Betænkning over Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 72
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
Notat om videregivelse af oplysninger i de nye kommunale borgerservicecentre
3
Tidsplan for besvarelse af skriftlige spørgsmål
4
Kopi KOU svar på spørgsmål 5 om kommentar til delrapporten fra Teknologirådet »Privatlivets fred i digital forvaltning«, fra justitsministeren
5
Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget pr. 18/4-05
6
Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget pr. 27/4-05
7
Kopi REU alm. del – svar på spørgsmål 42 om oversigt over, hvilke undtagelser til generelle offentligretlige love, der foreslås i lovforslag om kommunalreformen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
8
Henvendelse af 29/4-05 fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole
9
Uredigeret referat af høring om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.
10
Oversigt over spørgsmål, der er stillet til lovforslaget pr. 11/5-05
11
1. udkast til betænkning
12
Kopi REU alm. del – svar på spørgsmål 125 om kommentar til henvendelse fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole, vedrørende retten til aktindsigt, fra indenrigs- og sundhedsministeren
13
Indenrigs- og sundhedsministerens talepapir fra samrådet den 27/5-05 om samrådsspørgsmål J og K i Retsudvalget, fra indenrigs- og sundhedsministeren
14
Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 72
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvordan borgerservicecentrene skal fungere i praksis, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvilke opgaver der skal ligge i borgerservicecentrene, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvilke kompetencer medarbejderne får i borgerservicecen-trene, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvem der får ansvaret for rådgivningen i borgerservicecentrene, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om kravet om notatpligt gælder for medarbejderne i borgerservicecentrene, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, fra hvilken dato staten vil henlægge opgaver til borgerservicecentrene, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om beskrivelse af sagsgangen og især borgernes retsstilling ved borgerhenvendelser i borgerservicecentrene, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om redegørelse for de mulige afstande, som borgerne kan få mellem borgerservicecentrene, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om redegørelse for mulighederne for at optimere borgernes retssikkerhed ved brugen af digital forvaltning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvorledes forslaget stemmer overens med regeringsgrundlaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvad der i forhold til borgernes retssikkerhed er en uhensigtsmæssig og unødvendig barriere i de gældende regler i bl.a. forvaltningslovens § 29, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om alternative forslag til at give borgerne en tilstrækkelig indsigt i egne sager hos myndighederne end dem, der følger af forslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvordan borgerne får minimum den samme retssikkerhed som i dag, når flere bestemmelser fraviges, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvad ministeren ser som baggrunden for en regel som § 29 i forvaltningsloven, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om ministeren mener, at borgernes retssikkerhed i § 3, stk. 3, er på samme niveau som i forvaltningslovens § 29, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvorfor der skal være forskel på beskyttelsen af den enkelte borger i en kommune, som har et borgerservicecenter og en borger i en kommune, som ikke har et borgerservicecenter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 7. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre
[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-7. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 15. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Teknisk gennemgang
Mandag den 28. februar 2005 afholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriet en teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen i Kommunaludvalgets regi, herunder dette lovforslag.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del – bilag 66. Indenrigs- og sundhedsministeren har som svar på udvalgets alm. del – spørgsmål 20 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, løbende oversendt kopi af de indkomne høringssvar, og den 24. februar 2005 sendte indenrigs- og sundhedsministeren et notat om høringssvarene til udvalget.
Andre møder
Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Folketingets Retsudvalgs høring om retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigs- og sundhedsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder det væsentligt, at den offentlige sektor indrettes på borgernes præmisser og med udgangspunkt i deres behov. Man skal ikke henvende sig flere forskellige steder, før man finder den rette myndighed. Heller ikke i forhold til kommunernes egne opgaver skal borgerne henvende sig på flere forskellige kontorer og forvaltninger for at kunne få løst almindelige borgerrelaterede opgaver. Kommunale borgerservicecentre skal derfor være borgernes hovedindgang til kommunen selv og til den offentlige sektor generelt.
Formålet med lovforslaget er at fjerne uhensigtsmæssige juridiske barrierer, der efter lovgivningen er for borgerservicecentrenes varetagelse af opgaver for kommunen selv, for andre kommuner, for regionerne og for staten. Dermed får kommunalbestyrelserne incitament til at oprette borgerservicecentre.
Med lovforslaget sikres det, at der ikke er flere juridiske barrierer for kommuner, som indretter sig på borgernes præmisser og benytter et borgerservicecenter i opgaveløsningen, end for kommuner, som ikke gør dette. Lovforslaget giver i forhold til de generelle forvaltningsretlige love borgerne samme retsstilling, uanset om opgaverne løses helt eller delvis i et borgerservicecenter eller ej. Lovforslaget giver ikke borgerne en ringere retssikkerhed.
Den undtagelse, der i lovforslagets § 3, stk. 3, foreslås fra samtykkekravet i forvaltningslovens § 29, sikrer, at borgerservicecenteret i den situation, hvor centeret fungerer som fremskudt del af den fagforvaltning, der ellers skulle behandle sagen, kan indhente de nødvendige oplysninger fra denne del af kommunens forvaltning, men ikke fra andre. Med undtagelsen sikres, at borgerservicecenteret får samme adgang til at indhente oplysninger, uanset om borgerservicecenteret er organiseret som en særskilt del af kommunens forvaltning eller ej. Med undtagelsen rettes der således op på de forskellige resultater, forvaltningslovens § 29 fører til, afhængigt af den måde borgerservicecenteret er organiseret på. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet vil foretage en generel gennemgang af de spørgsmål, der vedrører forholdet mellem forvaltningslovens § 29 og kommunerne. V, DF og KF finder det vigtigt, at der med det samme tilvejebringes et fornuftigt lovgrundlag for de nye kommunale borgerservicecentre, fordi disse snart vil komme på tegnebrættet i så vel de eksisterende som de nye kommuner.
Videregivelsesreglerne i lovforslagets § 3, stk. 1, 2 og 6, sikrer, at der kan udveksles oplysninger i det omfang, det er sagligt og nødvendigt, når et borgerservicecenter – i borgerens interesse – samarbejder med en anden myndighed om den samme opgave.
Aktindsigtsreglen i lovforslagets § 3, stk. 5, er kun relevant i situationer, hvor et borgerservicecenter udfører en opgave på vegne af en anden myndighed (den ansvarlige myndighed), og hvor borgerservicecenteret sender et dokument med interne overvejelser til den ansvarlige myndighed, i forbindelse med at denne myndighed kontrollerer, at borgerservicecenteret udfører opgaven tilfredsstillende. Der findes tilsvarende regler på andre områder, hvor en myndighed udøver tilsyn eller kontrol med en anden myndighed.
V, DF og KF finder, at det er af stor betydning, at kommunale borgerservicecentre, som kan fungere som hovedindgangen til den offentlige sektor, så hurtigt som muligt sættes på dagsordenen i de eksisterende og de nye kommuner. Lovforslaget med dets regler om samtykke i ansøgningssager, videregivelse og aktindsigt er netop egnet hertil.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter oprettelsen af borgerservicecentre. For langt de fleste borgere og virksomheder vil det være en lettelse, at mange elementer i en samlet sagsbehandling samles ét sted. Med placeringen af borgerservicecentre i lokalområderne kan den højere kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen over for den enkelte borger eller virksomhed kombineres med nærhed til borgerne.
Flere kommuner har med deres opbygning af borgerservicecentre vist vejen til en sådan bedre betjening af borgerne.
Men under Folketingets behandling af lovforslaget, er det kommet frem, at lovforslaget indeholder principielle indskrænkninger i borgernes rettigheder. Borgerne mister kontrollen med de personfølsomme oplysninger, idet samtykkereglerne udvandes, ligesom den åbne forvaltningstradition svækkes betydeligt, idet reglerne om aktindsigt ofte bliver ubrugelige.
Når fagfolk, herunder praktikere fra frontløberkommunerne, samtidig erklærer, at det ikke ville medføre nogen praktiske problemer, hvis samtykkereglerne skulle komme i anvendelse på borgerservicecentrene, stiller S, RV, SF og EL sig helt uforstående over for, hvorfor regeringen så alligevel står fast på at svække disse regler.
S, RV, SF og EL anerkender, at regeringen har forsøgt at løse de rejste retssikkerhedsproblemer. Men regeringens ændringsforslag er på én gang uklare og meget omfattende. Det er ikke tilfredsstillende at gennemføre sådanne ændringer i væsentlige retssikkerhedsbestemmelser uden at have lavet et grundigt forarbejde med inddragelse af relevante sagkyndige og daglige praktikere.
Da der desuden igennem de seneste mange år er sket omfattende ændringer i den form, hvorunder borgerne serviceres i den offentlige forvaltning, herunder med den intense inddragelse af teknologiske løsninger, er det relevant at sætte et grundigt udvalgsarbejde i gang, der kan afdække de ændringer af den generelle lovgivning om borgernes retssikkerhed og rettigheder, der er nødvendige for at opretholde en god balance mellem retssikkerheden og den effektive service.
Det er ikke acceptabelt at ændre på tingenes tilstand for så efterfølgende gennem et internt udvalgsarbejde at afdække, om det er en forsvarlig løsning, der er blevet gennemført. Der ønskes derfor igangsat et udvalgsarbejde med inddragelse af eksterne sagkyndige og repræsentanter for relevante aktører for på den måde at sikre, at de grundlæggende retsprincipper overlever strukturreformen.
Endvidere er loven for uklar, når det gælder ansvarsplacering hos det offentlige. Også her stilles borgeren ringere end i dag, og derfor ønsker mindretallet det slået fast, at den delegerende myndighed hæfter for den delegerede, jf. Retsudvalgets høring den 3. maj 2005.
S, RV, SF og EL henviser endelig til vores betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65 (regionsloven), hvor der er redegjort for S’, RV’s, SF’s og EL’s generelle holdninger til den samlede strukturreform.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af et mindretal (S, RV, SF og EL)
1) Stk. 1-3, 5 og 6 udgår.
Stk. 4 bliver herefter stk. 1.
[Opretholdelse af forvaltningslov og persondatalov]
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF)
2) Stk. 1 og 2 affattes således
» Varetager et borgerservicecenter en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan denne myndighed videregive oplysninger til borgerservicecenteret. Det gælder dog kun, såfremt videregivelsen er fornøden til borgerservicecenterets varetagelse af opgaven.
Stk. 2. Varetager et borgerservicecenter en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan borgerservicecenteret til denne myndighed videregive de oplysninger, som borgerservicecenteret er i besiddelse af som følge af varetagelsen af opgaven. Det gælder dog kun, såfremt videregivelsen er fornøden til myndighedens varetagelse af tilknyttede opgaver eller tilsyns- og kontrolopgaver i forhold til borgerservicecenterets opgavevaretagelse.«
[Præcisering af videregivelsesreglerne]
3) Stk. 5 affattes således
»Stk. 5. Når et borgerservicecenter i medfør af stk. 2 videregiver arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, til en anden myndighed, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter. Det samme gælder interne miljøoplysninger omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder dog kun, såfremt videregivelsen er fornøden til myndighedens varetagelse af tilsyns- og kontrolopgaver i forhold til borgerservicecenterets opgavevaretagelse.«
[Begrænsning af bestemmelsen om arbejdsdokumenters bevarelse af deres interne karakter]
4) I s tk. 6 ændres »stk. 1, 2 og 5« til: »stk. 1 og 2«.
[Konsekvens af nr. 3]
Ny paragraf
5) Efter § 3 indsættes som ny paragraf
»§ 01. I skatteforvaltningsloven, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring
01) I § 16, stk. 3, ændres »§ 3, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 3, stk. 1 og 2«.«
[Konsekvens af nr. 3]
Til § 4
6) I stk. 1 ændres »oktober« til: »november«.
[Ændring af ikrafttrædelsesdato]
Ny paragraf
7) Efter § 4 indsættes som ny paragraf
»§ 02. Forslag til revision af § 3, stk. 3, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2008-09.«
[Revisionsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget sikres det, at borgerservicecentrene fungerer i overensstemmelse med de gældende regler i forvaltningslovens §§ 28 og 29 samt persondatalovens § 8, stk. 3.
Det er ikke tilfredsstillende, at kendte og afprøvede bestemmelser om borgernes retssikkerhed bøjes eller fjernes i forbindelse med en ændring af indretningen af den offentlige forvaltning. Denne ændring skulle gerne i et og alt være til gavn for borgerne og ikke indeholde risiko for uforudsigelige problemer.
Det er konstateret, at de praktiske vanskeligheder med at indhente det fornødne samtykke fra borgerne er absolut overskuelige. Dette er den klare melding fra et af de større borgerservicecentre, der har fungeret med stor succes gennem de senere år, og som på mange måder har dannet forbillede for lovforslaget.
Da der igennem de seneste mange år er sket omfattende ændringer i den form, hvorunder borgerne serviceres i den offentlige forvaltning, herunder med den intense inddragelse af teknologiske løsninger, er det relevant at sætte et grundigt udvalgsarbejde i gang, der kan afdække de ændringer af den generelle lovgivning om borgernes retssikkerhed og rettigheder, der er nødvendige for at opretholde en god balance mellem retssikkerheden og den effektive service.
Det er ikke acceptabelt at ændre på tingenes tilstand for så efterfølgende gennem et internt udvalgsarbejde at afdække, om det er en forsvarlig løsning, der er blevet gennemført. Der ønskes derfor igangsat et udvalgsarbejde med inddragelse af eksterne sagkyndige og repræsentanter for relevante aktører.
Til nr. 2
Med ændringen præciseres rækkevidden af bestemmelserne i stk. 1 og 2.
Bestemmelserne gælder fortsat alene for udveksling af oplysninger i de særlige situationer, hvor et borgerservicecenter, inden for de – ret snævre – rammer, som lovforslagets § 2, stk. 2, giver, udfører en administrativ borgerbetjeningsopgave på vegne af en anden myndighed (den ansvarlige myndighed).
Bestemmelserne gælder ikke, hvor et borgerservicecenter og en anden kommune, region eller statslig forvaltning som led i den enkelte myndigheds egen selvstændige opgavevaretagelse ønsker at udveksle oplysninger. I disse situationer gælder de almindelige videregivelses- og behandlingsregler i forvaltningsloven, persondataloven og eventuel særlovgivning.
Bestemmelserne giver fortsat kun adgang til videregivelse af oplysninger i det omfang, videregivelsen er fornøden, det vil sige saglig og nødvendig.
Bestemmelsen i stk. 1 regulerer videregivelse af oplysninger fra den ansvarlige myndighed til borgerservicecenteret.
Bestemmelsen i stk. 2 regulerer videregivelse af oplysninger fra borgerservicecenteret til den ansvarlige myndighed.
Stk. 2 giver adgang til videregivelse af oplysninger i tilfælde, hvor den ansvarlige myndighed varetager opgaver, som er tilknyttet borgerservicecenterets opgaver. Det vil sige situationer, hvor borgerservicecenteret og den ansvarlige myndighed varetager hver sin del af den samme administrative borgerbetjeningsopgave (integreret sagsbehandlingsforløb). I et integreret sagsbehandlingsforløb kan den ansvarlige myndighed have behov for at modtage oplysninger fra borgerservicecenteret for at kunne løse sin del af den pågældende opgave, f.eks. træffe afgørelse i en sag, i hvilken borgeren har indleveret en ansøgning i en anden kommunes borgerservicecenter. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.1., nr. 2.
Med præciseringen klargøres, at bestemmelsen gælder, uanset den ansvarlige myndighed ikke konkret har anmodet om at modtage de pågældende oplysninger fra borgerservicecenteret, f.eks. hvor en borger indgiver en ansøgning i et borgerservicecenter, som herefter sender den videre til den myndighed, som har kompetencen til at træffe afgørelse i sagen.
Stk. 2 giver endvidere adgang til videregivelse af oplysninger i tilsyns- og kontroltilfælde. Når en opgave efter lovgivningen påhviler en myndighed, kan myndigheden ikke ved at overlade udøvelsen af opgaven til en kommune(s borgerservicecenter) fralægge sig ansvaret for opgaven. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.8.1.2. Myndigheden har fortsat det overordnede ansvar og kan som følge heraf altid tilbagekalde overladelsen generelt eller i det konkrete tilfælde. Myndigheden kan endvidere foretage stikprøvekontrol eller indhente akterne i en konkret sag med henblik på at tage stilling til en klage fra en borger.
Til nr. 3
Med ændringen begrænses lovforslagets § 3, stk. 5, til alene at gælde i situationer, hvor en myndighed udfører tilsyns- og kontrolopgaver i forhold til borgerservicecenterets opgavevaretagelse. Interne arbejdsdokumenter, som videregives til en ansvarlig myndighed til brug for myndighedens tilsyns- eller kontrolopgaver i forhold til borgerservicecenterets opgavevaretagelse, mister således ikke deres interne karakter som følge af videregivelsen.
Dette skal ses i sammenhæng med, at når en opgave efter lovgivningen påhviler en myndighed, kan myndigheden ikke ved at overlade udøvelsen af opgaven til en kommune(s borgerservicecenter) fralægge sig ansvaret for opgaven. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.8.1.2. Myndigheden har fortsat det overordnede ansvar og kan som følge heraf altid tilbagekalde overladelsen generelt eller i det konkrete tilfælde. Myndigheden kan endvidere foretage stikprøvekontrol eller indhente akterne i en konkret sag med henblik på at tage stilling til en klage fra en borger.
Ændringen indebærer, at i andre situationer, hvor et borgerservicecenter udveksler interne arbejdsdokumenter med en anden kommune, en region eller en statslig myndighed, vil de almindelige regler i offentlighedsloven og forvaltningsloven om interne arbejdsdokumenter – herunder hvornår sådanne dokumenter mister deres interne karakter – finde anvendelse.
Til nr. 4
Ændringen er en følge af, at rækkevidden af lovforslagets § 3, stk. 5, foreslås begrænset til kun at gælde i tilfælde, hvor en myndighed udfører tilsyns- og kontrolopgaver i forhold til borgerservicecenterets opgavevaretagelse i forbindelse med, at borgerservicecenteret udfører opgaver på vegne af denne myndighed. Der henvises til ændringsforslag nr. 3 ovenfor.
Lovforslagets § 3, stk. 6, omfatter ikke situationer, hvor en kommune(s borgerservicecenter) udfører en opgave på vegne af en anden myndighed. Den gælder alene i tilfælde, hvor kommunen og myndigheden efter lovgivningen udfører hver sin del af samme opgave. Som eksempel kan nævnes behandlingen af en skattesag, hvor borgerservicecenteret modtager dokumentation eller lignende fra en borger i en sag, som skal behandles af et statsligt skattecenter. Et andet eksempel er behandlingen af en pasansøgning, hvor borgerservicecenteret i nogle tilfælde, hvor ansøgningen ikke umiddelbart kan imødekommes, foretager visse sagsbehandlingsskridt, mens politiet foretager visse andre sagsbehandlingsskridt.
Henvisningen til stk. 5 er herefter ikke længere relevant og udgår på denne baggrund.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3. I skatteforvaltningslovens § 16, stk. 3, henvises til lovforslagets § 3, stk. 6, jf. stk. 1, 2 og 5. Med ændringen af lovforslagets § 3, stk. 5, og den deraf følgende ændring af lovforslagets § 3, stk. 6, jf. nr. 3 ovenfor, er henvisningen til stk. 5 ikke længere relevant i skatteforvaltningslovens § 16, stk. 3, og udgår på denne baggrund.
Til nr. 6
Datoen for lovforslagets ikrafttræden foreslås ændret fra den 1. oktober 2005 til den 1. november 2005. Således vil lovforslagets ikrafttrædelsesdato være sammenfaldende med datoen for opgaveflytningen på skatteområdet, som ligeledes er blevet ændret fra 1. oktober 2005 til 1. november 2005.
Til nr. 7
Med ændringen foreslås indsat en revisionsbestemmelse, ifølge hvilken forslag til revision af lovforslagets § 3, stk. 3, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2008-09.
I medfør af den gældende bestemmelse i forvaltningslovens § 29 må oplysninger om en ansøgers rent private forhold i sager, der rejses ved ansøgning, normalt ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed uden ansøgerens samtykke. I forhold til den kommunale forvaltning indebærer § 29, at den enkelte kommunes forvaltningsstruktur er afgørende for, i hvilket omfang ansøgeren skal give samtykke til, at oplysninger om ansøgerens rent private forhold, der i forvejen forefindes i kommunens administration, kan genbruges.
I relation til kommunale borgerservicecentre fører forvaltningslovens § 29 til, at der er forskellige krav om indhentning af en ansøgers samtykke, afhængigt af om borgerservicecenteret er organiseret som en selvstændig organisatorisk enhed (et borgerservicecenter med egen chef), eller om borgerservicecenterets medarbejdere organisatorisk er en del af en fagforvaltning og fysisk gør tjeneste i kommunens borgerservicecenter.
Dette er baggrunden for lovforslagets § 3, stk. 3, der fraviger forvaltningslovens § 29, for så vidt angår indhentning af oplysninger om en ansøgers rent private forhold fra en anden forvaltningsgren inden for samme kommune. Lovforslagets § 3, stk. 3, indebærer alene, at borgerservicecenteret kan indhente oplysninger uden ansøgerens samtykke fra den del af kommunens forvaltning, under hvis lovgivningsområde sagen henhører. Det vil sige fra den del af forvaltningen, som ville have behandlet sagen, hvis borgerservicecenteret ikke var organiseret som en selvstændig enhed. Lovforslagets § 3, stk. 3, indebærer ikke, at borgerservicecenteret uden ansøgerens samtykke kan indhente oplysninger fra andre dele af kommunen end den relevante fagforvaltning. Tilsvarende skal forvaltningslovens § 29 følges, hvis der i ansøgningssager er behov for at indhente oplysninger om ansøgerens rent private forhold fra andre kommuner, regioner eller statslige myndigheder.
Baggrunden for revisionsbestemmelsen er, at behovet for bestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 3, skal overvejes på ny i folketingssamlingen 2008-09. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet har til den tid foretaget en generel gennemgang af de spørgsmål, der vedrører forholdet mellem forvaltningslovens § 29 og kommunerne. I gennemgangen skal det blandt andet i lyset af den organisationsudvikling, der de senere år har fundet sted i den kommunale forvaltning, og som ikke mindst vil finde sted som følge af de mange kommunesammenlægninger, vurderes, om § 29 i forvaltningsloven bør ændres eller justeres, og om lovforslagets § 3, stk. 3, i den forbindelse vil kunne blive overflødiggjort.
Erling Bonnesen (V) Troels Christensen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Leif Mikkelsen (V) Jens Vibjerg (V) Poul Nødgaard (DF) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF) Arne Toft (S) Karen Hækkerup (S) Magnus Heunicke (S) Ole Stavad (S) Margrethe Vestager (RV) Ole Glahn (RV) Kristen Touborg (SF) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11