Legislator Case Law & Legislation
200425L00271 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed, lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven)\n (Modernisering af Danmarks Skibskreditfond)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 2004 49 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 49 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

9

Betænkning

10

1. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 49 omdelt efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

8

Spm. om, hvilket skatteprovenu statskassen ville opnå, hvis omdannelsen sker ved en overtagelse, hvor det modtagende aktieselskab ikke indtræder i Danmarks Skibskreditfonds skattemæssige stilling, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om generelle bemærkninger i lovforslaget (side 7, spalte 1), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om de foreslåede skatteregler for DSF A/S er mere gunstige end dem, der er gældende for andre udlånsvirksomheder m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvilken egenkapital DSF A/S vil have efter omdannelsen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om oversendelse af de beregninger, der danner grundlag for at fastlægge en markedsbaseret kurs på 366,67, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvilke udbytter, der kan påregnes udbetalt til aktionærerne de kommende 10 år, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvilke fordele DSF A/S får i forhold til andre udlånsvirksomheder m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorfor det foreslås, at det nye selskab skal være undtaget fra EU’s bankdirektiv, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Tillægsbetænkning over lovforslag 2004 49 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 19. maj 2005

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed, lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven)

(Modernisering af Danmarks Skibskreditfond)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 1. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 12. maj 2005. Lovforslaget var til 2. behandling den 17. maj 2005, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 5 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og 3 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Økonomi- og erhvervsministeren samt skatteministeren har besvaret de til dem stillede spørgsmål.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten er af den opfattelse, at det er fuldstændig urimeligt, at en milliardformue i Danmarks Skibskreditfond, der er opbygget på basis af statslige garantier, nu reelt for 79 pct.s vedkommende overlades til private banker, rederier, værfter og forsikringsselskaber. Omdannelsen sikrer disse private selskaber årlige udbytter på flere hundrede millioner kroner for et – i denne sammenhæng – beskedent indskud. Sagen er åbenbart så betændt, at regeringen prøver at sløre realiteterne i denne sag, herunder ved at hævde, at udstedelsen af nye aktier er sket til en markedsbaseret kurs, når der reelt er tale om en kurs, der er aftalt med køberne, og ved at nægte at svare på, hvilket skatteprovenu der tabes ved at lade omdannelsen ske på den foreslåede måde.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Kim Andersen (V) Jacob Jensen (V) Kurt Kirkegaard Jensen (V) fmd. Jens Hald Madsen (V) Marion Pedersen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Kim Christiansen (DF) Per Ørum Jørgensen (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Jens Christian Lund (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Niels Sindal (S) Poul Erik Christensen (RV) Johs. Poulsen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →