Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse\n(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) (200424L00448) | DK

Betænkning over lovforslag 2004 91 Valid

Bilag 1 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse\n(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) Open official source

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 91

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat fra miljøministeren

2

Meddelelse om høringssvar

3

Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen

6

Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet

7

1. udkast til betænkning

8

Notat om myndighedshabilitet i forbindelse med kommunalreformen, ændringsforslag og tilkendegivelse fra miljøministeren

9

Ændringsforslag fra ministeren

10

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 91

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet anledning til med hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk Landbrug og Landbrugsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for arealreguleringen i 2007-09, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om supplerende kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk Landbrug og Landbrugsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke kommunale anlæg kommunerne selv fremover bliver enten godkendelses- eller tilsynsmyndighed for, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilke kommunale anlæg staten fremover bliver enten godkendelses- eller tilsynsmyndighed for, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om koordinering af kommunernes tilladelser til vandindvinding, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om regulering af fiskeopdræt i ferskvand og saltvand, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til Amtsrådsforeningens fremlæggelse af kommunalreformen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om uafhængig og uvildig behandling af kommunalt drevne virksomheder, f.eks. forbrændings- og spildevandsanlæg, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvilke konsekvenser det får, at man går bort fra princippet om, at alle kompetente myndigheder skal kunne klage på kryds over hinandens godkendelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om en redegørelse for de miljømæssige konsekvenser af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvilke konsekvenser det får, at Miljøklagenævnet bliver eneste klageinstans, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om Miljøklagenævnet selv skal afgøre, hvilke sager nævnet vil tage op til behandling, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om ministeren vil indkalde og overvåge VVM-pligtige industrivirksomheder i en overgangsperiode, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om oplysningspligt over for regionerne om væsentlige miljømæssige tiltag godkendt af kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om kommunale tilladelser i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 19 og tilladelser til støjvolde, kælkebakker m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om pligt for kommunerne til at indhente en bindende udtalelse fra Regionsrådet eller fra staten, før sager afgøres, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

19

Spørgsmålet er tilbagetaget

20

Spm. om, hvorvidt vandrammedirektivet skal gennemføres i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om tilladelser til udledning af spildevand, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om regler om afgrænsning af den enkelte kommunalbestyrelses kompetence på havet i forbindelse med tilladelser til havbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der medfører, at myndighedsansvaret for de forurenende virksomheder overføres fra amterne til regionerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2004 91 Valid

Bilag 2 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse\n(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) Open official source

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå

Spørgsmålet og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL.

Spørgsmål 12

Der er ikke i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget redegjort for de miljømæssige konsekvenser, og det fremstår, som om der ingen konsekvenser er. Flere høringssvar har peget på negative konsekvenser af forslaget. Vil ministeren foranledige, at der gennemføres de nødvendige miljøkonsekvensanalyser, og redegøre for de miljømæssige konsekvenser af forslaget?

Svar

Ændringen af miljøbeskyttelsesloven sker ikke som følge af et ønske om at ændre på beskyttelsesniveauet på miljøområdet. Ændringen sker for at indpasse opgaverne på miljøområdet mest hensigtsmæssigt i den nye struktur. Hvorvidt det er amterne eller fremover stat og kommune, der træffer afgørelserne, ændrer ikke på kravene til myndighedernes sagsbehandling eller på kravene til indholdet af afgørelserne.

På den baggrund finder jeg ikke, at der er behov for at sætte de foreslåede analyser i værk.

Betænkning over lovforslag 2004 91 Valid

Den fulde tekst Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse\n(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) Open official source

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.)

[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 22, 23, 25 og 26. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-21, 24 og 27.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget

– Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet).

– Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen).

– Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land).

– Lovforslag nr. L 89 om ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).

– Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).

– Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

– Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.).

– Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar 2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del – bilag 34. Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Amtsrådsforeningen, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Landbrug og Landbrugsraadet mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 27 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har oplyst følgende over for udvalget vedrørende anvendelse af hjemmel til at indføre klageadgang

Afgørelser af, om en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en ændring eller en udvidelse af sådanne er godkendelsespligtig, kan ikke påklages, jf. lovens § 37. Imidlertid er der i § 37, stk. 2, hjemmel til at indføre en klageadgang.

Bestemmelsen blev indsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove. (Implementering af Århuskonventionen m.v.). Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A side 4684, fremgår, at bemyndigelsen alene tænkes anvendt til ophævelse af klageafskæringen i forhold til de i forureningsmæssig henseende meget væsentlige aktiviteter, der har deres udspring i IPPC-direktivet, og som optræder i godkendelsesbekendtgørelsen som (i)-mærkede virksomheder, idet alle disse – bortset fra visse husdyrbrug og shredderanlæggene – tillige er omfattet af konventionens bilag 1.

Jeg finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er klageadgang i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse vedrørende egne virksomheder om ikke-godkendelsespligt. Jeg vil derfor hermed tilkendegive overfor udvalget, at jeg tillige agter at anvende bemyndigelsen til at indføre en klageadgang i forhold til de af kommunalbestyrelsens afgørelser, der vedrører egne virksomheder.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod miljøministerens ændringsforslag.

Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændringsforslagene og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget.

Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker

Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu.

Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at kunne løfte det større ansvar.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer med tilfredshed, at lovfor-slagene udmønter de visioner for det danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.

Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt

Staten får til opgave at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de mere end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for hovedstadsområdet og for landet som helhed.

Kommunerne skal varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver – enten i tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye, sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som virksomheder.

Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har fra regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.

Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og identitet.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker

Generelt om strukturreformen på miljøområdet

S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en strukturreform på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats, planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.

Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er mange: drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særlig følsomme landbrugsområder etc.

Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt udgangspunkt for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuelt ændret opgavefordeling.

»Vi alene vide«-holdningen

»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvindingsområder og nye skovområder.«

Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægnings-, natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med Dansk Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen, organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene vide«-holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.

Armslængdeprincippet

Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres, og ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser. Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsigtede hensyn til natur og miljø.

Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan nævnes kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, § 3-områder, fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at der er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som den nuværende reformaftale medfører.

Opsplitning af viden og faglig ensartethed

Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i Danmark.

Regeringen taler endvidere ganske meget om »kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser. Det er ganske uforståeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer – samtidig med at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse instrumenter ikke opfundet endnu.

Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.

Opgavefordelingen

Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning.

Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de øvrige tværgående områder med i en regional forankring.

Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i faglige belæg.

Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet.

Ændringsforslagene

Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk Folkepartis snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om med de i øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.

Den samlede strukturreform

Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de enkelte lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.

Personalespørgsmål

Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af en del medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understrege de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil.

Konkrete bemærkninger til dette lovforslag

Forslaget medfører en markant svækkelse af armslængdeprincippet. Fra amterne overtager kommunerne opgaven med at miljøgodkende og føre tilsyn med mere end 2.000 forurenende virksomheder. Lovændringerne vil dermed medføre, at kommunerne gennem godkendelse og tilsyn af forurenende virksomheder kommer for tæt på de virksomheder, de samtidig har som store skatteydere i kommunen. Virksomheder vil kunne »shoppe« rundt med henblik på at finde den bedste kommunale beliggenhed, hvor miljøkravene er mindst og tilsynet minimalt, og kommunerne vil i højere grad kunne konkurrere på laveste fællesnævner uden indblanding fra regionale miljøspecialister. Partierne tvivler ikke på, at der vil opstå sager, hvor kommunernes økonomiske interesser desværre vil veje tungere end fremtidige natur- og miljøproblemer.

S, RV, SF og EL mener endvidere, at kommunerne ikke vil være i stand til at håndtere miljøgodkendelse og -tilsyn af forurenende virksomheder tilfredsstillende, fordi mange af disse virksomheder er så problematiske miljømæssigt, at det kræver stor faglig ekspertise at håndtere dem, og dette kræver inddragelse af mange faggrupper. Det er eksempelvis ikke ukendt, at amterne i dag bare ved én godkendelse benytter specialistviden inden for en række områder som f.eks. luftforurening, støj, kemikalier, grundvand og jordforurening. Denne omfattende ekspertise får kommunerne ikke til rådighed, fordi der alene flyttes ca. 90 fagspecialister fra de nuværende amter til ca. 100 kommuner på dette område – det vil sige, at hver kommune i gennemsnit får tilført lidt under én specialist.

Med dette lovforslag overføres også amternes ansvar for miljøovervågning til staten. Desværre fremgår det af lovforslaget, at der ikke længere er nogen præcise bestemmelser om, hvordan den danske natur skal overvåges, og hvor meget den skal overvåges. Partierne frygter, at denne lempelse af kravene til overvågningen vil resultere i, at naturovervågningen bliver nedprioriteret.

Lovforslaget overfører også amternes ansvar for grundvandsbeskyttelsen, vandindvindingen og de fleste spildevandsudledninger til kommunerne. Det er problematisk, at det er kommunerne, der fremover skal følge op på påbud og forbud i forbindelse med vandindvinding og beskyttelse af grundvandet og sørge for, at der også bliver taget hånd om, at vi ikke får forurenet vores drikkevandsressourcer med nitrat eller pesticider i fremtiden. Også her kan kommunerne nemt komme for tæt på. Samtidig overtager kommunerne også ansvaret for at give tilladelser til havdambrug. Dette forekommer særdeles ulogisk, for havdambrug giver jo om noget anledning til grænseoverskridende forurening.

Partierne har stillet en række ændringsforslag, der gør det regionale niveau til det afgørende administrationsniveau. Alt i alt er der tale om forringelser af miljøbeskyttelsen og gældende praksis, og partierne vil derfor stemme imod lovforslaget som fremlagt, medmindre partiernes ændringsforslag bliver vedtaget. Ændringsforslagene vedrører følgende ansvarsområder

- Myndighedsansvaret flyttes fra kommuner til regionerne.

- Amternes miljøovervågning flyttes til regionerne.

- Tilladelser til havbrug flyttes til regionerne.

- Grundvandsbeskyttelse, vandindvinding og spildevandsudledninger flyttes til regionerne.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF)

1) I indledningen ændres »og senest ændret ved § 1 i lov nr. 1373 af 20. december 2004« til: », lov nr. 309 af 2. maj 2005 og senest ved lov nr. 385 af 25. maj 2005«.

[Konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 309 af 2. maj 2005]

Af et mindretal (S, RV, SF og EL)

Principalt

2) Nr. 4 affattes således

»4. I § 19, stk. 4, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 26 a, stk. 1, ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«

[Overførsel af opgaver vedrørende beskyttelse af grundvandet fra amtsrådet til regionsrådet]

Subsidiært

3) Nr. 4 affattes således

»4. § 19, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren fastsætter andre regler. Ministeren giver tilladelse til kommunalt drevne virksomheder.««

[Overførsel af opgaver til ministeren med henblik på at sikre, at kommunerne ikke kan give tilladelse til egen virksomhed]

4) Nr. 14 affattes således

»14. I § 27, stk. 3, indsættes efter »havet«: », samt om, at regionsrådet kan træffe afgørelse herom.«

[Overførsel af tilladelser til havbrug til regionerne]

5) Nr. 15 affattes således

»15. I § 28, stk. 1, § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 1, ændres »Amtsrådet« til: »Regionsrådet«.«