Tillægsbetænkning over I. Forslag til militær straffelov\nI. Forslag til lov om militær straffelov
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 54
Bilagsnr.
Titel
17
Betænkning over L 54, L 55 og L 56
18
1. udkast til tillægsbetænkning over lovforslagene
19
Pressemeddelelse om vedtagelsen af en dansk resolution mod tortur i FN's Menneskerettighedskommission samt den pågældende resolution
20
Justitsministeriets bemærkninger til brev af 25/2-05 fra Amnesty International om universel jurisdiktion
Oversigt over bilag vedrørende L 55
Bilagsnr.
Titel
10
Betænkning over L 54, L 55 og L 56
11
1. udkast til tillægsbetænkning over lovforslagene
12
Justitsministeriets bemærkninger til brev af 25/2-05 fra Amnesty International om universel jurisdiktion
Oversigt over bilag vedrørende L 56
Bilagsnr.
Titel
10
Betænkning over L 54, L 55 og L 56
11
1. udkast til tillægsbetænkning over lovforslagene
12
Justitsministeriets bemærkninger til brev af 25/2-05 fra Amnesty International om universel jurisdiktion
Tillægsbetænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 26. maj 2005
Tillægsbetænkning
over
I. Forslag til militær straffelov
II. Forslag til militær retspleje
III. Forslag til militær disciplinarlov
[alle af forsvarsministeren (Søren Gade)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til det under I nævnte lovforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 11. marts 2005. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 4. maj 2005. Lovforslagene var til 2. behandling den 19. maj 2005, hvorefter de blev henvist til fornyet behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslagene blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller de under I, II og III nævnte lovforslag til vedtagelse i den affattelse, hvori de foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (SF og EL) indstiller det under I nævnte lovforslag til forkastelse , men vil stemme for det dertil stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller de under II og III nævnte lovforslag til forkastelse.
Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller det under I nævnte lovforslag til vedtagelse med det dertil stillede ændringsforslag og de under II og III nævnte lovforslag til vedtagelse i den affattelse, hvori de foreligger efter 2. behandling.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om militær straffelov
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (RV og SF)
Ny paragraf
1) Før § 36 indsættes som ny paragraf
»§ 01. For tortur straffes med fængsel indtil 6 år enhver offentlig person eller anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse, der tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred eller alvorlig fysisk eller psykisk smerte eller lidelse
med forsæt til at skaffe oplysninger eller en tilståelse,
med forsæt til at straffe, skræmme eller tvinge nogen eller
på grund af tro, race, hudfarve, køn, seksuel orientering eller national eller etnisk oprindelse.
Stk. 2. Ved tortur af særlig grov og alvorlig beskaffenhed, eventuelt med døden til følge, kan straffen stige indtil 10 år.
Stk. 3. En befaling fra en overordnet eller en offentlig myndighed kan ikke påberåbes til retfærdiggørelse af tortur.«
[Indkorporering af torturbestemmelser]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget imødekommer anbefalinger fra bl.a. FN om at indskrive torturkonventionen i landenes lovgivning. Det forudsættes, at der sker en tilsvarende indskrivning i den civile straffelov.
For så vidt angår en afgrænsning af den berørte personkreds, er der anvendt den i konventionen opregnede definition, idet der i enkelte tilfælde vil kunne opstå situationer, hvor også civile efter den militære straffelov vil kunne stilles til ansvar for tortur.
Strafferammerne følger straffelovens bestemmelser om grov vold, jf. § 245, og vold under skærpende omstændigheder, herunder vold med døden til følge, jf. § 246.
Gitte Lillelund Bech (V) nfmd. Jens Hald Madsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Marion Pedersen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) fmd. Tom Behnke (KF) Bjarne Laustsen (S) Mette Gjerskov (S) Jeppe Kofod (S) Per Kaalund (S) Jan Trøjborg (S) Morten Helveg Petersen (RV) Villy Søvndal (SF) Frank Aaen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11