Legislator Case Law & Legislation
20042XX00119 DK

Skriftlig fremsættelse (4. marts 2005) - L 125

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2004 L 125 Valid

Skriftlig fremsættelse (4. marts 2005)

Skatteministeren (Kristian Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og tonnageskatteloven (Beskatning ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler samt entreprisekontrakter. Beskatning ved afståelse afskibe og andre driftsmidler, der en dnu ikke er færdige til at indgå i driften af en virksomhed)

(Lovforslag nr. L 125).

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked af 17. august 2004 vedrørende salg af en kontrakt om nybygning af et skib antaget, at der – når bortses fra efterbeskatning af forskudsafskrivninger på skibet – med de gældende regler ikke er hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst. Retstilstanden er den samme for så vidt angår kontrakter om levering af andre driftsmidler og entreprisekontrakter.

Med de gældende regler er der således ikke hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler, f.eks. fly eller tog, eller kontrakter om opførelse af bygninger (entreprisekontrakter). Der er heller ikke hjemmel til at beskatte skibe eller andre driftsmidler, der er leveret til en virksomhed, men endnu ikke færdige til at indgå i driften.

Det vil sige, at afstås en kontrakt om levering af et skib eller driftsmiddel er fortjenesten ikke skattepligtig og tab ikke fradragsberettiget. Afstås skibet eller driftsmidlet inden, det er færdigt til at indgå i driften af virksomheden, er fortjenesten heller ikke skattepligtig og tab ikke fradragsberettiget. Venter man derimod med at afstå skibet eller driftsmidlet til det er færdigt til at indgå i driften, er fortjenesten ved afståelse skattepligtig og tab fradragsberettiget.

Den gældende retstilstand indebærer således, at virksomhederne, hvis der er fortjeneste, tilskyndes til at afstå kontrakten om levering af skibet eller driftsmidlet eller det leverede, men fortsat ufærdige skib eller driftsmiddel, idet fortjenesten i så fald er skattefri. Hvis der derimod er tale om tab, venter virksomheden med at afstå skibet eller driftsmidlet til det er indgået i driften, idet der i så fald er fradrag for tabet.

Lovforslaget har til formål at ændre reglerne, så disse utilsigtede virkninger undgås.

Det foreslås, at der indføres hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler samt entreprisekontrakter. Det foreslås endvidere, at der indføres hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af skibe og andre driftsmidler, der endnu ikke er færdige til at indgå i driften af en virksomhed.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →