Legislator Case Law & Legislation
20042EB00378 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at betinge køreskoleundervisning af en bestået prøve i grundlæggende førstehjælp

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Beretning over beslutningsforslag 2004 16 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 16

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om, at der kan stilles spørgsmål og modtages henvendelser på forslaget.

2

1. udkast til beretning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 16

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om rapport om krav om obligatorisk undervisning i førstehjælp, til justitsministeren, og ministerens foreløbige svar herpå

2

Spm. om redegørelse for pilotprojekt, til justitsministeren, og ministerens foreløbige svar herpå

3

Spm. om redegørelse for projekt »Respekt for fart«, til justitsministeren, og ministerens foreløbige svar herpå

Beretning over beslutningsforslag 2004 16 Valid

Beretning afgivet af Retsudvalget den 16. juni 2005

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at betinge køreskoleundervisning af en bestået prøve i grundlæggende førstehjælp

[af Frode Sørensen (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. marts 2005 og var til 1. behandling den 19. maj 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret foreløbigt.

2. Politiske bemærkninger

Udvalget finder, at det er et alment vigtigt samfundshensyn, at så mange borgere som muligt er i stand til umiddelbart at yde grundlæggende førstehjælp til personer, som bliver involveret i ulykker, herunder ikke mindst færdselsulykker.

Det er vigtigt for den enkelte person, som involveres i en ulykke uden selv at komme alvorligt til skade, eller som overværer en ulykke, at kunne yde aktiv hjælp i stedet for at skulle stå og se hjælpeløst til.

Den 3. maj 2002 oplyste undervisningsministeren under 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 87 fra folketingsåret 2001-02, 2. samling, bl.a., at en arbejdsgruppe nedsat af Færdselssikkerhedskommissionen i 1995 gav udtryk for, at det måtte anses for ønskeligt, at så stor en del af befolkningen som muligt på frivillig basis får teoretisk og praktisk kendskab til aktiv førstehjælp.

Arbejdsgruppen anførte, at kendskab til førstehjælp formentlig har en gunstig effekt på bilisternes egen adfærd i trafikken i form af øget risikobevidsthed, hvis uddannelsen er målrettet mod færdsel og orienteres mod praktiske situationer.

I 1998 blev der på grundlag af anbefalinger fra arbejdsgruppen indført færdselsrelateret undervisning i førstehjælp. Undervisningsplanerne til kørekort til motorcykel og personbil indeholder således en bestemmelse om, at kørelæreren skal undervise køreelever i, hvad der kan gøres for at hindre en ulykke i at udvikle sig, samt egen optræden ved færdselsulykker.

Udvalget mener derfor, at en grundlæggende førstehjælpsprøve på 6 timer, som udbydes af bl.a. Beredskabsforbundet, Dansk Røde Kors og ASF-Dansk Folkehjælp kan give bilister m.v. en grundlæggende forståelse for konsekvenserne af trafikuheld og dermed eventuelt bidrage til, at bilisterne får en bedre trafikkultur.

Udvalget pålægger regeringen at ændre kørekortbekendtgørelsen således, at køreskoleeleven fra den 1. oktober 2006 enten inden påbegyndelse af undervisningen hos en kørelærer eller senest, når eleven af kørelæreren indstilles til køreprøve, har bestået det grundlæggende kursus i førstehjælp.

Inden den 1. januar 2006 forventes det også at en evalueringsrapport for pilotprojektet » Intet kørekort uden førstehjælp«, som gennemføres af ASF-Dansk Folkehjælp og Dansk Kørelærerunion i samarbejde med Fyns Amt, foreligger.

De nærmere krav til førstehjælpsprøven skal fastsættes i kørekortbekendtgørelsen, herunder fastsættelse af bestemmelser om dispensationsmuligheder, f. eks. for handicappede eller personer, som på anden måde har erhvervet sig tilsvarende eller bedre førstehjælpsuddannelse. Ved udarbejdelsen af kravene bør der også være en forældelsesfrist for bestået førstehjælpskursus, således at der højst må være et år mellem bestået 6-timers-førstehjælpskursus og indstilling til køreprøve.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for beretningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med politiske udtalelser i beretningen.

P. u. v.

Peter Skaarup

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →