Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 110 og L 111

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)

Skatteministeren (Kristian Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til skatteforvaltningsloven

(Lovforslag nr. L 110).

Forslag til lov om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Navnlig konsekvensændringer som følge af kommunalreformen)

(Lovforslag nr. L 111).

Lovforslagene er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Forslagene er således et led i udmøntningen af regeringspartiernes aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Lovforslagene er en genfremsættelse af henholdsvis lovforslag L 130 og L 131, fremsat af skatteministeren den 24. november 2004 (folketingsåret 2004-05, 1. samling), hvis behandling ikke var afsluttet ved udskrivelsen af folketingsvalget.

Lovforslagene vedrører organiseringen af skatteforvaltningen.

Med lovforslagene lægges der op til at skabe en åben og helhedsorienteret forvaltning med borgerne og virksomhederne i centrum. Det sker gennem en organisatorisk samling af forvaltningen af skatter, afgifter, told og ejendomsvurdering m.v. i en statslig enhedsforvaltning.

Denne enhedsforvaltning dannes dels gennem en fusion mellem den kommunale og den statslige skatteforvaltning og dels gennem som udgangspunkt en sammenlægning af de forskellige told- og skattemyndigheder i én myndighed.

Herved får borgerne og virksomhederne kun én offentlig forvaltning på skatte-, afgifts- og ejendomsvurderingsområderne. Samtidig skabes der mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne i forvaltningen. Forvaltningen lokaliseres lokalt i 30 skattecentre.

Selv om denne enhedsforvaltning af praktiske grunde forankres i statsligt regi, vil kommunerne blive inddraget i forvaltningen gennem kommunale borgerservicecentre, der ikke kun skal kunne servicere borgerne om indkomstskat og lignende, men også om afgifter og ejendomsvurdering.

Denne enhedsforvaltning skal bistås af et Skatteråd, der i modsætning til det nuværende Ligningsråd får kompetence ikke kun på områderne for indkomstskat og ejendomsvurdering, men også på afgiftsområdet.

Skatterådet sammensættes på samme måde, som Ligningsrådet sammensættes i dag.

Med lovforslagene lægges der endvidere op til at forenkle og styrke det administrative klagesystem ved som udgangspunkt at samle behandlingen af klagesager i Landsskatteretten. Det sker ved at overføre de klagesager, der i dag afgøres af ToldSkat eller Ligningsrådet, til afgørelse i Landsskatteretten. I forbindelse hermed justeres reglerne for sagsbehandling i Landsskatteretten.

Strukturomlægningen ændrer som udgangspunkt ikke på ordningen med skatteankenævn og vurderingsankenævn, der afgør klager over henholdsvis skatteansættelser og ejendomsvurderinger. Men der lægges op til, at skatteankenævnene bliver statslige på den måde, at skatteministeren fremover bestemmer antallet af skatteankenævn og udnævner skatteankenævnsmedlemmerne efter indstilling fra kommunerne. Der bliver et skatteankenævn for hvert skattecenter, dvs. 30 i alt. Der lægges endvidere op til, at skatteministeren bestemmer landets inddeling i vurderingsankenævnskredse. Der er ikke planer om at ændre det nuværende antal på 15 kredse.

Såvel skatteankenævnene som vurderingsankenævnene tilføres lidt flere klagesager, men det bliver på den anden side valgfrit for borgerne, om de vil benytte muligheden for at klage til skatteankenævn eller klage direkte til Landsskatteretten.

Etableringen af en enhedsforvaltning og revisionen af klagesystemet har i øvrigt nogle afledte konsekvenser, som indgår i de to lovforslag.

Herudover stilles der forslag om enkelte justeringer, der ikke er en nødvendig følge af etableringen af en enhedsforvaltning, bl.a. om harmonisering af processuelle regler og indførelse af regler om bindende svar vedrørende afgiftsspørgsmål.

I forbindelse med fusionen mellem den kommunale og den statslige skatteforvaltning følger det kommunale skattepersonale med skatteopgaven over til ansættelse i staten. Samtidig overtager staten visse aktiver og passiver samt rettigheder og pligter fra kommunerne. Disse overdragelser sker ved aftale mellem Skatteministeriet og den enkelte kommune.

Der er medtaget regler for denne overdragelse i forslaget til skatteforvaltningsloven, herunder regler om, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse ved denne personaleoverførsel. Der er også regler om, at skatteministeren kan nedsætte et nævn med statslige og kommunale repræsentanter til løsning af eventuel uenighed mellem Skatteministeriet og en kommune om overførslen.

De grundlæggende regler om skatte- og ejendomsvurderingsmyndighederne findes i dag i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven). Kommunalreformen medfører så betydelige ændringer i dette regelsæt, at det er fundet hensigtsmæssigt at erstatte skattestyrelsesloven med en ny lov; en skatteforvaltningslov. Lovforslag nr. L 110 udgør således både en udmøntning af kommunalreformen og en nyredigering af skattestyrelsesloven.

Efter lovforslagene er den nye struktur tillagt virkning fra den 1. oktober 2005.

Der er knyttet stor usikkerhed til skønnene over de administrative konsekvenser for staten og kommunerne.

Omlægningen vil berøre mere end 5.000 medarbejdere i kommunerne. Endvidere vil en række aktiver og passiver samt rettigheder og pligter, der er knyttet til den kommunale varetagelse af skatteopgaven, skulle overføres fra kommunerne til staten.

På sigt skønnes lovforslagene samlet set at medføre væsentlige besparelser for det offentlige. Der henvises herom til bemærkninger til forslag til skatteforvaltningsloven, afsnit 10.

Lovforslaget medfører ikke provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget medfører positive konsekvenser for borgerne og virksomhederne, der får en enklere tilgang til en skatteforvaltning, der kan tilbyde mere kvalitet og service end i dag. Samtidig styrkes borgernes og virksomhedernes retssikkerhed gennem større forudseelighed, der bl.a. opnås ved regler om bindende svar og en styrkelse af klagesystemet.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslagene til Folketingets velvillige behandling.