Legislator Case Law & Legislation
200425L00281 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om beskatning af søfolk

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 2004 94 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 94

Bilagsnr.

Titel

10

Betænkning afgivet 13/4-05

11

Orientering fra skatteministeren om, at Kommissionens tidsfrister for godkendelse af foranstaltninger efter statsstøtteregler er udløbet

12

1. udkast til tillægsbetænkning

13

2. udkast til tillægsbetænkning

14

3. udkast til tillægsbetænkning

15

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 94

Spm.nr.

Titel

7

Spm. om at oplyse, hvor mange skibe der er omfattet af de nævnte regler om begrænset skattepligt, og hvor meget der de sidste 5 år er indbetalt i skat for søfarende med begrænset skattepligt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om at oplyse, om det vil medføre nogen ændring vedrørende de søfarendes beskatning, hvis dansk funderede skibe med udenlandsk tonnage flytter sin ledelse til Danmark og f.eks. optages i Danmarks Rederiforening, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om at konkretisere, hvad der ligger bag formuleringen »de nødvendige tilpasninger«, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren mener, at lovforslaget kun omfatter søfolk med bopæl i Danmark, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvordan ministeren kan afvise at besvare et spørgsmål med den begrundelse, at DIS-loven hører under en anden ministers ressort, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Tillægsbetænkning over lovforslag 2004 94 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2005

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om beskatning af søfolk

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 4. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 13. april 2005. Lovforslaget var til 2. behandling den 12. maj 2005, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling. Flertallet vil stemme for det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har følgende bemærkninger

Beskatningen af den enkelte sømand hænger alt andet lige sammen med globaliseringen. Hvis man ikke sejler under DIS, har man ikke særlig gunstige skatteforhold. Folk, der sejler uden for registeret, kender ikke den frihedsgrad, der gælder for rederierne inden for DIS og tonnageskattelovgivningen.

Det må beklages, at det i forbindelse med behandlingen af nærværende lovforslag ikke er lykkedes at få de søfarendes skatte- og indkomstforhold belyst tilstrækkeligt. Det drejer sig ikke kun om skatteforhold, men i høj grad også om erhvervspolitik. Søfart er et globalt erhverv. Danske redere er i dag bestyrere af et Dansk Internationalt Skibsregister-monopol. De danske søfarende, der ikke ønsker at sejle under DIS, men på almindelige udmønstringsvilkår under fremmed flag, har vilkår rent skattemæssigt, der ikke er tidssvarende. To forhold bør vurderes: »42-dages-reglen« fra ligningslovens § 33 A , der kunne erstattes med den engelske model, der siger 183 dage. og sømandsfradraget, der ikke har været reguleret siden 1988. Sømandsfradraget kunne subsidiært reguleres efter personskattelovens § 20 og ikke som i lovforslaget, hvor nærfartstaksten falder bort, men fradraget fastholdes på de 56.900 kr., og så kunne man regulere fradraget for folk, der sejler i uindskrænket fart, til de foreslåede 89.700 kr. Nu får alle det samme fradrag, uanset om de er væk i 5 måneder eller sejler mellem Køge og Rønne. Det er uhensigtsmæssigt.

Dette er som nævnt et krydsfelt mellem skatte- og erhvervspolitik, hvorfor emnet skal behandles i en dialog mellem de to ministerier.

Socialdemokratiet skal derfor anbefale, at der snarest muligt efter vedtagelsen af lovforslaget tages initiativ til en bred drøftelse desangående med følgende nøglepunkter på dagsordenen

Globaliseringsstrategi – herunder en fælles forståelse for brug af kvalificerede udenlandske officerer i danske skibe og skabelsen af et bredere arbejdsmarked for danske officerer. Det sidste ved udarbejdelsen af mere fleksible regler omkring skatte- og arbejdssociale forhold i forbindelse med danske søfolks beskæftigelse på udenlandske skibe.

Etableringen af et bredere (internationalt) arbejdsmarked for danske officerer som beskrevet ovenfor giver et større perspektiv i at vælge en maritim uddannelse og karriere. Det vil dermed understøtte en øget rekruttering og den fremtidige fastholdelse af danske officerer i skibsfartserhvervet – også i perioder med f.eks. færre skibe under dansk flag, således at kvalificeret arbejdskraft vil være til stede, når antallet af danske skibe igen måtte stige.

Etableringen af et bredere (internationalt) arbejdsmarked for danske officerer, vil også have en vigtig »ambassadøreffekt« for Danmark som skibsfartsnation og være med til at tiltrække udenlandske skibsfartsinteresser til Danmark, ligesom det forventeligt vil gøre flere danske skibsofficerer til »iværksættere« inden for det maritime erhverv bredt set.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af s katteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 17

1) Paragraffen affattes således

§ § »§ 17. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens §§ 3 og 4, 14-16 og 27 har virkning fra og med indkomståret 2006.«

[Teknisk ændring af ikrafttrædelsesbestemmelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslaget fastsættes tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden af skatteministeren. Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort for, at denne fremgangsmåde er valgt på grund af usikkerhed om tidspunktet for den EU-retlige godkendelse af de foreslåede statsstøtteordninger. Som skatteudvalget er blevet orienteret om, er tidsfristerne for Kommissionens godkendelse af foranstaltningerne udløbet, uden at der er modtaget nogen form for reaktion fra Kommissionen, jf. L 94, bilag 11. Foranstaltningerne kan hermed iværksættes, og der er herefter ikke behov for en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Kim Andersen (V) Charlotte Antonsen (V) Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) René Skau Björnsson (S) Pia Gjellerup (S) Frode Sørensen (S) fmd. Rasmus Prehn (S) Ole Stavad (S) Poul Erik Christensen (RV) Poul Henrik Hedebo (SF) Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →