Legislator Case Law & Legislation
20042DB00294 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU's eksportsubsidier og andre handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2004 9 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 9

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

Betænkning over beslutningsforslag 2004 9 Valid

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 20. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU's eksportsubsidier og andre handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer

[af Rune Lund (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. marts 2005 og var til 1. behandling den 29. april 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Tidligere behandlinger

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 35, folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, forhandlingerne side 1961 og tillæg A side 1331 og 1332).

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at der ikke skal være nogen tvivl om, at Socialdemokraterne ønsker at afvikle forvridende eksportstøtte. Lande uden for EU, der producerer landsbrugsvarer til en langt lavere pris, end vi gør i EU, kan ikke konkurrere på grund af vores støtte til landbruget. Det har vi set masser af eksempler på. Det er ikke rimeligt, at vi udkonkurrerer ulandenes produkter med støtteordninger. Det er usolidarisk og usympatisk. Derfor er det afgørende, at Danmark i videst muligt omfang arbejder for, at EU i WTO-forhandlingerne bidrager til at bringe denne situation til ophør.

Socialdemokratiet imødeser, at problemerne omkring landbrugssubsidier kommer højt på dagsordenen ved den ministerkonference, som skal afvikles i Hong Kong i december 2005. Her er det helt centralt, at EU anlægger en progressiv forhandlingslinje. Socialdemokratiet vil gennem Europaudvalget pålægge udenrigsministeren at spille en meget aktiv rolle i EU-kredsen med henblik på at realisere denne målsætning. På den baggrund synes det foreliggende beslutningsforslag ikke relevant, og Socialdemokratiet støtter ikke forslaget.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Det Radikale Venstre arbejder for at få afskaffet EU's eksportsubsidier af hensyn til de fattigste lande i verden, men med respekt for de etablerede forhandlingsstrukturer. Det Radikale Venstre vil frem mod næste WTO-møde i Hong Kong arbejde for en strategi, der i så høj grad som muligt tager hensyn til de fattigste lande. EU skal gå foran i arbejdet for at sikre fri handel med landbrugsvarer og fastholde afskaffelse af eksportsubsidier.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Charlotte Antonsen (V) nfmd. Erling Bonnesen (V) Jens Kirk (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Ellen Trane Nørby (V) Morten Messerschmidt (DF) Martin Henriksen (DF) Helle Sjelle (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Svend Auken (S) Lene Jensen (S) Niels Sindal (S) Jens Peter Vernersen (S) Elisabeth Arnold (RV) fmd. Lone Dybkjær (RV) Anne Grete Holmsgaard (SF) Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →