Skriftlig fremsættelse (25. august 2005) - L 175
Statutory Text (1 Articles)
Skriftlig fremsættelse (25. august 2005)
Finansministeren (Thor Pedersen)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til finanslov for finansåret 2006.
(Lovforslag nr. L 175).
Finanslovforslaget består af et hovedbind og to anmærkningsbind.
Hovedbindet består af finanslovforslagets tekst, anmærkninger til fællesparagraffer samt en redegørelse for budgettekniske retningslinier for dets udformning. Der indgår desuden forskellige hjælpemidler i form af bl.a. ordforklaringer, opslagsvejledning og stikordsregister.
De to anmærkningsbind indeholder detaljerede oplysninger om de enkelte konti i hovedbindet, herunder de budgetteringsforudsætninger der er anvendt.
I tilknytning til finanslovforslaget udgives en budgetoversigt, der indeholder en redegørelse for finanslovforslagets udgiftspolitiske retningslinier. Endvidere udgives en pjece med en kortfattet beskrivelse af hovedindholdet i forslaget. Samtidig udgives Økonomisk Redegørelse.
Idet jeg tillader mig at henvise til dette materiale, indbyder jeg hermed Folketingets partier til samarbejde om finanslovforslaget for 2006.