Legislator Case Law & Legislation
20042XX00179 DK

Skriftlig fremsættelse (27. april 2005) - L 151

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2004 L 151 Valid

Skriftlig fremsættelse (27. april 2005)

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden

(Lovforslag nr. L 151).

Lovforslaget har til formål at skabe grundlag for etablering af en selvstændig offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser. Endvidere skal der oprettes en ny statslig enhed, der får som opgave at administrere den offentlige fond.

DONG Efterforskning og Produktion A/S har hidtil varetaget den statslige deltagelse i tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. I forlængelse af den politiske aftale om vilkår for salg af aktier i DONG A/S ønsker regeringen at gennemføre en delvis privatisering af DONG. DONG Efterforskning og Produktion kan herefter ikke varetage statsdeltagelsen i nye koncessioner. Der er derfor behov for at etablere en ny struktur til varetagelse heraf.

På den baggrund foreslås, at der oprettes en ny statslig enhed, der får til opgave at administrere fondens statsdeltagelse i kommende udbudsrunder og i nye tilladelser i åben dør-proceduren.

Efter 2012 skal fonden endvidere kunne varetage statsdeltagelsen på 20 pct. i DUC-licensen, hvilket er en følge af aftalen af 29. september 2003 mellem A. P. Møller-Mærsk og økonomi- og erhvervsministeren.

Lovforslaget indebærer ikke nye administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for amtskommuner og kommuner.

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →