Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 112 og L 113

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)

Skatteministeren (Kristian Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer

(Lovforslag nr. L 112).

Forslag til lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet)

(Lovforslag nr. L 113).

1. Lovforslagene er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform. Forslagene er således et led i udmøntningen af regeringspartiernes aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Lovforslagene udmønter den del af aftalen, der vedrører samlingen af inddrivelsen af offentlige restancer i staten. Med lovforslagene samles restanceinddrivelsen af fordringer, som i dag inddrives af kommunerne, ToldSkat, Inddrivelsesenheden under ToldSkat og politiet, i en ny restanceinddrivelsesmyndighed under Skatteministeriet. Samtidig etableres en enstrenget klagestruktur således, at Landsskatteretten bliver klageinstans for alle afgørelser i inddrivelsessager.

2. Baggrunden for forslaget om en samling af inddrivelsen er, at Rigsrevisionen i ”Beretning om statens restanceinddrivelse, 13/02” fra august 2003 konkluderede, at det er muligt at effektivisere den offentlige inddrivelse af restancer, og at der bl.a. er behov for bedre koordinering på området. Samtidig har en sammenligning med Sverige vist, at Danmark på inddrivelsesområdet har en væsentlig lavere effektivitet, da Sverige har et enklere lovgrundlag, bedre systemunderstøttelse samt en mere enkel struktur med én inddrivelsesmyndighed - ”Kronofogdemyndigheten”.

På denne baggrund blev der igangsat en analyse af de økonomiske konsekvenser af et enklere lovgrundlag, en systemmodernisering og en enklere struktur med én restanceinddrivelsesmyndighed. Analysen, der blev afsluttet i marts 2004, påviste bl.a., at retssikkerheden er svækket som følge af forskelle i administrativ praksis, serviceniveau og inddrivelsesregler hos de involverede myndigheder, at der er et omfattende dobbeltarbejde, og at der er behov for såvel regelforenkling som en bedre systemunderstøttelse af inddrivelsen.

3. I lovforslagene fastlægges snitfladen mellem de opkrævningsopgaver, som fortsat skal varetages af de enkelte kommunale og statslige fordringshavere, og de inddrivelsesopgaver, som fremover skal varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der tages udgangspunkt i den sondring mellem opkrævning og inddrivelse, som allerede findes i lovgivningen og praksis i dag.

Ved opkrævning forstås udsendelse af opkrævninger og regninger m.v. til borgere og virksomheder m.fl. og kontrol af, om betaling finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist, samt eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere.

Ved inddrivelse forstås anvendelse af lovgivningens tvangsinddrivelsesmidler i form af eksempelvis lønindeholdelse, indtrædelsesret, modregning, indgivelse af konkursbegæring og frivillige betalingsordninger.

Herudover foreslås forenkling af opkrævningsreglerne på det sociale område. Forenklingerne indebærer, at betalingsevnevurderinger i forbindelse med tilbagebetalingsordninger afskaffes. Samtidig indsættes bemyndigelser til de relevante ministre til at fastsætte nærmere regler for opkrævningen. Disse bemyndigelser vil blive anvendt til at fastsætte skematiske regler med henblik på, at de kan understøttes maskinelt, og altså ikke som i dag vil kræve en administrativ tung sagsbehandling.

Efter lovforslagene er den nye organisering af inddrivelsen tillagt virkning fra den 1. oktober 2005.

4. Med henblik på yderligere styrkelse af retssikkerheden på området vil de lovforslag, der nu fremsættes vedrørende organiseringen af inddrivelsesopgaven, i marts 2005 blive fulgt op af yderligere et lovforslag om harmonisering og forenkling af de bagvedliggende inddrivelsesregler, herunder reglerne om lønindeholdelse, betalingsevnevurderinger, eftergivelse og henstand.

Lovforslagene udgør således første skridt i udmøntningen af regeringens samlede reform af inddrivelsesområdet, hvor den langsigtede strategi indebærer, at der i 2007 er én restanceinddrivelsesmyndighed, ét fælles regelgrundlag og ét fælles inddrivelsessystem.

5. Det skønnes, at forslaget sikrer en inddrivelsesprocent som i dag, hvorfor forslaget på kort sigt ikke vurderes at have provenumæssige konsekvenser. På sigt forventes inddrivelsesprocenten og dermed inddrivelsesprovenuet imidlertid at blive øget som følge af øget produktivitet bl.a. som følge af øget digitalisering på området, en målrettet indsats over for virksomheder og borgere, som bevidst unddrager sig betaling af gæld, og endelig en prioritering af krav, hvor ressourceforbruget vurderes at stå mål med det forventede provenu.

6. I forhold til borgere og virksomheder vil samlingen af inddrivelsen betyde administrative lettelser, da der fremover kun vil være én myndighed vedrørende restancer til det offentlige mod flere i dag. Borgere og virksomheder skal altså ikke bruge tid og administration på at kontakte forskellige inddrivelsesmyndigheder med forskellig lokalitet og sagsbehandling. Samtidig vil forslaget betyde en højere grad af ensartethed i de afgørelser, der træffes på inddrivelsesområdet, hvilket vil styrke retssikkerheden på området. Implementeringen af et nyt restancesystem i 2007 vil være med til at sikre disse forbedringer.

7. I forbindelse med samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet følger det kommunale personale med inddrivelsesopgaven over til ansættelse i staten. Omlægningen vil berøre mere end 1.500 medarbejdere i kommunerne. Endvidere vil en række aktiver samt rettigheder og pligter, der er knyttet til den kommunale varetagelse af inddrivelsesopgaven, skulle overføres fra kommunerne til staten.

Forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer indeholder regler for denne overdragelse herunder regler om, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse i relation til personaleoverførslen. Ligeledes indeholder forslaget regler om, at skatteministeren kan nedsætte et nævn med statslige og kommunale repræsentanter til løsning af eventuel uenighed mellem Skatteministeriet og en kommune om overførslen.

Der er knyttet stor usikkerhed til skønnene over de administrative konsekvenser for staten og kommunerne. På sigt skønnes lovforslaget samlet set at medføre væsentlige besparelser for det offentlige.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.