Legislator Case Law & Legislation
20042DB00373 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om yderligere anvendelse af samfundstjeneste

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2004 12 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 12

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 12

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om den kriminelle lavalder i andre lande, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om ungdomsdomstole i andre europæiske lande, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om tal for ungdomskriminalitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over beslutningsforslag 2004 12 Valid

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 9. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om yderligere anvendelse af samfundstjeneste

[af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. marts 2005 og var til 1. behandling den 19. maj 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller forslaget til folketingsbeslutning til forkastelse.

Enhedslisten bemærker følgende

Enhedslisten er imod nedsættelse af den kriminelle lavalder. Børn skal ikke kunne straffes. Det er en helt forkert vej at gå.

Vi har nogle af danmarkshistoriens mest lovlydige unge, men det her forslag sender et signal om, at unge er kriminelle, og det vil snarere føre til, at flere unge bliver kriminelle end færre.

I stedet skal der sættes ind på at forebygge, at unge kommer ud i kriminalitet, og så vidt muligt hindre, at de får en plet på straffeattesten, for har de først fået en plet på straffeattesten, er det meget vanskeligere at komme ud af kriminaliteten.

I stedet for at blive dømt for hærværk og få en plet på straffeattesten er det meget bedre, at de med det samme bliver sat til f.eks. at rydde op efter deres hærværk i en udgravning. Det gør jo, at de ikke bagefter kan komme til at skulle leve op til at have været kriminelle og have tilbragt natten i arresten eller andet. Det er ikke så sjovt at fortælle kammeraterne, at man er blevet sat til at rydde op efter sig selv. Det er vigtigt, at det er den vej, der prøves først.

Det var det, der lå i Enhedslistens forslag om konsekvens med virkning (B 131 fra folketingsåret 2003-04), som EL fremsatte sidste år, og hvor EL inspireret af det, Retsudvalget hørte under sin studietur til Canada, mente, at vi skal prøve at lave nogle forsøg rundtom i Danmark, hvor man netop går ind og tager fat i de unge med det samme, når de har begået noget strafbart, og sætter dem til at rydde op efter sig, sige undskyld til ofrene, eller hvad det nu kan være, der er nødvendigt i den konkrete situation, i stedet for at de skal i gang med at komme igennem retssystemet og få en plet på straffeattesten, for noget af det værste med hensyn til, at en ung kommer i gang med en kriminel løbebane, er, når den pågældende først har fået en plet på straffeattesten.

Enhedslisten mener, at det er væsentligt at sikre langt flere konfliktråd og mere konfliktmægling. Derfor er det også ærgerligt, at Dansk Folkeparti har nedlagt veto mod, at konfliktrådene kan udvides til hele landet. EL tror, det har stor betydning ikke blot for ofrene, men også for de unge gerningsmænd, at de ser, at der faktisk er et menneske bagved.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Nonbo (V) Søren Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Elisabeth Arnold (RV) Simon Emil Ammitzbøll (RV) Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →