Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love\n(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC))

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 106

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 17/3-05 fra Århus Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse

3

Henvendelse af 22/3-05 fra Forstanderforeningen for VUC

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Notat fra Amtsrådsforeningen vedr. regionernes koordinerende opgaver inden for uddannelsesområdet

6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Henvendelse fra Klassikerforeningen

8

Henvendelse af 27/4-05 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere

9

Henvendelse af 3/5-05 fra Københavns Amt

10

Henvendelse af 4/5-05 fra Støvring Gymnasium

11

Talepapir fra samrådet d. 10/5-05 vedrørende samrådsspørgsmål A-F, fra undervisningsministeren

12

Henvendelse af 11/5-05 fra Nærum Amtsgymnasium

13

1. udkast til betænkning

14

Henvendelse af 19/5-05 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere

15

Henvendelse af 24/5-05 fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

16

Ændringsforslag samt betænkningsbidrag, fra undervisningsministeren

17

2. udkast til betænkning

18

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 106

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Århus Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-05 fra Forstanderforeningen for VUC, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om udviklingen i den gennemsnitlige klassekvotient for de sidste 5 år på henholdsvis erhvervsskoler, handelsskoler og gymnasier, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om gennemsnitsudgiften pr. elev for de sidste 5 år for henholdsvis erhvervsskoler, handelsskoler og gymnasier, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvem der træffer afgørelse om oprettelse på det enkelte gymnasium af konkrete studieretninger og af udbygning af gymnasiet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvorvidt det påregnes at ændre i kriterierne for fordelingen af kursister og elever på uddannelsen til højere forberedelseseksamen henholdsvis uddannelsen til studentereksamen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om udbygningen af gymnasier og tilrettelæggelse af overgangsperioden frem til den 31. december 2007, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om en fremtidig taxameterordning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorvidt der er hjemmel i den eksisterende gymnasielovs § 27, stk. 3, til at indføre en taxameterordning for gymnasierne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om kommentar til henvendelse fra Klassikerforeningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om oversendelse af en oversigt over ministerbemyndigelser i lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om udmøntningen af den aftalte analyse af styrings- og finansieringssystemet m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om der er sikkerhed for udbudsforpligtelsen m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om ministeriet konkret vil påse og sikre, at institutionerne udbyder studieretninger og valgfag med den tilstrækkelige bredde m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om taxameterordningen i tyndtbefolkede områder m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om sanktionsmuligheder i situationer, hvor en selvejende skole alene handler i egen interesse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvad termen forpligtende i lovforslaget indebærer i forbindelse med forpligtende samarbejde mellem skolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om de nærmere regler for forpligtende samarbejde m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om forpligtende samarbejde mellem institutionerne i naturlige geografiske oplande i et taxameterstyret system m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om ministeren/ministeriet vil overvåge de almengymnasiale uddannelsers kapacitetsfastsættelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren vil gribe ind ved kapacitetsfastsættelser, der truer de mindre gymnasier i geografiske udkantsområder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren vil give en overlevelsesgaranti for de mindre gymnasier i geografiske udkantsområder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om ministeren vil garantere, at der opretholdes et geografisk spredt udbud svarende til i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om fordelingsudvalget m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om uddannelsesstederne skal ligge i en passende geografisk afstand fra den uddannelsessøgendes bopæl, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om baggrunden for, at der bruges en anderledes formulering af bestemmelsen om selvejet i L 106 i forhold til universitetsloven, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm., om institutioner er selvejende inden for den offentlige forvaltning i lighed med universiteterne m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om baggrunden for, at L 106 fastsætter elevrepræsentation. men ikke lærerrepræsentation i de blivende bestyrelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, hvilken plads ministeren forstiller sig, at forældre skal have i de blivende bestyrelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvilken plads ministeren forestiller sig, at aftagerinstitutioner skal have i de blivende bestyrelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvilken plads ministeren forstiller sig, at det lokale kultur- og erhvervsliv skal have i de blivende bestyrelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvordan bestyrelsesmedlemmerne skal udpeges, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm., om ministeren vil lægge op til en politisk fastsættelse af niveauer for brugerbetaling på VUC som i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig klageadgangen i forhold til bestyrelsesbeslutninger m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvordan bygningsmassen vil indgå i selvejet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om gymnasiernes bygningsmasse vil blive gennemgået m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvilke analyser af enkeltskolers økonomiske bæredygtighed, der vil blive foretaget inden overgangen til selveje, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, hvor stor en del af de nuværende amtscentres virksomhed, der er rettet mod de gymnasiale uddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm., om amtscentrenes virksomhed rettet mod de gymnasiale uddannelser vil overgå til de nye regioner, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvordan den fremtidige koordinering af ansættelser af pædagogikumkandidater vil skulle ske, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvorledes skønnet af den samlede udgift til gymnasiernes overtagelse af de administrative opgaver m.v. foretages, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm., om ministeren vil sikre, at midler til undervisning ikke anvendes til administration, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om finansieringen af specialundervisning for de fremtidigt selvejende gymnasier, hf-kurser og VUC’er m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm., om ministeren vil garantere et indholdsmæssigt tilsyn med de gymnasiale uddannelsers kvalitet som i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om, hvorfor medarbejderne ikke er repræsenteret i de midlertidige bestyrelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm., om ministeren vil ændre lovforslaget, så det fremgår, at de almene gymnasier er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at regionerne har tilstrækkelige ressourcer m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvorfor de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ikke er omfattet af taxameteranalysen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om sikring af, at alle udbydere af ungdoms- og voksenuddannelser bliver underlagt forvaltnings- og offentlighedsloven, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om regionernes høringsret i forbindelse med ansøgninger om sammenlægning og afvikling af uddannelsessteder m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm., om sikring af forpligtende samarbejde også kommer til at gælde for højere handelseksamen og højere teknisk eksamen m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om, hvorfor forligsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti vedrørende praktikpladser ikke er indeholdt i lovforslaget m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at regionerne får tilstrækkelige midler samt muligheder for at indhente data m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om årsagen til, at der i lovforslaget er valgfrihed for fordelingsudvalgene m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om, hvorfor lovforslaget generelt åbner for andre institutioner – herunder private institutioner m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om nedsættelse af uddannelsesudvalg i institutioner, som udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om, hvorfor medarbejderne samt forældrerepræsentanterne ikke er repræsenteret i de midlertidige bestyrelser på gymnasierne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om, hvorfor lønmodtagersiden ikke er repræsenteret i de midlertidige bestyrelser på social- og sundhedsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om uddybelse af baggrunden for klageinstansen for elever m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om, hvorfor arbejdsmarkedets parter ikke er repræsenteret i de midlertidige bestyrelser på VUC’erne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om behovet for et lokalt forpligtende samarbejde mellem de almene gymnasier og hf m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm., om sammenlægninger af institutioner bør overlades til den permanente bestyrelse m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om, hvordan det sikres, at de oprindelige institutioners identitet og faglige miljø bevares ved sammenlægninger af uddannelsesinstitutioner m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm. om de garantier, regeringen har givet, vedrørende jobsikkerhed m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm., om et gymnasium fremover kan vælge at skille en elevgruppe m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om, hvordan det sikres, at mindre gymnasier kan oprette den ekstra studieretning, der er aftalt m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer oprettelse af sjældnere studieretninger og sjældnere valgfag, i det omfang der er aftalt ved gymnasiereformen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. vedrørende formuleringerne om, at der skal være sikkerhed for, at uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om sikring af klageadgang i forhold til beslutninger truffet af bestyrelser og fordelingsudvalg m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm. om, hvilke kompetencer der tildeles afdelingslederen af en gymnasial afdeling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm. om vilkårene vedrørende brugerbetaling m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm. om tilskuddet til de almengymnasiale uddannelser i 2007 m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer specialpædagogisk bistand m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm. om kommentar til Gymnasieskolernes Rektorforenings synspunkter vedrørende udpegning af formand for den midlertidige bestyrelse m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm., om loven i forhold til sosu-uddannelserne de facto indeholder en skærpelse af kommunernes og regionernes praktikpladsgaranti, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm. om ændring af bemærkningerne til § 5 m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm. om præcisering af initiativret, ansvar og forpligtelser mellem interessenterne m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm. om forskellen mellem selvejeformerne for henholdsvis statslige, selvejende gymnasier og universiteter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm. om, på hvilket retligt grundlag tjenestemænd i gymnasieskolen er forpligtet til at lade sig overføre til en selvejende institution uden for den offentlige forvaltning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm. om, hvordan det sikres retligt, at (stats)tjenestemænd i gymnasieskolen ved overførsel til en statsligt selvejende institution ikke får deres ansættelsesområde ændret, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm., om ministeren med loven agter at etablere en udlånsordning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm. om, hvordan den retlige forskel mellem tjenestemænds ansættelsesforhold i de almene gymnasier vil blive håndteret, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm. om, hvorfor bestyrelser i de statsligt selvejende institutioner selv har ansvaret for ansættelse af rektorer uden forudgående godkendelse fra ministeren, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-05 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra Københavns Amt, og ministerens svar herpå

86

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-05 fra Støvring Gymnasium, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om, hvordan ministeren fortsat vil sikre passende transportmuligheder for unge, der ønsker at gå på den lokale ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm., om der er noget fra det eksisterende trafiksystem vedrørende den kollektive trafik, som kommunerne kan overtage, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm. om, hvem der fremover vil kunne træffe beslutning om opløsning af et VUC, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

90

Spm., om bestyrelsen for et gymnasium, som har fået indlemmet et VUC, vil kunne påvirke beslutningen om nedlæggelse af dette VUC, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

91

Spm. om, hvem der fremover vil fastlægge brugerbetalingens størrelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm. om, hvem der træffer afgørelse med hensyn til placering af »overtallige« ansøgere, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-05 fra Nærum Amtsgymnasium, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm. om, hvorledes det sikres, at de små gymnasier rent faktisk kan få tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende regionsrådene, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

96

Spm., om ministerens bemærkninger til VUC-forstandernes henstilling om grundtilskud pr. undervisningsafdeling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

97

Spm. om ministerens tekniske og politiske bemærkninger til ændringsforslag i lovforslagets § 10, nr. 15 og nr. 25, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm. om kommentar til henvendelse af 19/5-05 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

99

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til L 106, L 107, L 108 og L 109, som bevirker, at elever og lærere på uddannelsesinstitutioner får en indflydelse på institutionernes styrelse svarende til den indflydelse, de har i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/5-05 fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 106

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om perspektiverne for den regionale struktur for ungdomsuddannelserne, til undervisningsministeren

B

Samrådsspm. om, hvilke udbud ministeren forventer der regionalt vil være af ungdomsuddannelser, til undervisningsministeren

C

Samrådsspm. om, efter hvilke kriterier ministeren vil godkende nye udbud fra eksisterende institutioner, til undervisningsministeren

D

Samrådsspm. om, hvilke tanker ministeren har gjort sig i forbindelse med at konkretisere den foreslåede ministerbemyndigelse i § 1, nr. 1, 8 og 10, til undervisningsministeren

E

Samrådsspm. om, hvordan aftalen om gymnasiereformen implementeres, for så vidt angår minimumsfagudbud, til undervisningsministeren

F

Samrådsspm., om ministeren har en vision om Centre for Ungdomsuddannelser (CUU) svarende til CVU (Centre for videregående uddannelser), til undervisningsministeren

Bilag 2

Aftale med regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre

Undervisningsministeriet

1. juni 2005

Der er mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre indgået følgende aftale vedrørende L 106 (Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC))).

1. Uddannelsesudvalg ved VUC

Det gøres obligatorisk for voksenuddannelsescentrene at nedsætte et uddannelsesudvalg. Der henvises herudover til ændringsforslaget til L 108 om, at voksenuddannelsescenteret ud over at høre regionsrådet før indgåelse af driftsoverenskomster også indhenter en udtalelse fra uddannelsesudvalget.

2. Fastsættelse af kapacitet på gymnasier

I lovforslaget indsættes en bestemmelse, der giver undervisningsministeren en bemyndigelse til efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den eller de berørte statsligt selvejende institutioner midlertidigt at gribe ind over for gymnasier, der fastsætter så høj en elevkapacitet, at det er til skade for en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede eksisterende kapacitet, herunder særligt på de små gymnasier. Bemyndigelsen vil blive taget i anvendelse i tilfælde, hvor der er aktuel risiko for, at en udvidelse af en eller flere institutioners kapacitet vil hindre en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede, eksisterende kapacitet, herunder særligt kapaciteten hos mindre institutioner i udkantsområder. Da en institutions udvidelse af sin kapacitet også vil kunne have negativ betydning for varetagelsen af hensynet til hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i en anden region end den region, hvor institutionen ligger, vil ministerens adgang til at fastlægge et midlertidigt kapacitetsloft i sådanne situationer kunne udnyttes efter en indstilling herom fra regionsrådet i den anden region.

Ministeren vil drøfte spørgsmålet om begrænsning af udbud af antal studieretninger med forligskredsen bag gymnasiereformen med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå enighed.

3. Finansiering

Etableringen af et tilskudssystem for de nye selvejende institutioner efter L 106 og L 107 skal baseres på taxameterprincipperne. Den konkrete model udformes således, at der gennem kombination af institutionstilskud (grundtilskud uafhængigt af elevtal) og elevtalsafhængige tilskud fortsat er mulighed for, at små lokale institutioner eller lokale afdelinger af institutioner, som ligger uden for de store byer, har en økonomi, der sikrer et passende bredt fagligt udbud i overensstemmelse med intentionerne i de relevante uddannelseslove.

De konkrete modeller for taxameterfinansiering på de forskellige uddannelsesområder vil blive udformet efter den igangværende styringsanalyse og konkrete analyser af områdernes økonomi. Undervisningsministeren vil drøfte udformningen heraf med partierne, når resultaterne af disse analyser foreligger, med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå enighed.

Fastsættelse af tilskudssatserne vil som hidtil ske på de årlige finanslove.

4. Loft over deltagerbetaling på hf og VUC

Det gøres til en pligt for ministeren at fastsætte regler om deltagerbetaling. Reglerne fastsættes efter de hidtil gældende principper, hvorefter der fastsættes et minimum og et maksimum for deltagerbetalingen.

5. Sikring af voksenpædagogisk miljø på VUC

I lovforslagets bestemmelse om sammenlægninger, hvori et VUC indgår, præciseres det, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø skal være passende repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution i forhold til det pågældende uddannelsesområdes vægt i den nye institution. Ministeren vil i forbindelse med godkendelsen af den sammenlagte institution påse, at dette krav opfyldes. Den nævnte repræsentation kan f.eks. bestå af en eller flere personer, udpeget af og blandt kredsen af interessenter bag det hidtidige voksenuddannelsescenter.

Sikring af faglig ledelse af voksenuddannelsescentre i forbindelse med sammenlægning

Undervisningsministeren vil i forbindelse med fastsættelsen af regler om sammenlægning og spaltning af institutioner bestemme, at institutionernes sammenlægningsredegørelse skal indeholde en organisationsplan, herunder en beskrivelse af, hvordan der for den nye institution efter sammenlægningen er sikret en relevant ledelse af alle den nye institutions uddannelsesområder, herunder det voksenpædagogiske miljø.

6. Elevrepræsentation i de midlertidige bestyrelser

Ministeren vil i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen om de midlertidige bestyrelser fastsætte, at også elevers synspunkter skal protokolføres.

7. Elevrepræsentation i de permanente bestyrelser

I lovforslaget indsættes bestemmelser om, at elev-/kursistråd af hensyn til kontinuiteten i elevrepræsentationen udpeger to repræsentanter uden stemmeret til de statsligt selvejende institutioners bestyrelser.

8. Midlertidige bestyrelser og institutionssammenlægninger

Det følger af lovforslagets § 11, at de midlertidige bestyrelser alene kan afgive indstilling til undervisningsministeren om institutionssammenlægninger, og at det er ministeren, der beslutter, om en sammenlægning skal godkendes. Ved udøvelsen af denne beføjelse vil ministeren påse, at de midlertidige bestyrelser ikke har varetaget usaglige hensyn ved beslutningen om sammenlægningen.

9. Medarbejderrepræsentation i de permanente bestyrelser

Medarbejdere i de nye selvejende institutioner skal sikres mulighed for repræsentation i de permanente bestyrelser. Spørgsmålet om de nærmere vilkår for en sådan repræsentation, herunder om antal og stemmeret, indgår i den igangværende styringsanalyse med henblik på at undersøge, om disse vilkår kan blive ens for alle medarbejdere på alle selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, bortset fra de frie skoler, eller for grupper af institutioner. Undervisningsministeren vil drøfte reglerne for medarbejderrepræsentationen med partierne, når resultaterne af styringsanalysen foreligger med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå enighed.

10. Forholdet til den offentlige forvaltning

Der udarbejdes ændringsforslag til § 1 (statsligt selvejende gymnasier), § 2 (statsligt selvejende hf-kurser) og § 10 (statsligt selvejende VUC’er), hvorefter disse institutioner er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Samtidig udgår forslaget om, at forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for institutionerne, som værende overflødig. Baggrunden herfor er undervisningsministerens svar på spørgsmål 26 m.fl., hvoraf det bl.a. fremgår, at de statsligt selvejende gymnasier og hf-kurser samt VUC’er vil være en del af den offentlige forvaltning. De øvrige selvejende institutioners (institutioner for erhvervsrettet uddannelse, CVU’er og andre selvejende institutioner for mellemlange videregående uddannelser m.v.) forhold til den offentlige forvaltning beror på styringsanalysen.

11. Institutionsredegørelse

Undervisningsministeren afgiver en institutionspolitisk redegørelse.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til

studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere

forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om

voksenuddannelsescentre og forskellige andre love

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og

sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC))

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 47 ændringsforslag til lovforslaget. Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6-17, 19-22, 24-28, 30-39 og 41-47. Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5, 18, 23, 29 og 40.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 29. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den daværende undervisningsminister sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 90. Den 24. februar 2005 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Amtsrådsforeningen,

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,

Forstanderforeningen for VUC,

Klassikerforeningen,

Københavns Amt,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,

Nærum Amtsgymnasium,

Støvring Gymnasium og

Århus Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Forstanderforeningen for VUC og Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 10. maj 2005. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 100 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Tilkendegivelser fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at der er indgået en aftale om lovforslaget mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Aftalen er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Endvidere har ministeren tilkendegivet følgende over for udvalget

Til det fælles betænkningsbidrag fra V, K, DF, S og RV kan jeg supplerende oplyse, at, for så vidt angår befordringstilskud til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, bemærkes, at der er nedsat en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet, som har fået til opgave at overveje, hvordan opgaverne i forbindelse med administrationen af ordningen mest hensigtsmæssigt kan løses. Det vil i den forbindelse blive overvejet, om der kan tilrettelægges en hensigtsmæssig administration på baggrund af de eksisterende juridiske grundlag, eller om der bør ske en gennemgribende reform med henblik på en enstrenget ordning – herunder eventuelt i sammenhæng med den eksisterende ordning på videregående uddannelser.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod de af SF og EL stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under nr. 1-23, 25-29 og 31-47 stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 23 af SF og EL stillede ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det under nr. 24 stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 29 af SF og EL stillede ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det under nr. 30 stillede ændringsforslag.

Mindretallet henviser til det generelle og egne betænkningsbidrag til L 65 vedrørende den samlede kommunalreform og skal om dette lovforslag bemærke, at en række uddannelser, bl.a. det almene gymnasium, hf og VUC nu gøres selvejende, hvilket giver en lang række problemer for uddannelserne.

Der er stillet en række ændringsforslag, som vil bløde op på nogle af skaderne ved lovforslaget, men selv ved vedtagelse af disse imødekommes de mange problemer, lovforslaget giver for de fremtidige uddannelser for unge og voksne, ikke.

For mindretallet er det centralt, at alle unge får en ungdomsuddannelse, samt at alle voksne, der har behov herfor, får en reel mulighed for at få efteruddannelse i et voksenpædagogisk undervisningsmiljø.

Det betyder bl.a., at uddannelsernes kvalitet skal styrkes, at der skal ske en reel koordinering af gymnasieskolerne, af kapacitet og elevfordeling, og at den geografiske spredning fastholdes.

Når mindretallet afviser statsligt selveje, men i stedet ønsker regionerne udbygget med øget ansvar for voksen- og ungdomsuddannelser, skyldes det,

– at uddannelsesinstitutionerne bør samarbejde om at løfte uddannelsesopgaven i stedet for at konkurrere med hinanden,

– manglende afklaring af, hvor det politiske ansvar skal ligge, herunder hvem der skal træffe beslutningerne på selve skolen,

– manglende sikkerhed for opretholdelse af de små gymnasier i de tyndtbefolkede egne,

– manglende bud på, hvordan der sikres ordentlig taxameter af hensyn til uddannelser og afdemokratiseringen af uddannelsesinstitutionerne. Efter vores opfattelse skaber lærer- og elevdemokrati og lærer- og elevindflydelse den bedste ramme for pædagogisk udvikling, dynamik i undervisningsindholdet og ikke mindst de mest optimale rammer for undervisningsmiljøet som sådan. Således er mindretallet imod udviklingen i retning af øget embedsmandsstyre. Såvel lærere som elever bør have stemmeret i uddannelsesinstitutionens ledelse, ligesom der bør være fuld åbenhed om økonomiske dispositioner.

Det er mindretallets opfattelse, at lovforslagets præmisser om udgiftsneutralitet ikke holder. Med selvejet skal hver enkelt skole opbygge en administration, der indtil nu er varetaget i amterne. Det må forventes at blive dyrere end i dag. Reformens forudsætning om udgiftsneutralitet betyder reelt, at midler til undervisning bliver beskåret og omlagt til administration.

Det samlede uddannelsesområdes vilkår bestemmes af finansiering og styringsform, af uddannelsesbestemmelserne og indholdet i det centrale tilsyn. Når finansiering og styringssystem og bestemmelser for det centrale pædagogiske tilsyn ikke kendes, kan de reelle konsekvenser af lovforsllaget være vanskelige at vurdere. Regeringen ønsker, at der i denne samling skal vedtages en skal for de fremtidige gymnasier, uden at de partier, der stemmer for, har nogen anelse om, i hvilken retning det går, fordi styringsredskabet ikke bliver besluttet i samme ombæring.

Lovforslaget lægger op til nedlæggelse og/eller fusion af en lang række skoler og underminerer grundlaget for at oprette sjældnere valgfag og sjældnere studieretninger, som ligger i gymnasiereformen.

De koordinerende instanser (regioner og/eller forpligtende samarbejder og fordelingsudvalg) er i lovforslaget ikke tilstrækkeligt forpligtende. For at genoprette dette har mindretallet stillet ændringsforslag herom.

Vores opfattelse er, at en af hjørnestenene i velfærdssamfundet er fri og lige adgang til uddannelsessystemet. Mindretallet mener, at der med den manglende sikkerhed for finansiering af uddannelserne på grund af risiko for besparelser via for lavt taxameter er fare for, at de fremtidige bestyrelsers mulighed for brugerbetaling kan udvikles til at blive en reel indtægtskilde. Mindretallet foreslår derfor denne brugerbetaling fjernet via ændringsforslag.

Ligeledes mener mindretallet, at der bør indføres en maksimumstandard for, hvor mange elever der må være pr. lærer på uddannelsesinstitutionerne. Således vil der etableres et minimum for lærer/elevkontakt, uden at dette kompromitterer idéen om mangfoldige undervisningsformer i forlængelse af gymnasiereformen.

I lovforslaget foreslås det, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at afskære klageadgang. Det fremgår af bemærkningerne, at denne bemyndigelse tænkes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at sager vedrørende personale ved skolerne – bortset fra sager vedrørende rektorer – ikke kan indbringes. Det er ikke acceptabelt. I dag kan Undervisningsministeriet inddrages ved pædagogiske klagesager. Det fremgår videre, at bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at fordelingsudvalgenes afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Der mangler en tydeliggørelse af, hvad man konkret mener med bestemmelser om, at uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de uddannelsessøgendes bopæl. Da det tydeligvis ikke er indgået i regeringens overvejelser, at de nye trafikselskaber har en helt anden rolle end de nuværende amter, herunder en forpligtelse til at sikre adgang for unge til uddannelsesstederne, så mindretallet gerne, at der var større klarhed over de trafikale konsekvenser for de mindre uddannelsessteder.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) I det under nr. 1 foreslåede § 6 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte statsligt selvejende institution midlertidigt fastlægge et loft for en eller flere statsligt selvejende institutioners kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.«

[Midlertidigt kapacitetsloft]

2) I den under nr. 1 foreslåede § 6 b indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm.«

[Særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner på Bornholm]

3) I nr. 1 indsættes som § 6 d

§ »§ 6 d. En statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, kan efter aftale med en eller flere statsligt selvejende institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

[Aftaler om administrativt samarbejde]

4) Indledningen til nr. 2 affattes således

»Før § 7 indsættes:«.

[Redaktionel rettelse]

Af et mindretal (SF og EL)

5) I den under nr. 8 foreslåede § 7 a indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Regionsrådet fastsætter den statsligt selvejende institutions maksimale antal klasser samt det mindste antal elever, institutionen er forpligtet til at optage. Regionsrådet kan pålægge en institution at udbyde bestemte valgfag.«

[Udvidelse af regionsrådets kompetence]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

6) I det under nr. 8 foreslåede § 7 d, stk. 6, ændres »optagelse« til: »fordeling«.

[Præcisering]

7) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 10 affattes stk. 3 således

»Stk. 3. Elevrådet udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har ikke stemmeret i bestyrelsen.«

[Antal elevrådsrepræsentanter]

8) Det under nr. 13 foreslåede § 10 b, stk. 1, affattes således

»De i § 6, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.«

[Præcisering af institutionernes status]

9) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 16, stk. 1, indsættes som 5. pkt.

»Den i bestemmelserne omtalte revisor er de statsligt selvejende institutioners interne revisor, jf. stk. 4.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]

10) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 16 affattes stk. 4 og 5 således

»Stk. 4. De statsligt selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for den statsligt selvejende institution en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne revisor og skift af intern revisor.

Stk. 5. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 4 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 4, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.«

[Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber]

11) Nr. 31 affattes således

»31. I § 18 r, stk. 1, ændres »Amtskommunen« til: »Undervisningsministeriet«, og efter »hf-kurser« indsættes: »og studenterkurser«.«

[Statens betaling af deltagerafgift ved henvisning til private studenterkurser]

12) Nr. 37 affattes således

»37. § 19, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i 2. pkt. udgår »og kan herunder fravige lovens § 18«.«

[Teknisk korrektion]

13) I den under nr. 38 foreslåede affattelse af § 22 udgår », herunder fastsætte regler om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed«.

[Præcisering af klagebestemmelsen]

14) Nr. 43 udgår.

[Konsekvens af ændret affattelse af § 13]

Til § 3

15) I den under nr. 7 foreslåede § 17 b indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm.«

[Særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner på Bornholm]

16) Den under nr. 7 foreslåede § 17 c affattes således

§ »§ 17 c. De i § 15, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.«

[Præcisering af institutionernes status]

17) I nr. 7 indsættes som § 17 d

§ »§ 17 d. En statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, kan efter aftale med en eller flere statsligt selvejende institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

[Aftaler om administrativt samarbejde]

Af et mindretal (SF og EL)

18) I den under nr. 13 foreslåede § 18 a indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Regionsrådet fastsætter den statsligt selvejende institutions maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister, institutionen er forpligtet til at optage. Regionsrådet kan pålægge en institution at udbyde bestemte valgfag.«

[Udvidelse af regionsrådets kompetence]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

19) I det under nr. 13 foreslåede § 18 d, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte statsligt selvejende institution midlertidigt fastlægge et loft for en eller flere statsligt selvejende institutioners kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.«

[Midlertidigt kapacitetsloft]

20) I den under nr. 17 foreslåede § 20 a indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Kursistrådet udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har ikke stemmeret i bestyrelsen.«

[Antal kursistrådsrepræsentanter]

21) I den under nr. 28 foreslåede affattelse af § 27, stk. 1, indsættes som 4. pkt.

»Den i bestemmelserne omtalte revisor er de statsligt selvejende institutioners interne revisor, jf. stk. 4.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 22]

22) I den under nr. 28 foreslåede affattelse af § 27 affattes stk. 4 og 5

»Stk. 4. De statsligt selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for den statsligt selvejende institution en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne revisor og skift af intern revisor.

Stk. 5. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 4 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 4, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.«

[Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber]

Af et mindretal (SF og EL)

23) nr. 31 udgår.

[Fjernelse af bestemmelsen om deltagerbetaling]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

24) I den under nr. 31 foreslåede affattelse af § 29, stk. 2, 3. pkt., ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.

[Pligt til at fastsætte regler]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

25) I den under nr. 47 foreslåede affattelse af § 33, stk. 1 , udgår », herunder fastsætte regler om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed«.

[Præcisering af klagebestemmelsen]

Til § 6

26) I det under nr. 16 foreslåede § 22 b, stk. 2, indsættes efter »uddannelsespladser«: »til grundforløbet og uddannelserne«.

[Præcisering]

27) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer

»01. I § 34, stk. 5 , der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.«

[Teknisk korrektion]

Til § 7

28) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 33 a indsættes

§ »§ 33 b. En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, en eller flere statsligt selvejende institutioner, Centre for Videregående Uddannelse eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.««

[Aftaler om administrativt samarbejde]

Til § 10

Af et mindretal (SF og EL)

29) Nr. 8 affattes således

»8. § 6 ophæves.«

[Fjernelse af bestemmelserne om deltagerbetaling]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

30) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 6, stk. 1, 4. pkt., ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.

[Pligt til at fastsætte regler]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

31) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 9, stk. 3 , udgår », og om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for undervisningsministeren eller anden administrativ myndighed«.

[Præcisering af klagebestemmelsen]

32) I den under nr. 17 foreslåede § 12 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Kursistrådet udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har ikke stemmeret i bestyrelsen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

[Antal kursistrådsrepræsentanter]

33) I det under nr. 17 foreslåede § 12 d, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»I forbindelse med, at der gives tilladelse efter stk. 1, påser undervisningsministeren, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution.«

[Sikring af sagkundskab vedrørende voksenpædagogisk miljø i bestyrelsen ved et VUC]

34) I den under nr. 17 foreslåede § 12 d indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm.«

[Særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner på Bornholm]

35) De under nr. 17 foreslåede § 12 e, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. De statsligt selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for den statsligt selvejende institution en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne revisor og skift af intern revisor.

Stk. 3. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.«

[Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber]

36) I nr. 17 indsættes som § 12 f

§ »§ 12 f. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til statsligt selvejende institutioner stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

[Sociale klausuler]

37) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer

»01. § 15, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.«

[Teknisk ændring]

38) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer

»02. I § 15 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem statsligt selvejende institutioner, jf. § 12, stk. 1, og Undervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende institutioner og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem de statsligt selvejende institutioner og brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan bestemme, at de statsligt selvejende institutioner eller grupper af statsligt selvejende institutioner skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.««

[Regler om elektronisk kommunikation]

39) Nr. 25 affattes således

»25. § 16 affattes således

§ »§ 16. Ved hvert voksenuddannelsescenter nedsættes et uddannelsesudvalg, der rådgiver centeret i uddannelsesspørgsmål. Dette gælder også vedrørende en institution, der er resultatet af en sammenlægning af institutioner, i hvilken der er indgået et eller flere voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er godkendt efter denne lov. Udvalget sammensættes af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af repræsentanter for driftsoverenskomstparter, der har mindst to pladser i uddannelsesudvalget. Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af medlemmer til uddannelsesudvalget.««

[Pligt til at nedsætte uddannelsesudvalg]

Af et mindretal (SF og EL)

40) I den under nr. 29 foreslåede § 17 c indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Regionsrådet fastsætter det statsligt selvejende voksenuddannelsescenters maksimale antal klasser/hold.«

[Udvidelse af regionsrådets kompetence]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

41) Den under nr. 29 foreslåede § 17 d affattes således

§ »§ 17 d. De i § 12, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.«

[Præcisering af institutionernes status]

42) I nr. 29 indsættes som § 17 e

§ »§ 17 e. En statsligt selvejende institution, jf. § 12, stk. 1, kan efter aftale med en eller flere statsligt selvejende institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

[Aftaler om administrativt samarbejde]

Til § 11

43) I stk. 10 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Undervisningsministeren fastsætter regler om, at elevers synspunkter skal føres til protokols.«

[Præcisering vedrørende protokolføring af synspunkter fra ikke stemmeberettigede medlemmer af midlertidige bestyrelser]

Til § 13

44) Paragraffen affattes således

Ȥ 13

Stk. 1. Tjenestemandslovgivningen finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen overføres til en selvejende institution omfattet af de i §§ 1, 3, 7 og 10 omhandlede love. Beslutning om afskedigelse af en overført tjenestemand samt om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af institutionen.

Stk. 2. Klage over en selvejende institutions beslutning, jf. stk. 1, kan af vedkommende tjenestemand indbringes for undervisningsministeren, for så vidt angår klage over retlige spørgsmål. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter den selvejende institutions meddelelse af beslutningen.

Stk. 3. I tilfælde af institutionens ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn til de overførte tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4. Staten yder fortsat tilskud til pensionsudgifter vedrørende tjenestemandsansatte rektorer og lærere ved Københavns Kommunes gymnasieafdeling på Sankt Annæ Gymnasium, som fratræder efter den 1. januar 2007.

Stk. 5. De statsligt selvejende institutioner indbetaler efter de for statsinstitutioner til enhver tid gældende regler pensionsbidrag til statskassen vedrørende ansatte i tjenestemandsstillinger.

Stk. 6. Ved pensionering af tjenestemænd ved statsligt selvejende institutioner afholder statskassen udgiften til pension. Det samme gælder udgiften til pension til tjenestemændenes efterladte.

Stk. 7. Til de i stk. 6 nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af arbejdsmangel eller uegnethed, refunderer den enkelte institution statskassen pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver 63 ½ år. Det samme gælder udgiften til førtidspension til de pågældende tjenestemænd, indtil de bliver 63½ år, hvis de efter den 1. januar 2007 fratræder som led i en frivillig fratrædelsesordning.«

[Uddybning og præcisering af bestemmelserne om tjenestemænd]

Til § 14

45) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Bestemmelserne om fastsættelse af regler om anvendelse af aktieselskabslovens kapitel 15 i § 6 b, stk. 6, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 17 a, stk. 6, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen som affattet ved denne lovs § 3, nr. 7, og § 12 d, stk. 6, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre som affattet ved denne lovs § 10, nr. 17, samt §§ 11 og 12 træder i kraft den 1. januar 2006.«

[Fremrykket ikrafttræden]

46) I stk. 5 indsættes som 2. pkt.

»Undervisningsministeren kan bestemme, at der i 2007 fortsat vil være mulighed for at give tilskud som taxameterbevilling ti l almen voksenuddannelse og prøveforberedende enkeltfagsudda nnelse.«

[Taxametertilskud i 2007]

47) Som stk. 8 indsættes

»Stk. 8. Staten betaler deltagerbetalingen for kursister, der før den 1. januar 2007 er optaget på Høng Gymnasiums 2-årige hf-forløb.«

[Statens forpligtelse til at dække deltagerbetalingen for visse kursister]

Bemærkninger

Til nr. 1

Bemyndigelsen til undervisningsministeren til efter indstilling fra regionsrådet og høring af den eller de berørte statsligt selvejende institutioner at give påbud til statsligt selvejende institutioner om kapacitetsfastsættelsen vil blive anvendt i tilfælde, hvor der er aktuel risiko for, at en udvidelse af en eller flere institutioners kapacitet vil hindre en optimal udnyttelse af den samlede eksisterende kapacitet, herunder særligt kapaciteten hos mindre institutioner i udkantsområder. Da en institutions udvidelse af sin kapacitet også vil kunne have negativ betydning for varetagelsen af hensynet til hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i en anden region end den region, hvor institutionen ligger, vil ministerens adgang til at fastlægge et midlertidigt kapacitetsloft i sådanne situationer kunne udnyttes efter indstilling herom fra regionsrådet i den anden region. Ministeren vil også i sådanne situationer forinden skulle indhente en indstilling fra regionsrådet i den region, hvor den eller de institutioner, for hvilke der påtænkes fastsat et kapacitetsloft, er beliggende. Det foreslås, at et centralt fastsat kapacitetsloft kun kan være en midlertidig foranstaltning, idet et sådant loft med deraf følgende behov for elevfordeling ikke bør kunne få karakter af en varig løsning. Med den foreslåede mulighed for midlertidig fastlæggelse af et kapacitetsloft gives der en tidsmæssigt begrænset mulighed for at nå frem til mere holdbare løsninger på de opståede problemer, f.eks. gennem øget samarbejde mellem institutioner eller ved en institutionssammenlægning. Det forudsættes, at den tidsmæssige udstrækning af et kapacitetsloft kan være op til to år, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at undervisningsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i henhold til det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslåede § 7 d, stk. 5, vil overveje at fastsætte krav om varsling af påtænkte kapacitetsændringer. Ministerens beføjelse vil også gælde institutioner, der er sammenlagt efter lovens § 6 b.

Til nr. 2

Bornholms Regionsråd har udtrykt ønske om, at de nuværende ungdoms- og voksenuddannelsestilbud fastholdes. Uddannelsernes tilstedeværelse på øen er en væsentlig forudsætning for, at udkantsproblemer i form af fraflytning af unge, et lavt uddannelsesniveau og stor arbejdsløshed ikke forstærkes yderligere.

Med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner på tværs af de eksisterende institutioner uafhængigt af, efter hvilken lov de er godkendt, foreslås indsat en hjemmel for ministeren til at fravige loven. En tilsvarende hjemmel er indsat i lovforslagets § 7 (vedrørende institutioner for erhvervsrettet uddannelse) samt i L 107 (vedrørende selvejeloven) og foreslås hermed indsat i lovforslagets § 1 (og i § 3 vedrørende hf og § 10 vedrørende VUC).

Til nr. 3 og 4

Disse ændringsforslag skal ses i sammenhæng med de tilsvarende ændringsforslag til § 3, § 7 og § 10 og til § 1 i L 107. Ændringsforslaget stilles for at give de nye statsligt selvejende institutioner bedre muligheder for at få varetaget visse af deres administrative opgaver ved at gøre brug af kompetencer og ressourcer hos andre selvejende uddannelsesinstitutioner.

De nye statsligt selvejende institutioner (gymnasier, hf-kurser og VUC’er) skal fra den 1. januar 2007 kunne varetage en række administrative opgaver, som hidtil er blevet varetaget i amterne.

Med ændringsforslaget sikres hjemmel til, at en selvejende uddannelsesinstitution kan varetage administrative opgaver for andre selvejende uddannelsesinstitutioner. I givet fald skal det fremgå af institutionsvedtægten, at institutionen varetager en sådan funktion. For at skabe bedre muligheder for varetagelsen af de nye administrative opgaver foreslås det, at institutionerne skal have mulighed for dels at købe og sælge administrative ydelser til hinanden under overholdelse af reglerne om udbud og udlicitering, dels at samarbejde gensidigt om udførelsen af administrative opgaver.

Aftaler om køb, salg og samarbejde skal ikke blot kunne indgås mellem institutioner af samme type, men også på tværs af forskellige typer af selvejende uddannelsesinstitutioner, bortset fra de frie private selvejende institutioner. Hermed kan den ekspertise på det administrative område, som institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. allerede har opbygget, nyttiggøres. Flere selvejende institutioner kan samarbejde om et samlet udbud om indgåelse af en fælles aftale om køb af visse administrative ydelser hos en ekstern leverandør, f.eks. en selvejende uddannelsesinstitution, med henblik på at opnå en bedre og billigere løsning.

Aftaler om køb af visse administrative ydelser hos en ekstern leverandør, f.eks. en selvejende uddannelsesinstitution, vil kun kunne indgås efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 159 af 17. december 2002 om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver (udbudscirkulæret) med den tilhørende vejledning nr. 9020 af 17. februar 2003 samt Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004 (om EU’s udbudsdirektiv).

Ændringsforslaget berører ikke institutionernes adgang til at indgå aftaler med en privat virksomhed eller kommune om varetagelsen af administrative opgaver.

For den institution, der leverer de administrative ydelser, vil der være tale om indtægtsdækket virksomhed. Selvejende institutioner uden særskilt driftsbevilling på finansloven kan udføre ordinær indtægtsdækket virksomhed og anden virksomhed af ikkekommerciel karakter efter budgetvejledningens regler. Reglerne for disse selvejende institutioner følger Finansministeriets Budgetvejledning 2001, dog således, at resultatopgørelser forelægges særskilt for Finansministeriet. Reglerne i afsnit 2.6.6.4. Budget og regnskab i Budgetvejledning 2001 om budgettering på finanslovforslaget af forventede udgifter og indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med den indtægtsdækkede virksomhed finder ikke anvendelse.

Forslaget om, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om aftaler om varetagelse af administrative opgaver, vil bl.a. blive udmøntet i en standardaftale for samarbejder.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget gives regionsrådene samme kompetence, som amtsrådene hidtil har haft med hensyn til at bestemme skolernes maksimale antal klasser/hold samt det mindste antal elever, skolerne er forpligtet til at optage efter ansøgning. Regionsrådene kan pålægge en skole at tilbyde bestemte valgfag.

Til nr. 6

Der er tale om en præcisering.

Til nr. 7

Forslaget om, at elevrådet får to repræsentanter i de statsligt selvejende institutioners bestyrelser, er begrundet i hensynet til at sikre kontinuiteten, idet der på disse institutioner er en forholdsvis hyppig udskiftning i elevgrundlaget.

Til nr. 8

Der foreslås en ændret affattelse af bestemmelsen, der præciserer, at de statsligt selvejende institutioner er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Dette indebærer, at forvaltningsloven og offentlighedsloven automatisk er gældende på området. Tilsvarende gælder f.eks. i forhold til lov om Folketingets Ombudsmand.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås i lovforslaget, at de statsligt selvejende institutioners regnskaber skal revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf. bestemmelsen i § 16, stk. 4.

For at undgå tvivl om, hvilken revisor der er tale om i § 16, stk. 1, der bl.a. henviser til § 18 n, stk. 1, 4.-7. pkt., og stk. 3, 5. pkt., foreslås det tilføjet i § 16, stk. 1, som et nyt 5. pkt., at den i bestemmelsen omtalte revisor er den statsligt selvejende institutions interne revisor. Derfor foreslås det også, at der i 5. pkt. henvises til bestemmelserne i stk. 4, der bl.a. omhandler den interne revision (institutionsrevision), som bestyrelserne for de enkelte statsligt selvejende institutioner ifølge forslaget skal antage. Den interne revision skal varetages enten af en statsautoriseret eller en registreret revisor.

Begrundelsen for at indføre denne institutionsrevision er, at der med lovforslaget pålægges de statsligt selvejende institutioners bestyrelse et væsentligt selvstændigt ansvar og en tilsvarende udvidet beslutningskompetence. Institutionsrevisionen skal være målrettet en selvejende institution og skal udføre rådgivning og vejledning af bestyrelsen i økonomiske og andre spørgsmål, som er en væsentlig del af institutionsrevisionens rolle på andre uddannelsesområder. En tilfredsstillende løsning af disse opgaver forudsætter en institutionsrevision, som kan indgå i en tæt og hyppig dialog med institutionens bestyrelse og administration.

Ministeriet må ligeledes kræve en løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne, herunder ikke mindst kontrol af de statsligt selvejende institutioners tilskudsgrundlag. Årsregnskabsaflæggelser, som lovforslaget indebærer, skal indsendes til ministeriet sammen med revisionsprotokollater og revisorerklæringer om tilskudsgrundlaget og er en væsentlig forudsætning for, at ministeriet kan varetage tilsynet med institutionerne på betryggende måde. Institutionsrevisionens ansvar over for bestyrelsen og ministeren begrænses ikke af det forhold, at rigsrevisor reviderer institutionernes regnskaber i henhold til rigsrevisorloven, ligesom rigsrevisors eventuelle bemærkninger m.v. til de statsligt selvejende institutioners regnskaber ikke kan fritage institutionsrevisionen for ansvar.

Forslaget indebærer endvidere, at undervisningsministeren og rigsrevisor forhandler et regelsæt om udførelsen af den interne revision på plads, inden bestyrelsen antager en intern revisor.

Regelsættet er også udgangspunktet for den interne revisions udførelse af revisionsopgaver i henhold til rigsrevisorlovens § 9, jf. nedenfor.

Det forudsættes, at der indgås en aftale mellem undervisningsministeren og rigsrevisor i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om intern revision (en såkaldt § 9-aftale), der dækker alle ensartede institutioner, dvs. en samlet aftale vedrørende gymnasier.

Det skal præciseres, at den interne revisor skal opfylde kravene i en bekendtgørelse om revisionen, som er fastsat af ministeren efter forhandling med rigsrevisor, i hvilken bl.a. indarbejdes standardkrav i overensstemmelse med en sædvanlig § 9-aftale mellem ministeren og rigsrevisor.

Aftalen mellem ministeren og rigsrevisor vil sædvanligvis blive indgået for en periode på indtil tre år, hvorefter der tages stilling til forlængelse.

Rigsrevisor påser i dette tilfælde, at den interne revisor opfylder kravene i de nævnte bestemmelser om revisionen. Rigsrevisor kan i forbindelse hermed pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre revisionsopgaven, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder ovennævnte krav og pligter. Dette kan ske uafhængigt af ministerens tilsvarende adgang, jf. bestemmelsen i § 18 n, stk. 1, 7. pkt.

Forslaget indebærer ikke ændringer, for så vidt angår bestemmelserne om regnskab og revision for de private gymnasieskoler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, i hvilken det fastsættes, at de reaktionsmuligheder, ministeren hidtil har haft i relation til private gymnasieskoler, fremover også vil være gældende for de statsligt selvejende institutioner.

Til nr. 11

Det foreslås, at kursister på studenterkurser skal kunne få betalt deltagerafgiften af staten, når de henvises til et privat kursus, fordi der ikke er et offentligt tilgængeligt tilbud inden for rimelige geografiske afstande fra kursisternes bopæl.

Til nr. 12

Der er tale om en teknisk korrektion.

Til nr. 13

Ifølge gældende lov kan klager over afgørelser truffet af bestyrelsen ved de amtskommunale gymnasieskoler indbringes for amtsrådet. De nye statsligt selvejende institutioner er ikke en del af Undervisningsministeriet, men selvstændige enheder uden for det statslige hierarki. Der er derfor kun klageadgang, i det omfang dette følger af loven og de administrative regler, der udstedes i medfør heraf. Det bemærkes, at bestemmelsen også omfatter studenterkurser, der udbydes af et VUC. Det foreslås, at undervisningsministeren får adgang til at fastsætte bestemmelser om klageadgang. Der vil blive fastlagt klageadgang på områder, hvor dette vil have væsentlig betydning for borgerne. Der vil normalt ikke blive tale om klageadgang i forbindelse med institutionens afgørelse vedrørende personalet, herunder klager over afskedigelser, da lønmodtagerne er sikret gennem det fagretlige system. Der ventes heller ikke fastlagt klageadgang for fordelingsudvalgenes afgørelser.

Der vil være klageadgang til undervisningsministeren for tjenestemænd, for så vidt angår retlige spørgsmål i forbindelse med uansøgt afsked og disciplinærsager, jf. det samtidig fremsatte ændringsforslag til lovforslagets § 13, stk. 1.

Ministeren vil i medfør af bemyndigelsen kunne fastsætte en frist for indbringelse af klager, f.eks. en frist på 4 uger.

Klageadgang på gymnasiet og hf-kurser vedrørende pædagogiske forhold, herunder prøver og eksamener, er reguleret i de respektive uddannelseslove.

Til nr. 14

Ændringsnummeret udgår på grund af ændret affattelse af § 13.

Til nr. 15

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.

Til nr. 17

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 18

Med ændringsforslaget gives regionsrådene samme kompetence, som amtsrådene hidtil har haft med hensyn til at bestemme skolernes maksimale antal klasser/hold samt det mindste antal elever, skolerne er forpligtet til at optage efter ansøgning. Regionsrådene kan pålægge en skole at tilbyde bestemte valgfag.

Til nr. 19

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 20

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 21 og 22

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 og 10.

Til nr. 23

Ændringsforslaget fjerner brugerbetalingen for uddannelse. Herved sikres en fri og lige adgang til uddannelsessystemet.

Til nr. 24

Ændringsforslaget indebærer, at ministeren får en pligt til at fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder minimums- og maksimumssatser, og om at kursister, der gennemfører en samlet enkeltfags hf-eksamen eller enkeltfags studentereksamen, får tilbagebetalt deltagerbetalingen for de fag, som indgår i eksamen.

Til nr. 25

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 13.

Til nr. 26

I henhold til den gældende lovs § 26, stk. 1, sammenholdt med § 23, stk. 1, skal amtsrådene dimensionere skolekapacitet til grundforløbet og til uddannelserne i overensstemmelse med behovet for færdiguddannede i amtet. Med den foreslåede ændring præciseres det, at dimensioneringen, der herefter påhviler staten, fortsat skal omfatte både grundforløbet og uddannelserne.

Til nr. 27

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 28

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 29

Ændringsforslaget fjerner brugerbetalingen for uddannelse. Herved sikres en fri og lige adgang til uddannelsessystemet.

Til nr. 30

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 24.

Til nr. 31

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 13.

Til nr. 32

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 33

Det præciseres, at ministeren ved meddelelse af tilladelse til sammenlægning skal påse, at det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution. Denne repræsentation kan f.eks. bestå af personer udpeget af og blandt kredsen af interessenter bag det hidtidige voksenuddannelsescenter.

Til nr. 34

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 35

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 og 10.

Til nr. 36

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om sociale klausuler svarende til, hvad der er foreslået for statsligt selvejende gymnasier og hf-kurser.

Til nr. 37

Der er tale om en teknisk korrektion.

Til nr. 38

Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem ministeriet og institutionerne svarende til bestemmelserne inden for det øvrige uddannelsesområde.

Til nr. 39

Med den foreslåede ændring sikres det, at der til hvert voksenuddannelsescenter knyttes et uddannelsesudvalg, der rådgiver VUC’et i uddannelsesspørgsmål. Hvis et eller flere voksenuddannelsescentre er sammenlagt med en eller flere andre institutioner, foreslås det ligeledes, at der knyttes et uddannelsesudvalg til den institution, der er resultatet af sammenlægningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, (§ 6 b, stk. 1, 2. pkt.), § 3, nr. 7, (§ 17 a, stk. 1, 2. pkt.) og § 10, nr. 17, (§ 12 d, stk. 1, 2. pkt.). Deltagelsen af lokalt forankrede repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere i uddannelsesudvalgene vil sikre en repræsentation af aftagere henholdsvis brugere af voksenuddannelsescenterets tilbud i lokalområdet. Rådets sammensætning afspejler endvidere et ønske om på lokalt plan at give arbejdsmarkedets parter en aktiv rolle i forbindelse med udvikling af voksenuddannelsescenterets udbud. Med forslaget om repræsentanter for driftsoverenskomstparter i uddannelsesudvalget, for så vidt angår den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. § 5, nr. 10, i forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (L 108), sikres det, at den viden og ekspertise, som netop driftsoverenskomstparterne repræsenterer, står til rådighed for institutionen blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af centerets plan for udbud af den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Hvis et voksenuddannelsescenter indgår i en sammenlægning, skal sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø være passende repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution i forhold til det pågældende uddannelsesområdes vægt i den nye institution. Den nævnte repræsentation kan f.eks. bestå af en eller flere personer udpeget af og blandt kredsen af interessenter bag det hidtidige voksenuddannelsescenter. Undervisningsministeren vil endvidere i forbindelse med fastsættelsen af regler om sammenlægning og spaltning af institutioner sikre, at institutionernes sammenlægningsredegørelse skal indeholde en organisationsplan, herunder en beskrivelse af, hvordan et VUC efter sammenlægningen er sikret en relevant ledelse. Dette kan f.eks. ske ved ansættelse af faglige afdelingsledere. Undervisningsministeren skal godkende sammenlægningsredegørelsen og vil i denne forbindelse påse, at også voksenuddannelsesområdet i det hele tilgodeses ledelsesmæssigt.

Til nr. 40

Med ændringsforslaget gives regionsrådene samme kompetence, som amtsrådene hidtil har haft med hensyn til at bestemme skolernes maksimale antal klasser/hold.

Til nr. 41

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.

Til nr. 42

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 43

Med ændringsforslaget sikres det, at der i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelse om de midlertidige bestyrelser fastsættes regler om, at også elevers synspunkter skal fremgå af bestyrelsesprotokollen.

Til nr. 44

Tjenestemændenes rettigheder og pligter i forbindelse med overførslen er reguleret af bestemmelserne i § 7 i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67), som er fremsat af indenrigs- og sundhedsministeren. De vilkår, som de overførte tjenestemænd vil have efter § 7, stk. 1, i L 67, berøres ikke af dette ændringsforslag.

De overførte tjenestemænd fra de (amts)kommunale gymnasieskoler m.v. er hovedsagelig ansat i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd, bortset fra tjenestemænd ved Københavns Kommunes gymnasieskoler mv. Tjenestemænd ved voksenuddannelsescentre er tjenestemænd efter lov om tjenestemænd i folkeskolen, og tjenestemænd ved social- og sundhedsuddannelserne er ligesom tjenestemænd ved de (amts)kommunale centrale skoleforvaltninger ansat efter (amts)kommunale regulativer. Sammen vil de forskellige overførte tjenestemænd udgøre en såkaldt lukket gruppe. Da de fremtidige ansættelsesmyndigheder skal være uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af forvaltnings- og offentlighedslovgivningen, foreslås det, at ansættelsesgrundlaget i øvrigt for disse tjenestemænd er reglerne i tjenestemandslovgivningen, som hovedparten af den lukkede tjenestemandsgruppe i forvejen er omfattet af.

For tjenestemænd ved voksenuddannelsescentre gælder, at de ved overgangen til den nye ansættelsesmyndighed vil bevare deres status efter lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf. bemærkningerne til § 7 i L 67. Dette indebærer bl.a., at ansatte efter loven, der efter ansøgning direkte overgår til en tilsvarende eller anden stilling inden for dette undervisningsområde ved et voksenuddannelsescenter, fortsat vil være omfattet af loven. Det er dog en betingelse, at ansættelsen efter de hidtil gældende regler kunne være sket med ansættelsesstatus svarende til tjenestemand i folkeskolen.

Derimod vil overførte tjenestemænd ved en (amts)kommunes gymnasieskoler og hf-kurser og tilsvarende tjenestemænd ved Københavns Kommunes gymnasieskoler og hf-kurser ikke ved ansøgt direkte overgang til en tilsvarende eller anden stilling ved en statsligt selvejende uddannelsesinstitution for uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller et voksenuddannelsescenter m.v. kunne bevare deres status efter tjenestemandslovgivningen. Det gælder dog ikke ved ansøgt overgang til en lavere placeret stilling som led i en seniorordning med retræte, hvor der vil være mulighed for at bevare status som tjenestemand.

Efter bestemmelsen i stk. 1 foretages afskedigelse af de overførte tjenestemænd af den pågældende institution, der endvidere har kompetencen til at iværksætte disciplinære foranstaltninger.

Efter stk. 2 foreslås der en lovfæstet klageadgang for de overførte tjenestemænd, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klage over institutionens beslutning, jf. stk. 1, vil efter de almindelige forvaltningsretlige regler herom kunne tillægges opsættende virkning.

Med hensyn til stk. 3-7 bemærkes, at efter den gældende lovgivning afholder staten pensionsudgifterne vedrørende tjenestemandsansatte rektorer, ledere ved selvstændige kurser til hf og lærere ved amtskommunernes samt Bornholms og Frederiksberg Kommuners gymnasieskoler m.v., medens (amts)kommunerne afholder udgiften til efterindtægt af løn, ventepenge eller rådighedsløn.

Med bestemmelsen i stk. 6 fastsættes det, at staten afholder udgiften til pension til tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen overføres til en selvejende institution den 1. januar 2007 og til deres efterladte. Bestemmelsen vedrører således de pr. 1. januar 2007 aktive tjenestemænd, der overføres efter reglerne i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67).

Bestemmelsen i stk. 6 indebærer, at staten udbetaler den samlede tjenestemandspension til de pågældende tjenestemænd. Herved fraviges bestemmelsen i § 7, stk. 2, i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67).

Med bestemmelserne i stk. 5 og 7 fastsættes der regler for, i hvilket omfang de selvejende institutioner skal afholde udgiften til pension til de pågældende tjenestemænd. Det forudsættes, at staten også i tilfælde, hvor den selvejende institution skal afholde udgifter til pension til de pågældende tjenestemænd, jf. stk. 7, står for udbetalingen af tjenestemandspensionerne. Finansministeren kan med hjemmel i § 7 i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål fastsætte regler om beregningen af pensionsforpligtelsen og om beregning, administration, refusion og revision m.v. af pensionerne omfattet af stk. 4-7.

Bestemmelserne i stk. 5-7 omfatter ikke før den 1. januar 2007 pensionerede tjenestemænd og tjenestemænd, der før den 1. januar 2007 er fratrådt med ret til opsat pension, samt disses eventuelle ægtefælle og børn. Tjenestemandspensionsforpligtelserne vedrørende de omhandlede pensionerede tjenestemænd m.v. er omfattet af bemyndigelsesbestemmelserne i § 7 i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67) som affattet ved det af indenrigs- og sundhedsministeren fremsatte ændringsforslag. Det er hensigten med hjemmel i de omhandlede bemyndigelsesbestemmelser at fastsætte regler, der indebærer, at pensionsforpligtelserne vedrørende pensionerede tjenestemænd m.v. i amtskommunerne overtages af regionerne. Det er i forbindelse hermed hensigten at fastsætte regler om statens refusion af regionernes udgifter til de omhandlede pensionsforpligtelser.

Det forudsættes således, at der med hjemmel i § 7 i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67) fastsættes regler, der fraviger bestemmelserne i § 3 i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, således at de selvejende institutioner ikke vil skulle overtage pensionsforpligtelsen vedrørende før den 1. januar 2007 pensionerede tjenestemænd m.v.

Bestemmelserne om tjenestemænd er samlet i én paragraf, idet dette findes mere overskueligt end at indsætte de samme bestemmelser i de paragraffer, der vedrører de enkelte institutionsområder, selv om denne fremgangsmåde ikke lovteknisk er den mest korrekte. Bestemmelserne vil komme til at fremgå af kommende lovbekendtgørelser for de enkelte institutionslove.

Til nr. 45

Det foreslås, at bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, (§ 6 b, stk. 6) og de tilsvarende bestemmelser i lovforslagets § 3, nr. 7, og § 10, nr. 17, om, at undervisningsministeren fastsætter regler om, at aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse på sammenlægninger og spaltninger af institutioner, skal træde i kraft den 1. januar 2006. Forslaget er begrundet i hensynet til de midlertidige bestyrelsers arbejde med at forberede eventuelle sammenlægninger og spaltninger, der skal træde i kraft den 1. januar 2007. Det er derfor nødvendigt, at der inden denne dato er fastsat regler herom.

Til nr. 46

I den gældende lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre er der i § 15, stk. 2, hjemmel til at fastsætte bevillingen til undervisningsvirksomheden inden for almen voksenuddannelse og prøveforberedende enkeltfagsundervisning ud fra takster, der er fastsat af amtsrådet, og antallet af årskursister, der har betalt deltagerbetaling.

Det foreslås derfor, at denne hjemmel opretholdes i 2007 for at undgå, at der på VUC-området skal ske ændringer af finansieringen både i 2007 og 2008. Med dette forslag modificeres bemærkningen i lovforslagets bemærkninger, side 25, 2. spalte, pkt. 4.1 , 2. afsnit, der udtaler, at tilskud til VUC’er frem til overgangen til taxameterstyring vil blive ydet uafhængigt af aktiviteten.

Til nr. 47

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 41.

Troels Christensen (V) Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Britta Schall Holberg (V) Tina Nedergaard (V) Ellen Trane Nørby (V) Louise Frevert (DF) Søren Krarup (DF) Carina Christensen (KF) fmd. Allan Niebuhr (KF) Bjarne Laustsen (S) Carsten Hansen (S) Christine Antorini (S) Kirsten Brosbøl (S) Margrethe Vestager (RV) nfmd. Bente Dahl (RV) Eigil Andersen (SF) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11