Legislator Case Law & Legislation
20042SS00003 DK

Beretning om Den af transport- og energiministeren den 10. marts 2005 til Det Energipolitiske Udvalg afgivne redegørelse i henhold til undergrundslovens § 12, stk. 2, vedrørende indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i 6. udbudsrunde

79 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (79)

Bilag 1 Bilag 1 Bilag 1 § 1. Definitioner ;............................................................................ ............................ 5 § 1 Bilag 2 Bilag 2 Bilag 2 § 2. Området for tilladelsen ;............................................................................ ......... 5 § 2 Bilag 3 § 3. Tilladelsens omfang ;............................................................................ ............ 6 § 3 § 4. Arbejdsprogram og vurderingsprogram ....................................................... 7 § 4 § 5. Tilladelsens varighed og forlængelse med henblik på indvinding ............ 7 § 5, stk. 1, 1. pkt., fastsatte efterforskningsperiode eller inden for en af Energistyrelsen i medfør af § 5, stk. 1, 2. pkt., eventuelt meddelt forlæ § 5 § 6. Gennemførelse af indvinding ;.......................................................................... 8 § 6 § 7. Engangsvederlag ;............................................................................ .................. 8 § 7 § 8-12. (Ikke anvendt) ;............................................................................ ....................... 9 §§ 8-12 § 13. Statsdeltagelse ;............................................................................ ..................... 9 § 13 § 14. (Ikke anvendt) ;............................................................................ ...................... 9 § 14 § 15. Brug af varer og tjenesteydelser ................................................................... 9 § 15 § 16. (Ikke anvendt) ;............................................................................ .................... 10 § 16 § 17. Lokalisering ;............................................................................ ........................ 10 § 17 § 18. Samarbejdsaftale ;............................................................................ ................ 10 § 18 § 19. Observatører ;............................................................................ ...................... 10 § 19 § 20. Transport og ophold for tilsynet m.v. ....................................................... 10 § 20 § 21. Rapportering ;............................................................................ ...................... 11 § 21 § 22. Tavshedspligt ;............................................................................ .................... 12 § 22 § 23. Rettighedshaverens meddelelser til enkelt personer eller offentligheden ;....................................................................... § 23 § 24. Måling ;............................................................................ ................................ 13 § 24 § 25. Boreforskrifter ;............................................................................ ....................13 § 25 § 26. Forskrifter om mærkning af udstyr m.v. ...................................................... 14 § 26 § 27. Tilslutning til rørledningsanlæg .................................................................. 14 § 27 § 28-29. (Ikke anvendt) ;............................................................................ ................... 15 §§ 28-29 § 30. Forsikring ;............................................................................ ........................... 15 § 30 § 31. Hæftelsesform ;............................................................................ ................... 15 § 31 § 32. Sikkerhedsstillelse ;............................................................................ ............ 15 § 32 § 33. Overdragelse ;............................................................................ ..................... 16 § 33 § 34. Opgivelse ;............................................................................ ........................... 16 § 34 § 35. Tilbagekaldelse og bortfald ;.......................................................................... 16 § 35 § 36. Følgerne af tilladelsens ophør .................................................................... 17 § 36 § 37. Overtagelse og fjernelse af anlæg m.v. ....................................................... 18 § 37 § 38. Ansvarsfriholdelse ;............................................................................ ............ 19 § 38 § 39. Forholdet til lovgivningen ;........................................................................ .... 19 § 39 § 40. Jurisdiktion og værneting ;............................................................................. 20 20 § 40 Den fulde tekst

Statutory Text (79 Articles)

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

Bilag 1

Redegørelse fra transport- og energiministeren i henhold til undergrundslovens § 12, stk. 2, vedrørende indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i 6. udbudsrunde

Denne redegørelse afgives i henhold til undergrundslovens § 12, stk. 2, hvorefter transport- og energiministeren, inden ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas indkaldes, skal forelægge en redegørelse for Det Energipolitiske Udvalg om, hvilke områder eller blokke der agtes udbudt og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt.

Baggrund og status

Der har siden 1981 været afholdt 5 udbudsrunder i Danmark. De første tre runder omfattede alle ikke-koncessionsbelagte områder i hele det danske område.

De seneste to runder – 4. runde i 1995 og 5. runde i 1998 – omfattede alene Central Graven med tilgrænsende områder. Den øvrige del af det danske område øst for 6°15’ østlig længde, dvs. den østlige del af Nordsøen, de indre danske farvande og landområderne har siden 1997 været omfattet af den såkaldte Åben Dør procedure.

Efter 5. runde er der i 1999 og 2000 udstedt to tilladelser til naboblokke. Siden er der ikke givet tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Central Graven med tilgrænsende områder.

I forbindelse med efterforskningen inden for 5. runde-koncessionerne er der gjort i alt fire fund af kulbrinter. To fund er allerede udbygget (Cecilie og Connie), mens de sidste to fortsat er under vurdering (Hejre og Svane).

I Åben Dør området, hvor olieselskaberne løbende kan ansøge om og få tildelt koncessioner, har efterforskningen hidtil ikke givet resultater i form af fund af kulbrinter. Interessen blandt selskaberne for den østlige del af Danmark er begrænset, men det er dog vurderingen, at der fortsat er et potentiale for efterforskning.

Rammer for 6. udbudsrunde

Arbejdsprogrammerne i 5. runde tilladelserne har indebåret en stabil efterforskningsaktivitet, der nu stort set er afsluttet, idet de obligatoriske dele af arbejdsprogrammerne for næsten alle tilladelsers vedkommende er fuldført. De samlede investeringer til gennemførelse af efterforskningen i 5. runde skønnes indtil nu at have beløbet sig til ca. 2,3 mia. kr.

For at opretholde kontinuiteten i efterforskningen i de kommende år og dermed fastholde og videreudvikle den viden og ekspertise, selskaberne har oparbejdet om den danske undergrund, vil det være hensigtsmæssigt at udbyde en 6. runde i Central Graven med tilgrænsende områder snart.

Hertil kommer, at de senere års erfaringer tyder på, at de fleste fundmuligheder vil bestå af mindre felter, der sandsynligvis kun vil være rentable, såfremt de kan udnyttes i forbindelse med de eksisterende behandlingsanlæg og rørledninger. På den baggrund er det hensigtsmæssigt at udbyde 6. runde nu og derved udnytte mulighederne for, at den eksisterende infrastruktur kan anvendes i forbindelse med nye fund, i det omfang det er hensigtsmæssigt.

Formålet med at udbyde 6. runde på nuværende tidspunkt er endvidere at bidrage til at realisere hovedmålsætningen for den fremtidige efterforskning af olie og naturgas ifølge hvilken efterforskningen skal tilrettelægges, således, at der kan lokaliseres så meget som muligt af den olie og naturgas, der findes i den danske undergrund. Derved søges sikret en forlængelse af den periode, hvor Danmark er helt eller delvist selvforsynende med olie og naturgas. Samtidig sikres en forlænget anvendelse af de eksisterende anlæg og rørledninger.

Udsigterne til, at Central Graven med tilgrænsende områder stadig indeholder et attraktivt potentiale, forventes at give sig udslag i konkurrence om nye koncessioner i visse områder. Det anses på denne baggrund for hensigtsmæssigt at videreføre runde-systemet i dette område.

Areal

Afgrænsningen af det udbudte område i 4. og 5. runde skete på grundlag af en vurdering af den potentielle udbredelse af kulbrinter dannet i Central Graven. Da denne vurdering er uændret, foretages der ikke ændringer i det område, som udbydes i 6. runde. Det vil således være alle ikke-koncessionsbelagte områder i Central Graven med tilgrænsende områder, der udbydes. Central Graven med tilgrænsende områder omfatter områderne vest for 6o 15’ østlig længde, jf. bilag 1 (kort). Det åbne område er på 14.496 km2 ud af det samlede areal på 19.744 km2. Relativt svarer det til 73 pct. Til sammenligning var procenterne i 4. og 5. udbudsrunde henholdsvis 79 pct. og 64 pct.

Fra og med 1. udbudsrunde i 1984 har det været et standardvilkår i tilladelserne, at der ved forlængelse af en tilladelse med henblik på indvinding foretages en afgrænsning af forekomsten såvel arealmæssigt som i dybden. Når efterforskningsperioden for en sådan tilladelse er ophørt, vil eneretstilladelsen til forekomsten således kun gå til den fastsatte dybde. De tilladelser, der på nuværende tidspunkt er afgrænset i dybden, er Lulita forekomsten i tilladelse 7/86, Lulita forekomsten i tilladelse 1/90, Amalie forekomsten i tilladelse 7/86, samt Syd Arne forekomsten i tilladelse 7/89. I tillæg til de åbne arealer vil olieselskaberne derfor også have mulighed for at ansøge om tilladelse til efterforskning i de dybereliggende lag under de omtalte forekomster.

Vilkår for 6. udbudsrunde

Det danske områdes geologiske konkurrencedygtighed overfor de øvrige Nordsø-lande vurderes som helhed at være uændret i forhold til 5. runde. De centrale økonomiske vilkår fra 5. udbudsrunde vil også blive anvendt i 6. udbudsrunde.

6. runde-tilladelserne vil blive omfattet af de skatteregler, der har været gældende siden 1. januar 2004 og som svarer til reglerne for A. P. Møllers forlængede eneretsbevilling fra 1962, bortset fra eneretsbevillingens bestemmelser om overskudsdeling og statsdeltagelse. Dette indebærer, at der for 6. runde-tilladelsernes vedkommende

– betales 30 pct. selskabsskat, der kan fradrages i grundlaget for kulbrinteskatten

– betales 52 pct. kulbrinteskat, hvor der gives et kulbrintefradrag på 5 pct. i 6 år

– betales 5 pct. olierørledningsafgift frem til 2012, hvorefter afgiften afskaffes. Afgiften kan dog modregnes i kulbrinteskatten, og kan ikke fradrages i selskabs- og kulbrinteskattegrundlaget

Herudover vil det som i 5. runde være et vilkår, at der er statsdeltagelse i alle tilladelser med en statsdeltagelses andel på 20 pct., som staten selv afholder udgifterne til.

Varetagelsen af statsdeltagelsen vil dog, som en konsekvens af den planlagte delvise privatisering af DONG koncernen, blive revideret. Fremover vil statsdeltagelsen i nye koncessioner tildelt såvel i udbudsrunder som i åben dør-proceduren blive administreret af en ny statslig enhed, jf. undergrundslovens § 8, stk. 1. Der vil blive tale om en mindre enhed, der kan nyttiggøre eksisterende statslig ekspertise samt de data og vurderinger, der i forvejen tilvejebringes i statsligt regi. Enheden vil ikke kunne påtage sig operatøropgaver eller på egen hånd erhverve yderlige andele ud over de 20 pct. Regeringen vil snarest fremsætte lovforslag om etablering af den nye statslige enhed til varetagelse af fremtidig statsdeltagelse.

For så vidt angår modeltilladelsen er der alene foretaget mindre, teknisk prægede ændringer i forhold til de seneste runder med henblik på at tilpasse den til 6. runde. Modeltilladelsen (bilag 2) er den standard-tilladelse, der vil blive anvendt i 6. runde.

Betaling

Der opkræves et ansøgningsgebyr på 25.000 kr. for hver ansøgning, der afleveres, uanset om ansøgningen fører til udstedelse af en tilladelse. Ved tildeling af en tilladelse vil der som i de seneste runder blive opkrævet et vederlag på 100.000 kr.

Miljø

De etablerede procedurer for inddragelse af de relevante myndigheder/organisationer på miljø-, frednings-, råstof- og fiskeriområdet i forbindelse med efterforskning og produktion af olie og gas vil blive videreført, således at eventuelle risici og gener for miljøet kan minimeres. Endvidere vil der forud for meddelelse af tilladelser til projekter til indvinding af olie og gas, som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, blive gennemført en procedure efter reglerne i Undergrundsloven for vurdering af virkningen på miljøet (VVM procedure).

Udbudsform

Den udbudsform, der blev anvendt i 4. og 5. runde, vil også blive benyttet i 6. runde. Udbudsformen er fleksibel og indebærer, at ansøgninger kan indgives af såvel grupper af selskaber som enkeltselskaber. Endvidere vil der kunne ansøges om koncessionsandele på mindre end 80 pct. (100 pct., når statsdeltagelsen medregnes). Hvis der i den forbindelse kommer ansøgninger om koncessionsandele, der tilsammen udgør mere end 80 pct., vil det ud fra ansøgernes kvalifikationer og de tilbudte arbejdsprogrammer blive vurderet, om ansøgningerne kan justeres, således at alle ansøgere får del i koncessionen. I tilfælde af, at der indgives ansøgninger om andele, der tilsammen udgør mindre end 80 pct. til en given blok, vil det tilsvarende blive undersøgt om ansøgerne vil øge de ansøgte andele, således at der kan opnås fuld fordeling af andele i en koncession. Sigtet med denne udbudsform er at medvirke til at øge antallet af ansøgere og dermed efterforskningsinvesteringerne i udbudsrunden.

Som i tidligere runder skal der ansøges særskilt om operatørskab. Det skal fremgå af ansøgninger fra grupper, hvem der skal være operatør. Tilsvarende skal ansøgende enkeltselskaber angive eventuelle ønsker om operatørskab. I tilfælde af uenighed om valg af operatør blandt de selskaber, der ansøger om en tilladelse, kan transport- og energiministeren udpege operatøren på grundlag af ansøgernes kvalifikationer, jf. undergrundslovens § 12 a, stk. 6.

Udvælgelseskriterier og valg mellem flere ansøgere

Ansøgere vil blive bedømt og udvalgt efter de oven for nævnte og hidtil anvendte kriterier, der fremgår af undergrundslovens § 12 a, stk. 1, jf. § 5, stk. 3, og angår ansøgerens sagkundskab, økonomisk baggrund samt kvaliteten og omfanget af det tilbudte arbejdsprogram. Arbejdsprogrammets omfang og kvalitet vurderet i forhold til efterforskningsbehovet i det ansøgte område vil være et væsentligt udvælgelseskriterium og ansøgerne vil blive anmodet om at beskrive, hvad der efter deres opfattelse må anses for at være et fuldstændigt arbejdsprogram for området, og hvad de på denne baggrund tilbyder at udføre.

Der vil ved vurderingen af tilladelser endvidere blive lagt vægt på den måde, hvorpå ansøgerne tidligere har udøvet deres virksomhed under lignende tilladelser, jf. § 12 a, stk. 4.

Transport- og energiministeren kan endvidere undlade at give tilladelse på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet i forbindelse med udbudsrunden, jf. § 12, stk. 3.

Såfremt to eller flere ansøgere/ansøgergrupper til samme område vurderes at være lige kvalificerede i henhold til de oven for nævnte udvælgelseskriterier, vil den endelige udvælgelse blandt disse ansøgere blive foretaget på baggrund af et supplerende tilbud om en kontant budsum, jf. undergrundslovens § 12 a, stk. 3. De pågældende ansøgere vil i så fald blive bedt om at indgive et tilbud herom inden for en vis frist, jf. undergrundslovens § 12 a, stk. 2.

Størrelsen på arealer omfattet af tilladelser

Det er hensigten at fastholde den hidtidige praksis. Det indebærer, at medmindre helt særlige forhold gør sig gældende, vil de enkelte tilladelser være begrænset til størrelsen af 1-2 blokke.

Tidsplan

Når udvalget har afsluttet sin behandling af redegørelsen, vil Energistyrelsen i henhold til undergrundslovens § 12, stk. 1, litra a, og § 12 a, stk. 7, indkalde ansøgninger ved offentliggørelse af en meddelelse i Statstidende og De Europæiske Fællesskabers Tidende mindst 90 dage før ansøgningsfristens udløb. Afhængig af offentliggørelsestidspunktet er det hensigten at fastsætte ansøgningsfristen til den 1. november 2005, således at ansøgere får ca. 6 måneder til at forberede en ansøgning. Tilladelser i 6. runde kan herefter forventes tildelt i foråret 2006.

Inden tildelingen af koncessioner vil udvalget få forelagt en redegørelse, om hvilke tilladelser, der agtes meddelt, jf. undergrundslovens § 6, stk. 1. Det er hensigten som hidtil at drøfte indkomne ansøgningers geologiske forudsætninger med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, før der tages stilling til en tildeling.

Fortrolighed

I henhold til undergrundslovens § 12, stk. 2, er udvalgets medlemmer og andre, der måtte være til stede under udvalgets drøftelser vedrørende denne redegørelse, forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget med hensyn til de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter proceduren i stk. 1, litra a, indtil det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

Bilag 1

til tilladelse nr. x/xx

til efterforskning og indvinding af kulbrinter

Området for tilladelsen, jf. § 2, stk. 1.

Tilladelsen omfatter de på vedhæftede kortbilag anførte områder i blokkene . med hjørnekoordinaterne

(Geografisk net ED 50)

Bredde Længde

Punkt Grader Minutter Sekunder Grader Minutter Sekunder

1 - - - - - -

2 - - - - - -

3 - - - - - -

4 - - - - - -

- - - - - - -

- - - - - - -

1 - - - - - -

Tilladelsens område begrænses, hvor det er muligt, ved at forbinde hjørnekoordinaterne i den oven for nævnte rækkefølge med bredde- eller længdegrader. Ellers anvendes geodætiske linier.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 1

Stk. 1. I denne tilladelse har følgende udtryk den nedenfor nævnte betydning, medmindre andet fremgår af sammenhængen

Kulbrinter

Kulbrinter af såvel flydende, luftformig som fast form, der findes i naturlig tilstand i undergrunden.

Flydende kulbrinter

Råolie og kondensat.

Kulbrinteforekomst eller forekomst

En sammenhængende ansamling af kulbrinter i undergrunden. Energistyrelsen kan i tvivlstilfælde bestemme, hvad der skal anses for en kulbrinteforekomst.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve beføjelser, der i denne tilladelse er tillagt Energistyrelsen.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

Bilag 2

T I L L A D E L S E

NR. X/YY

T I L E F T E R F O R S K N I N G

O G I N D V I N D I N G A F K U L B R I N T E R

200X

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Angivelse af rettighedshaveren ;............................................................................ .... 4

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

Bilag 2

til tilladelse nr. x/xx

til efterforskning og indvinding af kulbrinter

Arbejdsprogram for tilladelsen, jf. § 4, stk. 1.

Nedenstående arbejdsprogram omfatter de efterforskningsaktiviteter, som rettighedshaveren som minimum skal udføre i henhold til § 4, stk. 1, i tilladelse nr. x/x til efterforskning og indvinding af kulbrinter vedrørende det af tilladelsen omfattede område, jf. bilag 1

Rettighedshaveren skal, senest xx måneder efter at tilladelsen er udstedt, have tilvejebragt xx km/km2 ny 2D/3D seismik.

Rettighedshaveren skal udføre én (1) efterforskningsboring. Boringen skal påbegyndes senest xx måneder efter at tilladelsen er udstedt. Boringen skal føres til en dybde, som muliggør, at der kan foretages logging af hele XX Formationen.

...

Når tilladelsen til et område ophører, skal rettighedshaveren fremsende en afsluttende rapportering vedrørende kulbrintepotentialet i det pågældende område til Energistyrelsen.

Boringer skal gennemføres på en efterforskningsmæssig forsvarlig måde, herunder ved udførelse af kernetagning, prøvetagning og prøveproduktion og i øvrigt i overensstemmelse med de retningslinier, som Energistyrelsen fastlægger ved godkendelse af hvert enkelt boreprogram. Boringer skal i øvrigt udføres i overensstemmelse med god efterforskningspraksis.

Der skal udføres fyldestgørende analyser og tolkninger af indsamlede data. Rettighedshaveren skal følge Energistyrelsens eventuelle anvisninger herom.

Inden arbejder påbegyndes, kan rettighedshaveren indhente Energistyrelsens stillingtagen til, om planlagte arbejder kan indgå som opfyldelse af arbejdsprogrammet.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

Bilag 2

Økonomi- og erhvervsministerens talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål G den 24. november 2004

Spørgsmål G

Ministeren bedes give udvalget en generel gennemgang af redegørelsen efter undergrundslovens § 12, stk. 2, vedrørende indkaldelse af ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i 6. udbudsrunde, jf. alm. del – bilag 32. Herunder bedes ministeren redegøre for den nye statslige enhed til varetagelse af statsdeltagelse samt for, om der er ændringer fra 5. til 6. udbudsrunde eller om man har overvejet sådanne ændringer.

Svar

GENEREL GENNEMGANG

Jeg er blevet bedt om at give en generel gennemgang af den redegørelse efter undergrundslovens § 12 om den forestående 6. runde, der er fremsendt til udvalget.

Formålet med at udbyde 6. runde nu er at forlænge den periode, hvor Danmark er helt eller delvist selvforsynende med olie og naturgas. Det forholder sig således, at arbejdsprogrammerne fra 5. runde-tilladelserne stort set er fuldført. På den baggrund er det hensigtsmæssigt at udbyde 6. runde nu, så kontinuiteten i efterforskningen kan opretholdes og den eksisterende infrastruktur kan benyttes.

Det areal, der agtes udbudt, er alle ikke-koncessionsbelagte områder i Central Graven med tilgrænsende områder – det såkaldte »runde-område«. I den forbindelse kan jeg for god ordens skyld nævne, at tilladelse 7/95, der støder op til grænsen til Tyskland, netop er blevet tilbageleveret til staten. Arealet fra denne tilladelse vil derfor indgå i de udbudte områder.

De centrale økonomiske vilkår fra 5. runde vil også blive brugt i 6. runde. 6. runde-tilladelserne vil blive omfattet af de skatteregler, der har været gældende siden 1. januar 2004. Dette betyder, at der

betales 30 pct. selskabsskat, som kan fradrages i grundlaget for kulbrinteskatten

betales 52 pct. kulbrinteskat, hvor der gives et kulbrintefradrag på 5 pct. i 6 år

betales 5 pct. olierørledningsafgift frem til 2012, hvorefter afgiften afskaffes. Afgiften kan dog modregnes i kulbrinteskatten, og kan ikke fradrages i selskabs- og kulbrinteskattegrundlaget

Herudover vil der som i 5. runde blive 20 pct. statsdeltagelse i alle tilladelser. Her er tale om den slags statsdeltagelse, hvor staten selv afholder udgifterne forbundet med statsdeltagelsen.

For så vidt angår modeltilladelsen – der også er fremsendt til udvalget – er der alene foretaget mindre, teknisk prægede ændringer i forhold til de seneste runder.

Der vil – i lighed med 5. runde – blive opkrævet et ansøgningsgebyr på 25.000 kr. og et tilladelsesgebyr på 100.000 kr.

Ansøgninger i udbudsrunden vil kunne indgives af såvel grupper af selskaber som enkeltselskaber, og som i tidligere runder skal der ansøges særskilt om operatørskab.

Ansøgerne vil blive bedømt og udvalgt efter kriterier om sagkundskab, økonomisk baggrund samt kvaliteten og omfanget af det tilbudte arbejdsprogram. Der vil ved vurderingen af ansøgninger også blive lagt vægt på den måde, hvorpå ansøgeren tidligere har udøvet sin virksomhed under lignende tilladelser.

Hvis der er flere ansøgere til det samme område – og det er vurderingen, at de er lige kvalificerede – vil valget blandt ansøgerne blive truffet på baggrund af et supplerende tilbud om en kontant sum penge. Ansøgere vil i så fald blive bedt om at give et tilbud inden for en vis frist.

DEN NYE STATSLIGE ENHED

Om den fremtidige varetagelse af statsdeltagelsen kan jeg oplyse, at den delvise privatisering af DONG betyder, at det ikke længere kan være DONG Efterforskning og Produktion, der varetager statsdeltagelsen. På den baggrund vil administrationen af statsdeltagelsen blive ændret. Som nævnt i redegørelsen vil statsdeltagelse i nye koncessioner tildelt i såvel runder som i åben dør-proceduren blive administreret af en ny statslig enhed under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Der vil blive tale om en mindre enhed, der i vidt omfang kan nyttiggøre eksisterende statslig ekspertise og viden, sådan at der ikke opbygges et stort og udgiftskrævende selskab. Den nye enhed vil ikke kunne påtage sig operatøropgaver eller på egen hånd erhverve nye licensandele ud over de 20 pct., enheden automatisk får. Den nye enhed vil således ikke blive en konkurrent til olieselskaberne.

Det er hensigten at etablere en selvstændig offentlig fond, der skal varetage statens ejerskab til licensandelene og være debitor for en række lån. Den nye statslige enhed vil blive etableret som en ny styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet med den opgave at administrere fonden. Fonden vil blive finansieret med statslige genudlån, og den nye styrelse vil få sin egen konto på finansloven. Overskud i fonden tilfalder statskassen.

OGSÅ STATSDELTAGELSE I DUC EFTER 2012

Den nye enhed vil også skulle varetage statsdeltagelsen i DUC efter 2012. Det vil være hensigtsmæssigt, at staten i god tid inden 2012 råder over en organisation, der på kvalificeret vis kan varetage statsdeltagelsen i den forlængede eneretsbevilling. Tiden frem til 2012 vil således også blive brugt til at opbygge enheden, så den er rustet til denne opgave.

Regeringen vil i øvrigt snarest fremsætte lovforslag om etablering af den nye statslige enhed til varetagelse af statsdeltagelse.

ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 5. RUNDE OG OVERVEJELSER HEROM

For så vidt angår ændringer i forhold til 5. runde er der alene tale om, at statsdeltagelsen vil blive varetaget af en anden institution, og at konkurrenceparameteren ved valget blandt flere lige kvalificerede ansøgere er størrelsen på en kontant budsum i stedet for anvendelse af den såkaldte »glideskala«. Hertil kommer, at 6. runde-tilladelserne vil blive omfattet af de skatteregler, der har været gældende siden den 1. januar 2004.

I forbindelse med forberedelsen af en udbudsrunde overvejes det altid, hvilke vilkår der vil blive benyttet. Som nævnt har jeg i det væsentlige valgt at bruge den udbudsform og de vilkår, der blev brugt i 5. runde. Det skyldes, at udbudsformen er fleksibel og vilkårene ligger på et niveau, der minder om det, der gælder i de andre Nordsø-lande. Jeg mener, at vi har fundet den rigtige balance, hvor det må forventes, at olieselskaberne vil være interesserede i koncessioner, og samfundet fortsat vil få en rimelig andel af eventuelle fund.

AFSLUTNING

Det videre forløb vil være, at jeg formelt vil åbne runden, når udvalget har afgivet sin beretning. Efter udløbet af ansøgningsfristen ca. 6 måneder senere vil ansøgningerne blive gennemgået og drøftet med selskaberne. Herefter vil jeg, som fastsat i undergrundslovens § 6, forelægge en redegørelse for udvalget over de koncessioner, jeg agter at meddele.

Jeg ser meget gerne et bredt flertal bag 6. udbudsrunde – i lighed med tidligere runder og aftalen om vilkårene for salget af aktier i DONG.

Afslutningsvis vil jeg for god ordens skyld gøre opmærksom på, at vilkårene for 6. runde er fortrolige, indtil det tidspunkt, hvor runden offentliggøres – som det også er nævnt i den skriftlige redegørelse til udvalget.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 2

Stk. 1. Tilladelsen omfatter det på vedhæftede kort anførte område med de i bilag 1 hertil angivne hjørnekoordinater og blokke.

Stk. 2. Det anvendte koordinat‑ og bloksystem fremgår af et kort, dateret den 30. april 1984, der er deponeret i Energistyrelsen.

Stk. 3. Såfremt det af tilladelsen omfattede område eller arealer inden for dette ikke omfattes af eller unddrages dansk højhedsret i medfør af folkeretlige regler, herunder ved mellemfolkelig overenskomst, skal rettighedshaveren respektere enhver heraf følgende indskrænkning af området, uden at der i den anledning kan rejses krav mod Energistyrelsen eller den danske stat i øvrigt.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

Bilag 3

Oversigt over spørgsmål til transport- og energiministeren vedrørende redegørelsen

Spørgsmålene er stillet på alm. del som spørgsmål 11 - 24

Spm.nr.

Titel

11

Spm., om niveauet for omkostningerne ved sagsbehandlingen er steget siden 5. udbudsrunde, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om fastsættelse af antal boringer og andre efterforskningsaktiviteter, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om arbejdsprogrammet er udtryk for samtlige aktiviteter, der skal foretages, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om former for seismisk materiale, der skal fremlægges, før et arbejdsprogram kan anses for opfyldt, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om udbudsmateriale set i lyset af stigende kulbrintepriser, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om privatisering af DONG og børsnotering, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om fordele for koncessionsansøgerne ved, at staten ikke fremover bliver båret med i koncessionerne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om størrelsen af den af betaling, staten fremover skal udrede i forbindelse med koncessionsandelen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om begrundelse for, at staten også fremover mod betaling skal indgå i 6. udbudsrundes koncessioner, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om DONG’s investering i et norsk gasfelt indicerer, at der ikke findes naturgas i de felter, der udbydes i 6. udbudsrunde, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om juridiske problemer ved DONG’s børsnotering, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om habilitetsproblemer for Energistyrelsen og transport- og energiministeren, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om økonomiske sanktionsmuligheder, hvis et arbejdsprogram ikke opfyldes i efterforskningsperioden, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om restriktiv procedure for Energistyrelsens adgang til at dispensere fra et fastlagt arbejdsprogram, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 3

Stk. 1. Tilladelsen giver inden for det i § 2 anførte område rettighedshaveren eneret til at efterforske og indvinde kulbrinter som defineret i § 1. Undtaget er kulbrinter, der fremkommer ved at underkaste kul, bituminøse skifre eller andre aflejringer i undergrunden nedbrydende destillationsprocesser eller anden lignende behandling, og metanforekomster i kvartære aflejringer, der er undergivet privat ejendomsret.

Stk. 2. Tilladelsen er ikke til hinder for, at det inden for det af tilladelsen omfattede område kan tillades andre end rettighedshaveren at foretage forundersøgelser af undergrunden med henblik på efterforskning af kulbrinter, at efterforske og indvinde andre råstoffer end de af denne tilladelse omfattede, at etablere og drive rørledningsanlæg til brug ved virksomhed omfattet af undergrundsloven, at anvende undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding samt at foretage videnskabelige undersøgelser. Rettighedshaveren er pligtig at drage omsorg for, at der ikke lægges unødige hindringer i vejen for virksomhed som nævnt i 1. pkt., eller for virksomhed med efterforskning og indvinding af kulbrinter, der udøves i henhold til andre tilladelser.

Stk. 3. Såfremt der gøres fund af både kulbrinter og andre naturforekomster i et område, og indvindingen af disse forekomster ikke kan ske samtidig, bestemmer Energistyrelsen, hvilken virksomhed der skal nyde fortrin.

Stk. 4. Hvis rettighedshaveren finder andre råstoffer end de af tilladelsen omfattede, er rettighedshaveren pligtig at give meddelelse herom til Energistyrelsen.

Stk. 5. Såfremt der som et nødvendigt led i kulbrinteindvindingen samtidig indvindes andre råstoffer, der er omfattet af undergrundsloven, tilkommer disse rettighedshaveren. Energistyrelsen forbeholder sig ret til at pålægge rettighedshaveren særlige vilkår herfor, herunder betaling af en særlig afgift, såfremt indvindingen får økonomisk betydning.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 4

Stk. 1. Rettighedshaveren skal udføre de efterforskningsarbejder, der fremgår af det som bilag 2 vedhæftede arbejdsprogram.

Stk. 2. Gør rettighedshaveren fund af kulbrinter, skal der omgående gives meddelelse herom til Energistyrelsen og senest 6 måneder efter afslutningen af den boring, hvorved fundet er gjort, fremlægges en rapport over fundet og et program for de yderligere arbejder, der i overensstemmelse med god praksis inden for olieindustrien i Nordsø‑landene er nødvendige til konstatering af, hvorvidt der er påvist en forekomst af kulbrinter under sådanne forhold, at indvinding er teknisk mulig og må anses for økonomisk lønnende (vurderingsprogram). Vurderingsprogrammet skal indeholde en tidsplan for udførelse af arbejderne. Såfremt fundet gøres i efterforskningsperioden, skal tidsplanen sigte mod, at der inden udløbet af den i

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 5, stk. 1, 1. pkt., fastsatte efterforskningsperiode eller inden for en af Energistyrelsen i medfør af § 5, stk. 1, 2. pkt., eventuelt meddelt forlængelse af efterforskningsperioden tilvejebringes det fornødne grundlag for afgivelse af en erklæring, som omhandlet i § 5, stk. 3. Vurderingsprogrammet skal godkendes af Energistyrelsen.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 5

Stk. 1. Denne tilladelse løber i 6 år regnet fra datoen for dens meddelelse. Energistyrelsen kan, såfremt særlige omstændigheder foreligger, forlænge tilladelsen med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog kun undtagelsesvis overstige 10 år.

Stk. 2. Forlængelse af tilladelsen efter undergrundslovens § 13, stk. 2, med henblik på indvinding meddeles af Energistyrelsen for det i henhold til stk. 4 afgrænsede område for en periode på 30 år regnet fra meddelelsen af forlængelse, jf. dog § 35, stk. 4. Forlængelse kan ske separat for et eller flere områder.

Stk. 3. Ret til forlængelse som nævnt i stk. 2 er betinget af, at rettighedshaveren har opfyldt de ham påhvilende forpligtelser, herunder udført det i henhold til § 4, stk. 2, godkendte vurderingsprogram, og at der senest 4 måneder før udløbet af det i stk. 1 nævnte tidsrum indsendes en begæring om forlængelse af tilladelsen. Begæringen skal indeholde en erklæring om, at der er påvist en forekomst af kulbrinter under sådanne forhold, at indvinding er teknisk mulig og må anses for økonomisk lønnende, og at rettighedshaveren har til hensigt at iværksætte en sådan indvinding. Begæringen skal være bilagt en rapport om de vurderinger af forekomsten, hvorpå erklæringen støttes. Rapporten skal indeholde en beskrivelse og en vurdering af forekomsten i geologisk og reservoirteknisk henseende samt en angivelse af de indvindingstekniske og økonomiske forudsætninger, som rettighedshaverens erklæring bygger på.

Stk. 4. Energistyrelsen foretager afgrænsningen af det eller de områder, hvortil tilladelsen forlænges med henblik på indvinding. Afgrænsningen angives ved geografiske koordinater og dybdeangivelser. Det afgrænsede område skal omfatte forekomsten, således som dennes geografiske og dybdemæssige udstrækning efter Energistyrelsens skøn er dokumenteret af rettighedshaveren i forbindelse med begæring om forlængelse af tilladelsen. Hvor forholdene nødvendiggør det, kan et afgrænset område omfatte mere end én forekomst. Såfremt forekomstens udstrækning ikke kan fastslås med betydelig sikkerhed, tager Energistyrelsen hensyn hertil ved fastlæggelsen af tillægsarealet og dybdeangivelserne.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 6

Stk. 1. Forlængelse af tilladelsen i medfør af § 5 med henblik på indvinding er betinget af, at rettighedshaveren inden en af Energistyrelsen ved forlængelsen fastsat frist indsender en plan for virksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (indvindingsforanstaltninger m.m.), som Energistyrelsen kan godkende efter undergrundslovens § 10, og iværksætter indvinding på det ved godkendelsen fastsatte tidspunkt.

Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udformningen af en ansøgning i henhold til § 10 i undergrundsloven samt om de oplysninger, der skal indsendes i forbindelse med eller i tilslutning til denne.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 7

Rettighedshaveren skal for denne tilladelse betale et vederlag på 100.000 kr. Vederlaget skal indbetales til Energistyrelsen senest 30 dage efter, at tilladelsen er meddelt.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 13

Stk. 1. Staten eller et af staten ejet selskab udøver for den danske stat rettighederne i henhold til denne tilladelse i forhold til sin andels størrelse. De nærmere regler om statsdeltagerens rettigheder og forpligtelser som medindehaver af tilladelsen fremgår af undergrundslovens § 8 og fastsættes i øvrigt i den samarbejdsaftale, som efter tilladelsens § 18 skal godkendes af Energistyrelsen.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 15

Stk. 1. Energistyrelsen kan til opfyldelse af artikel 3 i direktiv 93/38/EØF fastsætte, at rettighedshaveren

a) skal følge principperne om ikke-diskrimination og udbud ved tildeling af indkøbs-, bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter.

b) skal meddele Europa-Kommissionen de oplysninger, der vedrører tildelingen af kontrakter på de betingelser, som denne fastlægger i overensstemmelse med artikel 40 i ovennævnte direktiv.

Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de procedurer, rettighedshaveren skal følge med henblik på opfyldelsen af en i henhold til stk. 1, litra a), fastsat forpligtelse.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 17

Rettighedshaveren skal inden for en frist af 3 måneder efter meddelelsen af denne tilladelse forelægge en plan, som Energistyrelsen kan godkende, over virksomhedens organisering og lokalisering i efterforskningsperioden. Tilsvarende plan for indvindingsperioden forelægges Energistyrelsen til godkendelse samtidig med indsendelse af en ansøgning om godkendelse af en plan for indvindingsforanstaltninger m.m.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 18

Stk. 1. Tilladelsen betinget af, at der, senest 90 dage efter at tilladelsen er meddelt, indgås en samarbejdsaftale om udøvelsen af den af tilladelsen omfattede virksomhed, der kan godkendes af Energistyrelsen.

Stk. 2. Ændring i, fravigelse fra eller tillæg til denne aftale, herunder udpegning af ny operatør, skal godkendes af Energistyrelsen.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 19

Stk. 1. Repræsentanter for Energistyrelsen har ret til at deltage som observatører ved møder i samarbejdsorganer, der oprettes i forbindelse med den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Stk. 2. Energistyrelsen skal indkaldes med samme varsel og have samme materiale, herunder mødereferater, som rettighedshaveren.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 20

Rettighedshaveren skal efter Energistyrelsens anmodning drage omsorg for transport af repræsentanter for det offentlige fra vedkommendes tjenestested til og fra steder, hvor virksomheden udøves, samt sørge for ophold. Udgifterne afholdes af rettighedshaveren.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 21

Stk. 1. Med henblik på at sikre indsigt i og gennemførelse af tilsyn med rettighedshaverens virksomhed i henhold til denne tilladelse skal rettighedshaveren

a) Meddele alle fornødne økonomiske oplysninger om virksomheden. Rettighedshaveren skal herunder fremsende årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og årsberetning samt give oplysning om aktionærer, der repræsenterer mindst en tiendedel af aktiekapitalen. Endvidere skal rettighedshaveren straks give oplysning om væsentlige ændringer i selskabets kapitalforhold. I fald årsregnskabet omfatter anden virksomhed end den af tilladelsen omfattede, skal rettighedshaveren tillige indsende særskilt regnskab for den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen. Indehaves tilladelsen af flere, skal oplysningerne meddeles for hver af indehaverne, ligesom der i så fald skal udarbejdes regnskab, udvisende alle fælles indtægter og udgifter. Alle de nævnte regnskaber skal være affattet på dansk og være revideret af en statsautoriseret revisor i overensstemmelse med god dansk revisionsskik. Medmindre Energistyrelsen tillader andet, skal regnskabsåret følge kalenderåret. På forlangende skal en indehaver af tilladelsen, der er datterselskab af et andet selskab, indsende årsregnskab for sit moderselskab og koncernregnskab.

b) Meddele alle fornødne oplysninger om rettighedshaverens forundersøgelses‑, efterforsknings‑ og indvindingsaktiviteter. Rettighedshaveren skal herunder under udførelsen af geofysiske, geologiske, geokemiske og andre undersøgelser samt boringer løbende eller periodisk indsende rapporter, prøver, rådata, bearbejdningsresultater, fortolkninger og vurderinger samt sammenfattende rapporter, indeholdende tolkning og vurdering af de opnåede resultater. Vedrørende etablering og drift af indvindingsanlæg skal rettighedshaveren endvidere løbende eller periodisk indsende oplysninger og rapporter om igangværende og forestående aktiviteter.

c) Hvert år indsende en oversigt over rettighedshaverens forventede aktiviteter for de kommende 4 kalenderår. Oversigten skal specificere de enkelte aktiviteter og angive forventede udgifter til forundersøgelse, efterforskning og etablering og drift af indvindingsvirksomhed samt forventede indtægter og skattebetalinger i hvert af årene i perioden.

Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om tidspunkterne for indsendelse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger, om oplysningernes form og specifikationsgrad samt om rettighedshaverens bogføring. Energistyrelsen kan endvidere fastsætte regler om, hvilke oplysninger rettighedshaveren skal indsende udover, hvad der følger af stk. 1, og af de i medfør af undergrundslovens § 34, stk. 1, fastsatte bestemmelser, samt kræve yderligere oplysninger meddelt i det enkelte tilfælde, såfremt dette findes fornødent.

Stk. 3. Energistyrelsen kan fastsætte regler om rettighedshaverens opbevaring og benyttelse af prøver, data m.v.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 22

Stk. 1. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter undergrundsloven, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet tavshedspligt efter bestemmelserne i §§ 152 - 152 f i straffeloven med hensyn til oplysninger og prøver m.v., som myndighederne modtager fra rettighedshaveren i henhold til denne tilladelse samt undergrundslovens §§ 26 og 34.

Stk. 2. Oplysninger og prøver m.v., der er omfattet af undergrundslovens § 34, stk. 1, kan videregives også til andre end offentlige myndigheder efter 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor oplysningerne m.v. er tilvejebragt og tilgængelige for rettighedshaveren. Udløber, opgives, bortfalder eller tilbagekaldes tilladelsen helt eller delvis begrænses denne periode til 2 år, for så vidt angår oplysninger vedrørende det område, hvortil tilladelsen er ophørt.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at oplysningerne m.v. videregives, når

a) ingen berettiget interesse hos rettighedshaveren tilsiger, at de hemmeligholdes,

b) rettighedshaverens interesse i tavshedspligtens opretholdelse findes at burde vige for hensynet til væsentlige offentlige interesser,

c) der meddeles oplysninger af generel karakter i forbindelse med afgivelse af offentlige udtalelser, årsberetninger eller lignende om efterforsknings‑ og indvindingsforhold eller

d) det sker som led i et samarbejde med andre landes myndigheder og under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som modtages fra andres landes myndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelsen i stk. 1.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 23

I meddelelser til enkeltpersoner eller offentligheden må rettighedshaveren ikke uden forudgående tilladelse fra Energistyrelsen direkte eller indirekte gengive eller henvise til udtalelser eller meddelelser fra Energistyrelsen, anden offentlig myndighed eller andre, der er ansat i eller udfører opgaver for disse, om sandsynligheden for at gøre fund eller om størrelsen af forekomster af kulbrinter.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 24

Stk. 1. Udstyr, fremgangsmåde og måleenheder til den kvalitative og kvantitative måling af de indvundne kulbrinter skal godkendes af Energistyrelsen. Målingerne skal foretages efter anerkendt og sædvanlig fremgangsmåde og skal kunne kontrolleres af Energistyrelsen.

Stk. 2. Konstateres det, at anvendte metoder eller apparatur har ført til, at måleresultatet er for lille, anses forholdet at have foreligget, siden sidste kontrol fandt sted, medmindre det godtgøres, at forholdet har stået på i kortere eller længere tid

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 25

Rettighedshaveren er forpligtet til at følge de forskrifter om udførelse af boringer og andre arbejder, der til enhver tid måtte blive fastsat som vilkår for godkendelser efter undergrundslovens § 28.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 26

Rettighedshaveren er forpligtet til at følge de forskrifter, som Energistyrelsen måtte fastsætte om mærkning af udstyr m.v., der transporteres til eller fra havanlæg på det af tilladelsen omfattede område.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 27

Stk. 1. Indgår der i tilladelsen områder, der ikke er omfattet af lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, som ændret ved lov nr. 74 af 12. februar 2002, lov nr. 206 af 29. marts 2004 og ved lov nr. 1427 af 22. december 2004, har rettighedshaveren, for så vidt angår indvinding i sådanne områder, pligt til at foretage tilslutning af produktionsanlæg til rørledningsanlæg til transport af flydende kulbrinter fra produktionsstedet. Energistyrelsen kan undtage fra pligterne i henhold til 1. pkt. i tilfælde, hvor transport gennem rørledningsanlægget efter styrelsens skøn må anses for uøkonomisk eller uhensigtsmæssig. Energistyrelsen fastsætter, efter at rettighedshaveren har haft adgang til at udtale sig herom, nærmere bestemmelser om tilslutningen til og benyttelsen af anlægget, herunder om betaling herfor og afgift til staten m.v.

Stk. 2. Rettighedshaveren har, for så vidt angår naturgas, pligt til at foretage tilslutning af produktionsanlæg til rørledningsanlæg til transport af naturgas, som er anlagt eller anvist af staten, og til at benytte dette ved transport af indvundet naturgas fra produktionsstedet. Bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Foretages tilslutning af produktionsanlæg til rørledningsanlæg i henhold til stk. 1 og/eller stk. 2, efter at indvinding er påbegyndt, tager Energistyrelsen, ved fastsættelse af de nærmere bestemmelser om betaling for tilslutning og benyttelse, hensyn til de investeringer, som rettighedshaveren har foretaget med henblik på transport af de indvundne kulbrinter fra produktionsstedet.

Stk. 4. Pligten til tilslutning i henhold til stk. 1 og 2 omfatter tillige pligt til at anlægge installationer og rørledninger, som tilslutningen på det af Energistyrelsen fastsatte tilslutningssted nødvendiggør.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 30

Stk. 1. Rettighedshaverens erstatningsansvar i henhold til undergrundsloven skal være dækket af forsikring efter reglerne i stk. 2‑4.

Stk. 2. Forsikringen skal give en rimelig dækning ud fra hensynet til risikoen ved virksomhedens udøvelse og præmieomkostningerne.

Stk. 3. Ved udgangen af hvert kalenderår skal Energistyrelsen underrettes om gældende forsikringer med angivelse af hovedvilkårene. Energistyrelsen kan kræve, at yderligere forsikringer tegnes.

Stk. 4. Rettighedshaveren er i øvrigt pligtig at følge de bestemmelser om forsikring, der måtte blive fastsat af Energistyrelsen.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 31

Er tilladelsen meddelt flere i forening, hæfter de solidarisk for erstatningskrav i medfør af undergrundslovens § 35 og for opfyldelsen af forpligtelser overfor staten i henhold til denne tilladelse.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 32

Til sikring af rettighedshaverens opfyldelse af samtlige sine forpligtelser i henhold til denne tilladelse skal han inden for en frist af 30 dage fra dens meddelelse stille sikkerhed af en sådan størrelse og beskaffenhed, eventuelt i form af moderselskabsgaranti, som kan godkendes af Energistyrelsen. Energistyrelsen kan senere kræve sikkerheden ændret eller suppleret med et varsel på 30 dage.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 33

Tilladelsen eller andele deri kan hverken direkte eller indirekte eller helt eller delvis overdrages eller på anden måde overføres til tredjemand eller indbyrdes mellem flere medindehavere, medmindre Energistyrelsen giver tilladelse hertil. Tilsvarende gælder overførelse af aktieposter og selskabsandele af en størrelse, som kan give bestemmende indflydelse over et selskab, der er medindehaver, eller indgåelse af aftaler, der har samme virkning. For en tilladelse efter 1. og 2. pkt. kan opkræves gebyr.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 34

Stk. 1. Ved opgivelse i efterforskningsperioden af retten i henhold til denne tilladelse skal opgivelsen omfatte hele området for tilladelsen.

Stk. 2. Såfremt tilladelsen er blevet forlænget for et eller flere områder med henblik på indvinding, kan rettighedshaveren opgive retten til et sådant område med et års varsel.

Stk. 3. Ved opgivelse i henhold til stk. 1 eller stk. 2 gælder bestemmelserne i §§ 36 og 37.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 35

Stk. 1. Energistyrelsen kan tilbagekalde denne tilladelse,

1) såfremt de i undergrundsloven og i denne tilladelse eller de i medfør af disse fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud ikke overholdes,

2) såfremt der i en ansøgning om tilladelse er givet urigtige eller vildledende oplysninger,

3) såfremt én eller flere af tilladelsens indehavere standser betalingerne, anmoder om åbning af tvangsakkordforhandling, erklæres konkurs, træder i likvidation eller kommer i en situation, der må sidestilles hermed.

Stk. 2. Kan forholdet afhjælpes af rettighedshaveren, kan tilbagekaldelse i henhold til stk. 1, nr. 1, først ske efter, at Energistyrelsen har givet påbud om inden en nærmere fastsat frist at afhjælpe forholdet, og påbudet ikke er efterkommet.

Stk. 3. Ved tilbagekaldelse i henhold til stk. 1 og bortfald i henhold til stk. 4 gælder bestemmelserne i §§ 36 og 37.

Stk. 4. Såfremt en igangsat indvinding indstilles for en periode på mere end 2 på hinanden følgende år, og dette ikke er en del af en godkendt plan, bortfalder tilladelsen for det pågældende område, medmindre rettighedshaveren kan godtgøre, at det midlertidigt må anses for økonomisk uforsvarligt at foretage indvinding. I sidstnævnte tilfælde kan rettighedshaveren beholde tilladelsen i et af Energistyrelsen fastsat tidsrum af indtil 5 på hinanden følgende år, selv om indvindingen er indstillet i dette tidsrum.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 36

Stk. 1. Udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse af tilladelsen fritager ikke rettighedshaveren for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler ham i medfør af lovgivningen, denne tilladelse eller andre fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud.

Stk. 2. Er nogen del af det i bilag 2 hertil fastsatte arbejdsprogram ikke udført, skal rettighedshaveren, medmindre Energistyrelsen meddeler dispensation herfra, til statskassen betale et beløb svarende til, hvad opfyldelsen af forpligtelserne ville have kostet. Ved beløbets fastsættelse henses til de udgifter, som det ville medføre at lade andre udføre arbejderne for staten på tidspunktet for tilladelsens ophør.

Stk. 3. Betaling af det i stk. 2 nævnte beløb forudsætter ikke, at Energistyrelsen lader de resterende arbejder udføre.

Stk. 4. Betaling skal finde sted senest 30 dage efter, at Energistyrelsen har fremsendt påkrav herom.

Stk. 5. Ved for sen betaling skal rettighedshaveren betale en årlig rente, der svarer til den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte officielle indlånsrente med et tillæg af 7 %.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 37

Stk. 1. Når tilladelsen ophører ved udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse enten for hele området eller for en del af dette, er staten berettiget til vederlagsfrit, helt eller delvis, at overtage alle anlæg, indretninger og installationer, som er bestemt til mere varig anvendelse inden for det pågældende område, samt fornødent tilbehør og materiale, herunder journaler og manualer m.v.

Stk. 2. Såfremt tilladelsen ophører, jf. stk. 1, er rettighedshaveren forpligtet til at drage omsorg for, at de i stk. 1 nævnte anlæg m.v. er til stede på området, og vederlagsfrit kan overdrages til staten i en sådan stand, som forsvarlig vedligeholdelse tilsiger. Tilsvarende gælder også med hensyn til de i stk. 1 nævnte anlæg m.v., der er under etablering med henblik på indvindingsvirksomhed, dog at rettighedshaveren ikke er forpligtet til at iværksætte yderligere foranstaltninger til færdiggørelse.

Stk. 3. På tidspunktet for tilladelsens ophør, jf. stk. 1, er rettighedshaveren forpligtet til at drage omsorg for, at anlæg m.v. som nævnt i stk. 1 og 2, der ikke tilhører rettighedshaveren, eller som er behæftet med andre rettigheder for tredjemand, frigøres for tredjemands rettigheder af enhver art, således at vederlagsfri overdragelse til staten kan ske i ubehæftet stand.

Stk. 4. Rettighedshaveren er i tilfælde af manglende opfyldelse af sine forpligtelser efter stk. 1, 2 og 3, hvad enten der er udvist forsømmelighed eller ej, forpligtet til at erstatte ethvert tab derved, herunder driftstab, samt alle udgifter, som staten må afholde for at blive stillet, som om forpligtelserne var blevet opfyldt efter deres indhold.

Stk. 5. For anlæg m.v., som inden tilladelsens ophør har udtjent deres formål, finder bestemmelserne i stk. 1 - 4 tilsvarende anvendelse, efterhånden som disse tages ud af brug.

Stk. 6. Rettighedshaveren skal senest 2 år inden tilladelsens ophør, jf. stk. 1, eller 2 år før det tidspunkt, hvor et eller flere anlæg m.v. forventes at ville have udtjent deres formål, indsende en plan for afviklingen af samtlige anlæg m.v. (afviklingsplan) til Energistyrelsens godkendelse. Senest 3 måneder efter at tilladelsen er bortfaldet, tilbagekaldt eller et anlæg eller lignende er taget ud af brug, uden at der foreligger en afviklingsplan, skal der indsendes en afviklingsplan til Energistyrelsens godkendelse. Afviklingsplanen skal indeholde en redegørelse for fjernelsen af de anlæg m.v., som staten ikke ønsker at overtage helt eller delvis i henhold til stk. 1 - 5. Afviklingsplanen skal endvidere indeholde en redegørelse for og vurdering af planens miljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser samt en tidsplan for gennemførelsen. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for planens indhold. Energistyrelsen kan pålægge rettighedshaveren i henhold til en af Energistyrelsen fastsat tidsplan helt eller delvis at fjerne alle anlæg m.v., hvad enten de tilhører rettighedshaveren eller andre, og som staten ikke ønsker at overtage efter stk. 1 - 5.

Stk. 7. Energistyrelsen kan til enhver tid pålægge rettighedshaveren at træffe andre fornødne foranstaltninger, som tilsigter at hindre, at anlæg m.v. frembyder risiko eller ulempe. Efterkommer rettighedshaveren ikke et af Energistyrelsen givet pålæg, er Energistyrelsen berettiget til uden yderligere varsel at lade det fornødne foretage for rettighedshaverens regning og risiko i enhver henseende. Medfører fjernelsen eller foretagelsen af afværgeforanstaltninger et erstatningskrav fra tredjemand mod staten, er rettighedshaveren pligtig at skadesløsholde staten herfor.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 39

Stk. 1. Tilladelsen er undergivet de til enhver tid i Danmark gældende retsregler, herunder eventuelle fremtidige ændringer i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, bekendtgørelser, anordninger og de til enhver tid gældende forpligtelser som følge af Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union. Tilladelsen medfører således ingen begrænsninger i statens almindelige beskatningsret eller i adgangen til at fastsætte generelle bestemmelser om den nærmere udførelse af efterforsknings‑ og indvindingsvirksomheden.

Stk. 2. Tilladelsen fritager ikke rettighedshaveren for at indhente de i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lovgivningen i øvrigt nødvendige tilladelser og god-

kendelser.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 40. Jurisdiktion og værneting ;............................................................................. 20 20

BILAG 1. Området for tilladelsen

BILAG 2. Arbejdsprogram

I henhold til §§ 5 og 13 i lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002, som ændret ved lov nr. 1230 af 27. december 2003 ved § 12 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, og på grundlag af de i ansøgning af XX. YY. 2005 og i øvrigt fremkomne oplysninger meddeler transport – og energiministeren herved

For en andel af ;............................................................................ ..............................................................XX %

For en andel af .. .........................YY %

Staten eller et af staten ejet selskab

For en andel af........................................................................... ......................................................20 %

i forening, i det følgende kaldet rettighedshaveren, tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i det i § 2 anførte område.

For tilladelsen gælder de i det følgende angivne vilkår.

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

§ 40

Stk. 1. Alle tvister, der opstår i forbindelse med denne tilladelse eller med rettighedshaverens udøvelse af virksomhed i henhold til tilladelsen, skal afgøres efter de i Danmark gældende retsregler og ved danske domstole.

Stk. 2. Værneting er København.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at Energistyrelsen og rettighedshaveren i det enkelte tilfælde kan vedtage, at en tvist af den i stk. 1 nævnte art afgøres ved voldgift.

København, den

Flemming Hansen

/

Peter Helmer Steen

Selvstændig beretning 2004 3 Valid

Beretning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 27. april 2005

Beretning

om

Den af transport- og energiministeren den 10. marts 2005 til Det

Energipolitiske Udvalg afgivne redegørelse i henhold til

undergrundslovens § 12, stk. 2, vedrørende indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i 6. udbudsrunde

1. Udvalgsarbejdet

Udvalget har fra transport- og energiministeren med brev af 10. marts 2005 modtaget en redegørelse i henhold til undergrundslovens § 12, stk. 2, for regeringens planer om offentlig indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i 6. udbudsrunde. Som bilag til redegørelsen var vedlagt en modeltilladelse for efterforskning og indvinding af kulbrinter. I redegørelsen er redegjort for, hvilke områder eller blokke der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt. Redegørelsen med bilag er optrykt som bilag 1 til beretningen.

Tidligere behandling

Transport- og energiministerens redegørelse er en genfremsendelse af en redegørelse, som økonomi- og erhvervsministeren sendte til udvalget i oktober 2004. Det daværende udvalg behandlede redegørelsen i nogle møder med henblik på at afgive en beretning. Beretningen blev imidlertid ikke afgivet på grund af udskrivelsen af nyvalg til Folketinget.

Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med den tidligere behandling af redegørelsen, herunder samrådsspørgsmål G og økonomi- og erhvervsministerens talepapir til brug for ministerens mundtlige besvarelse af spørgsmålet. Talepapiret er optrykt som bilag 2 til beretningen.

Møder

Udvalget har behandlet redegørelsen i 4 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. En oversigt over spørgsmålene er optrykt som bilag 3 til beretningen.

2. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) tilkendegiver, at man kan tage transport- og energiministerens redegørelse til efterretning.

Et mindretal i udvalget (EL) kan ikke tiltræde transport- og energiministerens redegørelse.

Enhedslisten mener ikke, at der bør udbydes en 6. runde af tilladelser til efterforskning og indvinding på nuværende tidspunkt. Det skyldes dels de økonomiske betingelser, hvorunder tilladelserne vil blive givet, dels forudsætningerne for det statslige engagement.

De nye regler for beskatning af indvundet olie og gas, som blev til på baggrund af økonomi- og erhvervsministerens forhandlinger med A.P. Møller i efteråret 2003, er alt for lempelige. Samtidig har et flertal af Folketingets partier aftalt at igangsætte en privatisering af DONG, hvilket vil svække det statslige engagement i kommende efterforskning og indvinding. Endelig er Enhedslisten ikke overbevist om, at det ressourcemæssigt er det rigtige tidspunkt at sætte gang i ny efterforskning. Endnu er regeringen ikke kommet med et bud på en langsigtet energistrategi, og det er ikke debatteret i Folketinget, hvilken rolle selvforsyning med fossile brændsler bør have i en sådan strategi.

P.u.v.

Eyvind Vesselbo

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →