Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven \n (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 79

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og notat samt andet materiale vedrørende lovforslag nr. L 97 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling.

2

Høringsnotat, fra integrationsministeren

3

Henvendelse af 12/11-04 fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 79

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvor stor en besparelse der påregnes ved at lægge vægt på, at en kvoteflygtning skal være integrerbar, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om garanti for, at der ikke sker besparelser på andre konti til støtte til flygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om konsekvenser for bevillingerne til Dansk Flygtningehjælp, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, i hvor stort omfang Dansk Flygtningehjælp udtræder af opgaver/samarbejder, som de i dag deltager i, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om begrundelsen for at nedlægge kvoteudvalget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om betydningen af centralisering i lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om sikring af, at de svageste kvoteflygtninge ikke frasorteres, men at Danmark fortsat modtager samme antal som fastlagt i dag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om fremlæggelse af en årlig statusredegørelse for Folketinget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, med hvilke begrundelser det er de mest integrerbare kvoteflygtninge, der skal udvælges via besøg, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om fordeling af den første gruppe som »skrivebordssag«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om specialbehandling af gruppen »Twenty or more«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at hjælpe kvoteflygtninge, som ønsker at vende tilbage, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, der indsætter en evalueringsbestemmelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om en kvoteflygtning, der pga. enten sygdom, traume eller lignende har en så reduceret arbejdsevne, at den pågældende ifølge dansk lovgivning vil være berettiget til førtidspension, ikke bliver frasorteret, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvordan en genbosat kvoteflygtning vil være stillet økonomisk ved en tilbagevenden, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, i hvilket omfang ministeren finder det sandsynligt, at kvoteflygtninge vil kunne genbosættes i deres oprindelsesland, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunernes deltagelse i kvoterejserne ikke negativt forstærker ønsket om kun at modtage integrationsegnede set ud fra et »selvforsørgerprincip«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvordan det sikres, at merudgiften til danskuddannelse finansieres af andre konti og ikke via besparelser på kvoteområdet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre åbenhed omkring fordelingsnøglen i tallet 500, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvorfor unge uden familie eller andet netværk ikke besidder det fornødne integrationspotentiale, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at andelen af personer, der tages på kvoten under kategorierne »Twenty or More« og »Hastesagerne«, ikke falder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvor mange lande på verdensplan der modtager UNHCR-kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om regeringen vil arbejde for, at flygtninge genbosættes tæt på deres bopæl, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om redegørelse for, hvilke kriterier der er anvendt ved udvælgelsen af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvilken funktion Dansk Flygtningehjælp får, når Dansk Flygtningehjælp er repræsenteret i det udvalg, der rejser til flygtningelejrene, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om en konkret beskrivelse af anvendelsen af det nye kriterium ved udtagningen af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-04 fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om deling af lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, at kvoteflygtninge, der betragtes som »hastesager«, vil blive begrænset pga. kravet om et integrationspotentiale, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om at friholde andre særgrupper for kravet om et integrationspotentiale, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvorfor flygtninge skal underskrive en erklæring om vilkårene for genbosætning, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvilke begrænsninger for familiesammenføring ministeren vil fremhæve i den erklæring, som flygtninge skal underskrive, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvordan ministeren vil beskrive niveauet for den hjælp, den danske stat tilbyder flygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm., om ministeren vil sikre, at det er uddannede psykiatere, der diagnosticerer psykiske lidelser, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om ministeren mener, at læger uden en overbygning i psykiatri kan stille en psykiatrisk diagnose, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om forskellen mellem et menneske med en psykisk lidelse og et menneske, der har levet en tilværelse på flugt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvor mange timers undersøgelse der skal til, før der kan stilles en sikker psykiatrisk diagnose, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, hvordan ministeren vil screene lejrene for mennesker, der havde en psykisk sygdom før deres flugt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om oversendelse af faktiske tal for kvoteflygtningenes beskæftigelsesgrad, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvilke lande ministeren vil anbefale som særligt egnede til at hjælpe de frasorterede flygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvilke konkrete tiltag i nærområderne ministeren vil iværksætte for at hjælpe og beskytte de syge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om uddybning af, hvornår man henholdsvis er »ældre« og »helt ung« uden familie, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om, hvilke oplysninger om flygtninge der må videregives på orienteringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om, hvilke oplysninger der ikke må videregives på orienteringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om fastsættelse af regler for, hvem der må komme til orienteringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om årsagen til, at arbejdsgruppen bag redegørelsen, som ligger til grund for lovforslaget, udelukkende består af ministeriets egne embedsfolk, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om ministeriets enighed i arbejdsgruppens anbefalinger, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvor længe Dansk Flygtningehjælp har deltaget i udvælgelsesarbejdet af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om, hvad der skal forstås ved, at Dansk Flygtningehjælps deltagelse i udvælgelsesarbejdet kan finde sted inden for en nærmere fastsat økonomisk ramme, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om, at der indføres et økonomisk incitament til at gennemføre dansk- og introduktionskurser, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om udarbejdelse af udkast til integrationserklæring, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om bankgarantiens størrelse uanset indtægtsgrundlag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 3

Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser lovforslaget har for bevillingerne til Dansk Flygtningehjælp.

Svar

Der er på finansloven for 2005 afsat følgende bevilling til Dansk Flygtningehjælp

Bevilling på finanslovkonto 18.34.05, mio. kr.

Sekretariatsbevilling

4,1

Informations-, oplysnings- og frivilligarbejde

15,2

Deltagelse i kvotearbejde, tilrettelæggelse af rejser m.v.

2,0

Dokumentation og rådgivning

2,5

I alt

23,8

Kilde: Forslag til Finanslov for finansåret 2005

De 15,2 mio. kr. til informations-, oplysnings- og frivilligarbejde er bevilget som led i udmøntning af satsreguleringspuljen.

Som konsekvens af lovforslaget vil Dansk Flygtningehjælps bevilling på 2 mio. kr. til deltagelse i kvotearbejde m.v. på finanslovkonto 18.34.05 bortfalde. Da lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2005, vil Dansk Flygtningehjælp i 2005 dog modtage en bevilling på 1.000.000 kr. fra denne konto for deltagelse i kvotearbejde, rejseplanlægning og modtagelse frem til den 1. juli 2005.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil der for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2005 blive indgået en rammeoverenskomst mellem Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen vedrørende Dansk Flygtningehjælps opgaver i forbindelse med booking og afhentning af familiesammenførte flygtninge samt deltagelse i kvoterejser. Det forventes, at Dansk Flygtningehjælp som led i denne aftale vil modtage 400.000 kr. til deltagelse i visse kvoterejser. De nærmere vilkår samt økonomiske konsekvenser til rejseplanlægning og modtagelse af familiesammenførte er endnu ikke aftalt.

Spørgsmål 7

Hvordan vil ministeren sikre, at de svageste – og ikke oplagte integrationsegnede – kvoteflygtninge ikke frasorteres, men at Danmark fortsat modtager samme antal som fastlagt i dag?

Svar

Jeg kan oplyse, at Danmark årligt modtager ca. 20 kvoteflygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme efter den særlige ”Twenty or More”-kategori og ca. 50 kvoteflygtninge som hastesager. Både personer med fysiske og psykiske sygdomme kan være omfattet af kategorien ”Twenty or More”. Med det fremsatte lovforslag vil der fortsat tilbydes genbosætning til ca. 20 kvoteflygtninge under kategorien ”Twenty or More”. Jeg er indstillet på at øge antallet af kvoteflygtninge, der tilbydes genbosætning under kategorien hastesager fra ca. 50 til ca. 75. Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 30.

Med hensyn til personer, som skal tilbydes genbosætning uden at være omfattet af de nævnte kategorier, vil der blive lagt vægt på de pågældendes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af at være her. Der vil være tale om en samlet vurdering af de pågældendes sproglige forudsætninger, uddannelse og erhvervserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation.

Det forhold, at de nævnte kriterier skal indgå i en samlet vurdering, indebærer, at også såkaldte svage flygtninge vil kunne tilbydes genbosætning. Der vil i den forbindelse være særligt fokus på, at personer med fysiske handicap, der ikke er særlig behandlingskrævende, ofte vil kunne få glæde af genbosætning i Danmark som følge af Danmarks muligheder for at afhjælpe sådanne handicap.

Det vil f.eks. kunne være personer med funktionsnedsættelse som følge af nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn eller manglende eller nedsat hørelse. Sådanne personer vil i Danmark bl.a. kunne modtage diverse hjælpemidler, tilbud om uddannelse, kurser og beskæftigelse, herunder fleksjob og skånejob, der kan medvirke til at styrke de pågældendes personlige og sociale færdigheder og aktive livsudfoldelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 udelukker således på ingen måde, at personer med handicap tilbydes genbosætning i Danmark.

Spørgsmål 8

Når kvoterne fremover skal ses over en 3-årig periode, vil ministeren så være parat til at fremlægge en årlig statusredegørelse for Folketinget, således at Folketinget kan følge med i, hvordan genbosætningen forløber, og hvor stor en restkvote der ser ud til at blive?

Svar

Jeg vil fremover ved udgangen af hvert kalenderår over for Folketinget redegøre for det forløbne års genbosætning af kvoteflygtninge i Danmark.

Spørgsmål 14

Kan ministeren garantere, at en kvoteflygtning, der enten pga. sygdom, traume eller lignende, har en så reduceret arbejdsevne, at den pågældende ifølge dansk lovgivning åbenbart vil være berettiget til førtidspension, ikke bliver frasorteret med henvisning til et nyt kriterium om, at den pågældende skal være ”integrationsegnet”? Hvis en sådan person modtages, vil vedkommende så være henvist til mange år på starthjælp?

Svar

Den omstændighed, at en person enten på grund af sygdom, traume eller lignende har en så reduceret arbejdsevne, at den pågældende ifølge dansk lovgivning åbenbart vil være berettiget til førtidspension, vil ikke i sig selv udelukke fra tilbud om genbosætning.

I det omfang, den pågældende ikke må antages at have mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af at være her, er det dog en forudsætning, at den pågældende tilbydes genbosætning under enten kategorien ”Twenty or More” eller kategorien ”Hastesager”.

Den månedlige introduktionsydelse, der ydes til flygtninge og indvandrere med lovligt ophold her i landet i op til tre år, svarer til den starthjælp, der kan ydes efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Retten til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik er betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år. Dette gælder for alle kontanthjælpsansøgere – også kvoteflygtninge og danske statsborgere.

Reglerne om starthjælp har imidlertid ikke indflydelse på reglerne om tilkendelse og udbetaling af førtidspension. Starthjælpsreglerne gælder således ikke i forhold til kvoteflygtninge, hvis det ved ankomsten til Danmark erklæres, at de pågældende har en så reduceret arbejdsevne, at de ifølge dansk lovgivning åbenbart vil være berettiget til fuld førtidspension. Den fulde førtidspension udgør 170.076 kr. om året for en enlig (2005-niveau).

Spørgsmål 20

Regeringen har i andre udlændingeforhold pointeret, at jo yngre, man er ved indrejsen i Danmark, jo større er chancerne for at opnå en vellykket integration. Hvorfor er unge uden familie eller andet netværk så nævnt under punktet om personer, der ikke besidder det fornødne integrationspotentiale? Gælder det også for unge, som eventuelt har mistet hele deres familie eller netværk pga. krig eller lignende?

Svar

Jeg mener, at jo yngre man er ved indrejsen i Danmark, jo større er chancerne for at opnå en vellykket integration. Noget andet er, at unge, der har familie eller andet netværk et andet sted i verden, som udgangspunkt må forventes at ville få mere glæde af at være sammen med deres familie eller andet netværk end at være i Danmark. Dette forhold kan tale imod tilbud om genbosætning. Omvendt vil det forhold, at unge har familie i Danmark eller har mistet hele deres familie eller netværk i udlandet tale for, at de tilbydes genbosætning i Danmark. Særligt med hensyn til unge, der måtte have mistet deres familie eller netværk på grund af krig eller lignende, vil disse netop kunne tilbydes genbosætning efter det nye udvidede udvælgelseskriterium, der åbner op for genbosætning til uledsagede mindreårige.

Spørgsmål 21

Hvordan vil ministeren sikre, at andelen af personer, der tages på kvoten under kategorierne ”Twenty or More” og ”Hastesagerne” ikke falder?

Svar

Danmark har gennem mange år afsat 20 pladser på den årlige kvote til personer omfattet af ”Twenty or More”-kategorien. Der har ligeledes været afsat et antal pladser til ”hastesagerne” – dette tal varierede tidligere fra år til år, men har i de senere år ligget fast på 50 pladser årligt. Antallet af personer, der efterfølgende modtages under de enkelte kategorier afhænger af, i hvilket omfang UNHCR inden for det enkelte år har anmodet om genbosætning af disse persongrupper. Det kan dog oplyses, at Danmark i en årrække har taget ca. 20 personer under ”Twenty or More”-kategorien og gennemsnitlig 50 personer under kategorien ”hastesager” om året.

Der vil ikke blive ændret på antallet af pladser under kategorien ”Twenty or More”. Jeg vil samtidig være indstillet på, at Danmark fremover modtager ca. 75 personer under kategorien ”hastesager”. Udlændingestyrelsen vil som hidtil sikre sig, at der, i det omfang UNHCR anmoder om det, udvælges det nævnte antal flygtninge under kategorierne ”Twenty or More” og ”hastesager”.

Spørgsmål 25

Hvilken funktion får Dansk Flygtningehjælp, når Dansk Flygtningehjælp er repræsenteret i det udvalg, der rejser til flygtningelejrene for at hente kvoteflygtninge.

Svar

Dansk Flygtningehjælp vil fremover blive tilbudt at deltage i kvoterejserne. Ministeriet har afsat en økonomisk ramme til Dansk Flygtningehjælp for 2005 til deltagelse i kvoterejser.

I dag består Dansk Flygtningehjælps opgaver på rejserne i, at de deltager i de samtaler, som Udlændingestyrelsen afholder med UNHCR-flygtningene. Til brug for styrelsens afgørelse i de enkelte sager tilkendegiver Dansk Flygtningehjælp, om den enkelte flygtning – efter Flygtningehjælpens opfattelse – bør tilbydes genbosætning. I den forbindelse bidrager Flygtningehjælpen til vurderingen af, om de pågældende flygtningene må antages at kunne få glæde af opholdet i Danmark. Flygtningehjælpen har ingen bestemmende rolle på rejserne.

I det omfang Dansk Flygtningehjælp deltager i fremtidige kvoterejser, vil deres rolle under rejserne i store træk have samme karakter som i dag, dvs. at Dansk Flygtningehjælp fortsat vil kunne bidrage med deres ekspertise i forhold til integrationsspørgsmål, og de vil fortsat blive hørt vedrørende spørgsmålet, om flygtningene må forventes at have mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af at være her.

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 3. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven

(Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.)

[af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, og Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 4. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr. L 97 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt de høringssvar og det høringsnotat, som integrationsministeren sendte til udvalget i forbindelse med behandlingen af L 97.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT). Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC) har mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 53 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af integrationsministeren stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag, herunder det af integrationsministeren stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil gerne kvittere for ministerens samarbejdsvilje under behandlingen af lovforslaget, herunder at forslaget deles i to, idet der er tale om to vidt forskellige emner.

For så vidt angår det under A nævnte lovforslag, støtter Socialdemokratiet alle bestræbelser på at opnå en hurtig og god integration til gavn for nytilkomne og for samfundet i øvrigt. Tilegnelse af sproget og viden om det danske samfund er vigtige forudsætninger for en god integration, hvorfor alle udlændinge, der bosætter sig i Danmark over længere tid, skal have ret og pligt til at deltage i denne undervisning.

Socialdemokratiet forventer, at lovforslaget vil få stor betydning for især de mange kvinder, der i dag ellers kan se frem til at leve et isoleret familieliv med kun få muligheder for en personlig integration.

Handicaporganisationerne har i høringssvar udtrykt bekymring for, om personer med handicap kan få en god adgang til danskundervisning, så også de kan deltage i samfundslivet på samme vilkår som ellers ligestillede. Socialdemokratiet formoder, at regeringen i udviklingen af metoder i danskuddannelsen vil sikre relevante tilbud til personer med handicap.

For så vidt angår det under B nævnte lovforslag, finder Socialdemokratiet det naturligt, at Danmark på forskellige måder bidrager til at forbedre forholdene for verdens flygtninge, herunder at Danmark årligt fortsat modtager 500 såkaldte kvoteflygtninge blandt de anerkendte UNHCR-flygtninge.

Socialdemokratiet har betænkeligheder ved, at der opstilles supplerende særlige kriterier for, at UNHCR-flygtninge kan tilbydes genbosætning i Danmark, men vi er enige i, at målet om integra-tion naturligvis også skal gælde denne gruppe flygtninge. Dog har vi som betingelse, at nye kriterier ikke udmøntes på en måde, så det i endnu højere grad bliver de fattige lande, som får overladt ansvaret for de flygtninge, hvis personlige forhold gør det svært for dem at kunne blive integreret fuldt ud i et hvilket som helst nyt land.

Som et rigt land har vi en forpligtigelse til at bære vores del af et globalt ansvar over for de mange flygtninge, der er henvist til at leve i flygtningelejre uden mulighed for lokalt at kunne få en bare rimelig livskvalitet. Vi er opmærksomme på, at genbosætning ikke er det primære instrument til at yde beskyttelse til verdens flygtninge, og at langt de fleste flygtninge uanset skelen til egne ressourcer må forblive i nærområdet. Derfor er det vigtigt, at Danmark både støtter arbejdet i nærområderne og tager sin andel af de flygtninge, som UNHCR udvælger til at skulle forlade en lejr.

Derfor er det tilfredsstillende, at ministeren i svar under udvalgsbehandlingen har oplyst, at lovforslaget ikke udelukker, at f.eks. personer med handicap, unge uden netværk eller ældre tilbydes genbosætning i Danmark.

Ministeren har desuden oplyst, at personer omfattet af kategorierne »hastesager« og »Twenty or More« ikke vil blive vurderet ud fra de supplerende genbosætningskriterier, og ministeren har givet tilsagn om, at gruppen af hastesager vil blive øget til 75 personer, således at ca. 1/5 af de 500 flygtninge fritages for de supplerende kriterier.

Socialdemokratiet har noteret sig, at Dansk Flygtningehjælp fortsat kan deltage i kvoterejserne, hvilket vi finder uundværligt både af hensyn til den rådgivning, de kan give, og fordi vi finder det vigtigt, at der med de ændringer, der bliver på udvælgelseskriterierne, fortsat er nogen udefra, der med et kritisk øje kan følge med i, hvordan lovændringerne kommer til at fungere i praksis. Vi forventer, at Dansk Flygtningehjælp fortsat sikres økonomi til at deltage i rejserne.

Socialdemokratiet forventer, at kommunernes nye muligheder for at deltage i kvoterejserne vil øge kommunernes vilje til at bistå med en bedre integration af de modtagne flygtninge.

Endelig finder vi det meget tilfredsstillende, at ministeren nu har givet tilsagn om en årlig redegørelse til Folketinget, således at der hvert år bliver en politisk drøftelse af ordningerne omkring kvoteflygtningene og deres videre forhold i Danmark.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslaget ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

For så vidt angår det under A nævnte lovforslag, mener Det Radikale Venstre, det er en fejl, at der aldrig er blevet stillet krav til integrationen af familiesammenførte, som ikke er flygtninge. Baggrunden for, at Folketingets partier, i alt fald Det Radikale Venstre, har undladt at kræve, at familiesammenførte gik til dansk, har været, at staten principielt ikke bør blande sig i, hvordan en familie organiserer sig. Allerede i folketingsåret 2002-03 stillede Det Radikale Venstre forslag om at ændre denne praksis. Vi fremlagde et beslutningsforslag, hvor vi opfordrede regeringen til at sikre, at alle familiesammenførte som udgangspunkt skal gå til dansk som forudsætning for at få deres midlertidige opholdstilladelse forlænget. Baggrunden for forslaget var, at vi kunne se, at det gik ud over en stor gruppe børns integrationsmuligheder, at deres mor eller far, eventuelt begge, ikke kunne tale dansk og ikke kendte det danske samfund. Hertil kommer, at familiesammenførte udenlandske kvinder ofte er meget afhængige af, at det omgivende samfund stiller krav om deres integration. Deres mænd og deres familie har nemlig til tider intet ønske om, at de får et socialt netværk, som rækker ud over den nærmeste familie, og at de kommer til at kende deres rettigheder. Problematikken er meget åbenlys, når det drejer sig om voldsramte udenlandske kvinder.

Desværre blev Det Radikale Venstres forslag nedstemt af regeringen, hvorfor der stadig i 2005 ikke stilles krav om integration til familiesammenførte. Det beklager Det Radikale Venstre, men selvfølgelig skal regeringen roses for, at der nu er fremsat et lovforslag, som forhåbentlig vil sikre, at flere familiesammenførte kommer til danskundervisning. Problemet med den model, som regeringen har valgt, er, at der ikke er nogen reelle sanktionsmuligheder at bringe i anvendelse, hvis de familiesammenførte bliver væk fra undervisningen. For nogle familier er det måske ligegyldigt, om bankgarantien nedskrives. Derfor frygter vi, at loven ikke vil have den nødvendige effekt i forhold til familier, som ikke har noget ønske om integration. Vi tillader os derfor at opfordre regeringen til at overvåge, hvordan lovgivningen vil virke og hvor mange flere, som kommer til dansk som følge af denne ændring.

Det Radikale Venstre har stillet et ændringsforslag, således at bankgarantien gradueres efter indkomst. Baggrunden for forslaget er Institut for Menneskerettigheders kritik af, at bankgarantien har en social slagside. Rige mennesker har nemmere ved at få familiesammenføring end mindre velstillede. På den baggrund ønsker Det Radikale Venstre bankgarantien indkomstgradueret.

Folketingets Lovsekretariat har vurderet, at det ville forbedre lovkvaliteten, hvis ændringsforslaget blev fremsat som et selvstændigt lovforslag. Hertil skal Det Radikale Venstre bemærke, at hvis dette ændringsforslag ikke kan stilles som netop et ændringsforslag, vil det generelt blive yderst vanskeligt at stille ændringsforslag. Efter vores opfattelse vil en vigtig dimension i lovgivningsarbejdet således gå tabt. Det vil blive umuligt at forbedre og ændre et fremsat lovforslag – f.eks. fordi man bliver klogere undervejs. Det Radikale Venstre vil tage denne problemstilling op i det rette forum.

Det Radikale Venstre skal endvidere gøre opmærksom på, at ideen om, at familiesammenførte skal underskrive en erklæring om diverse forhold, ikke er vokset i den radikale have. Det er en tom gestus, som kun har symbolværdi.

Med disse bemærkninger kan Det Radikale Venstre støtte loven, hvis ændringsforslaget vedtages. Sker det ikke, vil Det Radikale Venstre undlade at stemme, idet vi – som beskrevet – er varme tilhængere af obligatorisk danskundervisning, men vi kan ikke lægge stemmer til en lovgivning, som ikke med sikkerhed overholder menneskerettighederne.

Det under B nævnte lovforslag kan Det Radikale Venstre ikke støtte. Vi mener ikke, at det er kvoteflygtningenes integrationspotentiale, men deres beskyttelsesbehov, som skal spille den afgørende rolle ved udvælgelsen af flygtninge, som skal til Danmark.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

For så vidt angår det under A nævnte lovforslag, har Socialistisk Folkeparti i mange år presset på for at sikre danskundervisning også til familiesammenførte. Den manglende vilje til at sikre kvalificeret danskundervisning er en medvirkende årsag til, at den danske integrationsindsats ikke er tilfredsstillende. Derfor er det et klart fremskridt, at der nu bliver satset på danskundervisning også til familiesammenførte.

Idéen om, at familiesammenførte skal underskrive en erklæring om en række forskellige forhold, er efter Socialistisk Folkepartis opfattelse imidlertid en noget særpræget måde at give familiesammenførte information om spilleregler i det danske samfund på. Idéen er ikke vokset frem hos Socialistisk Folkeparti. Andre metoder ville være bedre og mere værdige.

Socialistisk Folkeparti ønsker en indtægtsgraduering af bankgarantien.

Socialistisk Folkeparti vil stemme imod det under B nævnte lovforslag.

Den grundlæggende fejl i regeringens lovforslag er, at udvælgelsen af kvoteflygtninge nu får et andet fokus end tidligere. Netop kvoteflygtninge bør fortsat udvælges efter deres behov for beskyttelse, mens lovforslaget ændrer dette i retning af større fokus på kvoteflygtningens integrationspotentiale.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod det under A nævnte lovforslag, men vil ved 2. behandling stemme for ændringsforslag nr. 2. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten støtter ændringsforslag nr. 1 om en opdeling af det fremsatte lovforslag, da der reelt er tale om to uafhængige forslag. I den forbindelse er det værd at fremhæve, at det i det hele taget er en uskik, som går igen i en del af regeringens lovforslag, at flere meget forskellige elementer bunkes sammen i ét lovforslag.

Enhedslisten støtter ændringsforslag nr. 2, da det kun kan være ret og rimeligt, at der tages sociale hensyn i forhold til den økonomiske sikkerhedsstillelse ved familiesammenføringer, som det også fremgår af begrundelsen for ændringsforslaget.

Vedrørende det under A nævnte lovforslag går Enhedslisten ind for forbedringer, som kan gøre det lettere for familiesammenførte at lære dansk. Det handler jo om menneskers muligheder for at fungere i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Men vi er mere end almindeligt skeptiske over for, om de foreslåede tiltag, der præciserer kontrol og pligter for de familiesammenførte, vil have positive effekter. Derfor undlader vi at stemme til dette forslag.

Vedrørende det under B nævnte lovforslag er der tale om et grundlæggende utiltalende forslag. Forslagets essens er, at kvoteflygtninge i fremtiden skal sorteres, så de svageste og mest udsatte sorteres fra. Er man syg, ældre, helt ung eller psykisk handicappet, så kan man efter regeringens opfattelse få lov til at rådne op i flygtningelejrene. Forslaget rejser på den måde nogle afgørende spørgsmål: Når et af verdens rigeste lande ikke vil tage imod analfabeter, hvem skal så gøre det? Når et af de lande i verden, der er bedst til at behandle torturtraumer osv., ikke vil tage imod dem, hvem er det så, der skal behandle dem? Svarene blæser i vinden og viser, hvor usympatisk lovfor-slaget er.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af integrationsministeren, tiltrådt af udvalget

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven. (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge m.v.)« omfattende § 1, § 2, § 3, indledningen og nr. 2, 3 og 10-16, § 4 og § 5.

B. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge)« omfattende § 3, indledningen og nr. 1, 4-9 og 17, § 4, stk. 1, og § 5.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Af et mindretal (RV, SF og EL), tiltrådt af et mindretal (S)

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 3

2) Nr. 3 affattes således

»3. § 9, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for

25.000 kr., såfremt personen har en årlig bruttoindkomst på op til 150.000 kr.,

40.000 kr., såfremt personen har en årlig bruttoindkomst på mellem 150.000 kr. og 250.000 kr., og

50.000 kr., såfremt personen har en årlig bruttoindkomst på 250.000 kr. eller derover, til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 20.

Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved uddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal stilles. De i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulering.««

[Forslag om diffentieret sikkerhedsstillelse ]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles, således at forslagene om styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge m.v. samles i et selvstændigt lovforslag, og at forslagene om ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge samles i et andet lovforslag.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., at ægtefællesammenføring skal betinges af, at referencen stiller økonomisk sikkerhed på ca. 50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 152, folketingsåret 2001-02, 2. samling, at kravet om sikkerhed stilles, uafhængigt af om referencen er blevet undtaget fra at godtgøre sin forsørgelsesevne, det vil sige at også f.eks. lavtlønnede skal stille den økonomiske sikkerhed. I bemærkningerne tilføjes det endvidere, at der kun vil kunne undtages fra kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor ægtefællesammenføring skal tillades som følge af Danmarks internationale forpligtelser. Som eksempel herpå henvises til flygtninge, der har giftet sig inden flugten. I 2004 blev der meddelt afslag på ægtefællesammenføring til 37 personer, med henvisning til at kravet om sikkerhedsstillelse ikke var opfyldt.

Forslagsstillerne finder det urimeligt, at rige og fattige borgere skal stille den samme sikkerhedsstillelse for at få ægtefællesammenføring. Med den nuværende lovgivning er det alt andet lige vanskeligere for fattige borgere at få familiesammenføring end for velhavende.

Institut for Menneskerettigheder argumenterer således for, at det er muligt for et par, som søger familiesammenføring, at leve op til samtlige krav i forbindelse med ægtefællesammenføring, og alligevel blive nægtet familiesammenføring, med henvisning til at den herboende reference ikke kan stille den økonomiske sikkerhed (Institut for Menneskerettigheder, Ægtefællesammenføring i Danmark, udredning nr. 1, side 68).

Derfor stilles ændringsforslag om at differentiere kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i forhold til den herboende references indtægtsstørrelse. Dette strider ikke mod det overordnede formål med lovforslag nr. L 79, nemlig » at styrke ægtefællesammenførte kvinders integration i det danske samfund« og gennem øget dansktilegnelse at sikre, at de pågældende kvinder opnår » øget viden om de forhold, der gælder i Danmark, for så vidt angår ligestilling mellem kønnene«. For både velstående og mindre velstående borgere vil det være en økonomisk gulerod at få halveret sikkerhedsstillelsen som følge af bestået danskprøve. Måske især for de økonomisk dårligst stillede borgere.

Forslagsstillerne har fået teknisk bistand til at udforme ændringsforslaget. I det oprindelige forslag til ændringsforslaget, som vi modtog fra integrationsministeren, var kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse gradueret i både opad- og nedadgående retning, således at der ville blive krævet et mindre beløb af lavtlønnede og et endnu højere beløb af højtlønnede (årlig bruttoindkomst over 250.000 kr.). Forslagsstillerne har i stedet valgt udelukkende at graduere kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse »nedad«, idet der dermed ikke er borgere, som stilles dårligere som følge af ændringsforslaget.

Anne‑Mette Winther Christiansen (V) fmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Irene Simonsen (V) Eyvind Vesselbo (V) Jørgen Winther (V) Jesper Langballe (DF) Søren Krarup (DF) Henriette Kjær (KF) Allan Niebuhr (KF) Anne‑Marie Meldgaard (S) nfmd. Christine Antorini (S) Morten Bødskov (S) Karen J. Klint (S) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Morten Østergaard (RV) Kamal Qureshi (SF) Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11