Legislator Case Law & Legislation
20042XX00202 DK

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 23

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2004 L 23 Valid

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen)

(Lovforslag nr. L 23).

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.

Lovforslaget indeholder dels ændringer i forskellige love, der er en følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, dels ændringer, der følger af andre dele af kommunalreformen og dels ændringer af helt teknisk karakter.

Forslaget indeholder ændringer af lovgivning inden for områder under Socialministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender.

Forslaget indeholder konsekvensrettelser som følge af

– at ”arbejdsformidlingen” ikke længere anvendes som betegnelse for den instans, der varetager de statslige opgaver i jobcentrene.

– nye benævnelser for de kollegiale organer, der medvirker i beskæftigelsesindsatsen.

– nye regler om klage over afgørelser truffet af staten og kommunerne efter beskæftigelseslovene, samt visse afgørelser efter integrationsloven og børnepasningsorlovsloven. Klagerne behandles af fem beskæftigelsesankenævn, der etableres i de fem regioner, og ankenævnene afløser de sociale nævn, de regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmarkedets Ankenævn samt Arbejdsmarkedsstyrelsen som klageinstans.

– at amtskommunerne nedlægges samt af, at amtskommunernes opgaver i forhold til den specialiserede revalideringsindsats overgår til kommunerne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →