Betænkning over I. Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer\n(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 112

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 15/12-04 fra Kolding Kommune

2

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

3

Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene

4

Henvendelse af 17/3-05 fra Foreningen af Kommuner i Københavns Amt

5

Kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, fra skatteministeren

6

Notat om udskydelse af fusionen på skatte- og inddrivelsesområdet

7

Svar på alm. del - spm. 47 om at bekræfte, at der i et notat skrevet den 28. december 2004 af Ole Kjær og Claus Juhl står, at der skal oprettes en ny restanceenhed, der efter den 1. juli 2005 vil bestå af ca. 100 medarbejdere, fra skatteministeren

8

1. udkast til betænkning

9

Orientering om ændrede skøn over de administrative konsekvenser af lovforslaget, fra skatteministeren

10

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-04 fra Kolding Kommune

11

Meddelelse om ny vejledende tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene

12

Ændringsforslag fra skatteministeren

13

2. udkast til betænkning

14

Tekstbidrag til betænkningen, fra skatteministeren

15

3. udkast til betænkning

16

Henvendelse med bilag fra Folketingets Ombudsmand til Skatteministeriet vedrørende udviklingen af et nyt fælles restancesystem

17

Henvendelse af 17/5-05 fra Vejle Kommune

18

Retsudvalgets spørgmål nr. 144 vedrørende offentlige it-systemer, der skal indføres i forbindelse med strukturreformen.

19

4. udkast til betænkning

20

Supplerende ændringsforslag fra skatteministeren

21

5. udkast til betænkning

22

Betænkningsbidrag til lovforslaget, fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 112

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at redegøre for, hvordan forslaget tager højde for at sikre, at socialt svage personer ikke kommer i alvorlige problemer i et statsligt indkrævningssystem, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvor mange personaleressourcer ministeren forventer der kan spares ved at anvende det i lovforslaget foreslåede maskinelle inddrivelsessystem, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvorfor ministeren ikke har overvejet en model, hvor inddrivelsesopgaven deles, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvor mange medarbejdere der skal fratræde ved naturlig afgang, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvor mange borgere ministeren forventer der møder op i Landsskatteretten for at forsvare deres personlige klage, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der laver en delt inkasso af kommunale fordringer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om at bekræfte, at man med lovforslaget fremover ikke kan foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om reglerne om klagefrist på 3 måneder fra der er truffet afgørelse, og om man ikke kan klage over en løbende lønindeholdelse mere end 3 måneder efter, at lønindeholdelsen er iværksat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorfor det, når man vælger at opretholde fogedretterne for udlæg, ikke er mere effektivt også at lade klager over lønindeholdelse gå til fogedretterne frem for til Landsskatteretten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om begrundelsen for, at klageadgangen bliver til Landsskatteretten i stedet for til fogedretterne som foreslået af Foreningen af Pantefogeder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvor mange klagesager man forventer at få til henholdsvis Landsskatteretten, Landsretten og Højesteret, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvor mange ekstra ressourcer man forventer at tilføre Landsskatteretten, landsretterne og Højesteret til behandling af klagesager, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om det er ministerens opfattelse, at borgerne vil opleve lovforslagets centralisering af klageadgangen til Landsskatteretten som en serviceforbedring og en forbedring af deres retssikkerhed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvilke form- og indholdskrav man fremover vil stille til klager vedrørende gældsforhold fra borgere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorledes den konkrete overflytning af ressourcer fra Told og Skat til Landsskatteretten kommer til at foregå, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre sig, at det juridiske grundlag for fordringen er korrekt, før den skrider til inddrivelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvad baggrunden er for, at man ikke skal kunne få omkostningsgodtgørelse ved klagesager om inddrivelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om ministeren vil afskaffe gældsfængsel, således at man ikke længere har mulighed for afsoning af børnebidragsrestancer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvor en flygtning eller indvandrer, der har en skatterestance, og som ikke kan det danske sprog, skal henvende sig, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvordan en borger, der ikke kan forstå det danske sprog, skal komme i kontakt med inddrivelsesmyndigheden, der ofte ligger meget langt væk, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvordan forvaltningslovens bestemmelser om tolkebistand skal kunne overholdes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvordan ældre og svagelige mennesker, som har skatterestancer, skal kunne komme i personlig kontakt med de statslige opkrævnings- og inddrivelsescentre, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvem der skal betale for tabt arbejdsfortjeneste og dyr transport til skatte- og inddrivelsescentrene, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvordan små selvstændige erhvervsdrivende skal kunne komme i personlig kontakt med skatte- og inddrivelsescentrene uden at miste mange arbejdstimer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om det er korrekt opfattet, at det i mange tilfælde bliver billigere for en borger ikke at give møde ved den statslige inddrivelsesmyndighed, da det bliver billigere at lade den statslige inddrivelsesmyndighed komme ud til borgeren ved udkørende fogedforretning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om at redegøre for, hvem der har udpeget de enkelte medlemmer af personalesamarbejdsgruppen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvor mange af de 404.383 personer med restancer til kommunen der vedrører sager, hvor der er tale om hel eller delvis refusion fra staten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvad ministeren konkret, set i lyset af Ombudsmandens henvendelse omdelt på L 112 − bilag 16, vil gøre for at sikre, at det nye restancesystem lever op til forvaltningsretlige krav, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, hvornår ministeren forventer at sende sin udtalelse til Folketingets Ombudsmand vedrørende udviklingen af et nyt fælles restancesystem, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om kommentar til henvendelse af 17/5-05 fra Vejle Kommune, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over bilag vedrørende L 113

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

2

Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene

3

1. udkast til betænkning

4

Meddelelse om ny vejledende tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene

5

Ændringsforslag fra skatteministeren

6

2. udkast til betænkning

7

3. udkast til betænkning

8

4. udkast til betænkning

9

5. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 25. maj 2005

Betænkning

over

I. Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

II. Forslag til lov om ændring af forskellige love

(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslag nr. L 112. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6-10. Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5. Skatteministeren har stillet 13 ændringsforslag til lovforslag nr. L 113.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 16. marts 2005. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 1. december 2004 disse udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 70, folketingsåret 2004-05, 1. samling. Den 24. februar 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Politisk aftale

Lovforslagene er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslagene er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 16. marts 2005 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslagene.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser til lovforslag nr. L 112 fra Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Kolding Kommune og Vejle Kommune. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål vedrørende lovforslag nr. L 112 til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra skatteministeren

Skatteministeren har den 4. maj 2005 om anvendelsen af ministerbemyndigelsen i lovforslagnr. L 112’s § 2, stk. 6, supplerende oplyst, at baggrunden for den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er, at der er behov for administrativt at kunne fastsætte de nærmere regler for det praktiske samspil og snitfladerne mellem fordringshavernes og restanceinddrivelsesmyndighedens opgavevaretagelse, og at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet, så disse regler kan justeres administrativt i takt med, at der indhøstes erfaringer med de nye procedurer og regler.

Bemyndigelsen kan alene anvendes til administrativt at fastsætte regler om gennemførelsen af de omtalte lovregler, det vil sige om den praktiske fremgangsmåde ved overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder at overdragelsen skal ske elektronisk, om størrelsen af fordringer, der kan tillades afdragsvis betaling eller henstand med og om tidsfrister herfor.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan omvendt ikke anvendes til at fratage de kommunale og statslige opkrævningsmyndigheder/fordringshavere den kompetence, som de direkte er tillagt i lovbestemmelserne. Bemyndigelsen kan heller ikke anvendes til at begrænse opkrævningsmyndighedernes tilrettelæggelse af opkrævningsarbejdet, der afhængigt af lovgivningen og praksis på de enkelte områder, kan omfatte udsendelse af opkrævninger eller indgåelse af betalingsordninger og afdragsordninger, kontroller med at betalingen sker og rykkerprocedurer. I det omfang en kommunal fordringshaver f.eks. vurderer, at der ikke bør iværksættes opkrævning i forhold til en borger med sociale problemer, er bemyndigelsesbestemmelsen heller ikke til hinder herfor.

Det er fortsat hensigten, at fordringerne skal overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når fordringshaverne vurderer, at opkrævningsmulighederne med de til rådighed stående midler er udtømt eller efter sædvanlig rykkerprocedure, såfremt det efter fordringshaverens vurdering er mere hensigtsmæssigt, at restanceinddrivelsesmyndigheden søger kravet inddrevet.

Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er således først og fremmest administrativt at kunne sikre ensartethed i opkrævningsarbejdet blandt fordringshaverne, herunder kommunerne imellem, såfremt det senere måtte vise sig nødvendigt at fastsætte regler herom. Det skal således præciseres, at det alene er hensigten at fastsætte regler om bl.a. tidsfrister og maksimumsbeløb for de betalingsaftaler og henstandsbevillinger, de kommunale og statslige fordringshavere kan indgå henholdsvis give som led i opkrævningen, såfremt det senere måtte vise sig nødvendigt.

I givet fald vil udgangspunktet være, at der ikke fastsættes tidsmæssige begrænsninger for fordringshavernes indgåelse af betalingsaftaler på under 12 måneder, forudsat at betalingsaftalen overholdes af skyldneren, og forudsat at aftalen indgås med henblik på fuld og endelig indfrielse af fordringen. Det forudsættes endvidere, at betalingsaftaler indgås med henblik på, at kravet betales hurtigst muligt. Betalingsaftaler vedrørende mindre krav bør derfor om muligt omfatte afviklingsperioder på under 12 måneder.

Udgangspunktet er med andre ord, at der skal ske mindst mulig indblanding i de kommunale og statslige fordringshaveres tilrettelæggelse af opkrævningsarbejdet.

Endelig bemærkes, at det i forarbejderne til lovforslagets § 2 er anført, at rentetilskrivningen af de enkelte fordringer forestås og indberettes af de enkelte fordringshavere, og at skatteministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 2, stk. 6, vil fastsætte nærmere regler herom under hensyntagen til de it-tekniske muligheder, indtil et nyt samlet restancesystem kan tages i brug.

Det har imidlertid vist sig, at rentetilskrivningen efter gældende regler ikke i alle tilfælde forestås af den enkelte fordringshaver. F.eks. er det Den Centrale Inddrivelsesenhed i Told og Skat, der som inddrivelsesmyndighed administrerer rentetilskrivningen af de adskillige hundreder statslige fordringer, som de står for inddrivelsen af. Bemyndigelsen vil derfor vedrørende dette punkt blive anvendt til at fastlægge den administrativt set mest hensigtsmæssige fremgangsmåde for håndteringen af rentetilskrivningen.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af S og RV stillede ændringsforslag til L 112.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslag nr. 5 til L 112 ikke bliver vedtaget, vil mindretallet stemme imod lovforslagene ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 5 til L 112, men vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene fra skatteministeren.

Politiske bemærkninger

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler

Der har under behandlingen af lovforslagene været rejst spørgsmål om, hvorvidt procedurelovforslaget (L 67) på tilstrækkelig måde giver jobsikkerhed og sikrer tryghedsskabende foranstaltninger for de berørte ansatte.

Lovforslag nr. L 67 fastslår det udgangspunktet, at de ansatte følger opgaven i forbindelse med de opgaveflytninger, der sker i henhold til kommunalreformen.

Alle medarbejdere flytter således med opgaverne over i den nye struktur og er ved overgangen til den nye struktur sikret et job hos den nye ansættelsesmyndighed. Der er behov for alle medarbejdere og deres kompetencer til fortsat at løse opgaverne. Regeringen har tilkendegivet, at det er vigtigt at sikre, at alle medarbejdere tilbydes gode, udviklende arbejdspladser med samme jobsikkerhed som i dag. Medarbejderne er en vigtig og nødvendig ressource for den fremtidige videreudvikling af den offentlige sektor.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 har parterne både på det statslige og det kommunale område været enige om at anbefale, at naturlig afgang i videst muligt omfang indgår i løsningerne, hvis der skulle opstå situationer, der nødvendiggør personaletilpasninger. Disse anbefalinger sigter direkte på forholdene i forbindelse med kommunalreformen.

Regeringen har tilkendegivet, at staten i overensstemmelse med disse anbefalinger er indstillet på at sikre, at naturlig afgang i videst muligt omfang indgår i løsningerne, hvis der opstår situationer, der nødvendiggør personaletilpasninger på de områder, der ved kommunalreformen overgår til staten. Staten vil endvidere arbejde for, at naturlig afgang, i det omfang det i øvrigt er muligt, indgår i løsningerne ved eventuelle personaletilpasninger på det regionale og kommunale område.

Hvis der måtte opstå behov for personaletilpasninger i forbindelse med kommunalreformen, vil spørgsmålet allerede efter de gældende aftaler på det statslige og kommunale område skulle behandles i de lokale samarbejds- eller MED-udvalg. Ledelses- og medarbejderrepræsentanter vil i den forbindelse kunne drøfte såvel mulighederne for at gennemføre tilpasningen ved naturlig afgang eller gennem frivillige fratrædelsesordninger som mulighederne for at iværksætte særlige kompetenceudviklings- eller omskolingsinitiativer. De eksisterende aftaler må således antages at sikre en betryggende lokal dialog på dette område i forbindelse med kommunalreformen.

Regeringen tilkendegiver, at staten vil tage initiativ til, at der i samarbejdsudvalgsregi aftales retningslinjer for tryghedsskabende foranstaltninger i forbindelse med eventuelle personaletilpasninger på det statslige område med henblik på, at de nævnte elementer kan indgå i disse retningslinjer.

Regeringen anbefaler, at kommunerne og regionerne tager tilsvarende initiativ til, at der i MED-udvalgs-regi aftales tilsvarende retningslinjer i forbindelse med eventuelle personaletilpasninger på det kommunale og regionale område.

V, S, DF, KF og RV bakker op om disse anbefalinger. Det er vigtigt, at de offentligt ansatte, der berøres af kommunalreformen, får gode og fornuftige jobvilkår i en offentlig sektor, der inden for det økonomiske råderum kan levere så gode offentlige ydelser som muligt til borgerne.

V, S, DF, KF og RV er endvidere enige om, at tilsvarende retningslinjer skal være gældende, for så vidt angår samlingen af inddrivelsen af offentlige fordringer i den nye statslige restanceinddrivelsesmyndighed under Skatteministeriet.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer bemærker endvidere, at der under behandlingen af lovforslagene har været rejst spørgsmål om den foreslåede regulering af ansættelsesvilkårene for tjenestemænd, der i forbindelse med kommunalreformen overføres til en ny ansættelsesmyndighed.

Efter § 7, stk. 1, i lovforslag nr. L 112 overgår disse tjenestemænd til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Der har i den forbindelse navnlig været peget på, at der på nogle punkter er forskel på de statslige og kommunale lønvilkår og andre ansættelsesvilkår. Endvidere har der været rejst spørgsmål om sikring af tjenestemændenes pensionsret.

Regeringen har tilkendegivet, at den foreslåede bestemmelse forudsættes gennemført på den måde, at de pågældende ansættes som tjenestemænd hos den nye ansættelsesmyndighed i henhold til dennes tjenestemandsregler og de kollektive aftaler, der er indgået i henhold til disse regler.

Det forudsættes herved, at der ikke sker forringelser af lønvilkår og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen frem til den 31. marts 2008, svarende til den 3-årige aftaleperiode på det statslige og kommunale område. Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af de løn- og andre ansættelsesvilkår, der gælder for allerede ansatte tjenestemænd hos den nye ansættelsesmyndighed. Der er dog ikke noget til hinder for, at lønvilkår og andre ansættelsesvilkår også før den 1. april 2008 ændres ved aftale mellem de relevante organisationer hos den nye ansættelsesmyndighed. Ændringer i lønvilkår og andre ansættelsesvilkår, der efter overgangen aftales i den hidtidige ansættelsesmyndigheds regi, får derimod ikke virkning for de tjenestemænd, der er overgået til en ny ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjenestemanden på eget initiativ bliver ansat i en anden stilling.

Specielt for så vidt angår tjenestemandspension, har regeringen tilkendegivet, at det ved den pensionsmæssige indplacering hos den nye ansættelsesmyndighed vil blive sikret, at der ikke som følge af overgangen sker forringelse af den pensionsret, der er optjent efter kommunale regler eller regler, der svarer dertil, frem til udgangen af den 3-årige aftaleperiode eller ved tjenestemandens fratræden inden dette tidspunkt.

Det forudsættes i øvrigt, at den nærmere udmøntning af bestemmelsen drøftes med de relevante organisationer på det statslige og kommunale område som led i den dialog, der finder sted mellem parterne, om kommunalreformen.

V, DF og KF er enige om, at ovenstående også omfatter kommunale tjenestemænd, der overgår til ansættelse i staten som led i samlingen af inddrivelsen af offentlige fordringer i den nye statslige restanceinddrivelsesmyndighed under Skatteministeriet.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at S’s og RV’s principielle holdning til lovforslaget er uændret. S og RV har foreslået, at inddrivelsen af restancer vedrørende det offentliges krav deles mellem stat og kommune.

Efter S’s og RV’s forslag skal inddrivelsen af personnummer- og ejendomsnummerorienterede restancer samles i kommunerne, og virksomhedsorienterede restancer samles i én statslig inddrivelsesmyndighed.

Målt i antal restanter (450.000 ifølge Rigsrevisionens skøn) så vel som i antal medarbejdere (1.442 ved udgangen af 2002) udgør kommunerne i dag langt den største del af den samlede inddrivelsesorganisation. Over 300.000 skyldnere møder årligt personligt op i kommunen i forbindelse med deres restancesager.

Med de nye og større kommuner og oprettelsen af servicecentre vil skyldnerne ved placeringen af den personorienterede inddrivelse i kommunerne blive sikret en smidig og nær kontakt med inddrivelsesmyndigheden.

Samtidig sikres borgerne ved en sådan placering, at der altid vil blive foretaget en individuel vurdering i forbindelse med inddrivelsen.

Endvidere vil den enkelte borger og den enkelte virksomhed få et bedre overblik over deres betalingsmuligheder, idet kun én myndighed skal inddrive hos den samme restant. Dette vil tillige forenkle inddrivelsen og gøre det lettere at genoptage en sag, hvis restantens økonomiske situation forandres, så pågældende får mulighed for at afdrage på sin gæld.

Det vil tillige gavne det offentliges samlede økonomi og bedre imødekomme kravet om retssikkerhed for den enkelte borger og virksomhed.

Såfremt regeringens forslag vedtages, vil mindretallet nøje følge udviklingen for at sikre, at ministerens udsagn om en rimelig, effektiv og socialt retfærdig behandling af borgerne bliver realiseret på trods af den øgede afstand mellem borger og forvaltning og på trods af regeringens økonomiske nedskæringer.

Da regeringens lovforslag indebærer, at inddrivelsen af restancer vedrørende det offentliges krav samles hos staten, vil mindretallet stemme imod de to lovforslag.

På personaleområdet har mindretallet indgået en aftale med regeringen, som gennemføres på skatteområdet med de af ministeren stillede ændringsforslag, som mindretallet stemmer for. Aftalen omfatter ikke en tilfredsstillende løsning af tjenestemændenes forhold.

På tjenestemandsområdet har regeringen understreget, at tjenestemænd, der flyttes uden valgmuligheder, desuden skal tåle reduktion af løn- og pensionsforhold i strid med en normal fortolkning af tjenestemandsreglerne samt tåle væsentlige udvidelser af såvel stillingsmæssige som geografiske forflyttelser. På dette område har mindretallet fastholdt, at man ønskede tjenestemænd behandlet i overensstemmelse med de hidtidige fremgangsmåder ved ændring af strukturer inden for det offentlige: enten hidtidige vilkår eller frivillighed.

S og RV har advaret regeringen imod at fastholde den foreslåede formulering af bemærkningerne, der – hvis de bliver fulgt op i virkeligheden – vil give anledning til en stribe retssager med nederlag for det synspunkt, der forfægtes af regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

S og RV skal derfor henvise til det af partierne stillede ændringsforslag om en korrekt behandling af tjenestemændene, der er i nøje overensstemmelse med den måde, tjenestemænd er blevet behandlet på ved tidligere omstruktureringer af den offentlige sektor.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod lovforslagene. Lovforslagene er en del af en kommunalreform, som partierne er uenige i (der henvises til det generelle betænkningsbidrag, der afgives til lovforslag nr. L 65). Lovforslagene er urimelige, hvad angår de ansattes løn og arbejdsvilkår, og indeholder alt for skrappe regler for inddrivelse af gæld, der er problemer med retssikkerheden, og der mangler en offentlig gældsrådgivning, hvilket burde være en naturlig del af denne omlægning af gældsinddrivelsen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 4

1) I s tk. 1 udgår 3. og 4. pkt., og i stedet indsættes

»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan restanceinddrivelsesmyndigheden genoptage sagen. Kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke give fuldt medhold i klagen, og klagen fastholdes, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen.«

[Dispensation for 3-måneders-klagefristen og præcisering af remonstrationsordningen]

Til § 5

2) I stk. 1, 2, 3 og 4 ændres »1. oktober 2005« til: »1. november 2005«.

[Ændring af virkningstidspunktet for samlingen af inddrivelsen i staten og konsekvenser heraf]

Til § 6

3) I stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »1. oktober 2005« til: »1. november 2005«.

[Konsekvens af ændring af virkningstidspunktet for samlingen af inddrivelsen i staten]

Til § 7

4) I stk. 1 ændres »1. oktober 2005« til: »1. november 2005«.

[Konsekvens af ændring af virkningstidspunktet for samlingen af inddrivelsen i staten]

Af et mindretal (S og RV), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

Til § 9

5) Paragraffen affattes således

» § 9. Staten tilbyder de kommunale tjenestemænd, der overføres efter § 7, ansættelse som statstjenestemænd. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en forringelse af de pågældendes hidtidige løn og pensionsvilkår samt øvrige ansættelsesvilkår.

Stk. 2. Hvis en kommunal tjenestemand, der har fået tilbudt ansættelse i henhold til stk. 1, ikke ønsker ansættelse som statstjenestemand, opretholdes den kommunale ansættelse og de herfor gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling.

Stk.3. Tjenestemænd, der er omfattet af stk. 1, får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.

Stk. 4. En tjenestemand, som vælger at opretholde den kommunale ansættelse, kan senest 5 år efter det i stk. 1 nævnte tidspunkt søge overgang til ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.

Stk. 5. Staten refunderer kommunen udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.

Stk. 6. Hvis staten ikke længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af vedkommende kommune bringe tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 7. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 og 4 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 8. Staten refunderer kommunen eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk. 6.

Stk. 9. Kommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent efter overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 10. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-9 træffes af finansministeren efter forhandling med de involverede parter.«

[Sikring af tjenestemænds løn- og pensionsforhold]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 10

6) Paragraffen affattes således

»§ 10. Aftale om overførsel af aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter §§ 6 og 7, herunder leje af fast ejendom eller lokaler eller overførsel af fast ejendom efter § 6, stk. 2, skal indgås mellem Skatteministeriet og den enkelte kommune. Parterne skal senest den 15. august 2005 have indgået aftale eller være nået til enighed om, at aftale indgås umiddelbart efter denne dato.«

[Lempelse af frist for indgåelse af aftale om overførsel af aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte]

Til § 11

7) I stk. 1 ændres »aftale senest den 15. juni 2005« til: »eller er opnået enighed om indgåelse af aftale senest den 15. august 2005«.

[Lempelse af fristen for indbringelse for det særlige nævn]

Til § 13

8) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker

»Stk. 01. Den myndighed, hvorfra der overføres ansatte, skal forud for indgåelsen af aftale efter § 10, jf. § 7, gøre den ansatte bekendt med den del af aftaleudkastet, der vedrører den pågældende, og, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud imødekommes, gøre den ansatte bekendt med de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for aftaleudkastet vedrørende den ansatte, og som den ansatte ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af. Myndigheden skal i den forbindelse give den ansatte lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for den ansattes afgivelse af udtalelse efter 2. pkt.

Stk. 02. Stk. 01 gælder ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af fristen for indgåelse eller opnåelse af enighed om indgåelse af aftale efter § 10, eller hvis den ansatte ikke vil have ret til aktindsigt efter reglerne i stk. 04 med hensyn til de pågældende oplysninger.«

[Pligt til at høre de ansatte inden indgåelsen af aftale]

9) I stk. 5 indsættes som 2. pkt.

»Oplysninger om overførsel af en ansat kan dog videregives til den ansatte, som oplysningen vedrører.«

[Lempelse af medarbejderrepræsentanternes tavshedspligt vedrørende de ansatte]

10) Efter stk. 5 indsættes som nye stykker

»Stk. 03. En ansat, der overføres efter § 7, kan, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud imødekommes, forlange at få en skriftlig begrundelse for overførslen til Skatteministeriet. Begrundelsen skal gives af den myndighed, hvorfra der overføres ansatte, i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 24. En begæring herom skal fremsættes inden 14 dage efter, at den ansatte har modtaget skriftlig orientering om overførslen. Begæringen skal behandles i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 23, stk. 2.

Stk. 04. En ansat, der overføres efter § 7, har, når den ansatte har modtaget skriftlig orientering om overførslen, ret til aktindsigt efter reglerne om partsaktindsigt i forvaltningslovens §§ 9, 10 og 12-16 i oplysningerne om overførslen.«

[Pligt til at give efterfølgende begrundelse efter anmodning og at give efterfølgende aktindsigt efter reglerne om partsaktindsigt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ifølge forslaget til § 4 skal en klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser være modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det i helt særlige tilfælde vil være urimeligt at afvise en klage, alene fordi klagefristen er overskredet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis klager på grund af hospitalsindlæggelse eller lignende har været ude af stand til at fremsende klagen rettidigt, jf. også besvarelsen af udvalgets spørgsmål 8 til lovforslaget (L 112).

Det foreslås derfor, at det direkte i loven angives, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Den foreslåede bestemmelse svarer herved til den tilsvarende dispensationsadgang ved klage til Landsskatteretten på skatteområdet.

Det foreslås endvidere, at proceduren for den foreslåede remonstrationsordning, hvormed restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af en indgivet klage kan genoptage sagen, præciseres.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan restanceinddrivelsesmyndigheden genoptage sagen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan således på baggrund af en indgivet klage træffe en ny afgørelse i sagen, hvorefter klager gives helt eller delvis medhold.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke finder grundlag for at genoptage sagen, eller hvis restanceinddrivelsesmyndigheden kun kan give delvis medhold i klagen, og klagen i den anledning fastholdes, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen.

Til nr. 2-4

Det er efter folketingsvalget den 8. februar 2005 blevet besluttet at udskyde fusionen på skatte- og inddrivelsesområdet fra den 1. oktober 2005 til den 1. november 2005. Som følge heraf foreslås det at ændre virkningstidspunktet for samlingen af inddrivelsen af offentlige fordringer i en ny statslig restanceinddrivelsesmyndighed under Skatteministeriet fra den 1. oktober til den 1. november 2005. I alle de situationer, hvor den 1. oktober 2005 er foreslået som skæringsdato, ændres skæringsdatoen til den 1. november 2005.

Der er lagt stor vægt på at gøre perioden med usikkerhed for medarbejderne så kort som overhovedet muligt og samtidig sikre en ordentlig proces og rimelige frister.

En del af forpligtelserne i forbindelse med at involvere personalet og dets organisationer påhviler kommunerne. Skatteministeriet har derfor igennem hele forløbet været i tæt kontakt med KL (Kommunernes Landsforening) om bl.a. tids- og handleplaner. KL (Kommunernes Landsforening) har i den sammenhæng tillagt det afgørende betydning, at der gives mere tid til den kommunale del af processen.

Til nr. 5

Tjenestemænd er som udgangspunkt ikke pligtige at tåle en forringelse af deres løn- og pensionsvilkår. Dette princip har ført til bestemmelser i tjenestemandsloven og i de kommunale og amtslige tjenestemandsregulativer om ydelse af tillæg og bevarelse af pensionsret efter hidtidig lønramme ved overgang til stillinger, der aflønnes lavere, jf. tjenestemandslovens § 55 og det kommunale tjenestemandsregulativ § 37.

Med den ændrede formulering af bestemmelsen tilsigtes en præcisering i forhold til lovforslaget af de vilkår, som tjenestemænd i forbindelse med skift af ansættelsesområde er omfattet af. Den foreslåede formulering af § 9 og de tilhørende bemærkninger erstatter i det hele den hidtil foreslåede bestemmelse med tilhørende generelle og specielle bemærkninger.

I staten er tjenestemandspensionen og aflønningen i en given lønramme lavere end det tilsvarende kommunale løntrin. I disse situationer skal tjenestemænd sikres både mod lønnedgang og mod nedgang i den pensionsret, de kunne forvente ved fortsat kommunal ansættelse. I modsat fald vil tjenestemanden kunne få medhold i, at stillingen ikke er passende. Det samme gælder, hvis tjenestemanden i øvrigt i forbindelse med overgangen udsættes for forringelser af ansættelsesvilkårene. Tjenestemænd skal derfor ligeledes sikres mod forringelser af ansættelsesvilkårene.

For både tjenestemænd og overenskomstansatte gælder, at der ikke kan angives præcise retningslinjer for forpligtelsen til at påtage sig en anden stilling, heller ikke hvad angår eksempelvis geografiske ændringer. Men det forudsættes, at der på centralt plan indgås aftale med de forhandlingsberettigede organisationer om, hvordan man kompenserer de ansatte, der enten får deres transportafstand til den nye arbejdsplads forøget med mere end f.eks. 50 km, eller hvis transporttid forøges med mere end f.eks. 1 time dagligt. Det forudsættes, at den aftalte kompensation står i et rimeligt forhold til de gener, den enkelte pålægges.

De foreslåede bestemmelser er i al væsentlighed inspireret af de bestemmelser, der har været gennemført i forbindelse med en lang række overførsler af tjenestemænd i sammenhæng med ændring af dele af den offentlige sektors indretning.

Ad stk. 1

Efter det foreslåede stk. 1 bestemmes, at de tjenestemænd, der overføres efter § 7, tilbydes ansættelse som statstjenestemænd. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en forringelse af de pågældendes hidtidige løn og pensionsvilkår samt øvrige ansættelsesvilkår.

For ansættelsen vil gælde de vilkår, der gælder for statstjenestemænd. De pågældende sikres, at der ikke ved overgangen sker forringelser af de pågældendes løn og pension samt øvrige ansættelsesvilkår.

Det vil ved den pensionsmæssige indplacering hos den nye ansættelsesmyndighed blive sikret, at der ikke som følge af overgangen sker forringelse af den pensionsret, der er optjent i den hidtidige ansættelsesmyndigheds regi, ligesom det vil blive sikret, at der ikke fremadrettet optjenes en pension, der er mindre, end hvad den pågældende kunne have forventet ved fortsat ansættelse hos den hidtidige ansættelsesmyndighed. Tilsvarende vil de pågældende ved indplacering i de lønsystemer, der gælder hos den nye ansættelsesmyndighed, blive sikret mod lønnedgang som følge af overgangen.

Ad stk. 2 og 3

Forslaget til formuleringen af stk. 2 giver en tjenestemand, der har fået tilbud om statsansættelse, mulighed for at afslå dette og bibeholde ansættelsen som kommunal tjenestemand. Bestemmelsen betyder, at den pågældende som udlånt kommunal tjenestemand desuagtet udfører de anviste statslige opgaver, der hører til den tilbudte stilling. Disse opgaver er tjenestemanden altså forpligtet til at udføre, medmindre den pågældende vælger selv at opsige sin stilling.

Ad stk. 4

En tilsvarende bestemmelse kendes fra tidligere opgaveoverførsler mellem staten og amts- eller primærkommunerne, og det er derfor fundet naturligt at lade denne ordning gælde også i nærværende tilfælde, hvor der er tale om et klassisk tjenestemandsområde med mange tjenestemænd.

Ad stk. 5

Skatteministeriet refunderer den af kommunen udbetalte løn m.v. til de tjenestemænd, der i forbindelse med opgaveomlægningen har valgt at være udlånt som kommunale tjenestemænd under arbejdet for staten.

Ad stk. 6 og 7

Statens mulighed for løbende at justere personaleforbruget omfatter også de tjenestemænd, som vælger at opretholde den kommunale ansættelse. Det er i så fald blot arbejdsforholdet til staten, der opsiges. Hvorvidt også ansættelsesforholdet til kommunen skal opsiges, beror på kommunen. Til de tjenestemænd, der overgår til ansættelse som statstjenestemænd, udbetaler staten løn, eventuel rådighedsløn eller ventepenge. Endvidere udbetaler staten pension, og udgifterne hertil deles mellem staten og kommunen. Ordningen med refusion af den del af tjenestemandens pension, der vedrører pensionsalder optjent inden opgaveomlægningen, har været anvendt ved tidligere opgaveomlægninger. Kommunen skal således opfylde sin del af pensionsforpligtelsen over for de tidligere kommunale tjenestemænd ved fra pensioneringstidspunktet at refundere staten en forholdsmæssig del af pensionsudgiften.

Ad stk. 8

Hvis staten bringer en tjenestemands arbejdsforhold til ophør i henhold til stk. 6, og kommunen ikke har mulighed for beskæftigelse af den pågældende, vil kommunen bringe ansættelsesforholdet til ophør ved afskedigelse.

Der kan så opstå et krav fra tjenestemanden på rådighedsløn eller ventepenge i henhold til de kommunale regler herom. Ifølge bestemmelsen skal staten afholde disse udgifter, idet der ikke i denne forbindelse bør gøres forskel på tjenestemænd, der overgår til statsansættelse, og tjenestemænd, der opretholder den kommunale ansættelse.

Det er en betingelse for statens forpligtelse til at betale rådighedsløn eller ventepenge, at der er tidsmæssigt sammenfald af − eller nær forbindelse imellem − ophøret af arbejdsforholdet til staten og af det kommunale ansættelsesforhold. Hvis der hengår et stykke tid fra ophøret af dette arbejdsforhold til afskedigelsen, og tjenestemanden i denne periode har været beskæftiget for kommunen, er »risikoen« for, at afskedigelse bliver nødvendig med deraf følgende krav på rådighedsløn eller ventepenge, gået over til kommunen, der så må betale disse ydelser.

Ad stk. 9

For så vidt angår de tjenestemænd, der opretholder den kommunale ansættelse, følger det af dette ansættelsesforhold, at kommunen udbetaler pensionen i henhold til de kommunale regler herom. Bestemmelsen i 2. pkt. er et modstykke til bestemmelsen i stk. 7, 2. pkt. Det fastslås, at staten opfylder sin del af pensionsforpligtelsen over for de tjenestemænd, der opretholder den kommunale ansættelse, ved refusion til kommunen i forhold til den del af tjenestemandens pensionsalder, der er optjent under udførelse af arbejde for staten.

Ad stk. 10

Det er fundet hensigtsmæssigt, at der medtages en bestemmelse om, at tvivlsspørgsmål vedrørende de i § 9 nævnte tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold afgøres af finansministeren. Det forudsættes, at finansministeren, inden der træffes afgørelse, forhandler med de involverede parter, skatteministeren, KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt vedkommende tjenestemandsorganisationer.

Til nr. 6 og 7

I det fremsatte lovforslag er det fastsat, at aftale om overførsel af ansatte, aktiver, rettigheder og forpligtelser vedrørende den oprindeligt foreslåede dato – den 1. oktober 2005 – for samlingen af inddrivelsen i staten skulle være indgået senest den 15. juni 2005. I mangel af aftale senest denne dato skal et af skatteministeren særligt nedsat nævn træffe beslutning om fordelingen. Som konsekvens af, at fusionsdatoen foreslås ændret til den 1. november 2005, foreslås fristen for at indgå aftale om overførsel og fordeling m.m. ændret til den 15. august 2005.

Det forudsættes med lovforslagets almindelige bemærkninger, at Skatteministeriet og kommunen fører reelle forhandlinger og bestræber sig på at nå til enighed om overførsel af aktiver, rettigheder og pligter, ansatte, indgåelse af lejemål og overførsel af fast ejendom, således at det som udgangspunkt ikke bliver nødvendigt at nedsætte det særlige nævn efter forslagets § 71.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis et positivt forhandlingsforløb skal afbrydes med henblik på inddragelse af nævnet, alene fordi fristen den 15. august 2005 i den konkrete situation kan være vanskelig at overholde. Det foreslås derfor under nr. 7, at parterne ud over at have indgået aftale senest den 15. august 2005, også inden for denne frist kan være enige om, at aftale kan indgås umiddelbart efter denne dato. I så fald vil der ikke være pligt til inddragelse af det særlige nævn. Aftale vil i disse tilfælde skulle indgås inden for en frist, der – hvis der alligevel måtte være uenighed – tillader inddragelse af nævnet og en nævnsbeslutning inden den 1. november 2005.

For den modsatte situation, hvor parterne allerede inden den 15. august 2005 må konstatere, at enighed om en aftale ikke kan opnås, vil der efter lovforslaget kunne ske nedsættelse af nævnet og indbringelse af uenigheden for dette også inden den 15. august 2005.

Til nr. 8

Med ændringsforslaget fastsættes en særlig pligt for den afgivende myndighed til – inden indgåelsen af en aftale med den modtagende myndighed om fordelingen af bl.a. ansatte – at høre de enkelte ansatte, der skal overføres som følge af overførslen af opgaver i henhold til lovgivningen vedrørende den del af kommunalreformen, der vedrører samlingen af den offentlige restanceinddrivelse i Skatteministeriet.

En sådan høringspligt indebærer, at den afgivende myndighed før indgåelse af en aftale gør den enkelte ansatte bekendt med forslaget om, at den pågældende skal overføres til Skatteministeriet, og giver den ansatte lejlighed til inden for en af den afgivende myndighed fastsat frist at fremkomme med en udtalelse. Høringspligten vil også, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud imødekommes, omfatte de faktiske oplysninger, der er af væsentlig betydning for myndighedens forslag om fordeling af den pågældende ansatte, og som den ansatte ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af. Sådanne oplysninger vil f.eks. kunne være tilkendegivelser fra den modtagende myndighed om placeringen af den ansatte og være den afgivende myndigheds oplysninger om den ansatte, som den ansatte ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af, hvis sådanne oplysninger indgår som led i det bevismæssige grundlag for myndighedens forslag. Ved oplysninger, den ansatte ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af, forstås i overensstemmelse med sædvanlig fortolkning af partshøringsbestemmelsen i forvaltningslovens § 19 de oplysninger, den ansatte ikke kan antages at være bekendt med indgår i det faktuelle grundlag for aftaleudkastet.

Det forudsættes, at den afgivende myndighed forud for partshøringen har indhentet oplysninger fra de ansatte om de enkelte ansattes ønsker til, hvorvidt den pågældende skal overføres.

Det forudsættes, at høringen af den ansatte vil skulle ske på et passende tidspunkt inden indgåelsen af aftale, sådan at den ansatte har en rimelig frist til at fremkomme med en udtalelse på baggrund af de oplysninger, som den pågældende høres over.

Høringspligten gælder som angivet i stk. 02 ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af fristen den 15. august 2005 for indgåelse eller opnåelse af enighed om indgåelse af aftale efter § 10, jf. den tilsvarende regel i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. Høringspligten gælder heller ikke, hvis den ansatte ikke har ret til aktindsigt efter de foreslåede regler i stk. 04 om den ansattes efterfølgende adgang til aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger, jf. den tilsvarende regel i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4.

Høringspligten omfatter som nævnt den del af aftaleudkastet, der vedrører fordelingen af den enkelte ansatte, og er på dette punkt mere vidtgående end høringspligten efter forvaltningslovens regler om partshøring, der alene omfatter en pligt til at høre parten med hensyn til oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder. Desuden omfatter høringspligten alle ansatte, uanset om de pågældende ville have været omfattet af forvaltningslovens regler om partshøring, hvis de ikke var undtaget efter lovforslagets § 12.

Der vil ikke være noget til hinder for, at den afgivende myndighed – inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt – i videre omfang foretager høring af den ansatte.

Til nr. 9

Det følger af stk. 5, at medarbejderrepræsentanterne har tavshedspligt vedrørende den orientering, repræsentanterne for de ansatte efter stk. 1 har modtaget om udkastet til aftale efter § 10, jf. § 7, om forhandlingernes forløb og udkast til beslutninger efter § 11, jf. § 7.

Ændringsforslaget indebærer, at medarbejderrepræsentanterne kan videregive oplysninger om fordelingen af en ansat til den ansatte, oplysningen vedrører. Det gælder såvel oplysninger om fordelingen af en ansat i aftaleudkastet, under forhandlingerne og i udkast til nævnsbeslutninger efter § 11.

Den enkelte ansatte har alene mulighed for at modtage oplysninger fra medarbejderrepræsentanten om fordelingen af vedkommende selv. Aftaleudkastets oplysninger i øvrigt er fortsat fortrolige i forhold til den ansatte.

Til nr. 10

Ad stk. 03

Med ændringsforslaget fastsættes en pligt for den afgivende myndighed til efter anmodning at give en efterfølgende begrundelse for beslutningen om, at den ansatte skal overføres til Skatteministeriet som følge af overførslen af opgaver i henhold til lovgivningen vedrørende den del af kommunalreformen, der vedrører samlingen af den offentlige restanceinddrivelse i Skatteministeriet.

Bestemmelsen indebærer, at en ansat, der skal overføres til Skatteministeriet, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for overførslen af den pågældende. Begrundelsen skal gives af den myndighed, hvorfra der overføres ansatte, og som også i henhold til stk. 4 har givet den ansatte skriftlig orientering om beslutningen om overførsel. Er beslutningen om, at den ansatte skal overføres, truffet af et nævn nedsat af skatteministeren, jf. § 11, forudsættes det, at nævnet yder den afgivende myndighed fornøden bistand med udformningen af begrundelsen. I lighed med, hvad der gælder efter forvaltningsloven, er det en forudsætning for begrundelsespligten, at den ansattes ønsker ikke fuldt ud er imødekommet.

Fristerne i forvaltningslovens § 23, stk. 1 og 2, der gælder for retten til en efterfølgende skriftlig begrundelse af en mundtlig afgørelse, finder tilsvarende anvendelse. Det fastsættes derfor i bestemmelsen, at en begæring om begrundelse skal fremsættes inden 14 dage efter, at den ansatte har modtaget skriftlig orientering om, at den ansatte skal overføres. Det fastsættes endvidere i bestemmelsen, at begæringen skal behandles i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 23, stk. 2, det vil sige, at begæringen om begrundelse skal besvares snarest muligt, og at den pågældende - hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage - skal underrettes om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

Det fastsættes desuden, at begrundelsen skal gives i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 24. Kravene i forvaltningslovens § 24 til begrundelsens indhold finder således anvendelse, dvs. at begrundelsen skal henvise til de retsregler i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, i henhold til hvilke beslutningen om overførsel af den ansatte er truffet. Begrundelsen skal endvidere angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, samt om fornødent en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning.

Det bemærkes, at de forhold, der begrunder den enkelte ansattes overførsel, må formodes i vidt omfang ikke at bero på særlige individuelle forhold, der knytter sig til den enkelte ansatte, hvilket vil have betydning for begrundelsens nærmere indhold.

Begrundelsespligten er mere vidtgående end begrundelsespligten efter forvaltningslovens regler, da begrundelsespligten omfatter alle beslutninger om overførsel af ansatte, uanset om beslutningen ville have været omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse, hvis den ikke var undtaget efter lovforslagets § 12. Begrundelsespligten adskiller sig til gengæld fra forvaltningslovens regler ved, at begrundelsespligten – i lighed med, hvad der gælder for mundtlige afgørelser efter forvaltningslovens § 23 – alene indtræder efterfølgende efter anmodning fra den ansatte for ikke at forsinke den orientering, de ansatte skal have om overførslen til Skatteministeriet.

Der vil ikke være noget til hinder for, at den afgivende myndighed – inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt – i et videre omfang vælger at begrunde overførslen af den ansatte.

Ad stk. 04

Med ændringsforslaget fastsættes en ret for de ansatte til efterfølgende efter anmodning at få aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt.

Bestemmelsen indebærer, at en ansat, der har modtaget skriftlig orientering om, at den ansatte skal overføres til Skatteministeriet som følge af overførslen af opgaver i henhold til lovgivningen vedrørende den del af kommunalreformen, der vedrører samlingen af den offentlige restanceinddrivelse i Skatteministeriet, har ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens §§ 9, 10 og 12-16 om partsaktindsigt i oplysninger om fordelingen af den pågældende ansatte. Den foreslåede ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt omfatter alle oplysninger om fordelingen af den pågældende ansatte, uanset på hvilket stadie i delingsprocessen oplysningerne er tilvejebragt, dvs. oplysninger om fordelingen af den pågældende ansatte, der er tilvejebragt ved udarbejdelsen og forelæggelsen af aftaleudkast, ved forhandlingerne om og indgåelsen af en aftale om fordeling af de ansatte, samt ved beslutning om fordelingen af den pågældende ansatte truffet af et nævn nedsat af skatteministeren, jf. § 11. Den foreslåede ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt omfatter alene oplysninger om fordelingen af den pågældende ansatte og ikke oplysninger om fordeling af andre ansatte eller oplysninger om fordeling af aktiver og passiver m.v.

Den enkelte ansatte, der skal overføres, vil således være sikret ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt (der indebærer en videregående adgang til aktindsigt end offentlighedslovens regler om aktindsigt) i de dokumenter, der har indgået i delingsproceduren på det tidspunkt, hvor der er indgået en aftale, eller der er truffet beslutning om fordelingen af den pågældende ansatte af et nævn nedsat af skatteministeren, jf. § 11. Det forudsættes herved, at de pågældende dokumenter og oplysninger ikke helt eller delvis kan undtages fra aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens §§ 9, 10 og 12-15 om partsaktindsigt.

Den foreslåede ret til aktindsigt er mere vidtgående end retten til partsaktindsigt efter forvaltningslovens regler, da den foreslåede ret til aktindsigt omfatter alle ansatte, uanset om de pågældende ville have været omfattet af forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, hvis de ikke var undtaget efter lovforslagets § 12. Den foreslåede ret til aktindsigt adskiller sig til gengæld fra forvaltningslovens regler ved, at denne ret alene kan udøves efterfølgende, og ved, at den foreslåede efterfølgende aktindsigt ikke indebærer nogen ret til at kræve delingsproceduren udsat. Herved sikres, at den foreslåede ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt ikke vanskeliggør myndighedernes forhandlinger m.v. og forsinker den orientering, de ansatte skal have om overførslen til Skatteministeriet.

Der vil ikke være noget til hinder for, at den afgivende myndighed – inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt – i et videre omfang vælger at give den ansatte meroffentlighed.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af forskellige love

(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet)

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til titlen

Efter »forskellige love« indsættes: »og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse«.

[Redaktionel ændring]

Til § 2

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 57, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 11« til: »§ 84, stk. 10«.«

[Konsekvensændring som følge af den under § 2, nr. 3, foreslåede ophævelse af § 84, stk. 10]

Til § 17

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 147 g, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.«

[Konsekvensændring som følge af den under § 17, nr. 1, foreslåede ophævelse af § 147 g, stk. 2]

Til § 20

4) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 71, stk. 6 og 7, der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 3« og i § 71, stk. 8, der bliver stk. 6, ændres »stk. 7« til: »stk. 5«.«

[Konsekvensændringer som følge af den under § 20, nr. 4, foreslåede ophævelse af § 71, stk. 3 og 4]

Til § 22

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 59, nr. 2, indsættes efter »§ 57, stk. 1,«: »og«, og i § 59, nr. 3, ændres », og« til: ».«.«

[Redaktionel ændring]

Til § 28

6) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 68, stk. 2, udgår »og § 68 a, stk. 4«.«

[Konsekvensændring som følge af den under § 28, nr. 3, foreslåede ophævelse af § 68 a, stk. 4]

Til § 46

7) Før nr. 1 indsættes som nye numre

» 01. I § 1, 1. pkt., ændres »kan Finansstyrelsen« til: »kan restanceinddrivelsesmyndigheden« og »til Finansstyrelsen« til: »til Økonomistyrelsen«.

02. I § 1, 2. pkt., ændres »Finansstyrelsen« til: »Restanceinddrivelsesmyndigheden«.«

[Redaktionelle ændringer]

8) Nr. 1 og 2 affattes således

» 1. § 6, stk. 1, § 10, stk. 1, og overalt i kapitel 3 ændres »Finansstyrelsen« til: »restanceinddrivelsesmyndigheden«.

2. § 7, § 8, 1. pkt., og § 12, 2. pkt., ændres »Finansstyrelsen« til: »Økonomistyrelsen«.«

[Redaktionelle ændringer]

Til § 51

9) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

» 01. § 107, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.«

[Konsekvensændring som følge af den under § 51, nr. 4, foreslåede ophævelse af § 103, stk. 2]

Til § 58

10) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 6 a, stk. 6 og 7, der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 3« og i § 6 a, stk. 8, der bliver stk. 6, ændres »stk. 7« til: »stk. 5«.«

[Konsekvensændringer som følge af den under § 58, nr. 4, foreslåede ophævelse af § 6 a, stk. 3 og 4]

Til § 59

11) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 23, stk. 7 og 8, der bliver stk. 5 og 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 4« og i § 23, stk. 9, der bliver stk. 7, ændres »stk. 8« til: »stk. 6«.«

[Konsekvensændringer som følge af den under § 59, nr. 4, foreslåede ophævelse af § 23, stk. 3 og 4 ]

Til § 69

12) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 2, stk. 5, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.«

[Konsekvensændringer som følge af den under § 69, nr. 3, foreslåede ophævelse af § 2, stk. 3]

Til § 70

13) I § 70, stk. 2 og 3, ændres »1. oktober 2005« til: »1. november 2005«.

[Ændret virkningstidspunkt for loven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ifølge lovforslagets § 11 foreslås lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse ophævet. Lovforslagets t itel foreslås derfor ændret, således at dette fremgår heraf.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 2, nr. 3, foreslåede ophævelse af § 84, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 17, nr. 1, foreslåede ophævelse af § 147 g, stk. 2, i lov om rettens pleje.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den under § 20, nr. 4, foreslåede ophævelse af § 71, stk. 3 og 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Til nr. 5

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af ophævelsen af § 59, nr. 4, i lov om skove, jf. lovforslagets § 22, nr. 2.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 28, nr. 3, foreslåede ophævelse af § 68 a, stk. 4, i lov om arbejderboliger på landet.

Til nr. 7 og 8

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 9

Ifølge § 107, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter efter § 103, stk. 2.

Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af den under § 51, nr. 4, foreslåede ophævelse af § 103, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Til nr. 10

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den under § 58, nr. 4, foreslåede ophævelse af § 6 a, stk. 3 og 4, i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik.

Til nr. 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den under § 59, nr. 4, foreslåede ophævelse af § 23, stk. 3 og 4, i lov om jernbane.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 69, nr. 3, foreslåede ophævelse af § 2, stk. 3, i lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri.

Til nr. 13

Ændringsforslaget indebærer en udskydelse af virkningstidspunktet for loven som følge af, at datoen for samlingen af inddrivelsen under Skatteministeriet er udskudt fra den 1. oktober 2005 til den 1. november 2005. Der henvises til ændringsforslag nr. 2 til L 112.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) Charlotte Antonsen (V) Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) René Skau Björnsson (S) Pia Gjellerup (S) Frode Sørensen (S) fmd. Rasmus Prehn (S) Ole Stavad (S) Poul Erik Christensen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11