Legislator Case Law & Legislation
200425L00472 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service\n(Frit valg af klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud over kommunegrænser og indførelse af minimumsgrænse for tilskud til private pasningsordninger m.v.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 2004 24 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Socialudvalget den 12. maj 2005

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service

(Frit valg af klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud over kommunegrænser og indførelse af minimumsgrænse for tilskud til private pasningsordninger m.v.)

[af familie‑ og forbrugerministeren (Lars Barfoed)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 10. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Udvalget afgav betænkning den 4. maj 2005. Lovforslaget var til 2. behandling den 10. maj 2005. Udvalget optog den 10. maj 2005 lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev optaget til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget lægger op til ændringer på så vel klubområdet som de økonomiske forhold, hvad angår private pasningsordninger. De to partier kan støtte den del af lovforslaget, der lægger op til, at forældrene frit kan vælge klubtilbud og andre socialpædagogiske tilbud på tværs af kommunegrænserne. Derved får børn og unge også mulighed for at beholde en klubplads, selv om de flytter til en anden kommune. S og RV foreslår imidlertid, at gennemførelsen af lovforslaget følges tæt. Lovforslaget kan medføre en øget ghettoisering. Der kan opstå en situation, hvor ressourcestærke familier fravælger bestemte klubber pga. klubbernes beliggenhed i forhold til belastede områder. Hvis denne tendens øges, vil klubbernes sammensætning af børn og unge i højere grad afspejle økonomisk og social baggrund end et geografisk tilhørsforhold. Partierne ønsker ikke klubberne socialt opdelt.

Den del af lovforslaget, der indeholder en minimumsgrænse for tilskud til private pasningsordninger, finder partierne imidlertid meget problematisk, og Socialdemokratiet stillede derfor et konkret ændringsforslag, som Det Radikale Venstre tilsluttede sig, hvor ideen om indførelse af en minimumsgrænse for tilskud til private pasningsordninger udgik af lovforslaget. S og RV ønsker ikke at pålægge den enkelte kommune at forbedre de økonomiske vilkår for private pasningsordninger. Daginstitutionerne er væsentlige redskaber i forbindelse med eksempelvis forebyggelse af negativ social arv samt forbedring af integrationen. For både børn og familier er det helt essentielt at modtage den pædagogiske støtte og vejledning, som daginstitutionerne og netværket omkring institutionerne kan tilbyde. Daginstitutionerne forbereder alle børn til skolesystemet – eksempelvis via sociale og sproglige kompetencer.

S og RV ser derfor ingen grund til, at man fra centralt hold skal styrke private pasningsordninger, som ikke i samme omfang som daginstitutionsområdet er i stand til at løfte de pædagogiske udfordringer, der påhviler området som helhed.

Såfremt ændringsforslaget var blevet vedtaget, ville de to partier have stemt ja til lovforslaget. Da ændringsforslaget blev forkastet, stemmer S og RV imod lovforslaget ved 3. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Hans Andersen (V) Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Inge‑Lene Ebdrup (V) nfmd. Inger Støjberg (V) Pia Kristensen (DF) fmd. Birthe Skaarup (DF) Tina Petersen (DF) Tom Behnke (KF) Per Ørum Jørgensen (KF) Hüseyin Arac (S) Lise von Seelen (S) Mette Frederiksen (S) Sandy Brinck (S) Lone Dybkjær (RV) Ole Glahn (RV) Anne Baastrup (SF) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →