Legislator Case Law & Legislation
20042XX00130 DK

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2005) - L 134

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2004 L 134 Valid

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2005)

Skatteministeren (Kristian Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag)

(Lovforslag nr. L 134).

Adgangen til risikovillig kapital er en forudsætning for den udvikling og fornyelse i erhvervslivet, der er vigtig for fremtidens vækst og arbejdspladser. I handlingsplanen for risikovillig kapital har regeringen præsenteret en række konkrete initiativer, der skal styrke adgangen til risikovillig kapital. To af disse initiativer gennemføres ved dette lovforslag.

For at styrke kapitalmarkedet foreslås det for det første at indføre et midlertidigt skattefradrag for institutionelle investorers investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads. For det andet foreslås nogle ændringer på Skatteministeriets område som følge af, at det bliver muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier eller anparter. Det sker for at understøtte et tættere samspil mellem virksomheder og private investorer, der vil kunne bane vejen for flere kommercielle succeser.

I øvrigt lukker lovforslaget et hul i skattelovgivningen. Der indføres et værn mod spekulation i en nedslagsregel i pensionsafkastbeskatningsloven ved gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter.

Herudover bliver der foreslået en række andre ændringer. For det første udvides adgangen til at anvende pensionsbeskatningslovens regler om ophørspension. For det andet foretages en forenkling vedrørende ophør af pensionsordninger i form af indførelse af modregningsadgang. For det tredje foretages en teknisk ændring af reglerne om sportsudøveres skattebegunstigede opsparinger, en teknisk ændring af reglerne om flytteret af LD-midler og en præcisering af en af pensionsbeskatningslovens regler om indkomstskattepligt. Endelig indføres en særlig overgangsregel, der sikrer, at penge- og realkreditinstitutternes datterselskaber får adgang til hensættelsesfradrag for 2004.

Lovforslaget skønnes samlet at medføre et varigt provenutab på ca. 20 mio. kr. årligt, hvoraf ca. halvdelen vedrører de kommunale indkomstskatter. For finansåret 2005 skønnes lovforslaget samlet at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 130 mio. kr., hvoraf ca. 75 mio. kr. vedrører amter og kommuner.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →