200424L00470

Betænkning over Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 68 Valid

Bilag 1 Betænkning over Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling Open official source

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 68

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Henvendelse af 2/3-05 fra Jens Christian Gjesing, Haderslev

Henvendelse af 9/3-05 fra Arne Erlund, Otterup

Henvendelse af 9/3-05 fra Værløse Kommune

Henvendelse af 14/3-05 fra Aktivgruppen i Ledøje-Smørum

Svar på spørgsmål nr. S 1941, S 1942, S 1944 og S 1947 vedrørende ekstraudgifter for kommunerne i forbindelse med kommunalreformen, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tidsplan for besvarelse af skriftlige spørgsmål

Henvendelse af 17/3-05 fra Brita Widmann, Brædstrup

Henvendelse af 21/3-05 fra Holeby, Højreby, Maribo og Rødby Kommuner

Henvendelse af 28/3-05 fra borgergruppe i Værløse Kommune

Henvendelse af 29/3-05 fra borgergruppe i Christiansfeld Kommune

Henvendelse af 30/3-05 fra repræsentanter for det tyske mindretal

Svar på spørgsmål nr. S 122 vedrørende folkeafstemninger om kommunesammenlægninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Henvendelse af 20/3-05 fra Elisabeth Jensen, Aalestrup

Henvendelse af 4/4-05 fra borgergruppe i Slagslunde og Ganløse

Henvendelse af 4/4-05 fra Brande, Ikast og Nørre Snede Kommuner

Henvendelse af 6/4-05 fra repræsentanter fra Højreby, Holeby, Rødby og Nakskov Kommuner

Henvendelse af 6/4-05 fra Georg Skøtt, Hejls

Materiale modtaget af borgergruppe fra Christiansfeld Kommune ved foretræde den 31/3-05

Spm. om kommentar til materiale modtaget fra borgergruppe i Værløse Kommune ved foretræde den 6/4-05, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Henvendelse af 2/4-05 fra Tonny Linnemann Nielsen, Gedsted

Henvendelse af 31/3-05 fra Peter Widmann, Brædstrup

Henvendelse af 3/4-05 fra Kjeld Gregersen, Christiansfeld

Henvendelse af 4/4-05 fra borgmester Uffe Henneberg, Nørre-Snede Kommune

Henvendelse af 1/4-05 fra Steen Prytz Jensen, Værløse

Henvendelse af 6/4-05 fra Torben Poulsen, Ullerslev

Henvendelse af 10/4-05 fra Palle Nielsen, Hobro

Notat af 5/4-05 fra Styregruppen for IT fra Them, Silkeborg, Kjellerup og Gjern Kommuner

Henvendelse af 9/4-05 fra Claus Jensen, Værløse

Henvendelse af 12/4-05 fra Mogens Lønstrup, Havndal

Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget pr. 18/4-05

Henvendelse af 19/4-05 fra Rikke Larsen, Årre m.fl.

Henvendelse af 25/4-05 fra borgergruppe i Laurbjerg

Henvendelse af 25/4-05 fra borgmester Hanne Nielsen, Langå Kommune

Henvendelse af 24/4-05 fra Kristian Byrialsen Nielsen, Gedsted

Henvendelse af 25/4-05 fra Bente Smed, Langå

Oversigt over spørgsmål, der er stillet pr. 27/4-05

Henvendelse af 25/4-05 fra Mogens Lønstrup, Havndal

Henvendelse af 21/4-05 fra Jørn Andersen, Langå

Henvendelse af 25/4-05 fra Bertha Frandsen, Langå

Materiale modtaget af borgergruppe fra Laurbjerg ved foretræde den 28/4-05

Svar på spørgsmål nr. S 536 og S 540 om oprettelse af øudvalg, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Henvendelse af 29/4-05 fra Bent Skriver, Hejls

Henvendelse af 24/4-05 fra borgergruppe i Bevtoft Sogn

Henvendelse af 3/5-05 fra Langå Kommune

Henvendelse af 3/5-05 fra Værløse Gruppen

Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2005 med kommunernes finansiering, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Henvendelse af 5/5-05 fra borgergruppe i Vesterbølle

Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget pr. 11/5-05

Henvendelse af 11/5-05 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening

Henvendelse af 10/5-05 fra Gruppen for 4-H

Svar på spørgsmål nr. S 942, S 943, S 944, S 945, S 946, S 947 og S 948 om kommunesammenlægninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spørgsmål S 1017, S 1019, S 1020 og S 1022 om kommunesammenlægninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Henvendelse af 12/5-05 fra Værløse Gruppen

Kopi af henvendelse med bilag fra Folketingets Ombudsmand til Skatteministeriet vedrørende udviklingen af et nyt fælles restancesystem

Henvendelse af 13/5-05 fra Værløse Gruppen

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget pr. 23/5-05

Orientering om ændring af den forventede udmøntning af bemyndigelsesbestemmelserne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kopi REU alm. del – svar på spørgsmål 125 om kommentar til henvendelse fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole vedrørende retten til aktindsigt, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt Fælles Forbund m.fl.

Henvendelse af 16/5-05 fra borgergruppe fra Slagslunde og Ganløse

Aftale af 19/5-05 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Henvendelse af 26/5-05 fra Albertslund Kommune

Orientering om ændring af den forventede udmøntning af bemyndigelsesbestemmelserne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Brev af 18/3-05 til kulturministeren vedrørende kommunalreformen fra S, SF og RV

Brev af 21/4-05 til økonomi- og erhvervsministeren vedrørende kommunalreformen fra S og RV

Brev af 12/5-05 til transport- og energiministeren vedrørende kommunalreformen fra S og RV

Brev af 12/5-05 til socialministeren vedrørende kommunalreformen fra S og RV

Brev af 12/5-05 til miljøministeren vedrørende kommunalreformen fra S, RV og SF

Brev af 4/5-05 til undervisningsministeren vedrørende kommunalreformen fra S og RV

Brev af 12/5-05 til indenrigs- og sundhedsministeren vedrørende kommunalreformen fra S og RV

Brev af 12/5-05 til statsministeren vedrørende kommunalreformen fra S og RV

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 7 om kommentar til henvendelse af 18/3-05 vedrørende kommunalreformen fra S, SF og RV, til kulturministeren

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 8 om kommentar til henvendelse af 21/4-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til økonomi- og erhvervsministeren

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 9 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til transport- og energiministeren

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 10 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til socialministeren

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 11 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S, RV og SF, til miljøministeren

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 12 om kommentar til henvendelse af 4/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til undervisningsministeren

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 13 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til indenrigs- og sundhedsministeren

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 14 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til indenrigs- og sundhedsministeren

Kopi KOU alm. del – spørgsmål 15 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 vedrørende kommunalreformen fra S og RV, til statsministeren

Henvendelse af 39/5-05 fra borgergruppe i Bevtoft Sogn

Notat af 26/5-05 om problemstillingen vedrørende myndighedsinhabilitet i forbindelse med kommunalreformen, fra miljøministeren

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 8 om kommentar til henvendelse af 21/4-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Kopi KOU alm. del – foreløbigt svar på spørgsmål 9 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra transport- og energiministeren

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 14 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 15 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra statsministeren

Pressemeddelelse af 1/6-05 »Slagslunde og Ganløse vil med i Furesø kommune«

Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2. udkast til betænkning

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 7 om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra S, SF og RV vedrørende kommunalreformen, fra kulturministeren

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 11 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra S, RV og SF vedrørende kommunalreformen, fra miljøministeren

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 10 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra socialministeren

Kopi KOU alm. del – foreløbigt svar på spørgsmål 12 om kommentar til henvendelse af 17/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra undervisningsministeren

Kopi KOU alm. del – svar på spørgsmål 13 om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra S og RV vedrørende kommunalreformen, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 68

Spm. nr.

Titel

Spm. om beregningen af engangsudgifterne på knap 1,2 mia. kr., til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/3-05 fra Jens Christian Gjesing, Haderslev, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/3-05 fra Arne Erlund, Otterup, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/3-05 fra Værløse Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om oversendelse af korrespondancen mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Værløse Kommune om kommuneinddelingen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er bekendt med, at Værløse Kommune allerede har indgået foreløbige aftaler om forpligtende samarbejder med bl.a. Lyngby Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om den konkrete begrundelse for, at Værløse Kommune ikke betragtes som bæredygtig, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til artiklen »Bornholm tjener på kommunefusion« fra Børsen den 15/3-05, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser for det offentlige, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om sammenlægningsudvalgene har kompetence til at afskedige ansatte, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om oversigt over primærkommunernes indbyggertal p.t. og efter det nye kommunale landkort, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra Aktivgruppen i Ledøje-Smørum, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om begrundelsen for forskellen på antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i sammenlagte og geografisk uændrede kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Brita Widmann, Brædstrup, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra Holeby, Højreby, Maribo og Rødby Kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 28/3-05 fra borgergruppe i Værløse Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra borgergruppe i Christiansfeld Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra borgergruppe i Slagslunde og Ganløse, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra Brande, Ikast og Nørre Snede Kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til materiale modtaget fra borgergruppe i Værløse Kommune ved foretræde den 6/4-05, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/4-05 fra Tonny Linnemann Nielsen, Gedsted, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 31/3-05 fra Peter Widmann, Brædstrup, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/4-05 fra Kjeld Gregersen, Christiansfeld, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra borgmester Uffe Henneberg, Nørre Snede Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/4-05 fra Steen Prytz Jensen, Værløse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra Torben Poulsen, Ullerslev, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 10/4-05 fra Palle Nielsen, Hobro, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til notat af 5/4-05 fra Styregruppen for IT fra Them, Silkeborg, Kjellerup og Gjern Kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til artiklen »Løkke: Reform kan spare milliarder« fra Politiken den 8/4-05, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om redegørelse for forslagets ligestillingsmæssige konsekvenser i de kommende kommunalbestyrelser set i forhold til de nuværende kommunalbestyrelser, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til artiklen »It-sammenlægning bliver dyrere end ventet« fra Computerworld den 8. april 2005, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/4-05 fra Claus Jensen, Værløse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor ministeren ikke har givet borgerne i Ganløse og Slagslunde Kommuner muligheden for at blive en del af andre kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om Værløse og Farum-problematikken kan løses ved, at de to kommuner indgår et forpligtende samarbejde, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren er kommet frem til, at transaktionsomkostningerne i forbindelse med kommunalreformen kun er på 350 kr. pr. borger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren fortsat er af den opfattelse, at kommunesammenlægningerne kan gennemføres uden merudgifter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-05 fra Rikke Larsen, Årre, m.fl., til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra borgergruppe i Laurbjerg, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra borgmester Hanne Nielsen, Langå Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-05 fra Kristian Byrialsen Nielsen, Gedsted, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra Bente Smed, Langå, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til artikel fra Nyhedsbrev fra Kirk Larsen & Asscanius den 26/4-05 »Amter og kommuner undervurderer juraen i kommunalreform«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra Mogens Lønstrup, Havndal, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-05 fra Jørn Andersen, Langå, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-05 fra Bertha Frandsen, Langå, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til materiale modtaget fra borgergruppe i Laurbjerg ved foretræde den 28/4-05, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 29/4-05 fra Bent Skriver, Hejls, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-05 fra borgergruppe i Bevtoft Sogn, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra Langå Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra Værløse Gruppen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-05 fra borgergruppe i Vesterbølle, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-05 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-05 fra Gruppen for 4-H, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er ministerens seriøse opfattelse, at kommunalreformen ikke medfører ekstraordinære it-investeringer i de nye kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om beregning af de gennemsnitlige kommuneskatter, grundskyldspromiller og dækningsbidrag for 2007, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra Værløse Gruppen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at forvaltningslovens bestemmelser i kapitel 4, 5 og 6 fortsat er gældende i forhold til lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt Fælles Forbund m.fl., til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil foranledige, at der udarbejdes en ligestillingspolitisk vejledning til sammenlægningsudvalgene, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 26/5-05 fra Albertslund Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2004 68 Valid

Den fulde tekst Betænkning over Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling Open official source

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 2. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 4. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 15. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Udvalgets arbejde med den kommunale inddeling før lovforslagets fremsættelse

Før lovforslagets fremsættelse har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til spørgsmålet om den kommunale inddeling og processen ude i kommunerne i den forbindelse

Borgergruppe fra Hvam.

Borgergruppe fra Tørring-Uldum.

Borgergruppe på Samsø.

Borgergruppen Syd-Sydvestfyn.

Demokratigruppen i Nørager Kommune.

Thorkil Ejstrud, Brædstrup.

Grejs Borgergruppe.

Initiativgruppen bag »Krav om folkeafstemning vedrørende kommunens fremtid«.

Initiativgruppen i Give Kommune.

Initiativgruppen i Hvilsom.

Initiativgrupperne i Fjelstrup og Bjerning Sogne.

Niels Lindhart Johansen, Stenløse m.fl.

Torben Gorm Larsen, Ulstrup m.fl.

Palle Nielsen, Hvilsom.

Repræsentanter fra de politiske partier i Tørring-Uldum Kommune.

Åst, Uhe og Lindballe Borgerforeninger.

Teknisk gennemgang af lovforslaget

Mandag den 28. februar 2005 afholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriet en teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen i Kommunaludvalgets regi, herunder dette lovforslag.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del – bilag 66. Indenrigs- og sundhedsministeren har som svar på udvalgets alm. del – spørgsmål 20 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, løbende oversendt kopi af de indkomne høringssvar, og den 24. februar 2005 sendte indenrigs- og sundhedsministeren et notat om høringssvarene til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Aktivgruppen i Ledøje-Smørum.

Albertslund Kommune.

Jørn Andersen, Langå.

Borgergruppe fra Bevtoft sogn.

Borgergruppe fra Christiansfeld Kommune.

Borgergruppe fra Laurbjerg.

Borgergruppe fra Slagslunde og Ganløse.

Borgergruppe fra Vesterbølle.

Borgergruppe fra Værløse Kommune.

Brande, Ikast og Nørre Snede Kommuner.

Dansk Vand- og Spildevandsforening.

Arne Erlund, Otterup.

Fagligt Fælles Forbund m.fl.

Bertha Frandsen, Langå.

Jens Christian Gjesing, Haderslev.

Kjeld Gregersen, Christiansfeld.

Gruppen for 4-H.

Holeby, Højreby, Maribo og Rødby Kommuner.

Højreby, Holeby, Rødby og Nakskov Kommuner.

Claus Jensen, Værløse.

Elisabeth Jensen, Aalestrup.

Steen Prytz Jensen, Værløse.

Langå Kommune.

Rikke Larsen, Årre.

Mogens Lønstrup, Havndal.

Kristian Byrialsen Nielsen, Gedsted.

Palle Nielsen, Hobro.

Tonny Linnemann Nielsen, Gedsted.

Nørre Snede Kommune.

Torben Poulsen, Ullerslev.

Repræsentanter for det tyske mindretal.

Bent Skriver, Hejls.

Georg Skøtt, Hejls.

Bente Smed, Langå.

Værløse Gruppen.

Værløse Kommune.

Brita Widmann, Brædstrup.

Peter Widmann, Brædstrup.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Aktivgruppen i Ledøje-Smørum.

Borgergruppe fra Bevtoft sogn.

Borgergruppe fra Christiansfeld Kommune.

Borgergruppe fra Havndal.

Borgergruppe fra Laurbjerg.

Borgergruppe fra Slagslunde og Ganløse.

Borgergruppe fra Værløse Kommune.

Arne Erlund, Otterup.

Fagligt Fælles Forbund m.fl.

Holeby, Højreby, Maribo og Rødby Kommuner.

Langå Kommune.

Repræsentanter fra det tyske mindretal.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 60 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Politisk aftale

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Den 3. marts 2005 indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007. Aftalen er omdelt i udvalget på alm. del – bilag 27.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med især følgende lovforslag

Forslag til lov om regioner m.v. (L 65).

Forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen

(L 67).

Forslag til lov om forpligtende kommunale samarbejder (L 69).

Forslag til lov om regional statsforvaltning (L 70).

Forslag til lov om regionernes finansiering (L 71).

Andre møder

Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Folketingets Retsudvalgs høring om retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigs- og sundhedsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at kommunalreformen som helhed skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret offentlig sektor. En offentlig sektor, der fungerer på borgernes præmisser og skaber bedst mulig service for pengene.

Med kommunalreformen fordeles opgaverne bedre, og de lokale og regionale enheder indrettes efter de opgaver, de skal løse.

Reformens omdrejningspunkt er et stærkt, decentralt kommunestyre. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære velfærdsopgaver, og de nye større kommuner får musklerne til at kunne løfte det større ansvar og robustheden til også i de kommende år at kunne tage ansvaret for yderligere opgaver.

V, DF og KF konstaterer med tilfredshed, at kommunalreformen udmønter de visioner for det danske kommunestyre, som tog form med Strukturkommissionens betænkning og regeringens udspil Det nye Danmark.

Med præsentationen af Strukturkommissionens betænkning den 9. januar 2004 stod det klart, at der var behov for en reform af den offentlige sektors struktur. Kommissionen konkluderede bl.a., at en stor del af de nuværende forvaltningsenheder er for små i forhold til de opgaver, de er pålagt. Samtidig fandt kommissionen, at det på grund af delte opgaver på en række områder er svært at sikre en sammenhængende og koordineret indsats.

Dermed stod Danmark foran den største reform i en generation.

Strukturkommissionens betænkning blev sendt ud i en bred høring, der dannede afsæt for omfattende offentlig debat. Regeringen fremlagde fra begyndelsen 10 pejlemærker for en strukturreform

1. Mere kvalitet for pengene med uændrede skatter.

2. Større borgerindflydelse – mere demokrati og større brugerdeltagelse.

3. Mindre bureaukrati og færre skranker.

4. Et opgør med gråzoner, så mennesker ikke bliver kastebolde mellem forskellige systemer.

5. Bedre udviklingsmuligheder for alle egne af Danmark – herunder bedre infrastruktur og bedre kollektiv trafik.

6. Et sygehusvæsen, som leverer endnu kortere ventelister og behandling i international topklasse.

7. Frit valg for borgerne til f.eks. ældrepleje, sygehuse og folkeskole.

8. Bedre forhold for fysisk handicappede, sindslidende og socialt udsatte mennesker.

9. En enklere, forbedret og mere målrettet indsats for at få folk i arbejde.

10. En folkeskole og ungdomsuddannelser af høj faglig standard.

Debatten viste et overvældende og imponerende engagement i befolkningen. Dermed blev grunden lagt til den stærke, folkelige forankring af kommunalreformen, som V, DF og KF finder helt afgørende for reformens og det lokale selvstyres fremtid.

Regeringen lyttede intenst til debatten, og på den baggrund fremlagde regeringen sidst i april 2004 sit udspil til en kommunalreform. Udspillet – Det nye Danmark – lagde op til en massiv opgaveflytning til kommunerne. De borgernære opgaver skulle samles på det forvaltningsniveau, som var tættest på borgerne. Det krævede så til gengæld, at kommunerne blev større. Regeringen foreslog at oprette fem sundhedsregioner som rammen om et sundhedsvæsen i verdensklasse.

På grundlag af udspillet indbød regeringen Folketingets partier til forhandling. DF udtrykte fra starten sin tilslutning til Det nye Danmark som grundlag for kommunalreformen. DF tog i hele processen et grundlæggende ansvar for reformen. For at opnå et bredt forlig som fundament for reformen gav regeringen en række indrømmelser, herunder at regionerne også skulle varetage opgaver på en række andre områder end sundhedsområdet.

Oppositionen til venstre valgte imidlertid i to omgange at forlade forhandlingerne. Senest – og meget overraskende – på et tidspunkt, hvor de fleste områder var forhandlet på plads og et samlet forlig nærmede sig. V, DF og KF finder det beklageligt, at der dermed ikke foreligger et samlet forlig om kommunalreformen.

Af hensyn til reformens brede forankring var regeringen og DF enige om, at man på den hovedpart af reformens delområder, hvor der var opnået enighed med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, tog udgangspunkt i disse forhandlingsresultater.

Efter de øvrige partiers udvandring fra forhandlingerne indledte Regeringen og DF et tæt samarbejde om at udvikle reformen frem mod de endelige lovforslag. Perspektivet var en fælles vision om et stærkt kommunestyre.

V, DF og KF lægger afgørende vægt på, at reformen dermed reelt har opnået en bred fundering ikke kun i det folkelige, men også i det politiske landskab. V, DF og KF noterer sig i forlængelse heraf, at de pågældende partier under Folketingets behandling af lovforslagene vedrørende kommunalreformen har tilkendegivet at ville stemme for ca. halvdelen af forslagene.

Regeringen og DF har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar – ikke blev ændret. Det samlede kommunale Danmark har ansvarsfuldt taget opgaven på sig og frivilligt sikret et konsolideret kommunestyre med færre og stærkere enheder. Forudsætningerne for denne proces har fra flertallets side hele tiden været klare: Kommunerne skulle styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen til venstre konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommunerne.

Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske kommunestyre. Kommunerne tilføres flere opgaver på bl.a. sundhedsområdet, beskæftigelsesområdet, det sociale område, undervisningsområdet, erhvervsområdet, trafikområdet, miljøområdet og kulturområdet. Derfor aftalte regeringen og DF også at lade de lokale demokratier skabe de nye og større kommuner ad frivillighedens vej gennem aftaler om sammenlægninger.

V, DF og KF noterer sig på den baggrund med tilfredshed, at de politiske skel i Folketinget ikke satte sig negative spor i det lokale engagement på vejen mod Det nye Danmark – tværtimod. Overalt tog de lokale demokratier den opgave på sig at forme et landkort, som kunne rumme de nye opgaver, som kommunerne fremover skal løse.

Resultatet er intet mindre end imponerende. V, DF og KF har stor respekt for de lokale demokratier, som i langt de fleste tilfælde har løst opgaven og skabt et stærkt, bæredygtigt og folkeligt funderet kommunalt Danmark for fremtiden. Kun 4 kommuner ud af 271 løste ikke umiddelbart opgaven.

Dertil kom dog en række kommuner, hvor den præcise grænsedragning blev underkastet en kvalitetssikring med hjælp fra den uvildige opmand, tidligere indenrigsminister, borgmester i Århus og formand for KL, Thorkild Simonsen. En række lokale folkeafstemninger bidrog til at fuldende det demokratisk forankrede danmarkskort med 98 kommuner.

V, DF og KF noterer sig, at et bredt flertal i Folketinget tilsluttede sig den sidste del af processen frem mod det nye danmarkskort.

Dermed er den decentrale offentlige sektor, som er et særkende for Danmark, sikret et solidt grundlag også for de næste generationer.

Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver deres rolle og identitet.

Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for så vel borgere som virksomheder. Kommunerne får det samlede myndighedsansvar på det sociale område, ansvaret for sammenhængende opgaver vedrørende genoptræning og forebyggelse på sundhedsområdet, en klar rolle på beskæftigelsesområdet, hvor der oprettes et jobcenter i hver kommune, et større og mere sammenhængende ansvar på undervisningsområdet, erhvervsområdet, trafikområdet, miljøområdet og kulturområdet. Det bliver ikke mindst til gavn for de ældre og svageste grupper i vores samfund, fordi kommunen får et samlet perspektiv på den enkeltes og familiens situation, når der er behov for hjælp fra det offentlige. Med inddelingsreformen får fremtidens 98 kommuner den nødvendige størrelse og robusthed til at løfte de nye opgaver.

5 nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet, bliver dynamo for den regionale udvikling og får ansvaret for at løse større driftsopgaver for kommunerne. Med 5 regioner bliver der grundlag for at samle flere behandlinger, udnytte fordelene ved specialisering bedre og sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. For at undgå eventuelle kompetenceglidninger og gråzoner afgrænses regionernes opgaver positivt i lovgivningen. V, DF og KF mener, at regionerne skal have lige økonomiske muligheder for at løse deres opgaver. Derfor skal regionerne ikke udskrive skatter, men finansieres af bidrag fra stat og kommuner.

Staten fastlægger de overordnede rammer for kommuner og regioner og løser opgaver, der mest hensigtsmæssigt varetages centralt. V, DF og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale hensyn og værdier på miljøområdet og en korrekt og ensartet skatteligning. Staten sikrer også, at specialiseret viden er tilgængelig for kommunerne på bl.a. det sociale område.

V, DF og KF ønsker en klar ansvarsfordeling og et opgør med de gråzoner, som i dag står som modsætningen til princippet om borgeren som omdrejningspunkt for opgaveløsningen. Det sikres gennem en klar og entydig fordeling af opgaverne. Den klare ansvarsfordeling understøttes af finansieringsmodeller, der modvirker kassetænkning. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet, hvor kommunal medfinansiering af borgernes behandling betyder, at kommune og region har en fælles interesse i at holde borgerne raske.

Det er reformens perspektiv at sætte borgerne først i den offentlige opgaveløsning. Og det er V’s, DF’s og KF’s forventning, at det perspektiv også vil præge indretningen af de nye kommuner og regioner. Samlingen af de nære opgaver i kommunerne vil skabe et mere handlekraftigt lokalt demokrati og et tydeligere ansvar hos politikerne i forhold til deres vælgere. Kommunestyret i Danmark bliver styrket. Det giver også et solidt fundament for at fortsætte decentraliseringen ved løbende at give indflydelse til borgerne i f.eks. kommunale institutioner og lokalområder.

Samlet finder V, DF og KF, at Det nye Danmark rummer alle de kvaliteter, som det kræver at videreføre den danske model langt ind i det 21. århundrede. Med en solid demokratisk forankring, bæredygtige enheder og den rigtige fordeling af opgaverne er vejen banet for en moderne offentlig sektor på borgernes præmisser.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Begge partier har i hele forløbet deltaget konstruktivt i debatten om nye og mere robuste kommuner med det formål at forbedre rammerne om løsningen af en lang række offentlige opgaver og for at sikre borgerne den bedst mulige betjening.

Det nye kommunale landkort med 98 kommuner er, i alt væsentligt, tegnet lokalt af borgerne selv. Mange steder er det sket i en engageret debat mellem borgerne og de folkevalgte. Den politiske debat og de beslutningsredskaber, der lokalt er anvendt for at skabe de nye kommuner, er meget forskellige. Mange steder har borgerne været direkte inddraget i beslutningsprocessen gennem folkeafstemninger. Andre steder har der været bred enighed – både mellem de folkevalgte og i befolkningen – om den eller de nabokommuner, som man har ønsket at gå sammen med i en ny kommune. Desværre har der også været eksempler på mindre heldige forløb og mindre lydhørhed over for større dele af den lokale befolkning. Dog er de positive processer og en god dialog mellem borgerne og de folkevalgte det hovedindtryk, der står tilbage, når man foretager en samlet vurdering af hele det forløb, der har ført frem til det nye kommunale landkort.

Ikke mindst på den baggrund har S og RV ønsket at være med i en samlet aftale om de nye kommuner. Dette ønske er udtryk for respekt for det store arbejde og den brede enighed, der de fleste steder er skabt lokalt om de nye kommuner. Dermed sikrer S og RV også et bredt flertal bag den del af reformen, som meget gerne skal være holdbar mange år ud i fremtiden.

Selv om det meste var klaret lokalt, udestod der en række større og mindre uafklarede spørgsmål, som måtte håndteres fra centralt hold for at færdiggøre kortet med de nye kommuner. S og RV har i den proces, der de seneste par måneder er tilrettelagt centralt, forsøgt i størst mulig omfang at lytte til lokale ønsker.

Derfor er der afholdt en række folkeafstemninger for at afklare kommunegrænserne i flere af de nye kommuner. Hovedparten af disse afstemninger er afholdt med baggrund i lokale underskriftsindsamlinger, der har dokumenterede brede borgerønsker.

Herudover udpegede partierne bag forliget tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen, som fik til opgave at foretage udredninger en række steder i landet, hvor der var tvivl om den fremtidige kommuneinddeling. Thorkild Simonsen har udført et meget omfattende og prisværdigt udredningsarbejde med talrige møder med byråd, borgergrupper, erhvervslivet, enkeltpersoner osv. Derfor har partierne bag forliget også i alt væsentligt kunne følge de indstillinger, som Thorkild Simonsen er fremkommet med som et afgørende bidrag til at færdiggøre kommunekortet.

Endelig var der 3 kommuner, som efterlod særlige problemer: Holmsland, Farum og Værløse. De opfyldte ikke de kriterier for bæredygtighed, som regeringen meldte ud i juni 2004. Det har i disse 3 tilfælde været op til indenrigsministeren at indgå aftaler som grundlag for nye bæredygtige kommuner, hvilket også er sket.

Selv om det generelle billede af den samlede proces er særdeles positiv, vil der desværre også være enkelte steder, hvor de løsninger, som man er nået frem til, skaber debat og utilfredshed. Det havde S og RV i sagens natur gerne undgået, men når der skal skabes et helt nyt kommunalt danmarkskort, hvor 271 kommuner bliver til 98, vil det næppe være muligt helt at undgå problemer og ønsker om andre løsninger.

S og RV glæder sig over det engagement og den debat, der har været om de nye kommuner de fleste steder. S og RV glæder sig over, at der de allerfleste steder er lokalt ejerskab til de løsninger, der er fundet. Til gengæld skal S og RV beklage, at den nye kommunale inddeling har været det eneste område, hvor det er lykkedes at skabe den brede engagerede debat om den største reform i mands minde. Undersøgelser viser, at et stort flertal i befolkningen kun har kendskab til denne ene del af strukturreformen, som derudover indeholder meget omfattende ændringer af hele den offentlige sektor, som betjener borgerne.

Der henvises i den forbindelse til S’ og RV’s generelle betænkningsbidrag til den samlede strukturreform, som er optrykt i betænkningen til lovforslag nr. L 65 (nedlæggelsesloven). Endvidere henvises til betænkningsbidraget til lovforslag nr. L 67 (procedureloven), som bl.a. omhandler vilkårene for medarbejderne i forbindelse med strukturreformen.

Socialistisk Folkeparti vil stemme nej til lovforslaget ved tredjebehandlingen. Forslaget er et af omdrejningspunkterne i regeringens og Dansk Folkepartis kommunalreform. Der henvises derfor til SF’s betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65, hvor de gennemgående kritikpunkter og vurderinger af reformen er gennemgået.

SF er, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 65, positivt indstillet over for ændringer af den kommunale inddeling, da enkelte kommuner har været for små og for lidt bæredygtige. Derfor er det alene af hensyn til det faglige niveau i opgaveløsningen fornuftigt med kommunesammenlægninger. Det skal dog understreges, at SF i modsætning til regeringen ikke mener, at man kan »løse« udkantkommuners økonomiske problemer ved hjælp af sammenlægninger. Her kræves et bedre og mere retfærdigt udligningssystem. Derfor var SF også kritisk over for de økonomiske begrundelser, der blev givet for, at regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre ikke ville acceptere kommunernes eget udspil til sammenlægninger på Lolland. Forslagene til sammenlægninger lå klart inden for det kommissorium, som ligger i lovforslaget om

– at der indgår by- og landområder i de nye kommuner,

– kommunernes egne ønsker og

– en kommunestørrelse på over 20.000 indbyggere.

SF anerkender dog, at man til sidst fandt en løsning ved hjælp af lokale folkeafstemninger.

Selv om lovforslaget lægger op til frivillige kommunesammenlægninger, er SF kritisk over for det endelige løsningsforslag.

For det første er det SF’s vurdering, at en række af kommunerne er blevet for store – ikke mindst i det midt- og vestjyske. Her vil det lokale demokrati risikere at lide overlast. Der bliver færre kommunalpolitikere, og det vil alt andet lige blive sådan, at yderområderne får sværere ved at opnå politisk repræsentation i byrådet, og at sammenhængskraften risikerer at forsvinde bl.a. på grund af store afstande og dårlig infrastruktur.

For det andet er det SF’s vurdering, at man har været vidne til en række politiske studehandler, da regeringen, S, DF og RV aftalte den endelige kommuneinddeling.

På trods af lovforslagets bemærkninger om kommunestørrelser og regeringens nidkærhed har man accepteret kommuner på under 20.000 indbyggere i eksempelvis Vallensbæk og Dragør Kommuner.

Venstres problemer i deres tidligere mønsterprotektorat Farum har man nu blandet sammen med kommunalreformen. I stedet for at løse Farum Kommunes økonomiske problemer som følge af Peter Brixtoftes angivelige forbrydelser særskilt har man forsøgt først at tørre dem af på Værløseborgerne og forære den nye kommune Flyvestation Værløse uden at have klarhed over værdien af området. Derudover giver man Farum Kommune et særtilskud og indfører en differentieret skat i den ny kommune. Hvordan tror man det politiske miljø bliver i Farum om et år eller to, når det for alvor går op for borgerne, at der er forskellig kommuneskat i samme kommune?

Endelig er det dybt problematisk, at man bruger tilskudspuljen til landets mest udsatte kommuner til Farum Kommune. Pengene burde være fundet andetsteds på statsbudgettet. SF mener, at det mest fornuftige ville have været at afvente sammenlægningen af Værløse og Farum Kommuner til efter næste valg, hvor de eventuelle ulovligheders omfang ville være kendt via retssagen og kommissionsdomstolen. I stedet har regeringen, S, DF og RV valgt at kalke Venstres problemer i Farum over.

Med sammenlægningerne vil der som nævnt blive færre valgte politikere. Det mener SF er en svækkelse af demokratiet, da det dels øger spærregrænsen, dels gør det sværere for specielle kommunale synspunkter, som man eksempelvis har set repræsenteret via lokallister, at opnå repræsentation. I den forbindelse anerkender vi, at man har forsøgt at løse det tyske mindretals repræsentationsproblemer ved at pålægge de nye kommuner med repræsentation herfra at have 31 medlemmer i den kommende valgperiode. SF har som følge af sin kritik fremsat ændringsforslag om, at der mindst skal være 27 politikere i de nye kommuner.

Enhedslisten vil stemme nej til lovforslaget ved tredjebehandlingen. Forslaget er en del af kommunalreformen, og der henvises derfor til partiets betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65.

EL mener, at kommunesammenlægninger kun bør ske efter folkeafstemning. Partiets holdning er, at man lokalt bør foretage en afvejning af, om tabet af demokratisk indflydelse for borgerne i sammensluttede kommuner kan opvejes af mere bæredygtige faglige miljøer og mindre økonomisk belastning af enkelte store sociale sager.

Spørgsmålet er også, i hvilket omfang stordriftsfordele kan høstes, således som beskrevet i Strukturkommissionens betænkning nr. 1434 – dels er nogle kommuner blevet »for store« i forhold til anbefalingerne i betænkningen, dels er der ikke sket opdeling af de kommuner, som antages at have stordriftsulemper, dels er der stadig væk kommuner under det anbefalede mindste antal på 20.000 indbyggere.

Med sammenlægningerne vil der, som nævnt, blive færre valgte politikere. Det mener EL er en svækkelse af demokratiet, fordi det kræver flere stemmer pr. kommunalbestyrelsesmedlem.

Det er magtpåliggende for partiet, at der etableres mulighed for at oprette lokalråd, øråd, bydelsråd og lign., således som foreslået i beslutningsforslag nr. B 76. Det er vitalt, at der skabes rammer for øget lokalt engagement og indflydelse, og det bliver endnu mere nødvendigt, samtidig med at kommunerne får en størrelse og udstrækning, der gør det vanskeligt at have kontakt til politikerne og sikre sammenhængningskraften i kommunen.

Hvad angår økonomien i øvrigt, er det helt uacceptabelt, at der endnu ikke er fremsat en udligningsreform og en løsning på udkantskommuners og socialt belastede kommuners økonomiske problemer. Kommunesammenlægning er på ingen måde i sig selv en løsning på disse problemer, da der stadig vil være udkantskommuner uden en større by, og da kommunerne på Vestegnen ikke går sammen med andre rigere kommuner.

Endelig er det dybt problematisk, at man bruger tilskudspuljen til landets mest udsatte kommuner til Farum Kommune. Pengene burde være fundet andetsteds på statsbudgettet. EL mener, at det mest fornuftige ville have været at afvente sammenlægningen af Værløse og Farum Kommuner til efter næste valg, hvor de eventuelle ulovligheders omfang var kendt via retssagen og kommissionsdomstolen. I stedet har man nu – dvs. regering, S, DF og RV – valgt at kalke Venstres problemer i Farum over.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 1

1) Som stk. 3 indsættes

»Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan, såfremt særlige forhold taler herfor, fastsætte vilkår for dannelsen af nye kommuner i medfør af stk. 1, herunder vilkår, der indebærer fravigelse af gældende lovgivning.«

[Bemyndigelse til at fastsætte vilkår for kommunesammenlægninger]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

Til § 6

2) I stk. 1 ændres »25« til: »27«.

[Forhøjelse af minimumsantallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i de nye kommuner]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 44

3) Efter 1. pkt. indsættes som 2.-4. pkt.

»Dog opretholdes gyldigheden af de i lovens § 21, 3. pkt., nævnte vilkår for etablering af kommuner og amtskommuner og ændring af kommunale eller amtskommunale grænser, i det omfang vilkårene vedrører en kommunalbestyrelses forpligtelse til nedsættelse af øudvalg. Såfremt den kommune, som de pågældende vilkår er fastsat for, indgår i en kommunesammenlægning, skal kommunalbestyrelsens repræsentanter i øudvalget i 2006 udpeges blandt medlemmerne af sammenlægningsudvalget. Vilkårene gælder tilsvarende for den nye kommunalbestyrelse.«

[Opretholdelse af vilkår om etablering af øudvalg]

Ny paragraf

4) Efter § 52 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke indgår i en sammenlægning, kan i 2006 med virkning fra den 1. januar 2007 træffe bestemmelse om opsigelse eller ændring af aftaler, der som følge af en ændret opgavefordeling skal overføres til kommunen.«

[Kompetence for fortsættende kommuner til at opsige og ændre aftaler]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til, såfremt særlige forhold taler herfor, at fastsætte vilkår for dannelsen af nye kommuner i medfør af stk. 1.

Baggrunden for bestemmelsen er den aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, der blev indgået den 3. marts 2005 om den kommunale inddeling, hvorefter partierne var enige om en sammenlægning af visse kommuner, på trods af at kommunalbestyrelserne i de pågældende kommuner havde ønsket at fortsætte som selvstændige kommuner.

Det blev således besluttet, at Farum og Værløse Kommuner hver for sig ikke er bæredygtige, og at en sammenlægning af disse to kommuner vil være den principielt rigtige løsning. Der var samtidig enighed om, at indenrigs- og sundhedsministeren skulle optage nærmere drøftelse med de to kommuner om, på hvilke vilkår en sammenlægning skal finde sted.

Det blev endvidere besluttet, at Holmsland Kommunes tilkendegivelse om ønsket om fortsat selvstændighed ikke opfylder kravet om bæredygtighed, og at kommunen derfor skal lægges sammen med Egvad, Ringkøbing, Skjern og Videbæk Kommuner. Der var ligeledes enighed om, at indenrigs- og sundhedsministeren skulle optage drøftelser om, på hvilke nærmere vilkår sammenlægningen skal finde sted.

Bestemmelsen er påtænkt anvendt i forbindelse med de anførte kommunesammenlægninger. Det har således under drøftelserne mellem indenrigs- og sundhedsministeren og de berørte kommuner af de nærmere vilkår for sammenlægningerne vist sig nødvendigt med en hjemmel til at fastsætte særlige vilkår for sammenlægningerne, herunder vilkår om fravigelse af lovgivningen, som vil være bindende for de sammenlægningsudvalg, der i 2006 skal forberede kommunesammenlægningerne.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der eksempelvis kunne fastsættes vilkår om, at der i en overgangsperiode fastsættes en differentieret indkomstskatteprocent og grundskyldspromille i forskellige dele af den nye kommune. Der vil endvidere kunne fastsættes vilkår, der fraviger reglerne om det skrå skatteloft, ligesom der vil kunne fastsættes andre vilkår om økonomiske forhold for de kommuner, der indgår i en sammenlægning, og for den nye kommune, herunder vilkår om anvendelsen af økonomiske midler til visse nærmere bestemte formål og om særskilt takstfinansiering af nærmere bestemte kommunale anlæg i forskellige dele af den nye kommune.

Efter drøftelser mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Værløse og Farum Kommuner af de nærmere vilkår for sammenlægningen af de to kommuner vil det med hjemmel i bestemmelsen bl.a. blive fastsat, at der i de kommende to valgperioder fra 2007 til og med 2013 sker en differentiering af skattebetalingen i den nye kommune på den måde, at de nuværende forskelle i skatteprocenter inden for de eksisterende kommunegrænser fastholdes i perioden, således at udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen i den tidligere Farum Kommune er 2,3 procentpoint henholdsvis 7,0 promillepoint højere end i den tidligere Værløse Kommune.

Efter drøftelserne vil det endvidere med hjemmel i bestemmelsen bl.a. blive fastsat, at perioden med differentiering i skattebetalingen i den nye kommune kan forlænges, hvis der i perioden frem mod 1. januar 2007 sker en forværring af Farum Kommunes økonomi i forhold til i dag. Det vil endvidere blive fastsat, at reglerne om det skrå skatteloft fraviges, således at den nye kommune ikke skal betale den afgift, som er udløst af Farum Kommunes skatteforhøjelse i 2003 i perioden med differentieret skat.

Endvidere vil det bl.a. blive fastsat, at der er mulighed for genforhandling af de økonomiske vilkår for sammenlægningen ved indgangen til valgperioden den 1. januar 2010 og den 1. januar 2014, hvis forudsætningerne ændrer sig væsentligt. Herunder vil staten forlange genforhandling til de nævnte terminer, hvis kommunen opnår en økonomisk nettogevinst på over 100 mio. kr. ved frasalg af Flyvestation Værløse eller dele heraf. Det vil endvidere bl.a. blive fastsat, at såfremt salgsindtægterne vedrørende Farum Nordby viser sig væsentligt større end forudsat i åbningsbalancen (målt i faste priser), vil der ved genforhandlingen pr. 1. januar 2010 kunne ske en tilpasning af forskellen mellem beskatningsniveauerne i overensstemmelse hermed.

Efter drøftelser mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Holmsland, Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Egvad Kommuner om de nærmere vilkår for sammenlægningen af de fem kommuner vil det med hjemmel i bestemmelsen tilsvarende bl.a. blive fastsat, at der i en overgangsperiode fastsættes en differentieret indkomstskatteprocent og grundskyldspromille i de dele af den nye kommune, der udgøres af den hidtidige Holmsland Kommune henholdsvis de hidtidige Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Egvad Kommuner. Indkomstskatteprocenten og grundskyldspromillen vil for Holmsland Kommune henholdsvis Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Egvad Kommuner blive fastsat på en måde, så der ved en gradvis tilpasning år for år over en periode på 5 år fra 2007 tilnærmes et fælles niveau. Endvidere vil et beløb svarende til det beløb, som Holmsland Kommune skal deponere i henhold til det den 6. april 2005 fremsatte forslag til lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet og ændring af forskellige kommunaløkonomiske love (L 144), under visse betingelser blive reserveret til anlægsudgifter i Holmsland Kommune eller for en dels vedkommende i en erhvervsdrivende fond.

Vilkår, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, vil være bindende for sammenlægningsudvalget og kommunalbestyrelsen i den nye kommune og vil, afhængig af vilkårenes indhold, også være bindende for funktionsperioderne efter 2009.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der ved fastsættelsen af vilkårene kunne ske fravigelser i eksempelvis bestemmelserne i lov om revision af den kommunale inddeling om, at en række beslutninger skal træffes af sammenlægningsudvalget i 2006, ligesom der eksempelvis vil kunne ske ændringer i lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet og ændring af forskellige kommunaløkonomiske love, jf. det den 6. april 2005 fremsatte forslag herom (L 144) .

Bestemmelsen giver ikke indenrigs- og sundhedsministeren adgang til at træffe beslutning om fravigelse af gældende lovgivning, i det omfang sådan lovgivning er en gennemførelse af interna-tionale konventioner eller EU-regler.

Til nr. 2

Eftersom der nu i alt overvejende grad bliver tale om nye og større kommuner, mener SF dels af hensyn til mindretallene, dels af hensyn til ønsket om en fortsat bred repræsentation fra hele kommunen, at der skal være mindst 27 medlemmer i de nye kommunalbestyrelser. Spærregrænsen er med færre kommuner og færre byrådsmedlemmer sat op. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at brede repræsentationen ud. Det bliver i forvejen svært at sikre små partier, lokallister og folk fra landdistrikter og øer repræsentation i kommunalbestyrelserne.

Til nr. 3

Der er for en række kommuner fastsat vilkår i forbindelse med tidligere kommunesammenlægninger. Vilkårene er fastsat i medfør af de lovbestemmelser, der er nævnt i § 19, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 27. oktober 2003. De pågældende lovbestemmelser er ophævet, men gyldigheden af vilkårene er opretholdt, jf. § 21, 3. pkt., i den nævnte lov. Med ophævelsen af den nævnte lov bortfalder vilkårene.

Der er i nogle tilfælde i medfør af disse bestemmelser fastsat vilkår om kommunalbestyrelsers forpligtelse til nedsættelse af udvalg med deltagelse af repræsentanter for øboerne og for kommunalbestyrelsen (øudvalg), herunder vilkår om, at øboernes repræsentanter i udvalget vælges ved direkte valg på øen.

Med den foreslåede affattelse af § 44, 2.-4. pkt., opretholdes gyldigheden af de vilkår, som vedrører nedsættelse af øudvalg. Det betyder, at de i vilkårene indeholdte forpligtelser vedrørende nedsættelse af øudvalg fortsat består.

Forpligtelserne vil også bestå, hvor den kommune, for hvilken vilkårene er fastsat, indgår i en kommunesammenlægning. Forpligtelsen vil i så fald bestå for den nye kommunalbestyrelse. Endvidere skal kommunalbestyrelsens repræsentanter i øudvalget i overgangsperioden i 2006 udpeges blandt medlemmerne af sammenlægningsudvalget, jf. den foreslåede affattelse af § 44, 3. og 4. pkt.

Baggrunden for forslaget er, at de øer, for hvilke de omhandlede vilkår hidtil har medført, at der i den kommune, hvori øen er beliggende, skal etableres et øudvalg, ikke bør få frataget denne mulighed. Der vil således fortsat bestå en forpligtelse til etablering af de pågældende øudvalg på uændrede vilkår, herunder vilkår om, at øens repræsentanter i udvalget vælges ved direkte valg på øen.

Til nr. 4

Efter lovforslagets § 19, nr. 9, kan sammenlægningsudvalget i 2006 træffe bestemmelse om opsigelse eller ændring af aftaler med virkning fra den 1. januar 2007 med virkning for den nye kommune. Denne beføjelse gælder også aftaler, der er indgået af andre myndigheder, men som overføres til kommunen som følge af, at denne tilføres nye opgaver som følge af kommunalreformen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 9. Ændringsforslaget medfører, at denne beføjelse tillige tilkommer kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke indgår i en sammenlægning.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at også en kommune, der ikke indgår i en sammenlægning, kan have behov for i 2006 med virkning fra 1. januar 2007 at træffe bestemmelse om opsigelse eller ændring af aftaler, der er indgået af andre myndigheder, men som overføres til kommunen, der tilføres nye opgaver som følge af kommunalreformen, efter reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, jf. det den 24. februar 2005 fremsatte forslag herom (L 67).

Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe sådanne beslutninger om opsigelse eller ændring, idet det forudsættes, at den enkelte aftale efter sit indhold og sin karakter vil kunne opsiges eller ændres til det fastsatte tidspunkt.

Erling Bonnesen (V) Troels Christensen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Leif Mikkelsen (V) Jens Vibjerg (V) Poul Nødgaard (DF) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF) Arne Toft (S) Karen Hækkerup (S) Magnus Heunicke (S) Ole Stavad (S) Margrethe Vestager (RV) Ole Glahn (RV) Kristen Touborg (SF) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Socialdemokratiet (S)

Tjóðveldisflokkurin (TF)

Dansk Folkeparti (DF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Siumut (SIU)

Det Radikale Venstre (RV)

Fólkaflokkurin (FF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Betænkning over Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling

Statutory Text (2 Articles)

Need to analyze how this provision applies to your matter?