Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 49

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed og lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) (Modernisering af Danmarks Skibskreditfond).

(Lovforslag nr. L 49).

Lovforslaget fremsættes for at skabe hjemmel til en modernisering af Danmarks Skibskreditfond. Jeg har indgået en rammeaftale med Danmarks Skibskreditfond og Danmarks Nationalbank af 17. januar 2005 om modernisering af Danmarks Skibskreditfond. Lovforslaget indeholder de lovændringer, der er nødvendige for, at en modernisering af Danmarks Skibskreditfond kan ske.

Lovforslaget skal være med til at sikre Danmarks Skibskreditfond og de maritime erhvervs fremtidsmuligheder. Danmarks Skibskreditfond skal også fremover kunne spille en vigtig rolle for de maritime erhverv samtidig med, at rammerne for virksomheden tilpasses mere moderne vilkår på de finansielle markeder.

De væsentligste elementer i lovforslaget er at

– skabe lovhjemmel til, at Danmarks Skibskreditfond kan omdanne sig fra fond til et aktieselskab.

– en oprettet erhvervsdrivende fond løbende vil kunne uddele midler til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål, dvs. fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri.

– der i forbindelse med en omdannelse af Danmarks Skibskreditfond skabes hjemmel til, at fortjenesten ved tidligere offentlige låneordninger tilbagebetales.

– økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for et skibsfinansieringsinstitut, således at regler for pengeinstitutter og visse regler for realkreditinstitutter i lov om finansiel virksomhed i videst muligt omfang får anvendelse for instituttet.

Lovforslaget indebærer nærmere, at omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond sker efter den såkaldte kombinationsmodel. Denne model kendes fra værdipapirhandelsloven.

Kombinationsmodellen medfører, at Danmarks Skibskreditfonds formål og opløsningsformål videreføres i to juridiske enheder. Skibsfinansieringsvirksomheden videreføres i aktieselskabet, og opløsningsformålet videreføres henholdsvis i et aktieselskab som en bunden reserve og i en erhvervsdrivende fond. Den erhvervsdrivende fond vil løbende kunne foretage uddelinger til fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri.

Omdannelsen til et aktieselskab vil ske efter tilsvarende principper, som der tidligere er givet mulighed for ved lov i forbindelse med omdannelse af fonde på det finansielle område. En omdannelse af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab vil således underlægge Skibskreditfonden en regulering, der svarer til reguleringen af andre finansielle virksomheder, dog med de modifikationer, der naturligt følger af skibsfinansieringsvirksomheden.

Danmarks Skibskreditfond har frem til 1984 opnået en fortjeneste ved ekstraordinære indfrielser af lån på OECD-vilkår, da låntagerne skulle indfri lånene kontant til Danmarks Skibskreditfond, som kunne købe de bagvedliggende obligationer til en markedsbaseret kurs til annullering af lånene.

Lovforslaget giver på baggrund heraf hjemmel til, at Danmarks Skibskreditfond i overensstemmelse med rammeaftalen kan tilbagebetale i alt kr. 1.610 mio. til staten og Danmarks Nationalbank. Tilbagebetalingen til staten på i alt 810 mio. kr. tages fra den bundne fondsreserve og øremærkes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål til fremme af dansk skibsfart og/eller værftsindustri. De resterende 800 mio. kr. får Danmarks Skibskreditfond hjemmel til at udbetale til Danmarks Nationalbank. Udbetalingen til Danmarks Nationalbank tages fra den overkurs, der indbetales ved tegning af aktier i det aktieselskab, som Danmarks Skibskreditfond påtænkes omdannet til.

Danmarks Skibskreditfond har ikke som de fleste andre fonde et løbende uddelingsformål, hvilket har medført, at fonden har oparbejdet en betydelig nettoformue, som overstiger kravene i den finansielle lovgivning. Det anses derfor for at være forsvarligt, at en del af den opsparede reserve, herunder en del af afkastet af den opsparede reserve, frigøres til uddeling i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Herudover giver lovforslaget mulighed for som ved tidligere lignende omdannelser, at det modtagende aktieselskab kan indtræde i Danmarks Skibskreditfonds skattemæssige stilling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.