Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 86

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat fra miljøministeren

2

Meddelelse om høringssvar

3

Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til, og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen vedrørende kommunalreformen, jf. MPU alm. del – bilag 79

6

Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet vedrørende kommunalreformen, jf. MPU alm. del – bilag 137

7

Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks Naturfredningsforening

8

Ændringsforslag fra miljøministeren

9

Henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg Kommune

10

1. udkast til betænkning

11

Notat vedrørende myndighedshabilitet i forbindelse med kommunalreformen, fra miljøministeren

12

Teknisk bistand til ændringsforslag, fra miljøministeren

13

Ændringsforslag fra miljøministeren

14

Ændringsforslag og betænkningsbidrag fra miljøministeren

15

2. udkast til betænkning

16

Ændringsforslag fra miljøministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 86

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om ministerbeføjelser på de enkelte lovforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om varetagelse af myndighedsopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om detaljerede regler og vejledninger, som sikrer, at kommunerne kan administrere på en ensartet måde, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke samfundsøkonomiske overvejelser og beregninger der ligger til grund for lovforslagene, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilke overvejelser om god og effektiv forvaltningspraksis der har ført til konkrete forslag i lovforslagene, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvordan forslagene sikrer lokale miljø- og naturorganisa-tioner mulighed for at bevare en direkte kontakt til sagsbehandlere på natur- og miljøområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om et uddybende notat om, hvordan det samlede lovkompleks forbedrer reguleringen af det danske vandmiljø, Natura 2000-områder og naturen generelt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om ministeren forventer, at lovforslagene vil forøge antallet af klager til Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan man fremtidssikrer de faglige miljøer, når miljøopgaverne flyttes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om en skematisk fremstilling af placeringen af de fremtidige miljøopgaver vedrørende vand og natur, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren vil sikre, at alle indsendte kommentarer og breve vedr. kommunalreformen løbende kommenteres af ministeren, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om en oversigt over de seneste tal for kommuners og amters udgifter til miljø- og naturopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om regeringen i de økonomiske forhandlinger med de kommunale parter om løsningen af miljøopgaverne vil tage udgangspunkt i de enkelte amters reelt afholdte udgifter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorledes kvalitetsstyringsordningen bidrager til en fagligt forsvarlig og effektiv håndtering af natur- og miljøadministration, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsudvalgets arbejde vil sikre ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om fordeling af havområderne mellem kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om tilladelse til klapning i nabokommunens kystvand, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter vandløbsloven m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om tilladelse til klapning, sedimentalanalyser, vurdering af resultater m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om sammenhæng i arbejdet med havmiljøet, når ansvaret for overvågning af havmiljøet ligger hos staten og kompetencen i kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om miljømæssigt forsvarlige forhold i forbindelse med habilitet eksempelvis på klapningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke omfatter planlægningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvad forenklingen består i, når 99 kommuner overtager ansvaret for amtsvandløbene fra 14 amter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om varetagelsen af natur- og miljøbeskyttelsen på søterritoriet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvordan regeringen mener at kommunerne fremover skal løfte de driftsopgaver, som i dag er samlet i amterne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af kommunegrænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om ekstra omkostninger til at løse de nuværende plan-, natur- og miljøopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvor stor en del af den af lovforslaget omfattede Tøndermarsk, der ejes af hhv. Tønder Ny Kommune og staten, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker en uheldig sammenblanding af lokale landbrugsinteresser og overordnede nationale og internationale mål, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om faglig kvalitet og evaluering af kvalitetsstyringsordningen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om antal henvendelser fra kommuner, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om kommentar til artiklen »V-borgmestre foretrækker regioner« i MANDAT 19/4-05, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvilke beføjelser i lovforslagene der efter ministerens mening kan udlægges til fælleskommunale selskaber, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om de kommende kommuners beslutninger på miljøområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg Kommune, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå

Spørgsmålet og miljøministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL

Spørgsmål 31

Tønder Kommune ejer en del af Tøndermarsken. Hvorledes vil ministeren sikre, at der ikke sker en uheldig sammenblanding af lokale landbrugsinteresser og overordnede nationale og internationale mål?

Svar

Tønder Kommune vil på samme måde, som Sønderjyllands Amt er i dag, være forpligtet til at administrere de arealer, der er omfattet af Tøndermarskloven, i overensstemmelse med de nationale og internationale regler, som har til formål at beskytte naturværdierne i Tøndermarsken.

De dispensationer og lignede afgørelser, som kommunen vil kunne træffe efter Tøndermarskloven, vil kunne påklages til Naturklagenævnet. Jeg vurderer derfor ikke, at der er risiko for sammenblanding af lokale landbrugsinteresser og overordnede nationale og internationale mål.

Det bemærkes, jf. besvarelsen af spørgsmål 30, at Tønder Kommune ikke ejer dele af Tøndermarsken, men udelukkende administrer arealerne på vegne af nogle legater.

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet)

[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 36 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 5-7, 9-14, 16, 21, 24-27 og 32-36. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4, 8, 15, 17-20, 22, 23 og 28-31.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget

– Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet).

– Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen).

– Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land).

– Lovforslag nr. L 89 om ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen).

– Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).

– Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

– Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.).

– Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, den 7. januar 2005, den 17. januar 2005 og den 25. februar 2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del – bilag 34. Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarene til udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Amtsrådsforeningen,

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Landbrug og

Landbrugsraadet.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Landbrug og Landbrugsraadet, samt Danmarks Naturfredningsforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 38 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra miljøministeren

Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende

Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken har til formål at bevare området som et samlet naturområde af national og international betydning samt at oplyse offentligheden om Tøndermarskens fredningsmæssige værdier. Kommunalbestyrelsen har pligt til at underrette miljøministeren om sine tilladelser og afslag efter loven, jf. § 38, stk. 3, og miljøministeren vil, indtil der med udgangen af 2009 foreligger en Natura 2000-plan for området, løbende følge udviklingen og i givet fald tage de nødvendige initiativer.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og IA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag og de af miljøministeren under nr. 35 og 36 stillede ændringsforslag.

Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændringsforslagene og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget.

Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker

Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu.

Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye, større kommuner får ressourcerne til at kunne løfte det større ansvar.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer med tilfredshed, at lovfor- slagene udmønter de visioner for det danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.

Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt

Staten får til opgave at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de mere end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for hovedstadsområdet og for landet som helhed.

Kommunerne skal varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver – enten i tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye, sammenhængende opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som virksomheder.

Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for den regionale udvikling og får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at reformens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætningen for denne proces har fra regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klar: Kommunerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med beklagelse konstateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommunerne for at lægge dem i regionerne.

Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske kommunestyre. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og identitet.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker

Generelt om strukturreformen på miljøområdet

S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en sammenhængende planlægning, indsats og ekspertise samt et forbedret beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om en strukturreform på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats, planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelig stærke faglige miljøer til at løse de mange større og komplekse problemstillinger på miljøområdet. Samtidig er det et problem, at armslængdeprincippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.

Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er mange: drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særlig følsomme landbrugsområder etc.

Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til henholdsvis staten og kommunerne ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt udgangspunkt for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuelt ændret opgavefordeling.

»Vi alene vide«-holdningen

»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der – uanset størrelsen af kommunerne – vil være behov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, større offentlige institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvindingsområder og nye skovområder.«

Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægnings-, natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med Dansk Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen, organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder m.fl. Denne »vi alene vide«-holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til daglig, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.

Armslængdeprincippet

Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres, og ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske interesser. Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsigtede hensyn til natur og miljø.

Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. Endvidere kan nævnes kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, § 3-områder, fredede områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tilladelser til byggeri i det åbne land, som er i strid med beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle disse eksempler viser, at der er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkelse, som den nuværende reformaftale medfører.

Opsplitning af viden og faglig ensartethed

Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for mere end 30 års udvikling af en vidensbaseret natur- og miljøforvaltning i Danmark.

Regeringen taler endvidere ganske meget om »kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende retningslinjer«. Der er her tale om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser. Det er ganske uforståeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinjer – samtidig med at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse instrumenter ikke opfundet endnu.

Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljøministeren.

Opgavefordelingen

Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforurenings- og råstofområdet, men ikke af natur- og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning.

Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de øvrige tværgående områder med i en regional forankring.

Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfattelse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i faglige belæg.

Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet.

Ændringsforslagene

Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturreformen har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk Folkepartis snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen for gennemførelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om de i øvrigt nødvendige forbedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.

Den samlede strukturreform

Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de enkelte lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.

Personalespørgsmål

Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af en del medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understrege de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker derudover

Dette lovforslag er miljøområdets samlelov, som indeholder større eller mindre ændringer i 13 forskellige love. Lovforslaget repræsenterer kun en meget lille del af alle strukturreformens ændringer på miljøområdet, og Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti skal udtrykke tilfredshed med, at regeringen på dette meget lille område ønskede at imødekomme partiernes indvendinger, hvilket også er baggrunden for, at de tre partier har valgt at stemme for loven. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er samtidig dybt forbløffede over, at regeringen på ingen andre forslag har ønsket at realitetsforhandle og været åbne over for ændringsforslag fra oppositionen.

I forbindelse med forhandlinger om dette lovforslag stillede Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en række betingelser. Partierne er tilfredse med, at det er lykkedes at reparere på lovforslaget ved at få kompetencen til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med dumpning, også kaldet klapning, af optaget havbundsmateriale flyttet væk fra kommunerne og over til miljøministeren. Det er også en forbedring af forslaget, at der nu indføres en statslig godkendelsesordning for kommunalt udarbejdede regulativer for de nuværende amtsvandløb. Men partierne vil ikke undlade at bemærke, at dette bliver en bureaukratisk løsning, som tilsyneladende alene er valgt for at undgå den logiske løsning: at regionerne overtog vandløbsansvaret for de store vandløb som eksempelvis Gudenåen.

Lovforslaget medfører også, at Sønderjyllands Amtsråds opgaver med hensyn til Tøndermarsken overgår til Tønder Kommune. Partierne havde fundet det mere logisk, at administrationen med hensyn til Tøndermarsken blev placeret på regionalt eller statsligt niveau, som det er tilfældet med hensyn til vores øvrige naturområder af international betydning. Da regeringen ikke ønskede at imødekomme dette, har partierne lagt stor vægt på, at alle Tønder Kommunes afgørelser skal fremsendes til Skov- og Naturstyrelsen, samt at miljøministeren i sit betænkningsbidrag har tilkendegivet at være opmærksom på disse afgørelser samt i givet fald tage de nødvendige initiativer.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker

Lovforslaget ændrer principielt forvaltningen i en uhensigtsmæssig retning på især tre områder: havmiljøloven, vandløbsloven og Tøndermarskloven.

Havmiljøloven: Lovforslaget bringer kommunerne i en konfliktsituation, når de får kompetencen til at give tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af forurenet materiale på havbunden (også kaldet klapning) inden for søterritoriet, fordi det forurenede materiale, der skal klappes, ofte kommer fra uddybning af havne og hovedparten af de danske havne er ejet af kommuner eller er kommunale selvstyrehavne.

Det er uhensigtsmæssigt at lade kommuner, der skal af med et bjerg af forurenet materiale på en økonomisk acceptabel måde, selv vurdere ansøgningen om klapning.

I forbindelse med en ansøgning om tilladelse til klapning skal kommunerne vurdere klapmaterialets indhold af en række tungmetaller og miljøfarlige stoffer og deres indvirkning på havmiljøet. Endvidere skal også effekten på livet i havet, fisk og vandfugle, samt påvirkning af rekreative værdier m.v. vurderes. Tilladelserne kan påklages til Miljøklagenævnet, men dette sikrer ikke, at sagsbehandlingen bliver udført i miljøets interesse, blot at de mest ekstreme fadæser vil blive rettet op.

Vi forudser, at fremtiden vil vise en række eksempler på, at der ikke er taget tilstrækkelige hensyn til miljø og dyreliv i tilladelser til klapninger.

Selve sammenblandingen af interesser bryder på et væsentligt punkt med god forvaltningsskik.

Vandløbsloven: Regeringens formål med overgivelse af amtsvandløbene til de respektive kommuner er angiveligt forenkling. Men i virkeligheden er det uhensigtsmæssigt at splitte forvaltningen af de større vandløb op og forvalte dem i forhold til kommunegrænser i stedet for at respektere naturlige skel og forvalte i større sammenhæng i regionerne. Et godt eksempel er forvaltningen af Gudenåvandløbssystemet og Randers Fjord. Den bliver overflyttet fra 3 amter til minimum 8 kommuner. Det kan kun give forvirring samt kræve øgede ressourcer til koordinering. Lovforslaget betyder, at de opgaver, der tidligere har været omkring de store vandløb, som i dag er amtsvandløb, omkring tilsyn, grødeskæring, regulativer, restaurering, regulering og pumpelaug, overflyttes til kommunerne. Der er stor fare for, at uenigheder mellem kommunerne og ønsket om at nedsætte budgettet til drift af området vil gøre, at kommuner mere eller mindre retmæssigt placerer ansvaret for dårlig forvaltning hos andre kommuner, fordi mange opgaver er nødt til at blive løst i et samarbejde kommuner imellem. Vi kunne godt have ønsket os, at der var udført beregninger over udgifterne i forbindelse med lovændringerne på dette område, fordi det synes at være oplagt, at der vil ske en væsentlig fordyrelse af administrationen.

Tøndermarskloven: I et forsøg på at beskytte den sårbare og naturmæssigt og kulturelt særegne natur i Tøndermarsken har den fået sin helt egen naturbeskyttelseslov. Der er tale om et internationalt fuglebeskyttelsesområde med dertil knyttede internationale forpligtelser. Når det drejer sig om naturbeskyttelsen i Tøndermarsken, har der historisk været ualmindelig mange konflikter mellem de private lodsejere og amtet. Der er behov for, at der bliver taget et overordnet ansvar, som er uafhængigt af de lokale private lodsejeres økonomiske interesser. Alligevel lægges ansvaret for Tøndermarsken i nærværende samlelov i kommunalt regi.

At det er helt nødvendigt med en neutral myndighed, forstærkes yderligere af, at Tøndermarskloven (lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken) er indrettet således, at den står over naturbeskyttelsesloven. Tøndermarsken beskyttes altså ikke af naturbeskyttelseslovens paragraffer mod f.eks. oppløjning af vedvarende enge til korndyrkning, således som anden landbrugsjord beskyttes. Derimod er det den myndighed, som administrerer Tøndermarskloven, der kan give lov til at oppløje vedvarende enge, og det bliver så ifølge nærværende lov den pågældende kommune. Der hersker for os ingen tvivl om, at der blandt mange af de lokale politikere vil være en tilbøjelighed til at efterkomme driftsmæssigt begrundede ønsker om at dyrke jorden med andre afgrøder end vedvarende græs. Men det er andre hensyn, der bør tages i forbindelse med nødvendigheden af at beskytte de natur- og kulturmæssige værdier, som græsarealerne i Tøndermarsken udgør. Det overskud, det giver at dyrke korn eller andre afgrøder på hver hektar af denne naturperle og rasteplads for en lang række trækkende fuglearter, er for intet at regne i forhold til, hvad samfundet mister. At Skov- og Naturstyrelsen skal orienteres om kommunens afgørelser, og at afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, er kun forhold, der kan redde marsken fra de værste beslutninger, men ikke noget, der sikrer, at den løbende forvaltning kvalitetsikres.

Nærværende lovforslag kan forbedres betydeligt ved, at de kompetencer, der tidligere har ligget i amterne, overføres til de 5 nye regioner, således at miljøforvaltning kommer til at være et selvstændigt stort område under regionsrådene ved siden af sygehusforvaltningen

- Ændringsforslag, der medfører, at tilladelse og tilsyn med klapning/dumpning af opgravet bundmateriale inden for søterritoriet overgår til regionerne,

- Ændringsforslag, der medfører, at regionerne fremover vil være vandløbsmyndighed for de nuværende amtsvandløb,

- Ændringsforslag, der giver staten kompetence i forhold til Tøndermarsken i stedet for kommunalbestyrelsen.

Enhedslisten stemmer på denne baggrund imod lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA)

1) I indledningen indsættes efter »8. maj 2002« ordene: », § 3 i lov nr. 1173 af 19. december 2003«.

[ Konsekvens af ikrafttrædelse af lov nr. 1173 af 19. december 2003]

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 8 og § 36, stk.1, ændres »de kommunale organisationer« til: »KL (Kommunernes Landsforening)«.«

[Konsekvensændring]

3) Nr. 1 affattes således

»1. § 26, stk. 1, affattes således

»Miljøministeren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale.««

[Miljøministeren overtager amtsrådenes kompetence til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale også inden for søterritoriet]

Af et mindretal (EL)

4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 26, stk. 1, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Regionsrådet«.

[Tilladelse til og tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale inden for søterritoriet varetages af regionsrådet]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA)

5) Nr. 2 udgår.

[Ophævelse af bemyndigelse som konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

6) Nr. 3 affattes således

»3. I § 26, stk. 4, ændres »amtsrådet« til: »miljøministeren«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

7) Nr. 4 affattes således

»4. § 26, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.«

[Krav om samtykke fra miljøministeren ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Af et mindretal (EL)

8) Nr.4 affattes således

»4. I § 26, stk. 5, ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA)

9) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»02. I § 26, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår 3. pkt.«

[Lovteknisk ændring i konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

10) Nr. 6 affattes således

»6. § 28, stk. 2, ophæves.«

[Miljøministerens adgang til at overtage beføjelser efter § 26 ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

11) Nr. 11 affattes således

»11. § 49, stk. 3, 1. og 2. pkt., udgår, og i stedet indsættes

»Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan meddele miljøministeren, at de ønsker underretning om afgørelser efter § 26 eller i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, jf. § 52, stk. 2.««

[Ønsker om underretning om afgørelser skal meddeles miljøministeren i konsekvens af ændringsforslag nr. 3, samt lovteknisk sammenskrivning]

12) Nr. 12 affattes således

»12. § 49, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan meddele ministeren, at foreningen eller organisationen ønsker underretning om afgørelser efter § 26 eller i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 samt lovteknisk sammenskrivning]

13) Nr. 13 affattes således

»13. § 50, nr. 2, affattes således

»2) at klage over afgørelser, der er truffet i medfør af § 26 eller i henhold til regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, skal indgives til miljøministeren, mens klager over afgørelser, der er truffet i medfør af § 43 og § 43 a, skal indgives til det i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold, jf. § 51, stk. 3, og«.«

[Klage skal indgives til miljøministeren i konsekvens af ændringsforslag nr. 3 samt konsekvens af ikrafttrædelsen af lov nr. 1173 af 19. december 2003]

14) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 51, stk. 1 og 2, ændres i stk. 1 »Kommunalbesty-relsens og miljøministerens« til: »Miljøministerens«, og stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Miljøministerens afgørelser om foretagelse af undersøgelser efter § 45 a, for så vidt angår sager om dumpning af optaget havbundsmateriale, kan påklages til det miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Af et mindretal (EL)

15) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 51, stk. 1 og 2, ændres to steder »Kommunalbestyrelsens« til: »Regionsrådets«.

[Klageadgang over regionsrådets afgørelser i konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA)

16) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 51, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »Tilbageholdelsesnævnet« til: »Ankenævnet for Søfartsforhold«.

[Konsekvens af ikrafttrædelsen af lov nr. 1173 af 19. december 2003]

Til § 2

Af et mindretal (EL)

17) Nr. 5 affattes således

»5. I § 7, stk. 1, ændres »Amtsrådet« til: »Regionsrådet«, »Sønderjyllands Amtsråd« til: »Regionsrådet i Region Syddanmark« og »amtsvandløb« til: »regionsvandløb«.«

[ Regionsrådene bliver vandløbsmyndighed for de nuværende amtsvandløb ]

18) Efter nr. 5 indsættes som nye numre

»01. § 7, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

02. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«

[ Konsekvens af ændringsforslag nr. 17 ]

19) Nr. 6 affattes således

»6. I § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, ændres tre steder »amtsvandløb« til: »regionsvandløb«.«

[ Konsekvens af ændringsforslag nr. 17 ]

20) Nr. 7 udgår.

[ Konsekvens af ændringsforslag nr. 17 ]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA)

21) Efter nr. 8 indsættes som nye numre

»03. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. For de vandløb, der indtil den 1. januar 2007 var klassificeret som amtsvandløb, kan vandløbsmyndigheden først endeligt vedtage et regulativ eller en ændring af et regulativ med miljøministerens godkendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

04. § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2, og nærmere regler om godkendelsesordningen efter stk. 3.««

[ Statslig godkendelse af regulativer for nuværende amtsvandløb og bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte nærmere regler ]

Af et mindretal (EL)

22) I nr. 12 udgår »§ 37 a, stk. 1 og 3,«.

[ Konsekvens af ændringsforslag nr. 23 ]

23) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer

»05. I § 37 a, stk. 1, ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«, og i stk. 3 ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«.«

[ Kompetencen til at udføre § 37 a-restaureringer overføres til regionerne ]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA)

24) I den under nr. 15 foreslåede ændring af § 40, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1, 1. pkt.,« til: »§ 7, stk. 1, 2. pkt.,«.

[Lovteknisk konsekvensændring]

25) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

»06. I § 69, stk. 1, 1. pkt., ændres »naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer.« til: »naturlige vandløb og søer eller vandløb og søer, der i vandplanen efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) mindst har miljømålet god tilstand eller godt økologisk potentiale.««

[Ændring som følge af miljømålsloven]

26) I den under nr. 23 forslåede ændring af § 80, stk. 1, ændres »miljøministeren« til: »miljøministeren, jf. dog stk. 2«.

[ Konsekvens af ændringsforslag nr. 27 ]

27) Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer

»07. I § 80 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Vandløbsmyndighedens afgørelser vedrørende regulativer for offentlige vandløb, jf. § 12, kan påklages til Naturklagenævnet. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3. «

[ Klage over regulativsager til Naturklagenævnet ]

Af et mindretal (EL)

Til § 3

28) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 2, stk. 3, ændres »vandløbsmyndigheden« til: »regionsrådet for Region Syddanmark«.

[ Konsekvens af ændringsforslag nr. 17 ]

Til § 4

29) Overalt i paragraffen ændres »kommunalbestyrelsen« til: »miljøministeren« og »Kommunalbestyrelsen« til: »Miljøministeren«.

[ Kompetencen efter loven overgår fra kommunalbestyrelsen til miljøministeren ]

30) Nr. 5 udgår.

[ Konsekvens af ændringsforslag nr. 29 ]

31) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer

»01. 38, stk. 3 og 4, ophæves.«

[ Konsekvens af ændringsforslag nr. 29 ]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA)

Til § 6

32) I nr. 5 ændres »nr. 3 og 5« til: »nr. 3 og 4« .

[ Lovteknisk konsekvensændring ]

Ny paragraf

33) Efter § 14 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov nr. 8 af 3. januar 1992 om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Såfremt områder på Sejerø, der ikke er omfattet af stk. 1, er eller bliver omfattet af kommunal fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke eller spildevand fra samletanke, er det private spildevandslav forpligtet til at modtage slam fra sådanne ordninger.«

2. I § 8, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Den tidsfrist, som er nævnt i § 5, stk. 1, fastsættes af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen i § 5, stk. 2, 2. pkt., finder ikke anvendelse.««

[Terminologiændring, kommunenavn udgår, og ændring af myndighedskompetence]

Til § 15

34) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. § 2, nr. 06, træder i kraft i det enkelte vanddistrikt ved ikrafttrædelsen af en vandplan efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), der gælder for vanddistriktet.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

[Konsekvensændring]

35) Stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Sager efter lov om beskyttelse af havmiljøet, der angår tilladelser til og tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale, og som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet i amtsrådet, overføres til miljøministeren, jf. denne lovs § 1«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

36) Efter stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som nyt stykke

»Stk. 8. Klagesager om afgørelser vedrørende regulativer for offentlige vandløb efter lov om vandløb, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Skov- og Naturstyrelsen, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.«

[ Klagesager vedrørende regulativer for offentlige vandløb færdigbehandles af Skov- og Naturstyrelsen ]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er udelukkende af lovteknisk karakter.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er udelukkende af lovteknisk karakter. I lovforslagets § 1, nr. 10, er det foreslået, at »kommunale organisationer« i § 36, stk. 2, ændres til »KL (Kommunernes Landsforening)«. Denne ændring er nu konsekvensrettet i havmiljøloven i øvrigt.

Til nr. 3

I henhold til gældende ret meddeler amtsrådet tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale. Denne kompetence blev i det fremsatte lovforslag foreslået overdraget til kommunalbestyrelserne inden for søterritoriet (ud til 12 sømil), mens miljøministeren efter forslaget fik overdraget kompetencen til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med optaget havbundsmateriale uden for søterritoriet.

Det foreslås nu, at det alene er staten (miljøministeren), der får overdraget kompetencen til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale.

Til nr. 4, 8 og 15

Ændringerne er en konsekvens af, at tilladelser til og tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale inden for søterritoriet ønskes varetaget af regionsrådene. Uden for søterritoriet varetages opgaverne af miljøministeren. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning i havet af kompetencen foreslås at udgå, da opgaven som hidtil ønskes varetaget på regionalt niveau. Der foreslås samtidig en konsekvensændring i bestemmelserne om klage.

Til nr. 5

I lovforslaget er foreslået indsat en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning i havet af den enkelte kommunes kompetence. I konsekvens af forslaget om, at kommunalbestyrel-serne ikke får beføjelser vedrørende dumpning af optaget havbundsmateriale, jf. ændringsforslag nr. 3, er bemyndigelsen overflødig og foreslås derfor at udgå.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 7

Da det i ændringsforslag nr. 3 foreslås, at det fremover alene vil være miljøministeren, der træffer afgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale, er der ikke behov for en regel om, at forudgående samtykke fra miljøministeren er påkrævet i visse situationer. Bestemmelsen foreslås således ophævet.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse, at den i medfør af konventionen til beskyttelse af hav-miljøet i Østersøområdet nedsatte kommission skal høres, inden der i Østersøen gives tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale uden for dansk søterritorium. Da det i ændringsforslag nr. 3 foreslås, at det fremover alene vil være miljøministeren, der træffer afgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale, er der ikke behov for en regel, der fastslår, at miljøministeren skal forestå denne høring. Denne kompetenceregel foreslås derfor ophævet.

Til nr. 10

Den gældende bestemmelse giver miljøministeren adgang til i sager af større betydning at beslutte at overtage amtsrådets (efter lovforslaget kommunalbestyrelsens) beføjelser efter lovens § 26. Da det, jf. ændringsforslag nr. 3, foreslås, at det fremover alene vil være miljøministeren, der træffer afgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale, foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 11 og 12

Bestemmelserne vedrører lokale og landsdækkende organisationers ret til at få underretning om afgørelser. I konsekvens af ændringsforslag nr. 3 foreslås det, at ønsker om underretning skal meddeles til miljøministeren, ligesom der foreslås en lovteknisk sammenskrivning af de gældende bestemmelser i lovens § 49, stk. 3, henholdsvis stk. 4.

Til nr. 13

I konsekvens af ændringsforslag nr. 3 foreslås det, at det direkte af bestemmelsen fremgår, at klage skal indgives til miljøministeren. Den foreslåede bestemmelse indeholder ligeledes en konsekvensændring som følge af ikrafttrædelsen af lov nr. 1173 af 19. december 2003.

Til nr. 14

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 16

Ved lov nr. 1173 af 19. december 2003 blev der gennemført en forenkling vedrørende visse klagenævn på søfartsområdet. Loven indebærer således etablering af et nyt klagenævn, Ankenævnet for Søfartsforhold. Dette nævn skal blandt andet behandle klager, der hidtil har været behandlet i Tilbageholdelsesnævnet, hvilket omfatter visse klager i henhold til havmiljøloven. Lov nr. 1173 af 19. december 2003 er imidlertid først trådt i kraft med virkning fra den 1. april 2005, jf. bekendtgørelse nr. 153 af 10. marts 2005, hvorfor der ikke kunne tages højde herfor ved lovforslagets fremsættelse den 24. februar 2005.

Til nr. 17-20, 22 og 23

Ændringsforslagene indebærer, at regionerne bliver vandløbsmyndighed for de nuværende amtsvandløb og herunder overtager beføjelsen til at udføre vandløbsrestaureringer i medfør af vandløbslovens § 37 a. Endvidere ændres begrebet amtsvandløb til regionsvandløb.

Til nr. 21

Ændringsforslaget medfører en ny godkendelsesordning, så regulativer for de nuværende amtsvandløb, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen, skal godkendes af Miljøministeriet, før de kan endeligt vedtages af kommunalbestyrelsen.

Vandløbsregulativer indeholder bl.a. bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne og om vedligeholdelse med henblik på at sikre både opfyldelse af regionplanmålsætninger og afvandingsinteresserne på de vandløbsnære arealer.

Ordningen med en statslig godkendelse af regulativer sikrer, at sammenhængen i regulativudarbejdelsen for de store vandløb, der gennemløber flere kommuner, bibeholdes, og at regulativerne indeholder den afvejning af afvandingsinteresser og natur- og miljøinteresser, som kræves ifølge vandløbslovens formålsbestemmelse.

Tilsynet med, om vandløbene vedligeholdes m.v. i overensstemmelse med de godkendte regulativer, vil blive udført af kommunerne. Dette svarer til, at kommunerne og amterne også i dag fører tilsyn med vedligeholdelsen m.v. af henholdsvis kommunevandløb og amtsvandløb.

Overvågningen af miljøtilstanden i vandløbene, der i dag udføres af amterne, overgår til staten, jf. forslag herom i lovforslag nr. L 92 (forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.).

Efter de gældende regler i vandløbslovgivningen skal forslag til regulativer for offentlige vandløb sendes i offentlig høring i mindst 8 uger, før de kan endeligt vedtages.

Den statslige godkendelsesordning medfører, at kommunalbestyrelsens principvedtagelse vil kunne finde sted efter, at høringsperioden er afsluttet og høringssvarene behandlet. Efter principvedtagelsen i kommunen sendes regulativet til godkendelse i Miljøministeriet. Det forudsættes, at eventuelle uenigheder mellem kommunen og Miljøministeriet i langt de fleste tilfælde vil kunne løses ved forhandling mellem parterne. At der er tale om en godkendelsesordning, indebærer dog, at kommunalbestyrelsen ikke kan endeligt vedtage et regulativ, før Miljøministeriet er enigt i samtlige bestemmelser i regulativet.

Efter Miljøministeriets godkendelse tilbagesendes regulativet til kommunen, hvor kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning, og regulativet offentliggøres med en klagefrist på 4 uger.

Efter ændringsforslaget til nyt stk. 4 vil miljøministeren i en bekendtgørelse kunne fastsætte f.eks. nærmere processuelle regler m.v. om den statslige godkendelse af disse regulativer.

Til nr. 24

Ændringsforslaget er alene af lovteknisk karakter.

Til nr. 25

Med ændringsforslaget bringes bestemmelsen om 2 m dyrkningsfrie bræmmer i overensstemmelse med det plansystem på vandområdet, som indføres med miljømålsloven.

Til nr. 26 og 27

Da miljøministeren/Skov- og Naturstyrelsen ifølge ændringsforslag nr. 21 skal godkende regulativer for de nuværende amtsvandløb, foreslås det af retssikkerhedsmæssige grunde, at behandling af eventuelle klager over disse regulativer og afgørelser truffet i medfør af regulativerne bliver overført fra Skov- og Naturstyrelsen til Naturklagenævnet. For at skabe ensartethed i klagesagsbehandlingen vedrørende regulativsager foreslås det desuden at overføre klage over regulativer og afgørelser truffet i medfør af regulativer for kommunevandløb til Naturklagenævnet.

Miljøministeriet vil endvidere i forlængelse af denne lovændring foretage en nærmere vurdering af det samlede klagesystem i vandløbsloven, herunder en vurdering af, om visse sager bør afgøres endeligt i første instans.

Til nr. 28

Ændringsforslaget overfører Sønderjyllands Amtsråds opgaver og beføjelser fastsat i regulativ og vedtægt for Digelaget for Marsken ved Tønder til Regionsrådet for Region Syddanmark.

Til nr. 29-31

Ændringsforslagene overfører Sønderjyllands Amtsråds kompetencer efter Tøndermarskloven til miljøministeren. Endvidere ophæves bestemmelsen om, at miljøministeren skal have underretning om amtsrådets afgørelser i dispensationssager.

Til nr. 32

Ændringsforslaget er alene af lovteknisk karakter.

Til nr. 33

Lov nr. 8 af 3. januar 1992 om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse var ved en fejltagelse ikke medtaget i det fremsatte lovforslag. Loven vurderes i hovedtræk at være af historisk betydning og ændres på grund af kommunalreformen kun i § 1, stk. 2, og i § 8

Ad nr. 1

Den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 2, er en følge af, at Bjergsted Kommune ved en eventuel kommunesammenlægning højst sandsynligt ændrer navn, og det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen. Ved den foreslåede lovændring opretholdes indholdet i den nuværende bestemmelse med en enkelt terminologisk opdatering. Således ændres »septiktanke« til »bundfældningstanke«, hvilket er i overensstemmelse med den generelle betegnelse, jf. spildevandsbekendtgørelsens kapitel 15. Der sker ikke hermed nogen ændringer i den hidtil gældende bestemmelses rækkevidde.

Ad nr. 2

Den foreslåede ændring af lovens § 8 er en følge af, at der er behov for at få fastlagt, hvilken myndighed der efter kommunalreformen skal varetage den rolle, som amtet er tillagt i lovens § 5, stk. 1. Det foreslås, at beføjelsen overgår til kommunalbestyrelsen. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i § 5, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse i forbindelse med udmøntninger efter § 8. Begrundelsen herfor er, at en sådan beføjelse til at fastsætte frister for kommunerne ikke findes i den almindelige lovgivning, der regulerer offentlige spildevandsanlæg.

Til nr. 34

Ændringsforslaget er i overensstemmelse med de ikrafttrædelsesbestemmelser, der er indeholdt i lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v. som følge af vedtagelsen af miljømålsloven.

Til nr. 35

Den foreslåede overgangsregel om verserende sager konsekvensrettes som følge af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 36

Ændringsforslaget medfører, at de klagesager vedrørende regulativer for offentlige vandløb, der verserer ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Skov- og Naturstyrelsen.

Erling Bonnesen (V) Birgitte Josefsen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Inger Støjberg (V) Eyvind Vesselbo (V) Jørn Dohrmann (DF) Walter Christophersen (DF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) fmd. Helle Sjelle (KF) Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S) Jytte Wittrock (S) Martin Lidegaard (RV) Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF) Per Clausen (EL) Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11