Forslag til folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam som akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i muslimske trossamfund

Fremsat den 30. marts 2005 af Anne‑Marie Meldgaard (S), Lotte Bundsgaard (S), Morten Bødskov (S) og Karen J. Klint (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om en videregående teologisk uddannelse i islam som akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i muslimske trossamfund

Folketinget pålægger regeringen i løbet af 2005 at komme med forslag til oprettelse af en særlig videregående teologisk uddannelse i islam med henblik på at skabe et akademisk grundlag for varetagelse af særlige religiøse embeder i muslimske trossamfund. Uddannelsen skal gøre det muligt for herboende muslimer at få en uddannelse i islam, der både lever op til de unges forventninger om at tilegne sig og fortolke den teologiske viden om islam og giver dem bedre mulighed for at leve et religiøst orienteret liv uden at komme i modstrid med et sekulariseret samfunds øvrige forhold. Målet er, at uddannelsen skal være så teologisk velfunderet, at imamer og andre islamiske religiøse ledere rekrutteres herfra.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 122 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4827 og 4829).

Forslaget følger endvidere den linje, som blev lagt i beslutningsforslag nr. B 180 fra folketingsåret 2003-2004, forslag til folketingsbeslutning om et særligt introduktionsprogram for udlændinge med religiøs embedsvirksomhed, jf. Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 9347 og 11468, tillæg A side 7914 og 7916 og tillæg B side 1743.

Forslaget skal ses i forlængelse af Socialdemokratiets integrationsudspil »Ret og pligt til aktivt medborgerskab« (2003). Heri slår Socialdemokratiet fast, at Socialdemokratiet ønsker en vellykket integration for alle, der har lovligt ærinde og ophold i Danmark, ved at give dem et tilbud om at blive aktive medborgere i det danske samfund på det eksisterende demokratiske grundlag.

Samtidig ønsker Socialdemokratiet, at religiøse forkyndere i højere grad rekrutteres i Danmark og fungerer som formidlere af deres religion i en dansk kontekst og medvirker til integrationen. Det kræver, at uddannelsen finder sted i Danmark og tager udgangspunkt i en dansk akademisk tradition.

Danmark har i de seneste år oplevet en værdimæssig opsplitning. Grupper af etniske minoriteter bibeholder – eller styrker oven i købet – i enkelte tilfælde et værdisæt, som ikke er i overensstemmelse med vestlige, demokratiske værdier. Disse grupper har søgt fællesskab i deres religion, et fællesskab, hvor de islamiske forkyndere i enkelte tilfælde har bidraget til den kulturelle opsplitning af Danmark. Socialdemokratiet ønsker ikke, at grupper, som ikke respekterer demokratiske værdier, skal have frit spil. For at støtte de kræfter, der vil den gode integration, er Socialdemokratiet overbevist om at der skal gives nye uddannelsesmæssige muligheder for at tilegne sig en teologisk viden om islam.

Socialdemokratiet har længe været opmærksomt på denne kulturmæssige opsplitning, som også var et af omdrejningspunkterne for integrationsudspillet »Ret og pligt til aktivt medborgerskab« fra 2003. Socialdemokratiet ønsker ikke at assimilere herboende muslimer med anden kulturel baggrund end dansk kultur, men demokrati, frihed og lighed er grundlæggende værdier i det danske samfund, som skal respekteres. Derfor er det vigtigt, at de islamiske forkyndere formår at tolke islam ind i en vestlig kontekst, hvor netop disse værdier er gældende. En videregående dansk teologisk uddannelse som akademisk grundlag for islamiske forkyndere vil gøre det muligt for de religiøse forkyndere at formidle islam som en sekulariseret religion og styrke integrationen. Forkynderne kan dermed bedre hjælpe unge muslimske indvandre til en tilværelse, hvor religion og samfundsliv harmonerer.

Ifølge de islamiske religiøse forkyndere, der virker i dag, er der store forskelle både på deres uddannelse og på deres rolle som forkyndere. Nogle har en ret begrænset uddannelse og funktion, hvor deres primære rolle som forkyndere er at lede fredagsbønnen. Disse indgår sjældent i en dybere rådgivning af de enkelte familier, men de medvirker naturligvis ved det, der sker under hele handlingen om fredagen.

Andre har uddannelser fra andre lande og har et dybere indblik i selve forkyndelsen af islam og dens betydning for de enkelte personer. Kun få har en universitetsuddannelse i islam, og der findes i dagens Danmark ikke nogen videregående teologisk uddannelse i islam.

Forslaget skal også ses i relation til »Regeringens vision og strategier for bedre integration«, juni 2003, hvoraf det fremgår

»Initiativ 56: Regeringen vil opfordre trossamfundene i Danmark til at drøfte med de relevante universiteter, om det danske samfund i højere grad selv bør søge at imødekomme efterspørgslen efter kvalificerede præster i de større trossamfund her i landet. Formålet kunne blandt andet være at undgå, at menigheder vejledes af ukvalificerede præster eller præster med ringe kendskab til det danske samfund.«

Det er Socialdemokratiets holdning, at en uddannelse, der tager afsæt i dansk akademisk tradition, vil bidrage til, at islamiske trossamfund fremover vejledes af teologisk velkvalificerede imamer med kendskab til det danske samfund.

På baggrund af initiativ 56 og positive tilkendegivelser i medierne fra forhenværende integrationsminister Bertel Haarder forventer Socialdemokraterne, at regeringen vil medvirke til at anvise finansiering af forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Anne-Marie Meldgaard (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam som akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i muslimske trossamfund.

(Beslutningsforslag nr. B 41).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.