælge sine aktier umiddelbart efter børsintroduktionen, vil det kunne få en negativ indflydelse på kursdannelsen og derved føre til ringere provenu for foreningens medlemmer.

Det er hensigten at indsætte et krav i prospektbekendtgørelsen, som udstedes efter lovens § 74, stk. 2, om, at erhvervsudviklingsforeninger i deres prospekt skal oplyse, at de har mulighed for at indgå »lock-up«-aftaler og have investeringer i børsnoterede aktier, der overstiger grænserne i lovens § 93, stk. 1, nr. 1, i en periode på op til 1 år efter et selskabs børsnotering.

Til nr. 16

Det foreslås, at § 109, stk. 5 , som bliver stk. 6 , ændres således, at forbuddet i lovens § 103, stk. 1 og 2, mod, at en erhvervsudviklingsforening alene eller sammen med andre foreninger med samme bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab erhverver aktier med stemmeret, som giver foreningen eller flere foreninger mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab, ikke finder anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 109 a. Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 17, til en ny § 109 a. Efter denne nye § 109 a kan erhvervsudviklingsforeninger midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud foretagne ikke ubetydelige investeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af unoterede aktie- og anpartsselskaber, som erhvervsudviklingsforeningen har foretaget ikke ubetydelig investering i. I sådanne tilfælde er det fundet forsvarligt, at erhvervsudviklingsforeninger midlertidigt kan udøve betydelig indflydelse på et unoteret aktie- eller anpartsselskab. Det understreges, at investeringsforeninger og andre specialforeninger end erhvervsudviklingsforeningen med samme bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab ikke samtidig kan have investeringer i det omhandlede selskab. Det skyldes, at forbuddet i § 103, stk. 1 og 2, mod, at disse foreninger alene eller sammen med andre kan udøve betydelig indflydelse stadig gælder. Det er således ikke muligt for den fælles bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab at lade disse andre foreninger placere midler i unoterede selskaber, som erhvervsudviklingsforeningen får betydelig indflydelse på i medfør af forslagets § 1, nr. 17, til en ny § 109 a. Har disse foreninger allerede placeret midler i dette unoterede selskab, er de på grund af bestemmelsen i § 103, stk. 2, nødt til at afhænde deres aktier som en konsekvens af, at erhvervsudviklingsforeningen har erhvervet betydelig indflydelse, selv om det kun er midlertidigt.

Til nr. 17

Det foreslås at indsætte en ny § 109 a . Efter den nye bestemmelse får erhvervsudviklingsforeninger mulighed for midlertidigt at drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud foretagne ikke ubetydelige investeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af unoterede aktie- og anpartsselskaber, som erhvervsudviklingsforeningen har foretaget ikke ubetydelige investeringer i.

En lignende bestemmelse gælder allerede for finansielle virksomheder efter § 25 i lov om finansiel virksomhed. I modsætning til bestemmelsen i § 25 i lov om finansiel virksomhed kan en erhvervsudviklingsforening kun medvirke ved omstrukturering af en virksomhed, hvis det sker for at sikre eksisterende ikke ubetydelige investeringer.

De nugældende regler for erhvervsudviklingsforeninger giver ikke en erhvervsudviklingsforening mulighed for at beskytte sine investeringer i et selskab, når der er behov for kapitaltilførsel eller deltage i omstrukturering af selskaber, den investerer i, fordi den ikke må have betydelig indflydelse i et selskab.

Forslaget giver ikke erhvervsudviklingsforeninger mulighed for at overskride placeringsgrænserne i loven. Udgangspunktet for en erhvervsudviklingsforenings investeringer er således fortsat placeringsreglerne i lovens § 109, der skal sikre, at risiciene ved investeringerne bliver spredt. Det er derfor ikke formålet med forslaget, at erhvervsudviklingsforeninger ved en investerings begyndelse skal have til hensigt at søge at opnå betydelig indflydelse og dermed i større omfang at medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder, ligesom muligheden for midlertidigt at drive anden virksomhed ikke skal føre til, at erhvervsudviklingsforeningen »smider gode penge efter dårlige«. Da formålet med den yderligere investering, der giver mulighed for at drive anden virksomhed, er afvikling, sikring eller omstrukturering skal den betydelige indflydelse være midlertidig. Erhvervsudviklingsforeningens bestyrelse har pligt til at sørge for, at den betydelige indflydelse ikke fortsætter længere end rimeligt i overensstemmelse med kravet om midlertidighed.

Efter forslagets første del kan erhvervsudviklingsforeninger midlertidigt drive anden virksomhed til såvel afvikling som sikring af forud foretagne ikke ubetydelige investeringer i et selskab. En erhvervsudviklingsforening får i disse situationer mulighed for at foretage yderligere kapitalindskud i et selskab. Den yderligere investering i selskabet skal på investeringstidspunktet have til formål at beskytte medlemmernes investeringsmæssige interesser.

Efter forslagets anden del kan erhvervsudviklingsforeninger midlertidigt drive anden virksomhed med henblik på medvirken ved omstrukturering af selskaber, som erhvervsudviklingsforeningen har ikke ubetydelige investeringer i. Erhvervsudviklingsforeningen får med forslaget mulighed for mere aktivt at deltage i en nødvendig omstrukturering af en virksomhed, herunder om nødvendigt indskyde yderligere risikovillig kapital i selskabet, uden hensyn til, om erhvervsudviklingsforeningen herved opnår betydelig indflydelse. Ved medvirken til omstrukturering er der tænkt på de situationer, hvor det vurderes, at en virksomhed er i en situation, hvor en udvikling eller yderligere udvikling i væksten skal ske ved for eksempel frasalg af dele af en produktion, omlægning af produktion eller andre former for ændringer, og hvor virksomheden til dette formål har brug for yderligere kapitaltilførsel.

I udtrykket »ikke ubetydelig investering« ligger dels, at den oprindelige investering har en vis størrelse og dels, at den udgør en vis del af erhvervsudviklingsforeningens samlede investeringer, uden den oprindelige investering dog ligefrem behøver at være af betydelig størrelse.

Der kan derfor ikke sættes nogen fast grænse for, hvornår der er tale om en »ikke ubetydelig investering«, da dette må bero på en konkret vurdering, som foreningens bestyrelse skal foretage i den enkelte situation. Der skal dog altid være et passende forhold mellem værdien af den allerede foretagne investering, som erhvervsudviklingsforeningen ønsker at beskytte, og den risiko, som foreningen påtager sig ved at involvere sig i driften af anden virksomhed.

Ved bestyrelsens vurdering af, om erhvervsudviklingsforeningen skal påtage sig at drive en anden virksomhed, skal bestyrelsen være opmærksom på, at rollen som driftsherre kan påføre foreningen tab. Bestyrelsen skal derfor være af den overbevisning, at det at gå ind i driften af en anden virksomhed vil føre til en væsentlig forøget sandsynlighed for, at foreningen kan komme ud af sin investering uden tab.

Erhvervsudviklingsforeningen skal altid underrette Finanstilsynet, hvis den driver anden virksomhed.

Finanstilsynet påser, som led i det almindelige tilsyn med erhvervsudviklingsforeningen, at betingelserne for midlertidigt at drive anden virksomhed er til stede, samt at kravet om midlertidighed overholdes. Der kan ikke på forhånd fastsættes en grænse for længden heraf. Hvis Finanstilsynet ikke finder, at betingelserne er til stede, eller at kravet om midlertidighed ikke overholdes, vil Finanstilsynet give påbud om, at virksomheden skal bringes til ophør.

Det er hensigten at indsætte et krav i prospektbekendtgørelsen, som udstedes efter lovens § 74, stk. 2, om, at det skal fremgå af erhvervsudviklingsforeningens prospekt, at den har mulighed for midlertidigt at drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud foretagne ikke ubetydelige investeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af unoterede aktie- eller anpartsselskaber, som erhvervsudviklingsforeningen har foretaget ikke ubetydelige investeringer i.

Til nr. 18

Det foreslås, at det i § 110, stk. 2, præciseres, at overskridelsen skal være sket af de grunde, som er nævnt i stk. 1. Forslaget er en sproglig præcisering.

Til nr. 19

Det foreslås at ændre § 111, stk. 2, nr. 2, således at de godkendte fåmandsforeningers mulighed for at anbringe indtil 10 pct. af deres formue i innovationsforeninger erstattes med muligheden for at anbringe indtil 10 pct. af deres formue i enheder, der fortrinsvis investerer i unoterede aktier, og som var godkendt som innovationsforeninger efter de hidtil gældende regler om innovationsforeninger.

Forslaget er en konsekvens af, at det i forslagets § 2 foreslås at ophæve lov om innovationsforeninger.

Baggrunden for i stedet at muliggøre investering i enheder, der fortrinsvis investerer i unoterede aktier, er, at der fortsat skal være mulighed for at investere i de nuværende innovationsforeninger, der fortsætter deres virksomhed efter lov om innovationsforeninger ophæves. Muligheden er således udelukkende rettet mod investering i de foreninger, som Finanstilsynet har godkendt i medfør af lov om innovationsforeninger, der nu foreslås ophævet, og som ikke foretager væsentlige ændringer i deres investeringsstrategi.

Til nr. 20 og 21

Det foreslås, at § 113 , som vedrører fåmandsforeninger, ændres, således at henvisningen til § 8 udgår. § 8 foreskriver, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan foretage de nødvendige registreringer, når Finanstilsynet har godkendt en investeringsforening, en specialforening eller ændringer i en forenings vedtægter. Det foreslås i stedet at indsætte en bestemmelse i § 112, stk. 5, om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan foretage de nødvendige registreringer, når Finanstilsynet har godkendt en fåmandsforening.

Ændringsforslaget er en konsekvens af den lempeligere regulering af fåmandsforeninger i forhold til investeringsforeninger og specialforeninger. Ændringer i vedtægterne for fåmandsforeninger skal ikke godkendes af Finanstilsynet, og derfor er bestemmelserne herom i § 8 ikke relevante for fåmandsforeninger.

Til nr. 22

§ 11. ---

3. I § 11 indsættes som stk. 3 og 4

Stk. 2. ---

»Stk. 3. De i stk. 1, nr. 8, nævnte oplysninger skal fremgå af såvel det fuldstændige som det forenklede prospekt eller som et tillæg til disse.

Stk. 4. Ændringer i markedsføringsplanen, jf. stk. 1, nr. 5, eller i investeringsinstituttets navn eller adresse skal indsendes til Finanstilsynet senest 14 dage efter, at ændringen er besluttet.«

§ 16. Finanstilsynet kan godkende direkte eller indirekte markedsføring her i landet af et udenlandsk investeringsinstitut, der ikke er omfattet af § 11, når det opfylder de bestemmelser, som Finanstilsynet har fastsat i medfør af stk. 2. Markedsføring må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har givet tilladelse.

4. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »har givet tilladelse« til: »har godkendt markedsføringen«.

§ 23. ---

Stk. 5. ---

1) Andele i investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger, udenlandske investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller lov om innovationsforeninger.

1. I § 23, stk. 5, nr. 1, udgår »eller lov om innovationsforeninger«.

§ 26. ---

Stk. 9. Et eksemplar af de i stk. 8 nævnte retningslinjer skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer heri.

5. § 26, stk. 9, ophæves.

§ 37. ---

6. I § 37 indsættes som stk. 5

Stk. 2-4. ---

»Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvorledes foreninger skal undgå interessekonflikter.«

§ 48. ---

7. I § 48 indsættes som stk. 6

Stk. 2-5. ---

»Stk. 6. Såfremt foreningen har begået fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, skal foreningen inden tre hverdage efter, at fejlen er opdaget, skriftligt underrette de berørte navnenoterede medlemmer om fejlen samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Foreningen skal indenfor samme tidsrum påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.«

§ 72. En ekstern revisor og den interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som foreningen har snævre forbindelser med, et investeringsforvaltningsselskab eller depotselskabet.

8. I § 72 indsættes efter »af afgørende betydning for foreningens«: »eller en afdelings«.

Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser

9. I overskriften til § 77 indsættes efter » indløsningspriser «: » og andre væsentlige forhold «.

§ 77. ---

10. Efter § 77 indsættes i kapitel 11

»§ 77 a. En forening skal inden tre hverdage offentliggøre oplysninger om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne samt om ændringer i andre væsentlige forhold.«

§ 95. ---

11. I § 95 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 2-3. ---

»S tk. 4. En forening eller en afdeling skal inden en måned, efter at der er sket ændringer i det indeks, som gengives, tilpasse sin beholdning af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvis det indeks, som foreningen eller afdelingen gengiver, ophører, skal foreningen inden seks måneder enten have gennemført ændringer af sine vedtægter således, at de gengiver et nyt indeks, eller anmode Finanstilsynet om tilladelse til afvikling.«

Stk. 4. Ved investeringer efter stk. 1 og 3 finder §§ 103 og 104 anvendelse.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 105. De i dette kapitel fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som investeringsforeningen eller afdelingen ikke har indflydelse på, eller som følge af, at investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i investeringsforeningens eller afdelingens formue.

12. I § 105, stk. 1, ændres »De i dette kapitel« til: »De i § 87, stk. 5, § 90, stk. 3, eller i dette kapitel«.

§ 105. ---

Stk. 2. Såfremt de i dette kapitel fastsatte grænser overskrides, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal investeringsforeningen omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt dette er i medlemmernes interesse.

13. I § 105, stk. 2, ændres »Såfremt de i dette kapitel fastsatte grænser overskrides,« til: »Såfremt de i § 87, stk. 5, § 90, stk. 3, eller i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1,«.

14. § 108, stk. 1, affattes således

§ 108. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers, placeringsforeningers og erhvervsudviklingsforeningers andele eller andele i disse foreningers afdelinger. Endvidere må den anbringe sine midler i de i §§ 11 og 16 nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, når disse institutter ikke udelukkende investerer i andre investeringsinstitutter.

»En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne midler i andele i investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, placeringsforeninger og erhvervsudviklingsforeninger eller i andele i disse foreningers afdelinger. Endvidere må den anbringe sine midler i de i §§ 11 og 16 nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, når disse institutter investerer som de i 1. pkt. nævnte foreninger.«

§ 109. ---

15. I § 109 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

Stk. 2-4. ---

»Stk. 5. Når selskaber, hvori en erhvervsudviklingsforening har investeret sine midler i medfør af stk. 1, børsnoteres, kan erhvervsudviklingsforeningen uanset bestemmelsen i § 92, stk. 1, indgå en aftale, der forringer likviditeten. Varigheden af en sådan aftale kan højst være et år. § 93, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på disse investeringer. Erhvervsudviklingsforeningen skal dog bringe sin beholdning af børsnoterede aktier som nævnt i 1. pkt. i overensstemmelse med § 93, stk. 1, nr. 1, inden for en rimelig tid, og senest et år efter udløbet af en aftale som nævnt i § 92, stk. 1, eller såfremt der ikke er indgået en sådan aftale, et år efter børsnoteringen.«

Stk. 5. Bestemmelserne i § 103 om betydelig indflydelse finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel noterede som unoterede aktier og anparter, også hvis investeringerne sker gennem de i stk. 2 nævnte enheder.

Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens oplysningspligt herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de selskaber, i hvilke formuen placeres.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 109. ---

Stk. 5. Bestemmelserne i § 103 om betydelig indflydelse finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel noterede som unoterede aktier og anparter, også hvis investeringerne sker gennem de i stk. 2 nævnte enheder.

16. I § 109, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »om betydelig indflydelse finder«: », bortset fra de i § 109 a nævnte tilfælde,«.

§ 109. ---

17. Efter § 109 indsættes under overskriften » E rhvervsudviklingsforeninger«

»§ 109 a. Erhvervsudviklingsforeninger kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud foretagne ikke ubetydelige investeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af unoterede aktie- og anpartsselskaber, som erhvervsudviklingsforeningen har foretaget ikke ubetydelige investeringer i. Erhvervsudviklingsforeningen skal underrette Finanstilsynet herom.«

§ 110. ---

Stk. 2. Såfremt de i dette kapitel fastsatte grænser overskrides, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal specialforeningen omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt dette er i medlemmernes interesse.

18. I § 110, stk. 2, indsættes efter »fastsatte grænser overskrides«: »af grunde som nævnt i stk. 1«.

§ 111. ---

Stk. 2. ---

2) anbringe indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i § 87, stk. 1-4, nævnte, i andele i en innovationsforening og i anparter i et kommanditselskab.

19. I § 111, stk. 2, nr. 2, ændres »i andele i en innovationsforening og i anparter i et kommanditselskab.« til: »i anparter i kommanditselskaber og i andele i enheder, der fortrinsvis investerer i unoterede aktier, hvis enheden var godkendt i medfør af de hidtil gældende regler om innovationsforeninger.«

§ 112. ---

20. I § 112 indsættes som stk. 5

Stk. 2-4. ---

»Stk. 5. Når Finanstilsynet har godkendt en fåmandsforening kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer.«

§ 113. §§ 3, 6, 8, 30-32 og 39-42, kapitel 8-10, §§ 74-76, 80-82 og 86 samt kapitel 13-15 og 18-20 finder tilsvarende anvendelse for godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111.

21. I § 113 udgår »8,«.

§ 114 f, stk. 1 og 2, foreslås ændret, således at forslagets § 1, nr. 7, også kommer til at gælde for hedgeforeninger. Dette betyder, at en hedgeforening, som har begået væsentlige fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, snarest muligt skal berigtige fejlen og skriftligt underrette de navnenoterede medlemmer, som er berørt heraf, om fejlen. Foreningen skal endvidere offentliggøre oplysninger om fejlen samt indberette forholdet til Finanstilsynet.

Forslaget medvirker til at styrke investorbeskyttelsen og til at opnå en bedre opfyldelse af de internationale standarder på området, som er udstedt af IOSCO (International Organization of Securities Commissions).

I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 23

Det foreslås at præcisere, at andre kollektive investeringsordninger, hvor investorerne bærer markedsrisikoen, skal følge reglerne i § 115. Det har relevans for de såkaldte puljeindlån i pengeinstitutter, der skal overholde reglerne i § 115. Puljeindlån er indlån, hvor investors penge indsættes på en bankkonto, som forrentes med afkastet af en portefølje af værdipapirer, som banken har købt for et tilsvarende beløb. Disse værdipapirer ejes af banken, men da kontoen forrentes med afkastet, bærer investor markedsrisikoen. § 115 er en opsamlingsbestemmelse, som kun finder anvendelse for kollektive investeringsordninger, som ikke er undergivet anden regulering. Præciseringen af bestemmelsen berører derfor ikke de såkaldte pensionspuljer, da der findes en særlig regulering af disse.

Til nr. 24

Efter § 115, stk. 3, skal den kollektive investeringsordning beskrives i et regelsæt, der skal indeholde en række oplysninger. Ud over de oplysninger, som regelsættet skal indeholde efter den gældende bestemmelse, foreslås det, i stk. 3, nr. 1, litra d, at beskrivelsen af en kollektiv investeringsordning i et regelsæt også skal omfatte rammerne for midlernes anbringelse. Baggrunden herfor er, at der ikke gælder lovbestemte placerings- og spredningsregler for kollektive investeringsordninger. Det er således alene op til ledelsen af en kollektiv investeringsordning at fastlægge, hvorledes den kollektive investeringsordnings investeringsstrategi skal være, og hvilke risici ordningen må påtage sig ved udførelsen af investeringsstrategien.

I stk. 3, nr. 1, litra g, foreslås, at beskrivelsen af en kollektiv investeringsordning også skal omfatte oplysninger om investorernes rettigheder. Baggrunden herfor er, at der ikke gælder lovbestemte rettigheder. Alle de rettigheder, som en investor har i forhold til den kollektive investeringsordning, skal derfor beskrives i regelsættet. Det gælder f.eks. investors stemmerettigheder.

I stk. 3, nr. 1, litra h, foreslås, at beskrivelsen af en kollektiv investeringsordning også skal omfatte oplysninger om de regler, der gælder for emission og indløsning og for salg af andele. Baggrunden herfor er, at der ikke gælder lovbestemte regler herom. I beskrivelsen skal det således oplyses, hvorledes emission og indløsning eller salg finder sted, hvornår der kan ske emission og indløsning eller salg, eventuelle muligheder for udsætning af indløsning, hvorledes emissions- og indløsningskurserne beregnes, samt hvilke omkostninger, der er forbundet med emission og indløsning eller salg. Alle de forhold vedrørende emission og indløsning og for salg af andele, som den kollektive investeringsordning vil bringe i anvendelse overfor investorer, skal derfor beskrives i regelsættet.

I stk. 3, nr. 6, foreslås, at beskrivelsen af en kollektiv investeringsordning også skal omfatte oplysninger om eventuelle afviklingsplaner for den kollektive investeringsordning og i stk. 3, nr. 7, foreslås, at beskrivelsen af en kollektiv investeringsordning også skal omfatte oplysninger om, hvordan og med hvilket varsel investorerne vil blive underrettet om ændringer i de vilkår, som er nævnt i stk. 3. Disse oplysninger skal gives til investor, så de kan indgå i investors beslutning om at investere eller opretholde en investering i den kollektive investeringsordning.

Disse krav om yderligere informationer stilles for at styrke investorbeskyttelsen ved at give investor et bedre grundlag for at gøre sig bekendt med vilkårene for kollektiv investeringsordning. Forslaget medvirker tillige til en bedre opfyldelse af de internationale standarder på området, som er udstedt af IOSCO (International Organization of Securities Commissions).

Til nr. 25

I stk. 7 foreslås, at det selskab, der i medfør af stk. 2 administrerer en kollektiv investeringsordning, og som har begået fejl ved beregningen af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, inden tre hverdage efter at fejlen er opdaget, skriftligt skal underrette de berørte navnenoterede investorer om fejlen, samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Selskabet skal indenfor samme tidsrum påbegynde berigtigelse af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7.

Forslaget medvirker til at sikre en større investorbeskyttelse og bidrager til at opnå en bedre opfyldelse af de internationale standarder på området, som er udstedt af IOSCO (International Organization of Securities Commissions).

Til nr. 26

Med de foreslåede ændringer af § 132, stk. 1, 1. pkt., skabes der hjemmel til at sanktionere overtrædelse af de foreslåede nye regler. Det vil sige § 48, stk. 6, og § 115, stk. 7, om oplysningspligten ved fejl i beregning af emissions- og indløsningskurser, § 77 a om offentliggørelse af oplysninger om væsentlige forhold, § 95, stk. 4, om tilpasning af beholdningerne til ændringer i referenceindeks, § 109, stk. 5, 2. pkt., om tilpasning af beholdning af børsnoterede aktier indenfor rimelig tid og § 109 a, 2. pkt., om underretning af Finanstilsynet ved en erhvervsudviklingsforenings midlertidige drift af anden virksomhed. Overtrædelse af de nævnte bestemmelser kan sanktioneres med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Til § 2

Det foreslås at ophæve lov om innovationsforeninger.

Loven blev indført i 2001 med det formål at fremme kapitaltilførslen til små og mellemstore innovative virksomheder under hensyntagen til sikring af det højest mulige afkast og en betryggende sikkerhed. Samtidig med loven indførtes skatteregler, der indeholdt et ekstra fradrag for investeringer i medlemsbeviser i innovationsforeninger i introduktionsfasen fra 2001 til 2005.

Siden lovens ikrafttræden er der kun godkendt tre innovationsforeninger. Loven har således ikke indfriet målsætningen om styrkelse af tilførsel af kapital til små og mellemstore innovative virksomheder og foreslås derfor ophævet.

De innovationsforeninger, som er godkendt, inden lov om innovationsforeninger ophæves, kan fortsætte deres virksomhed som innovationsforeninger uden at være reguleret i en finansiel tilsynslov. Såvel de eksisterende innovationsforeninger, som deres investorer, der alle er institutionelle investorer, vurderes at kunne fungere uden at være reguleret af en finansiel tilsynslov.

Der stilles ikke krav om, at de eksisterende innovationsforeninger skal omdannes til andre selskabsformer. De vil dog kunne blive omfattet af reglerne for andre kollektive investeringsordninger i § 115 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., hvis de retter henvendelse til offentligheden.

I § 8 foreslås, at de innovationsforeninger, der er godkendt inden lov om innovationsforeninger ophæves, indtil 31. december 2007 får adgang til at omdanne sig til kommanditselskaber.

Som det fremgår af overgangsbestemmelsen i forslagets § 9 kan foreninger, som ikke har kunnet udnytte deres skattefradrag efter pensionsafkastbeskatningsloven fuldt ud i indkomståret 2001 henholdsvis 2002, fremføre dette fradrag til indkomståret 2006.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ophævelse af § 362, stk. 4, er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 2 foreslås, at lov om innovationsforeninger ophæves.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2006, jf. forslagets § 6. Innovationsforeningerne skal således betale afgift til Finanstilsynet til og med 2005. Afgiften for 2005 vil blive opkrævet i december 2005 og vil forfalde til betaling i slutningen af december 2005.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at henvisningen til lov om innovationsforeninger i § 23, stk. 5, nr. 1, i værdipapirhandelsloven udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 2 foreslås, at lov om innovationsforeninger ophæves.

Til § 5

Til nr. 1

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 2, kan der ved opgørelsen af beskatningsgrundlagene for hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et beløb svarende til 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser i innovationsforeninger. Det foreslås at ophæve denne regel som følge af forslaget § 2 om ophævelse af lov om innovationsforeninger.

Ophævelsen af pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 3, sidste pkt., der bliver stk. 2, sidste pkt., er en konsekvens af ophævelsen af stk. 2.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2006.

Til § 7

Der foreslås en overgangsordning for investeringsinstitutforeninger, som før lovens ikrafttræden den 1. januar 2006 har anbragt midler i andele i udenlandske investeringsinstitutter, der ikke investerer som danske investeringsforeninger eller specialforeninger. Det foreslås, at disse foreninger får mulighed for at beholde sådanne andele uanset den foreslåede regel i forslagets § 1, nr. 14, til en nyaffattelse af § 108, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Hvis en investeringsinstitutforening ønsker at beholde disse andele, skal foreningen anmelde de pågældende andele til Finanstilsynet senest den 31. marts 2006. I modsat fald skal andelene afhændes.

Investeringsinstitutforeningerne vil ikke efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2006 kunne foretage nye investeringer i andele i udenlandske investeringsinstitutter, der ikke investerer som danske investeringsforeninger eller specialforeninger.

Til § 8

Den foreslåede overgangsbestemmelse kan alene anvendes af de innovationsforeninger, som er godkendt inden ophævelsen af lov om innovationsforeninger. Bestemmelsen giver de eksisterende innovationsforeninger mulighed for at omdanne sig til kommanditselskaber, uden at foreningerne først skal likvideres.

I stk. 1 foreslås, at en beslutning om omdannelse efter bestemmelsen skal være gyldigt vedtaget på en generalforsamling i innovationsforeningen senest den 31. december 2007.

Da de godkendte innovationsforeninger kun har få medlemmer, der alle er institutionelle investorer, er der ikke stillet krav om, at de navnenoterede medlemmer af innovationsforeningen skal have meddelelse om generalforsamlingens beslutning om omdannelse af innovationsforeningen til et kommanditselskab, hvilket ellers er en del af proceduren ved omdannelse efter de selskabsretlige regler.

I stk. 2 foreslås, at innovationsforeningens aktiver og forpligtelser som helhed overdrages til kommanditselskabet ved omdannelsen, og at kreditorerne ikke skal samtykke hertil. Det vil sige, at der er tale om universalsuccession, hvorfor kommanditselskabet indtræder i innovationsforeningens rettigheder og forpligtelser. Dermed undgår foreningen blandt andet at skulle ændre aktionæroverenskomster og aftaler med selskaber, som foreningen har investeret i.

I stk. 3 foreslås, at proceduren i aktieselskabslovens §§ 134-134 i med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på innovationsforeninger ved omdannelse til kommanditselskab. Da der er tale om universalsuccession, er det nødvendigt med denne procedure for at sikre kreditorerne.

Da innovationsforeningen undgår likvidation, og da den opnår universalsuccession er denne form for omdannelse en lettelse i forhold til de almindelige selskabsretlige regler.

Det foreslås i stk. 4 , at omdannelsen anses som sket, når vedtægterne er ændret, og omdannelsen er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Hvis kommanditselskabets komplementar er et aktieselskab eller anpartsselskab, bliver kommanditselskabet omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder.

Til § 9

Der er tale om en overgangsregel for fradrag efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 2.

Hvis en innovationsforening ved udgangen af hvert af indkomstårene 2001-2005 ikke har anbragt alle de indskudte midler i små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, kan der for disse indkomstår højst fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den pågældende forening, der ved indkomstårets udgang er anbragt i små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Den del af fradraget, der som følge af denne regel ikke har kunnet udnyttes i indkomstårene 2001 henholdsvis 2002, kan efter de gældende regler fremføres til anvendelse i indkomståret 2006 henholdsvis 2007.

Det følger forudsætningsvist af pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 2, at fradraget kun kan fremføres, hvis innovationsforeningen fortsat består i 2006 henholdsvis 2007 – men denne forudsætning kan ikke opfyldes på grund af den foreslåede ophævelse af lov om innovationsforeninger.

Det foreslås derfor, at fradrag, der ikke har kunnet udnyttes i indkomståret 2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til fuld udnyttelse i indkomståret 2006, uanset at innovationsforeningen ikke længere består.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 2, har kun givet mulighed for at fremføre fradrag for indkomstårene 2001 og 2002, og der fastsættes derfor kun en overgangsordning for disse år og ikke for indkomstårene 2003-2005.

Til § 10

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 3 og 4 kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige forhold i disse landsdele tilsiger.

§ 114 f. § 3, § 6, stk. 2-4, § 8, § 10, stk. 1, nr. 1-27, §§ 17-42, 44, 46 og 47, § 48, stk. 1 og 5, § 49, kapitel 9 og 10, §§ 74-76 og 78-86 samt kapitel 18-20 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hedgeforeninger, som er omfattet af § 114 a, stk. 1.

22. I § 114 f, stk. 1 og 2, ændres »§ 48, stk. 1 og 5,« til: »§ 48, stk. 1, 5 og 6,«.

Stk. 2. § 3, § 6, stk. 2-4, §§ 8, 30-32, 39-42, 44, 46 og 47, § 48, stk. 1 og 5, § 49, kapitel 9 og 10, §§ 74-76, 80-82 og 86 samt kapitel 18-20 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hedgeforeninger, som er omfattet af § 114 a, stk. 2.

§ 115. Andre kollektive investeringsordninger er investeringsordninger, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden uden at være omfattet af § 4, § 5 eller § 114 a, og som overvejende investerer midlerne i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at en investeringsordning som nævnt i 1. pkt., der overvejende investerer sine midler i de i kapitel 13 nævnte instrumenter, skal omdannes til en investeringsforening eller specialforening.

23. I § 115, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 4, § 5 eller § 114 a,«: »hvor investorerne bærer markedsrisikoen,«.

§ 115. ---

24. § 115, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Den kollektive investeringsordning skal beskrives i et regelsæt, der skal indeholde

1) oplysninger om den kollektive investeringsordnings

a) navn,

b) juridiske form,

c) betaling af honorarer til det selskab, der administrerer den kollektive investeringsordning,

d) eventuelle tilslutning til en investorgarantiordning samt

e) en beskrivelse af de risici, der er forbundet med at deltage i ordningen,

2) oplysninger om, hvilke aktiver midlerne anbringes i, og principperne for værdiansættelse af investeringsordningens aktiver og passiver,

3) principperne for værdiansættelse af andelenes indre værdi og omkostningerne ved at ind - og udtræde af ordningen,

4) oplysninger om regnskabsaflæggelse og revision og

5) oplysninger om rapportering til investorerne.

»Stk. 3. Den kollektive investeringsordning skal beskrives i et regelsæt, der skal indeholde

1) oplysninger om den kollektive investeringsordnings

a) navn,

b) juridiske form,

c) betaling af honorarer til det selskab, der administrerer den kollektive investeringsordning,

d) rammerne for midlernes anbringelse,

e) eventuelle tilslutning til en investorgarantiordning,

f) en beskrivelse af de risici, der er forbundet med at deltage i ordningen,

g) oplysninger om investorernes rettigheder samt

h) oplysninger om de regler, der gælder for emission og indløsning og for salg af andele,

2) oplysninger om, hvilke aktiver midlerne anbringes i, og principperne for indregning og måling af investeringsordningens aktiver og passiver,

3) principperne for indregning og måling af andelenes indre værdi og omkostningerne ved at ind - og udtræde af ordningen,

4) oplysninger om regnskabsaflæggelse og revision,

5) oplysninger om rapportering til investorerne,

6) oplysninger om eventuelle afviklingsplaner for den kollektive investeringsordning og

7) oplysninger om, hvordan og med hvilket varsel investorerne vil blive underrettet om ændringer i de i stk. 3 nævnte vilkår.«

§ 115. ---

25. I § 115 indsættes som stk. 7

Stk. 2-6. ---

»Stk. 7. Såfremt det selskab, der i medfør af stk. 2 administrerer en kollektiv investeringsordning, har begået fejl ved beregningen af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, skal selskabet inden tre hverdage efter, at fejlen er opdaget, skriftligt underrette de berørte navnenoterede investorer om fejlen samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Selskabet skal indenfor samme tidsrum påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan selskabet vil undgå lignende fejl i fremtiden.«

§ 132. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, 4-6 og 8, § 5, stk. 1, 4-6 og 8, § 6, stk. 1, §§ 17, 19 og 24, § 26, stk. 1 og 6-9, § 27, § 28, stk. 1 og 3, §§ 29 og 30, § 31, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 2 og 3, § 36, §§ 39-42, § 43, stk. 1, §§ 44 og 45, § 48, stk. 1 og 2, § 49, § 55, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 58 og 59, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 61-63, § 64, 1. pkt., § 65, 1. pkt., § 66, § 67, stk. 1 og 2, § 70, § 71, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, § 72, § 74, stk. 1, 3 og 4, § 77, stk. 1, §§ 87 og 88, § 89, stk. 1 og 2, § 90, § 91, stk. 1 og 2, §§ 92-94, § 95, stk. 1 og 4, §§ 96-98, §§ 100-104, § 105, stk. 2, § 106, § 107, stk. 1 og 2, § 108, stk. 2, § 109, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 og 5, § 110, stk. 2, § 111, stk. 6 og 7, § 112, stk. 4, § 114, stk. 2 og 3, § 114 a, stk. 1, 4, 5 og 7, § 114 b, 1. pkt., § 114 d, stk. 1-4, § 114 e, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 115, stk. 2-4 og § 118, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 12, 14 og 15, § 16, stk. 1, 2. pkt., § 25, § 33, 1. pkt., § 34, § 35, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 6 og 7, § 37, stk. 1, nr. 1-5, og §§ 50 og 75 straffes med bøde.

26. I § 132, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1 og 2,« til: »§ 48, stk. 1, 2 og 6,« og »§§ 87 og 88« til: »§§ 77 a, 87 og 88« og »§ 95, stk. 1 og 4,« til: »§ 95, stk. 1, 4 og 5,« og »§ 109, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 og 5,« til: »§ 109, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 5, 2. pkt. og stk. 6, § 109 a, 2. pkt.,« og »§ 115, stk. 2-4« til: »§ 115, stk. 2-4 og 7,«.

§ 362. ---

Stk. 4. Innovationsforeninger betaler årligt 10.000 kr. pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling plus 0,005 promille af deres samlede balance.

1. § 362, stk. 4, ophæves.

Stk. 5. Filialer af udenlandske kreditinstitutter betaler årligt 0,0006 promille af deres samlede balance plus garantier. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 6. Hedgeforeninger betaler årligt 25.000 kr. pr. forening eller pr. afdeling plus 0,02 promille af deres samlede balance.

Fremsat den 5. oktober 2005 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger

(Fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger, styrkelse af investorbeskyttelsesreglerne)