Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 48

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen

[af Bent Bøgsted (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2005 og var til 1. behandling den 3. juni 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter principielt et forslag om at give efterlønsmodtagere mulighed for en arbejdsindkomst på op til 30.000 kr. årligt, før indkomsten modregnes i efterlønnen. Socialdemokratiet har således fremsat forslag herom i beslutningsforslag nr. B 80, hvor Socialdemokratiet også foreslår at fjerne den aldersdiskriminerende regel om, at efterlønsberettigede ledige skal gå på efterløn som 60-årige. Socialdemokratiet har med tilfredshed noteret sig, at de øvrige forligspartier har indvilliget i at undersøge de socialdemokratiske forslag med henblik på, at problemerne kan blive løst. Socialdemokratiet har store forventninger til, at Folketinget i den kommende folketingssamling på baggrund af dette arbejde vil få forelagt forslag fra efterlønsforligskredsen, der fremmer intentionerne bag beslutningsforslag nr. B 80.

Socialdemokratiet vil foretrække, at både forslaget om, at efterlønsmodtagere kan tjene 30.000 kr. uden modregning, og forslaget om at fjerne den diskriminerende 60-års-regel bliver gennemført hurtigst muligt. Derfor finder Socialdemokratiet, at B 80 i langt højere grad vil gavne efterlønsordningen og efterlønsmodtagernes situation. Da Socialdemokratiet samtidig mener, at partierne bør overholde aftaler og forlig, kan Socialdemokratiet naturligvis ikke støtte et forslag fremsat af et parti uden for forligskredsen og uden de øvrige forligspartiers tilslutning. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at det er forkert, at samfundet betaler fuldt arbejdsduelige mennesker for at gå tidligt på pension, når Danmark i de kommende år vil mangle de samme mennesker på arbejdsmarkedet. Derfor arbejder RV for, at efterlønsordningen afskaffes under respekt for efterlønsforliget fra 1998.

Det konkrete forslag om en bundgrænse på 30.000 kr. vil efter RV’s opfattelse gøre efterlønnen mere attraktiv for mennesker, der i dag afholder sig fra at gå på efterløn, og derved yderligere reducere arbejdsstyrken. RV forventer, at de analyser og drøftelser, der skal forgå i efteråret 2005 i regi af forligskredsen, vil munde ud i samme konklusion.

Et mindretal i udvalget ( DF, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at der med en ændring af muligheden for at have en indtjening ved siden af efterlønnen på 30.000 kr. uden modregning vil ske en tilvækst i beskæftigelsen af seniorer. Med de ændringer, der blev foretaget ved efterlønsforliget 1998, blev forholdet sådan, at der skulle være en modregning time for time. Det fik den betydning, at der for de lavtlønnede ikke er nogen tilskyndelse til at yde en ekstra indsats, når de går på efterløn. Det betød også, at små og mellemstore virksomheder har svært ved at finde medarbejdere, der er klar til at arbejde 3-5 timer om ugen. Dette problem vil en ændring af efterlønsloven, således at der gives mulighed for at tjene 30.000 uden modregning, kunne rette op på.

Med de tilkendegivelser, der er kommet fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Social-demokratiet, burde det være en formssag at foretage en sådan ændring i efterlønsforliget. Det vil således være til gavn for både efterlønsmodtagere, virksomheder og samfund.

Det er ikke Dansk Folkepartis opfattelse, at der vil blive tale om en større søgning til efterløn. Ved indtjening ud over 30.000 kr. modregnes der time for time. Det kan dermed betale sig at yde en ekstra indsats.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget understreger, at partierne bag efterlønsforringelsen i 1998 påstod, at ændringerne af loven ville give bedre mulighed for fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det har vist sig ikke at holde, og ordningen med modregning time for time har vist sig at have betydelig social slagside. De dårligst lønnede har intet incitament til at arbejde det lovlige antal timer under efterlønsordningen. Sid’s arbejdsløshedskasse har opgjort, at kun 5 pct. af dens efterlønnere arbejder ved siden af efterlønnen under den nye ordning, mens 20 pct. gjorde det under den gamle.

SF og Enhedslisten betragter Dansk Folkepartis beslutningsforslag som en mindre forbedring af efterlønsordningen og vil stemme for det i overensstemmelse med partiernes generelle holdning om, at efterlønsordningen skal bevares og forbedres.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Charlotte Antonsen (V) Erling Bonnesen (V) fmd. Tina Nedergaard (V) Marion Pedersen (V) Jens Vibjerg (V) Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Jakob Axel Nielsen (KF) Tom Behnke (KF) Anne‑Marie Meldgaard (S) Kim Mortensen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Lone Møller (S) Jytte Andersen (S) Elisabeth Geday (RV) Ole Sohn (SF) Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11