Legislator Case Law & Legislation
200424L00494 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love \n(Ændringer som følge af kommunalreformen)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 30 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 30

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan som fastlagt på udvalgsmøde 31/3-05

4

Om bemyndigelsesbestemmelser i kommunalreformen

5

1. udkast til betænkning

6

Ændringsforslag, fra justitsministeren

7

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 30

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om fondsloven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå.

Betænkning over lovforslag 2004 30 Valid

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Ændringer som følge af kommunalreformen)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Der er af justitsministeren stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 18. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 150 (2004-05, 1. samling). Den 23. februar 2005 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti støtter lovforslaget. Ved 1. behandling af lovforslaget påpegede S, RV og SF, at lovforslaget stod i vejen for, at de nye regioner kunne danne en regionsforening efter samme regler, som i dag er gældende for Amtsrådsforeningens eksistens. Med ministerens ændringsforslag er dette problem løst, hvorfor S, RV og SF kan tilslutte sig lovforslaget.

Socialdemokratiet henviser i øvrigt til betænkningsbidraget til L 65 (Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab), hvor der er redegjort for Socialdemokratiets generelle holdninger til den samlede kommunalreform.

Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for ændringsforslaget.

Lovforslaget er en del af en kommunalreform, som Enhedslisten er uenig i. I øvrigt vil vi henvise til betænkningsbidraget til L 65.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 10

1) Nr. 4 affattes således

»4. I § 2, stk. 2, udgår », samt foreninger af kommuner eller amtskommuner«.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at foreninger af kommuner eller amtskommuner ikke er omfattet af fondslovens regler om foreninger. Bestemmelsen må anses for overflødig, idet sådanne foreninger antages ikke at være omfattet af opregningen i fondslovens § 2, stk. 1, hvorefter lovens regler om foreninger finder anvendelse på »arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til«. Endvidere gælder reglerne for foreninger, hvis midler hovedsagelig består af bidrag fra de nævnte foreninger, »såfremt foreningen har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til«.

KL (Kommunernes Landsforening) vil således fortsat ikke være omfattet af lovens regler om foreninger, og det samme vil gælde en eventuel kommende forening af regioner, idet en sådan forening i givet fald ligesom KL (og Amtsrådsforeningen i dag) ikke vil være omfattet af opregningen i fondslovens § 2, stk. 1 (som ikke foreslås ændret).

Birthe Rønn Hornbech (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Nonbo (V) Søren Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Elisabeth Arnold (RV) Simon Emil Ammitzbøll (RV) Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →