Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 60

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

1. udkast til betænkning

3

2. udkast til betænkning

4

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 60

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om dyrlæger kan vælge mellem katteregistrene, når katte registreres, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om der har været problemer med registrering i de eksisterende registre, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om den nuværende retstilstand her givet anledning til problemer for dyrlægerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 er optrykt efter ønske fra SF og S, og spørgsmål 2 og 3 er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 1

Kan ministeren bekræfte, at dyrlæger kan vælge mellem registrene, når katte registreres?

Svar

Justitsministeriet lægger ved besvarelsen af spørgsmålet til grund, at der med udtrykket »registrene« sigtes til dels det katteregister, der i øjeblikket administreres af Inges Kattehjem og dels det katteregister, som Den Danske Dyrlægeforening og en række af de dyreværnsorganisationer, der er aktive på katteområdet, er gået sammen om at etablere ved navn »Det Danske Katteregister«.

Justitsministeriet kan oplyse, at der hverken i dyreværnsloven eller i administrative forskrifter udstedt i medfør heraf er fastsat regler om, at en dyrlæge skal mærke og efterfølgende registrere en kat i et af de to nævnte registre. Det er således op til den enkelte dyrlæge i samråd med ejeren af en kat at træffe beslutning om, hvorvidt katten skal mærkes og registreres, og i givet fald i hvilket register.

Spørgsmål 2

Kan ministeren oplyse, om der har været problemer med registreringerne i de eksisterende registre?

Svar

Jeg er ikke bekendt med, at der har været problemer med registreringerne i de eksisterende registre.

Jeg kan endvidere oplyse, at Kattens Værn og Inges Kattehjem telefonisk i dag over for Justitsministeriet har oplyst, at der ikke har været og heller ikke er problemer med registreringerne i de to foreningers katteregister.

Spørgsmål 3

Har den nuværende retstilstand givet anledning til problemer for dyrlægerne?

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet telefonisk i dag indhentet en udtalelse fra Den Danske Dyrlægeforening.

Den Danske Dyrlægeforening har henvist til foreningens høringssvar over Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte, der vedlægges. Høringssvaret er tidligere oversendt til Folketingets Retsudvalg den 4. maj 2005, jf. B 60 – bilag 1. Herudover har Den Danske Dyrlægeforening oplyst, at det ikke giver anledning til problemer for dyrlægerne, at der i øjeblikket er to katteregistre.

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v.

[af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen (S)]

1. Ændringsforslag

Der er af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stillet 1 ændringsforslag.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. april 2005 og var til 1. behandling den 7. juni 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålene og svarene er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslag til forkastelse. Flertallet kan stemme for det stillede ændringsforslag.

Flertallet finder således, at der ikke bør gælde et egentligt lovkrav om mærkning og registrering af ejerkatte. Dette svarer til anbefalingen fra Det Dyreetiske Råd, som bl.a. lægger vægt på, at i modsætning til hunde, hvor mærkningen er afgørende i forbindelse med spørgsmål om ansvar og eventuel erstatning, er der ikke det samme behov, når det gælder, som erfaringsmæssigt ikke giver anledning til større skader eller erstatningssager.

Fordelen ved, at katte er mærkede og registrerede, er, at bortkomne katte i langt de fleste tilfælde kan komme hjem igen. Der er ingen ulemper ved en mærkningsordning, og hvis mærkningen foretages i forbindelse med kastration/sterilisation, er der ikke nogen væsentlig udgift ved mærkningen. Det skal være ejerens ansvar at sørge for, at mærkningen registreres og er ajourført. Disse registre tilbyder enhver katteejer registrering. Registreringen sker enten skriftligt ved et skema fra dyrlægen eller over internettet. Det vil formentlig være mest effektivt og økonomisk, at disse registre udbygger deres kontakter til landets dyrlæger, katterier, kattehjem og katteejere. Herved behøver det offentlige ikke at blive inddraget i registreringen eller omkostningerne. Det bør sikres, at katteregisteret råder over tilstrækkelige edb-ressourcer, sikkerhedskopiering m.v., så katteregisteret til enhver tid er intakt. Flertallet har i den forbindelse noteret sig, at Den Danske Dyrlægeforening og en række af de dyreværnsorganisationer, der er aktive på katteområdet, er gået sammen om at etablere et register ved navn »Det Danske Katteregister«.

Flertallet er umiddelbart enig i, at det skal sikres, at kommunerne tager hånd om de herreløse katte, eventuelt som led i gennemførelse af handlingsplaner. Kommunerne bør eventuelt pålægges at reagere på henvendelser fra borgere, der klager over gener fra herreløse katte. Kommunens reaktion kan eventuelt bestå i en orientering om de gældende regler og oplysning om, hvilke løsninger kommunen kan tilbyde. Kommunen vil eksempelvis kunne have indgået aftaler med et dyreinternat, en dyrlæge eller eventuelt kommunens egen gartnerafdeling. Kommunen bør eventuelt udsende en skriftlig orientering om den påtænkte løsning af problemet, herunder f.eks. advisere beboere i området eller fastsætte en tidsfrist for, hvornår indfangning iværksættes m.v. Hvis indfangning eller aflivning besluttes, bør det ske på fuldt betryggende måde. Efter flertallets opfattelse kræver en endelig stillingtagen til kommunernes forpligtelser på dette punkt imidlertid en nærmere drøftelse med bl.a. Kommunernes Landsforening, der har vurderet, at det på landsplan vil koste omkring 50-100 mio. kr. at gennemføre beslutningsforslaget.

Bestemmelsen om nedskydning af omstrejfende katte bør erstattes af nye regler. Problemet er, at det ikke er muligt for en privatperson at vide, om en kat virkelig er omstrejfende, eller om den er neutraliseret og registreret. Det bør derfor ikke være tilladt for privatpersoner at skyde katte. Det bør i stedet fastslås, at katte – som udgangspunkt – kun må indfanges i godkendte fælder, og aflivning kun foretages af en dyrlæge eller anden uddannet person. Spørgsmålet bør imidlertid drøftes nærmere med bl.a. Skov- og Naturstyrelsen, som har gjort opmærksom på, at der er hensyn at tage til de i Danmark hjemmehørende vildtlevende dyr. Efter flertallets opfattelse bør resultatet af disse drøftelser derfor foreligge, før der træffes nogen endelig beslutning om et forbud.

Efter de oplysninger flertallet er i besiddelse af, forventer regeringen, at de lovgivningsinitiativer, som drøftelserne med bl.a. Kommunernes Landsforening og Skov- og Naturstyrelsen måtte give anledning til, vil kunne fremlægges i 1. halvår af 2006.

Flertallet finder endelig grund til at understrege vigtigheden af, at dyreværnslovgivningen med den plads, katten har i samfundet, til enhver tid sikrer kattenes velfærd og menneskers ansvar herfor.

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder, at alle dyrs velfærd skal sikres – også kattes. Katte er levende væsener, der kan føle smerte, opleve glæde og føle frygt. De kan sulte og tørste, og de kan lide. Derfor har kattene en værdi i sig selv. Mennesker påtager sig et ansvar ved at fodre kattene. Det skaber et kunstigt højt fødegrundlag, så der bliver for mange katte. Derfor må menneskene også erkende deres ansvar og tage sig af kattene eller begrænse antallet af katte gennem neutralisering, så der bliver det antal, som man er i stand til at tage sig af.

Beslutningsforslaget tager sigte på at beskytte katte. Det skal ske ved, at katteejerne fastholdes på deres ansvar og kommunerne forpligtes til at tage ansvar for herreløse katte.

I øjeblikket findes der to katteregistre i Danmark: Det Danske Katteregister (Kattens Værn) og Dansk Katteregister (Inges Kattehjem). Det Dyreetiske Råd anbefaler, at der etableres èt samlet katteregister.

S og SF finder nu tiden inde til, at der, hvad angår katteregistre, fremover kun skal være ét funktionsdygtigt katteregister. Sagen er, at med to registre, får man en langt dårlige situation for dyrene, og dermed kommer det til at gå ud over dyrene i stedet for at hjælpe dem. Og da det samtidig har vist sig vanskeligt for de forskellige foreninger at nå til enighed på dette område, mener S og SF, at problemet skal løses ad lovgivningens vej.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget og det stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg med undtagelse af RV)

Til teksten

1) Ordene », som skal sendes i offentligt udbud« udgår.

[Etablering af registeret skal ikke sendes i offentligt udbud]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget bortfalder kravet om, at et samlet register for katte skal sendes i offentligt udbud.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Nonbo (V) Søren Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Elisabeth Arnold (RV) Simon Emil Ammitzbøll (RV) Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11