Legislator Case Law & Legislation
20042DB00408 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af beskæftigelsen blandt etniske minoriteter

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2004 35 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 35

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

Betænkning over beslutningsforslag 2004 35 Valid

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 7. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af beskæftigelsen blandt

etniske minoriteter

[af Anne‑Marie Meldgaard (S), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. marts og var til 1. behandling den 12. maj 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget vil gerne støtte forslaget, fordi der er mange interessante elementer i det. Socialistisk Folkeparti vil dog tilføje, at på grund af de meget stramme regler for at opnå opholdstilladelse er det i dag alt for svært at opretholde et familieliv og kontakten til familien.

Enhedslistens medlem af udvalget indstiller forslaget til vedtagelse. Det er positivt, at tilgangen til, hvordan vi får flere flygtninge og indvandrere til at komme tættere på arbejdsmarkedet, langt hen ad vejen er baseret på tilbud og på at få også arbejdspladser og virksomheder inddraget i, hvordan man får folk ind på arbejdsmarkedet.

Forslaget om mentorordninger, som man også kunne kalde en form for sidemandsoplæring, forslaget om arbejdspladsdansk og forslaget om, at det skal være muligt efter 6 måneder at komme ud på det ordinære arbejdsmarked i stedet for at være henvist til passivitet eller til blot at blive aktiveret, er især positive og målrettede forslag.

Det skal dog tilføjes, at forslaget – på linje med andre forslag på integrationsområdet – lider af den store mangel, at det ikke indeholder bud på, hvordan der oprettes nye arbejdspladser, så det sikres, at der reelt er plads til alle på arbejdsmarkedet. Og endelig skal det slås fast, at Enhedslistens tilslutning til forslaget ikke er en tilslutning til »flere i arbejde-forliget«, som der henvises til i forslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Anne‑Mette Winther Christiansen (V) fmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Irene Simonsen (V) Eyvind Vesselbo (V) Jørgen Winther (V) Jesper Langballe (DF) Søren Krarup (DF) Henriette Kjær (KF) Allan Niebuhr (KF) Anne‑Marie Meldgaard (S) nfmd. Christine Antorini (S) Karen J. Klint (S) Morten Bødskov (S) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Morten Østergaard (RV) Kamal Qureshi (SF) Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →