Betænkning over Forslag til lov om regionernes finansiering

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 71

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Materiale vedrørende sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsens undersøgelse af sygehusudgiftens fordeling

3

Tidsplan for besvarelse af skriftlige spørgsmål

4

Notat fra Fyns Amts budgetafdeling vedrørende kommunernes fremtidige medfinansiering af regionernes udgifter på sundhedsområdet

5

Oplægsholdernes plancher fra høring 6/4-05

6

Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 18/4-05

7

Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 27/4-05

8

Henvendelse af 28/4-05 fra LO Faglige Seniorer

9

Kopi SUU L 74 – spørgsmål om kommentar til henvendelse af 28/4-05 fra LO Faglige Seniorer, til indenrigs- og sundhedsministeren

10

Kopi SAU alm. del – svar på spørgsmål 96, om de kommunale skatters andel af den samlede skattebetaling vil være uændrede efter ikrafttræden af kommunalreformen, fra skatteministeren

11

Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 11/5-05

12

Kopi SUU L 74 – svar på spørgsmål 140 om kommentar til henvendelse af 28/4-05 fra LO Faglige Seniorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

13

1. udkast til betænkning

14

Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 23/5-05

15

Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2005 med kommunernes finansiering, fra indenrigs- og sundhedsministeren

16

2. udkast til betænkning

17

Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 71

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvad det betyder, at bloktilskuddet til regionerne ikke vil blive efterreguleret, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til notat fra Fyns Amts budgetafdeling vedrørende kommunernes fremtidige medfinansiering af regionernes udgifter på sundhedsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om redegørelse for de 4 mio. kr., som hver region får til at administrere det sociale område, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om redegørelse for, hvordan åbningsbalancen kommer til at se ud for de nye regioner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvordan åbningsbalancen vil blive fordelt, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvordan den forskellige likviditet og gæld vil spille ind på serviceniveauet i de fem regioner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvorvidt de samlede aktiver og passiver i Amtsrådsforeningen vil overgå til de nye regioner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om oversigt over den »brugerbetaling«, som kommunerne kommer til at betale for sine borgere til regionerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om forhøjelse af grundbidraget i regionerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvilket videnskabeligt belæg ministeren har for opgørelsen af regionernes udgiftsbehov, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvorvidt lovforslagets § 4 virker ensartet på alle dele af landet, eller om der er områder, hvor konstruktionen medfører underdækning eller overdækning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvilke udgifter de enkelte amter har afsat i 2004 og 2005 til udviklingsopgaven, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om tabel for sundhedsområdet i regionerne, når de alene tilføres 500 mio. kr. i 2006 og de efterfølgende år, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om oversendelse af tidsplan for den kommende finansierings- og udligningsreform, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om det er korrekt, at der skal ske en serviceharmonisering til et fælles serviceniveau i de nye kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om en eventuel serviceharmonisering ikke vil nedjustere serviceniveauet i nogle kommuner og opjustere i andre kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om oversendelse af opgørelse over forskelle i det nuværende serviceniveau i sammenlægningskommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvordan regeringen vil leve op til sit tilsagn om, at ingen kommune skal tåle et indtægtstab pr. år, der overstiger et beløb på over 0,2 pct. skattepoint, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om grundlag for finansierings- og byrdefordelingsreformen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om midler afsat til offentlige nettoforbedringer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om midler afsat til vækst inden for stat, amt, regioner og kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om midler afsat til henholdsvis sundhedsområdet og ældreområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om beregning af, hvor meget udgifterne til sundhed og ældreområdet er steget i de foregående 5 år, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om beregning af, hvor meget udgifterne for det samlede offentlige område er steget i de foregående 5 år, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om begrundelse for, at regionernes økonomi er opdelt i tre dele, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om beregning af fordelingen mellem regionerne ved ændring af procenten ved aldersbestemte udgiftsbehov og socioøkonomiske udgiftsbehov, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om beregning af fordelingen mellem regionerne ved ændring af procenten ved demografisk betingede udgiftsbehov og strukturelt betingede udgiftsbehov, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om kommentar til undersøgelse, der viser, at sociale faktorer spiller en stor rolle i efterspørgslen efter sygehusydelser, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om der er statistisk belæg for, at hvis middellevetiden er lav, belastes sundhedsvæsenet relativt højt, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om udgiftsbehovene på udviklingsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om ministeren vil overveje at genindføre pris- og lønreguleringen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvorfor reguleringen af bidragene i §§ 3 og 6 ikke skal ske ved den sædvanlige løn- og prisregulering, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om eksempel på fordeling af aktiver og passiver, hvori der indgår hovedområderne sundhed, veje, uddannelsesinstitutioner m.v., til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, hvornår regionernes budget- og regnskabsregler bliver fastsat, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om gennemgang af forskellene mellem de nuværende amter og amtsdelen for København og Frederiksberg, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om begrundelsen for at indføre straf på regionerne ved forhøjelse af grundbidraget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvornår regeringen fremlægger forslaget om en statslig sundhedsskat, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, hvorvidt ministeren agter at medtage handicappede børn i kriterierne for udregningen af regionernes udgiftsbehov på sundhedsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A, til socialministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om redegørelse for regeringens planer for de nuværende amters indtægter i den nye struktur, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om, hvilke muligheder regionerne vil have for at optage lån til investeringer på sundhedsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om regler for bloktilskud til regionerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om begrundelsen for, at regionerne nærmest afskæres fra at foretage økonomiske prioriteringer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvordan statens og kommunernes aktivitetsbestemte tilskud på sundhedsområdet tænkes udformet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, hvorfor ønsket om, at kommunernes aktivitetsbestemte tilskud differentieres efter diagnose, ikke kan imødekommes, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvilke incitamenter de aktivitetsbestemte tilskud vil give regionerne og kommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om beskrivelse af flytning af midler fra hovedstadsregionen til de øvrige regioner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 71

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om drøftelse af omlægning af såvel det sociale område som specialundervisningen, der sker i forbindelse med kommunalreformen, til indenrigs- og sundhedsministeren, socialministeren og undervisningsministeren

§ 01. Bopælskommunen betaler til bopælsregionen en andel af regionens udgifter pr. ydelse, der er leveret af praktiserende sundhedspersoner efter sundhedslovens §§ 61-70 og 72, til patienter fra kommunen.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om bopælskommunens betaling efter stk. 1, herunder om beregning af andelens størrelse.

Stk. 3. Staten yder et aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes udgifter til de af indenrigs- og sundhedsministeren nærmere fastsatte ydelser. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for og fordeling, udbetaling m.v. af det statslige tilskud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte, at regionsrådet skal sikre, at budgetrammen for de enheder, der har bidraget til øget aktivitet, øges med de nævnte tilskud eller andele heraf.

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.

Spørgsmål nr. 8

Der ønskes en oversigt (regneeksempel) over den »brugerbetaling«, som kommunerne kommer til at betale for sine borgere til regionerne, jf. kapitel 73 og 74 i L 74, opgjort kommune for kommune med de nuværende 271 kommuner på det senest opdaterede historiske grundlag. De konkrete beløb, som skulle være betalt af kommunerne bedes opgivet såvel i beløb som omregnet til kommunale skatteprocenter i de enkelte kommuner for at skabe et overblik over forskellene i den kommunale belastning. Såfremt det eksisterende datamateriale ikke gør det muligt at foretage de ønskede beregninger, ønskes de konkrete beregninger og udredninger, der er foretaget og ligger til grund for den valgte model?

Svar

Kommunerne får med kommunalreformen et nyt ansvar på sundhedsområdet. Dels skal den enkelte kommune medfinansiere regionernes udgifter til behandling af kommunens borgere i sundhedsvæsenet, dels overtager kommunerne ansvaret for en række opgaver på sundhedsområdet.

Målsætningen med kommunalreformens finansieringsregler for kommunerne af sundhedsområdet er helt overordnet at give kommunerne et synligt og forpligtende ansvar både for de sundhedsopgaver, de allerede i dag varetager, og for de nye sundhedsopgaver, de får som følge af kommunalreformen. Det er samtidig målsætningen at give kommunerne et fornuftigt og velafbalanceret incitament til at arbejde mere målrettet med tilbud, der kan øge kvaliteten og sammenhængen i patienternes behandling.

Kommunernes medfinansiering består af et grundbidrag og et aktivitetsafhængigt bidrag.

Det kommunale grundbidrag forudsættes i udgangspunktet at udgøre 1.000 kr. pr. indbygger i 2003-niveau svarende til 1.050 kr. pr. indbygger i 2005-niveau. Beregnet ud fra folketal i 2003 svarer det til i alt 5,7 mia. kr. i 2005-niveau.

For så vidt angår den kommunale aktivitetsafhængige medfinansiering på sundhedsområdet er der lagt op til en relativt enkel model, hvor de økonomiske incitamenter virker for alle typer sygehusbehandlinger samt konsultationer hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.v.. Opgørelsen af de kommunale betalinger vil blive baseret på de registreringssystemer m.v., der allerede findes i dag. Det aktivitetsbestemte bidrag udgør i alt 7,6 mia. kr. (2005-niveau).

Udgiften til aktivitetsafhængig medfinansiering på de enkelte områder fordeles indbyrdes mellem kommuner efter det faktiske forbrug, som forefindes og registreres for samtlige ydelser og behandlinger i sundhedsvæsenet.

Nedenfor følger en forklaring om, hvorledes den kommunale medfinansiering for hver kommune er beregnet.

Fordeling af somatisk sygehusforbrug på kommuner

Her opgøres det faktiske forbrug af sygehusydelser for hver enkelt kommune baseret på DRG-værdien. Dermed kan bl.a. tages eksakt højde for loftet på 4.000 kr. pr. indlæggelse for den kommunale medfinansiering. Kilden er Landspatientregisteret 2003.

Fordeling af forbrug af sygesikringsydelser på kommuner

Her anvendes de faktiske registreringer af ydelserne i bopælskommunen udført i 2003. Kilden er sygesikringsregisteret 2003.

Fordeling af psykiatrisk sygehusforbrug på kommuner

Her er udgifterne fordelt efter det faktiske forbrug af sengedage/ambulante behandlinger for personer med bopæl i de enkelte kommuner. Kilden er Landspatientregisteret 2003

Fordeling af genoptræning på kommuner

Fordelingen af kommunernes udgifter til medfinansiering af genoptræning under sygehusbehandling fordeles forholdsmæssigt efter det faktiske samlede forbrug af sygehusydelser fordelt på kommuner. Kilden er Landspatientregistret 2003.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at de her angivne byrdekonsekvenser er opgjort før effekten af udligning. Den kommunale medfinansiering vil indgå i finansieringsudvalgets arbejde med henblik på en samlet model for den kommunale udligning mv.

Kommune

Kommunal medfinansiering i alt

I pct. af beskatningsgrundlag, 2005

1000 kr.

Aktivitetsafhængigt bidrag

Grundbidrag

København

1.370.723

1,1

0,7

Frederiksberg

265.041

1,0

0,6

Ballerup

122.347

1,0

0,7

Brøndby

92.520

1,2

0,8

Dragør

31.508

0,7

0,5

Gentofte

176.676

0,6

0,4

Gladsaxe

160.618

1,0

0,6

Glostrup

55.797

1,0

0,7

Herlev

72.850

1,1

0,7

Albertslund

72.225

1,0

0,8

Hvidovre

133.278

1,1

0,7

Høje-Tåstrup

115.834

1,0

0,7

Ledøje-Smørum

23.833

0,7

0,6

Lyngby-Tårbæk

133.918

0,7

0,5

Rødovre

96.453

1,1

0,7

Søllerød

81.432

0,5

0,4

Ishøj

53.497

1,1

0,8

Tårnby

106.291

1,1

0,7

Vallensbæk

31.070

0,8

0,6

Værløse

43.480

0,6

0,5

Allerød

53.205

0,6

0,6

Birkerød

51.748

0,6

0,5

Farum

43.692

0,7

0,6

Fredensborg-Humlebæk

48.659

0,7

0,5

Frederikssund

46.258

0,9

0,7

Frederiksværk

51.138

1,1

0,8

Græsted-Gilleleje

53.551

1,0

0,7

Helsinge

46.840

0,9

0,7

Helsingør

156.451

0,9

0,6

Hillerød

93.116

0,9

0,6

Hundested

24.727

1,1

0,8

Hørsholm

60.081

0,5

0,4

Jægerspris

24.228

1,1

0,8

Karlebo

47.269

0,8

0,6

Skibby

16.623

1,1

0,8

Skævinge

13.571

0,9

0,7

Slangerup

21.222

0,9

0,7

Stenløse

29.391

0,7

0,6

Ølstykke

32.667

0,7

0,7

Bramsnæs

22.740

0,9

0,7

Greve

119.486

0,8

0,6

Gundsø

36.766

0,8

0,6

Hvalsø

18.112

0,9

0,7

Køge

99.228

1,0

0,7

Lejre

20.966

0,8

0,6

Ramsø

20.660

0,8

0,7

Roskilde

141.022

0,9

0,6

Skovbo

33.748

0,9

0,7

Solrød

48.786

0,8

0,6

Vallø

25.268

0,9

0,7

Bjergsted

20.310

1,3

0,9

Dianalund

18.400

1,3

0,9

Dragsholm

33.662

1,2

0,9

Fuglebjerg

15.327

1,1

0,9

Gørlev

16.072

1,2

0,8

Hashøj

15.199

1,1

0,9

Haslev

34.208

1,0

0,8

Holbæk

85.688

1,0

0,8

Hvidebæk

13.344

1,1

0,9

Høng

19.301

1,0

0,9

Jernløse

13.883

1,0

0,8

Kalundborg

51.077

1,1

0,7

Korsør

51.800

1,2

0,9

Nykøbing-Rørvig

21.130

1,3

0,8

Ringsted

73.513

1,0

0,8

Skælskør

28.879

1,1

0,8

Slagelse

94.331

1,2

0,8

Sorø

35.538

0,9

0,8

Stenlille

13.240

1,1

0,9

Svinninge

15.140

1,0

0,9

Tornved

21.100

1,1

0,9

Trundholm

28.139

1,1

0,8

Tølløse

22.689

1,0

0,8

Fakse

30.666

1,1

0,8

Fladså

17.157

1,0

0,8

Holeby

9.994

1,2

1,0

Holmegård

17.044

1,1

0,8

Højreby

10.063

1,2

0,9

Langebæk

15.476

1,2

0,9

Maribo

27.340

1,2

0,9

Møn

29.171

1,2

0,9

Nakskov

38.604

1,3

0,9

Nykøbing-Falster

63.723

1,2

0,9

Nysted

13.078

1,2

0,9

Næstved

120.942

1,1

0,8

Nørre-Alslev

23.112

1,2

0,9

Præstø

18.629

1,2

0,8

Ravnsborg

14.126

1,3

1,0

Rudbjerg

8.475

1,1

0,9

Rødby

16.160

1,2

0,9

Rønnede

16.642

1,0

0,8

Sakskøbing

22.909

1,2

0,9

Stevns

27.007

1,0

0,8

Stubbekøbing

17.184

1,3

0,9

Suså

18.849

1,0

0,8

Sydfalster

17.316

1,0

0,8

Vordingborg

49.728

1,1

0,8

Bornholm kommune (primærkom. del)

107.076

1,2

0,9

Assens

27.856

1,3

0,9

Bogense

17.021

1,4

0,9

Broby

15.143

1,2

0,9

Egebjerg

20.345

1,1

0,9

Ejby

25.553

1,3

0,9

Fåborg

41.588

1,1

0,9

Glamsbjerg

13.814

1,0

0,9

Gudme

16.153

1,4

0,9

Hårby

11.829

1,1

0,9

Kerteminde

26.252

1,0

0,8

Langeskov

14.895

1,0

0,8

Marstal

8.267

1,4

1,0

Middelfart

51.527

1,0

0,7

Munkebo

14.327

1,2

0,9

Nyborg

48.445

1,2

0,8

Nørre-Åby

13.294

1,1

0,8

Odense

453.710

1,1

0,8

Otterup

27.420

1,2

0,9

Ringe

27.012

1,2

0,9

Rudkøbing

17.497

1,3

0,9

Ryslinge

16.632

1,2

0,9

Svendborg

109.806

1,2

0,9

Sydlangeland

9.932

1,2

1,0

Søndersø

26.610

1,1

0,9

Tommerup

18.155

1,1

0,9

Tranekær

8.777

1,3

0,9

Ullerslev

12.202

1,2

0,9

Vissenbjerg

14.691

1,1

0,9

Ærøskøbing

9.463

1,2

0,9

Ørbæk

15.425

1,1

0,9

Årslev

20.242

0,9

0,8

Årup

13.011

1,1

0,8

Augustenborg

16.857

1,2

0,9

Bov

23.301

0,9

0,7

Bredebro

8.629

1,1

0,9

Broager

15.325

1,1

0,9

Christiansfeld

22.425

1,1

0,9

Gram

11.801

1,2

0,9

Gråsten

17.737

1,1

0,8

Haderslev

77.407

1,1

0,8

Højer

7.052

1,2

1,0

Lundtoft

13.650

1,0

0,9

Løgumkloster

16.437

1,1

0,9

Nordborg

34.979

1,2

0,9

Nørre-Rangstrup

21.634

1,1

1,0

Rødding

24.852

1,1

0,9

Rødekro

26.527

1,1

0,9

Skærbæk

17.117

1,0

0,9

Sundeved

12.239

1,1

0,9

Sydals

15.484

1,0

0,8

Sønderborg

76.473

1,1

0,8

Tinglev

23.622

1,1

1,0

Tønder

32.519

1,2

0,8

Vojens

38.686

1,1

0,9

Åbenrå

55.052

1,0

0,7

Billund

19.819

0,8

0,7

Blåbjerg

15.001

1,0

0,9

Blåvandshuk

10.267

0,9

0,7

Bramming

30.546

1,0

0,9

Brørup

16.012

1,2

0,9

Esbjerg

211.349

1,2

0,8

Fanø

7.159

0,8

0,7

Grindsted

45.160

1,3

0,9

Helle

19.463

1,1

0,9

Holsted

17.225

1,3

1,0

Ribe

41.966

1,0

0,8

Varde

47.260

1,0

0,8

Vejen

39.646

1,1

0,9

Ølgod

25.912

1,0

0,9

Brædstrup

20.145

1,0

0,9

Børkop

26.831

1,0

0,8

Egtved

34.551

1,0

0,8

Fredericia

127.334

1,2

0,8

Gedved

23.811

1,1

0,8

Give

32.733

1,1

0,9

Hedensted

37.089

0,9

0,8

Horsens

145.573

1,1

0,8

Jelling

12.902

1,0

0,9

Juelsminde

36.653

1,0

0,8

Kolding

150.923

1,0

0,8

Lunderskov

12.091

1,0

0,9

Nørre-Snede

16.616

1,1

0,9

Tørring-Uldum

27.559

1,0

0,9

Vamdrup

16.394

1,0

0,9

Vejle

138.636

1,0

0,7

Aulum-Haderup

14.574

1,0

0,9

Brande

19.460

0,9

0,8

Egvad

23.812

1,2

0,9

Herning

134.647

0,9

0,8

Holmsland

12.374

0,8

0,6

Holstebro

94.785

0,9

0,8

Ikast

50.483

0,9

0,8

Lemvig

43.951

1,1

0,9

Ringkøbing

42.055

1,0

0,8

Skjern

31.060

1,1

0,9

Struer

43.731

1,0

0,8

Thyborøn-Harboøre

11.750

1,1

0,8

Thyholm

8.636

1,1

0,9

Trehøje

21.423

1,0

0,9

Ulfborg-Vemb

16.729

1,0

0,8

Videbæk

27.244

1,0

0,9

Vinderup

18.644

1,1

0,9

Åskov

15.317

0,9

0,9

Ebeltoft

36.341

1,0

0,8

Galten

25.366

1,0

0,8

Gjern

17.879

1,0

0,9

Grenå

45.683

1,1

0,8

Hadsten

26.600

1,0

0,8

Hammel

23.963

0,9

0,8

Hinnerup

25.582

0,8

0,7

Hørning

19.638

0,9

0,8

Langå

19.788

1,1

0,9

Mariager

20.277

1,2

0,9

Midt-Djurs

18.841

1,2

0,9

Nørhald

20.910

1,2

0,9

Nørre-Djurs

20.093

1,4

0,9

Odder

48.149

0,9

0,8

Purhus

19.662

1,0

0,9

Randers

156.204

1,2

0,8

Rosenholm

22.834

1,0

0,8

Rougsø

18.585

1,1

0,9

Ry

23.199

0,8

0,8

Rønde

16.085

1,0

0,8

Samsø

12.046

1,5

0,9

Silkeborg

130.236

1,0

0,7

Skanderborg

49.778

0,9

0,7

Sønderhald

19.479

1,0

0,8

Them

15.458

1,0

0,9

Århus

714.577

1,0

0,8

Bjerringbro

32.818

1,0

0,8

Fjends

18.799

1,1

1,0

Hanstholm

13.185

1,0

0,8

Hvorslev

16.115

1,1

0,9

Karup

16.032

1,1

0,9

Kjellerup

32.590

1,1

0,9

Morsø

57.491

1,3

0,9

Møldrup

18.219

1,2

0,9

Sallingsund

14.060

1,0

0,9

Skive

68.099

1,1

0,8

Spøttrup

17.530

1,1

1,0

Sundsøre

14.581

1,0

0,9

Sydthy

27.277

1,2

1,0

Thisted

69.675

1,1

0,9

Tjele

20.170

1,1

0,9

Viborg

113.545

1,1

0,8

Ålestrup

18.027

1,3

1,0

Arden

19.743

1,2

1,0

Brovst

19.423

1,1

0,9

Brønderslev

47.261

1,1

0,9

Dronninglund

34.679

1,0

0,9

Farsø

19.197

1,1

0,9

Fjerritslev

19.999

1,1

0,9

Frederikshavn

82.410

1,1

0,9

Hadsund

25.225

1,0

0,9

Hals

25.501

0,9

0,8

Hirtshals

33.317

1,0

0,9

Hjørring

83.156

1,1

0,9

Hobro

35.124

1,0

0,9

Læsø

4.475

0,8

0,9

Løgstør

24.669

1,1

0,9

Løkken-Vrå

20.788

1,1

0,9

Nibe

17.937

1,0

0,9

Nørager

12.093

1,0

1,0

Pandrup

24.934

1,0

0,8

Sejlflod

20.971

1,1

0,9

Sindal

21.379

1,1

1,0

Skagen

30.037

1,0

0,8

Skørping

21.287

0,9

0,8

Støvring

27.999

0,9

0,8

Sæby

40.340

1,0

0,9

Åbybro

24.926

0,9

0,8

Ålborg

372.041

0,9

0,8

Års

30.109

1,0

0,9

13.321.533

1,0

0,7

§ 02. Bopælskommunen betaler til bopælsregionen en andel af udgiften til behandling efter sundhedslovens afsnit VI pr. indlæggelse på sygehus for patienter fra kommunen.

Stk. 2. Bopælskommunen betaler til bopælsregionen en andel af udgiften pr. ambulant behandling for patienter, som modtager behandling efter sundhedslovens afsnit VI.

Stk. 3. Bopælskommunen betaler til bopælsregionen en andel af udgiften til genoptræning, der er ydet under indlæggelse på sygehus til patienter fra kommunen.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om bopælskommunens betaling efter stk. 1-3, herunder om beregning af andelens størrelse.

§ 03. Staten yder et aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes sygehusvæsen.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for samt fordeling og udbetaling m.v. af det statslige tilskud til sygehusformål. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte, at regionsrådene skal sikre, at budgetrammen for de enheder, der har bidraget til øget aktivitet, øges med de nævnte tilskud eller andele heraf.«

[Kommunale og statslige aktivitetsafhængige bidrag på sundhedsområdet]

Bemærkninger

Til nr. 1

I medfør af ændringsforslag til lovforslag nr. L 67 vedrørende bl.a. bemyndigelse til fastsættelse af regler om fordeling af tjenestemandspensionsforpligtelsen for pensionerede tjenestemænd m.v. og statslig refusion af udgifterne hertil skal optjente tjenestemandspensioner ikke som forudsat i L 71 indgå i regionernes udgiftsbehov. Sammen med justeringer af den forventede kommunale medfinansiering vurderes det at mindske de skævheder i regionernes udgiftsbehov, som skønnes især at være betinget af den socioøkonomiske sammensætning af befolkningen.

Til nr. 2 og 3

Idet optjente tjenestemandspensioner ikke som forudsat i L 71 skal indgå i regionernes udgiftsbehov, udtages også kriteriet vedrørende udgifter til tjenestemandspensioner. Vægtene på de øvrige kriterier må som følge heraf justeres.

Til nr. 4-7

Ændringsforslaget indebærer, at satsreguleringsprocenten ikke anvendes i forbindelse med regulering af grundbidrag og udviklingsbidrag fra kommunerne. Baggrunden er, at satsreguleringsprocenten først fastsættes i august måned. Den er således ikke kendt på tidspunktet for regeringens økonomiforhandlinger med kommunerne og regionerne.

I stedet foreslås det, at grundbidrag og udviklingsbidrag reguleres i forhold til den forventede pris- og lønudvikling, der i henhold til § 8 fastsættes for det enkelte budgetår. Der er tale om statens skøn over pris- og lønudviklingen i den regionale sektor for det kommende år. Denne regulering indebærer, at grænserne for grundbidrag og udviklingsbidrag til regionerne reguleres i takt med pris- og lønudviklingen på det regionale område.

Hermed skabes der også parallelitet til reguleringen af bloktilskuddet, som ligeledes sker i forhold til den forventede pris- og lønudvikling, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 2.

Til nr. 8

Ændringsforslaget indebærer, at det skøn over den forventede pris- og lønudvikling, der lægges til grund for administrationen af dette lovforslag, fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren. Der vil være tale om statens skøn over pris- og lønudviklingen, som staten hvert år udarbejder bl.a. til brug for de årlige kommuneforhandlinger.

Til nr. 9-13

Ændringsforslaget indebærer, at reguleringsmekanismen for grundbidrag og udviklingsbidrag ændres, således at reguleringen sker i forhold til den forventede pris- og lønudvikling for regionerne i stedet for en regulering efter en fastsat norm som foreslået i det oprindelige forslag. Ændringsforslaget betyder således, at reguleringen af den gennemsnitlige stigning og af maksimumsgrænserne for bidragene sker på et objektivt grundlag og ikke som følge af forhandlinger mellem regeringen og regionsrådene.

Til nr. 14

Denne bestemmelse indeholder en overførelse af de foreslåede bestemmelser i det fremsatte forslag til sundhedslov (lovforslag nr. L 74) om kommunale og statslige aktivitetsafhængige bidrag til denne lov. Der er tale om en uændret overførelse af bestemmelserne i § 235, stk. 2-4, samt §§ 239 og 244.

Til § 01

Aftalen om den nye kommunale struktur indebærer, at kommunerne får et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet. Det kommunale bidrag til finansieringen af sundhedsvæsenet består af et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsafhængigt bidrag. Den aktivitetsafhængige kommunale betaling, der tilgår regionen, omfatter også ydelser i praksissektoren.

Det aktivitetsafhængige bidrag ventes at finansiere ca. 10 pct. af de samlede regionale sundhedsudgifter. Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet, får kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

Den aktivitetsafhængige kommunale betaling efter forslagets stk. 2 vil omfatte praksissektorens ydelser efter sundhedslovens §§ 61-70 samt 72.

Indenrigs- og sundhedsministeren får med forslagets stk. 3 hjemmel til at fastsætte regler for den kommunale betaling på de ovenfor nævnte områder.

Reglerne vil i første omgang blive fastsat på følgende måde

Betalingen for ydelser fra alment praktiserende læger efter sundhedslovens §§ 61-64 opgøres som 10 pct. af regionens udgifter til honorarer for grundydelser, der er aftalt ved overenskomst efter sundhedslovens § 228, stk. 1 og 2.

Betalingen for ydelser fra praktiserende speciallæger efter sundhedslovens § 65 opgøres som 30 pct. af regionens udgifter til takster, der er aftalt ved overenskomst efter sundhedslovens § 228, stk. 1 og 2. Beløbet kan dog maksimalt udgøre 266 kr. pr. ydelse (2003 pris- og lønniveau). Dermed bliver den kommunale betaling for ydelser fra praktiserende speciallæger tilrettelagt parallelt med betalingen for ambulant somatisk behandling i sygehusvæsenet.

Betalingen for ydelser efter sundhedslovens §§ 66-70 samt 72 opgøres som 10 pct. af regionens udgifter til takster, der er aftalt ved overenskomst efter sundhedslovens § 228, stk. 1 og 2.

Den kommunale medfinansiering vil løbende blive fulgt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, med henblik på om den opfylder formålet, herunder den forventede størrelse. Det forudsættes, at finansieringsmodellen videreudvikles over tid med henblik på at optimere målopfyldelsen.

Som det fremgår af § 03, vil en del af den statslige finansiering af regionernes sundhedsvæsen blive udbetalt som et statsligt, aktivitetsbestemt tilskud, der afhænger af regionernes (mer-)aktivitet på sygehusområdet. Desuden indgår en række nærmere definerede ydelser, som kan udføres i speciallægepraksis, i meraktivitetspuljen. Indenrigs- og sundhedsministeren udarbejder en oversigt over disse substituerbare sygesikringsydelser, der tillige medgår i meraktivitetspuljen.

Som anført under bemærkningerne til § 03, foreslås puljen i første omgang pr. 1. januar 2007 etableret efter samme principper som regeringens nuværende meraktivitetspulje, jf. sygehuslovens § 5 c. Aktivitetspuljen vil blive fastlagt årligt, men udgør som udgangspunkt højst 5 procent af regionernes sundhedsudgifter.

Til § 02

Det indgår i kommunalreformen, at kommunerne i øget omfang skal inddrages i finansieringen af sundhedsvæsenet og dermed tildeles en større rolle i sundhedsvæsenet. Den kommunale medfinansiering består dels af et grundbidrag, dels af et aktivitetsafhængigt bidrag. Det aktivitetsafhængige bidrag tager udgangspunkt i borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet og vil primært afhænge af antal udskrivninger fra sygehusene. Det aktivitetsafhængige bidrag ventes at finansiere ca. 10 pct. af de samlede regionale sundhedsudgifter. Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet, får kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

Den aktivitetsafhængige kommunale betaling vil omfatte sygehusindlæggelser, ambulant behandling, genoptræning og psykiatrisk behandling.

Indenrigs- og sundhedsministeren får med forslaget hjemmel til at fastsætte regler for den kommunale betaling på de ovenfor nævnte områder.

Reglerne vil i første omgang blive fastsat på følgende måde

Betalingen for sygehusindlæggelser beregnes som 30 pct. af DRG-taksten og en eventuel langliggertakst. Betalingen beregnet på baggrund af DRG-taksten kan dog maksimalt udgøre 4.000 kr. (2003 pris- og lønniveau). For psykiatrisk behandling udgør betalingen 60 pct. af sengedagstaksten, dog maksimalt 6.398 kr. pr. indlæggelse (2003 pris- og lønniveau).

Betalingen for ambulant behandling opgøres som 30 pct. af DRG-taksten. Beløbet kan dog maksimalt udgøre 266 kr. pr. besøg (2003 pris- og lønniveau). For ambulant psykiatrisk behandling udgør betalingen 30 pct. af besøgstaksten.

Betalingen for genoptræning på sygehus fastsættes som en finansiering baseret på relativt få takster. Regionen betaler for den del af genoptræningensudgiften, som ligger ud over den kommunale medfinansiering.

Den kommunale medfinansiering vil løbende blive fulgt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, med henblik på om den opfylder formålet, herunder den forventede størrelse. Det forudsættes, at finansieringsmodellen videreudvikles over tid med henblik på at optimere målopfyldelsen.

Til § 03

En del af den statslige finansiering af regionernes sundhedsvæsen vil blive udbetalt som et statsligt, aktivitetsbestemt tilskud. Det aktivitetsafhængige statslige bidrag til sundhedsvæsenet afhænger af regionernes (mer-)aktivitet på sygehusområdet. Desuden indgår en række nærmere definerede ydelser på speciallægeområdet, som substituerer sygehusbehandling, jf. § 01, stk. 3. Aktivitetspuljen vil blive fastlagt årligt, men udgør som udgangspunkt højst 5 procent af regionernes sundhedsudgifter. Puljen udbetales a conto til regionerne og nedskrives efter faste takster, hvis regionerne ikke præsterer en aftalt aktivitet. Puljen vil styrke regionernes incitament til at skabe meraktivitet i sygehusvæsenet.

Puljen foreslås i første omgang pr. 1. januar 2007 etableret efter samme principper som regeringens nuværende meraktivitetspulje, jf. sygehuslovens § 5 c. Det kan overvejes på sigt at videreudvikle modellen, så tilskuddet ud over ren aktivitet også kommer til at afhænge af regionernes produktivitet, effektivitet el.lign.

Med forslaget videreføres de positive erfaringer med den nuværende meraktivitetspulje i forhold til at skabe et permanent incitament til at øge aktiviteten og reducere ventetiderne i sygehussektoren.

Erling Bonnesen (V) Troels Christensen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Leif Mikkelsen (V) Jens Vibjerg (V) Poul Nødgaard (DF) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF) Arne Toft (S) Karen Hækkerup (S) Magnus Heunicke (S) Ole Stavad (S) Margrethe Vestager (RV) Ole Glahn (RV) Kristen Touborg (SF) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurinm, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 7. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om regionernes finansiering

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 14 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 15. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Teknisk gennemgang

Mandag den 28. februar 2005 afholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriet teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen i Kommunaludvalgets regi, herunder dette lovforslag.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del – bilag 65. Indenrigs- og sundhedsministeren har som svar på udvalgets alm. del – spørgsmål 20 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, løbende oversendt kopi af de indkomne høringssvar, og den 24. februar 2005 sendte indenrigs- og sundhedsministeren et notat om høringssvarene til udvalget.

Politisk aftale

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med især følgende lovforslag

Forslag til lov om regioner m.v. (L 65)

Forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen

(L 67)

Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling (L 68)

Forslag til lov om forpligtende kommunale samarbejder (L 69)

Forslag til lov om regional statsforvaltning (L 70)

Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre (L 72)

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra LO Faglige Seniorer. Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren, socialministeren og undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 12. maj 2005.

Andre møder

Den 6. april 2005 deltog udvalget i Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalgs høring om kommunalreformens økonomiske konsekvenser.

Den 18. april 2005 var udvalget til møde hos Amtsrådsforeningen for at drøfte lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 47 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren, 1 til socialministeren og 1 til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til deres generelle bemærkninger på lovforslag nr. L 65.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de under nr. 1-3 stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 4-13 stillede ændringsforslag, men stemme imod ændringsforslag nr. 14.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget skal på det kraftigste advare mod, at den finansieringsmodel, som regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet for de nye regioner som et led i aftalen om strukturreformen fra juni 2004, gennemføres.

For regeringen har det udviklet sig til et mantra, at de nye regioner ikke må ligne eller erstatte de nuværende amter. Derfor må de folkevalgte i de fem nye regioner ikke få nogen reel indflydelse på indtægtssiden til finansiering af de opgaver, som skal løses fremover. Regionerne skal således løse deres opgaver med den økonomi, som de bliver tildelt af staten, og gennem de af staten fastsatte kommunale bidrag til regionerne.

Hermed fjerner man det økonomiske ansvar fra de folkevalgte i regionerne. Dermed påtager finansministeren sig det fulde ansvar for, at der er økonomi i regionerne til at løse opgaverne – herunder især sundhedsopgaven. Denne opsplitning af ansvaret for henholdsvis indtægter og udgifter er på direkte kollisionskurs med det anerkendte forvaltningsprincip om, at opgaver og økonomisk ansvar skal følges ad. Derfor har S, RV, SF og EL også på det kraftigste advaret regeringen mod konsekvenserne af at fjerne det økonomiske ansvar fra regionernes egen folkevalgte ledelse.

Mindretallets bekymringer understøttes af erfaringen fra udlandet, hvor man har gennemprøvet lignende modeller. Senest har man i Norge overladt ansvaret for sygehusopgaven til udpegede bestyrelser, men placeret det økonomiske ansvar hos regeringen. Resultatet er blevet dramatiske stigninger i udgifterne og gentagne henvendelser til regeringen om at få tilført nye og flere penge til at løse opgaven. På den baggrund kan finansministeren med den nye struktur se frem til løbende at modtage henvendelser om at få flere penge, hvis regionernes opgaver skal løses på et tilfredsstillende niveau.

Regeringen forsøger at fremstille det som om, at såfremt regionerne får ansvaret for egne indtægter gennem ret til skatteudskrivning, vil det indebære en samlet højere beskatning af borgerne. Efter mindretallets opfattelse forholder det sig snarere omvendt. Da sygehus- og sundhedsopgaven fortsat skal finansieres gennem skatter og afgifter, handler det om at gennemføre en struktur, der sikrer den bedste sygdomsbehandling af borgerne gennem den mest effektive og mest omkostningsbevidste tilrettelæggelse af opgaven. Det sker kun, såfremt ansvaret for opgaven og ansvaret for økonomien følges ad. Derfor er risikoen tværtimod, at den valgte model vil medføre et udgiftspres, som indebærer højere skatter, fordi man placerer ansvaret for opgaverne og økonomien hos to forskellige instanser, eller det kan medføre nedskæringer, fordi regionsrådene bliver stødpude mellem borgerne og regeringen, der sikrer sig det fulde herredømme over regionernes indtægter.

Nu vælger man en lovbestemt model med en uigennemsigtig kommunal medfinansiering, hvor kommunerne skal betale et bidrag, hver eneste gang deres borgere er i berøring med det regionale sundhedssystem. Det betyder, at der hvert år skal foretages 60-70 millioner posteringer som grundlag for de regninger, der løbende skal sendes fra regionerne til kommunerne som betaling på sundhedsområdet. Et bureaukratisk system, som er umuligt for kommunerne at kontrollere og gennemskue. Alle uvildige sagkyndige har advaret mod systemet og frygter, at det kan medvirke til en ringere betjening af borgerne og forhindre en hensigtsmæssig udvikling af sygehusområdet. Regeringen på sin side har erkendt, at der ikke er foretaget nogen form for egentligt forarbejde som baggrund for modellen, og at man ikke kan pege på lignende modeller i udlandet som baggrund for forslaget.

Dertil kommer, at det bidrag, som skal betales af kommunerne, kraftigt vil forstærke de økonomiske uligheder mellem kommunerne. Med baggrund i de oplysninger, som regeringen har afgivet under udvalgsbehandlingen, vil fordelingen af sundhedsbidragene på de enkelte kommuner betyde, at »fattige kommuner« med et lavt skattegrundlag kommer til at betale op til mere end dobbelt så meget som »rige kommuner« målt som andel af skatteudskrivningen. Hermed tilføjes endnu en ulighed, som skal løses i den finansierings- og udligningsreform, som regeringen først vil finde en afklaring på i 2006.

Endvidere har regeringen bebudet, at der skal udskrives en ny statslig sundhedsskat på 8 pct., og indtægterne herfra skal fordeles mellem regionerne ud fra nogle såkaldt objektive kriterier. De kriterier, som regeringen og Dansk Folkeparti fastlægger, vil bl.a. indebære, at den nye Hovedstadsregion over de kommende år skal gennemføre besparelser på over 450 mio. kr. inden for sundhedsområdet for bare at dække den manglende indtægt. Hvilke yderligere problemer denne model medfører, har mindretallet meget lidt overblik over, da regeringen ikke har kunnet fortælle om de enkelte regioners økonomiske udgangspunkt med aktiver og passiver, herunder den gæld, som regionerne skal forrente og tilbagebetale med den økonomi, som de får til rådighed. Endelig kender ingen resultatet af de kommende DUT-forhandlinger (den økonomi, der følger med opgaven), som med de omfattende omflytninger vil få ekstraordinær stor betydning for både kommuner og regioner.

Tilsvarende problemer og usikkerheder tegner sig på udviklingsområdet. Også her sættes regionerne i en statslig spændetrøje, der kan forhindre, at de sammen med kommunerne kan blive den dynamo og den drivkraft, som er så nødvendig for at skabe en regional udvikling i alle dele af landet.

Selv i de situationer, hvor kommunerne sammen med en region er enige om behovet for et større kommunalt bidrag til den regionale udvikling, vil regeringen forhindre en sådan aftale og beslaglægge det øgede bidrag, som kommunerne betaler. Det er helt uforståeligt, hvorfor regeringen på den måde forsøger at forhindre en regional udvikling og et godt samarbejde mellem kommuner og regioner om at løse opgaven.

S, RV, SF og EL skal dybt beklage, at regeringen på intet tidspunkt har vist nogen reel åbenhed over for at drøfte en klogere og mere sammenhængende finansieringsmodel for regionerne. Regeringen har overhørt og afvist alle sagkyndiges råd og advarsler. Det gælder også de anbefalinger, som regeringens egen Strukturkommission fremkom med, hvor den stærkt opfordrede til, at folkevalgte i regionerne får ansvaret for egne indtægter for herigennem at sikre en sammenhæng mellem opgavernes varetagelse og det økonomiske ansvar.

Konklusionen må derfor blive: Der eksisterer intet forarbejde og ingen udredning, der kan begrunde regeringens finansieringsmodel. Der er intet kendskab til konsekvenserne af den foreslåede model. Alle sagkyndige, der har udtalt sig om forslaget, har kraftigt advaret mod forslaget – inklusive regeringens egen Strukturkommission.

På den baggrund vil mindretallet stemme imod forslaget ved 3. behandling.

Dette lovforslag er et led i den samlede strukturreform. S, RV, SF og EL har sammen og hver for sig afgivet deres mere generelle bemærkninger til den samlede strukturreform i betænkningen til lovforslag L 65. Der henvises hertil. Endvidere skal S og RV henvise til deres supplerende bemærkninger til finansieringen af sundhedsområdet, som er optrykt i betænkningen til lovforslag nr. L 74 (sundhedsloven).

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF)

Til § 4

1) I stk. 2 ændres »75 pct.« til: »77,5 pct.« og »25 pct.« til: »22,5 pct.«.

[Udgifter til optjente tjenestemandspensioner udgår]

Til § 5

2) I stk. 5 ændres 2 steder »2,5 pct.« til: »5 pct.«, 3 steder »5 pct.« til: »7,5 pct.«, et sted »15 pct.« til: »17,5 pct.« og i nr. 8 »22,5 pct.« til: »27,5 pct.«.

[Kriterier for tjenestemandspensioner udgår]

3) Stk. 5, nr. 9, udgår

[Kriterier for tjenestemandspensioner udgår]

Til § 6

4) I stk. 2 ændres »satsreguleringsprocenten« til: »den forventede pris- og lønudvikling, jf. § 8«.

[Satsreguleringen anvendes ikke]

5) I stk. 3 ændres »satsreguleringsprocenten« til: »den forventede pris- og lønudvikling, jf. § 8«.

[Satsreguleringen anvendes ikke]

Til § 7

6) I stk. 2 ændres »satsreguleringsprocenten« til: »den forventede pris- og lønudvikling, jf. § 8«.

[Satsreguleringen anvendes ikke]

7) I stk. 3 ændres »satsreguleringsprocenten« til: »den forventede pris- og lønudvikling, jf. § 8«.

[Satsreguleringen anvendes ikke]

Til § 8

8) Stk. 1 affattes således

»Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter hvert år et skøn for den forventede pris- og lønudvikling fra det pågældende år til tilskudsåret.«

[Skøn fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren]

9) I stk. 2 ændres »den fastsatte norm« til: »den forventede pris- og lønudvikling«.

[Ændring af reguleringsmekanisme]

Til § 9

10) I stk. 1 ændres to steder »den fastsatte norm« til: »den forventede pris- og lønudvikling«.

[Ændring af reguleringsmekanisme]

11 ) I stk. 2 ændres »tillagt den fastsatte norm for stigninger« til: »reguleret med den forventede pris- og lønudvikling«, og »tillagt den fastsatte norm« ændres til: »reguleret med den forventede pris- og lønudvikling«.

[Ændring af reguleringsmekanisme]

Til § 10

12) I stk. 1 ændres »den fastsatte norm« til: »den forventede pris- og lønudvikling«.

[Ændring af reguleringsmekanisme]

Til § 11

13) I stk. 1 ændres »den fastsatte norm« til: »den forventede pris- og lønudvikling«.

[Ændring af reguleringsmekanisme]

Nye paragraffer

14) Efter § 12 indsættes i kapitel 2

»Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og staten