Betænkning over Forslag til lov om regional statsforvaltning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 70

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Henvendelse af 28/2-05 fra ansatte i Statsamtet Århus

3

Henvendelse af 3/3-05 fra ansatte i Statsamtet Århus

4

Materiale fra teknisk gennemgang den 11/3-05 i Retsudvalget

5

Tidsplan for besvarelse af skriftlige spørgsmål

6

Henvendelse af 21/3-05 fra ansatte i Statsamtet Fyn

7

Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 18/4-05

8

Henvendelse af 31/3-05 fra ansatte i Statsamtet Vejle

9

Henvendelse af 15/4-05 fra ansatte i Statsamtet Vejle

10

Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 27/4-05

11

Henvendelse af 28/4-05 fra Skattecenter Fjorden

12

Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 11/5-05

13

Materiale modtaget af Skattecenter Fjorden ved foretrædet den 12/5-05

14

1. udkast til betænkning

15

Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 23/5-05

16

Henvendelse af 26/5-05 fra ansatte i jordbrugskommissionernes sekretariater

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 70

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 28/2-05 fra ansatte i Statsamtet Århus, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/3-05 fra ansatte i Statsamtet Århus, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvilke opgaver der skal ligge i statsforvaltningens »hovedkontor«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvor afdelingskontorerne skal placeres, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvor store etableringsomkostningerne vil være for de fem nye statsforvaltninger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om det, hvis et afdelingskontor bliver placeret i Århus, så også vil dække det psykiatriske patientklagenævn, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om redegørelse for det faglige grundlag i statsforvaltningerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra ansatte i Statsamtet Fyn, til indenrigs- og sundhedsministeren og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til henvendelse af 31/3-05 fra ansatte i Statsamtet Vejle, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om kommentar til henvendelse af 15/4-05 fra ansatte i Statsamtet Vejle, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om oversendelse af notat, der belyser placeringen af og opgaver til de afdelingskontorer, der skal placeres i andre byer end dem, statsforvaltningerne er placeret i, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at patientrådgivere får rådgivning og supervision som hidtil, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om kommentar til materiale modtaget af Skattecenter Fjorden ved foretræde den 12/5-05, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om ministeren finder det rimeligt, at borgere i Himmerland får over 2 timers transport til nærmeste skattecenter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om ministeren finder, at et skattecenter med 22.000 årlige personlige henvendelser er bæredygtigt, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om ministeren kan bekræfte, at de kommende borgerservicecentre ikke har egentlige myndighedsopgaver, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om det er korrekt, at regeringen har lovet at tilføre Nordjylland flere statslige arbejdspladser, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvorfor ministeren ikke har imødekommet ønske fra Skattecenter Fjorden om et møde om etablering af et skattecenter i Himmerland, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvor mange borgermøder ministeren regner med vil finde sted i statsforvaltningerne og i afdelingskontorerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvilke opgaver en filial kan og må udføre, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om uddybning af statsforvaltningernes møder uden for faste hoved- og afdelingskontorer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om kommentar til henvendelse af 26/5-05 fra ansatte i jordbrugskommissionernes sekretariater, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 2. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om regional statsforvaltning

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 15. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Udvalgets arbejde før lovforslagets fremsættelse

Før fremsættelsen af lovforslaget har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til spørgsmålet om placeringen af statslige arbejdspladser i en ny struktur

Borgmestre fra Sønderborgområdet,

Foreningen af Pantefogder og

Medarbejdere fra Sønderborgområdets Skatteforvaltning.

Teknisk gennemgang

Mandag den 28. februar 2005 afholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriet teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen i Kommunaludvalgets regi, herunder dette lovforslag.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del - bilag 62. Indenrigs- og sundhedsministeren har som svar på udvalgets alm. del – spørgsmål 20 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, løbende oversendt kopi af de indkomne høringssvar, og den 24. februar 2005 sendte indenrigs- og sundhedsministeren et notat om høringssvarene til udvalget.

Politisk aftale

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med især følgende lovforslag

forslag til lov om regioner m.v. (L 65),

forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen

(L 67),

forslag til lov om revision af den kommunale inddeling (L 68),

forslag til lov om forpligtende kommunale samarbejde (L 69),

forslag til lov om regionernes finansiering (L 71) og

forslag til lov om kommunale borgerservicecentre (L 72).

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

ansatte i jordbrugskommissionernes sekretariater,

ansatte i Statsamtet Fyn,

ansatte i Statsamtet Vejle,

ansatte i Statsamtet Århus og

Skattecenter Fjorden.

Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

ansatte i Statsamtet Fyn,

ansatte i Statsamtet Århus og

Skattecenter Fjorden.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget stemmer for lovforslaget om oprettelse af regionale statsforvaltninger. Der er ikke gennemført egentlige detailforhandlinger om lovforslaget, hvorfor det ikke har været muligt for mindretallet at få modvirket eller afklaret nogle af de problemer, gennemførelsen af forslaget efter S’ og RV’s opfattelse vil medføre, jf. nedenfor.

Lovforslaget er et led i den samlede strukturreform. S og RV har i forbindelse med forhandlingerne om de enkelte lovforslag efter folketingsvalget taget til efterretning, at regeringspartierne og DF ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. S’ og RV’s holdning til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidraget til L 65 (regionsloven). Der henvises hertil.

S og RV mener, at den opgaveportefølje, der er tilskrevet statsforvaltningerne, virker fornuftig, og henviser i øvrigt til betænkningsbidrag vedr. L 39 (sociale nævn m.m.) og L 28 (vedrørende forældremyndighed), hvori der redegøres for den indholdsmæssige side af statsforvaltningernes virke.

At nedlægge de nuværende statsamter og i stedet oprette de fem nye statsforvaltninger er en stor forandring både for ansatte og for de borgere, der skal betjenes. Der er mange medarbejdere, der skal have ny arbejdsplads, og skal det lykkes på en fornuftig måde, kræver det omtanke, inddragelse af de ansatte og dialog.

Der vil komme til at være borgere, der vil få meget langt til deres statsforvaltning, og her har mindretallet hæftet sig ved de svar, der er givet af ministeren om mulighed for at betjene borgere andetsteds end i hovedkontoret og afdelingskontorer, nemlig i filialer, der normalt er ubemandede, men som det skal være muligt for en borger at aftale møde i, såfremt borgeren har langt til hovedkontoret eller afdelingskontoret. Det er afgørende, at ændringerne ikke fører til en dårligere betjening af de borgere, der har brug for et personligt fremmøde for at få en tilfredsstillende sagsbehandling.

S og RV er bekymrede over, at der ikke er reserveret særlige midler til filialbetjeningen, og over, at flertallet har besluttet, at udgifter til filialer skal påhvile de enkelte statsforvaltninger at afholde. S og RV er bekymrede for, hvorvidt den stramme økonomi i statsforvaltningerne vil føre til en afskaffelse af midler til betjening uden for hoved- og afdelingskontorer.

S og RV vil holde godt øje med, at de penge, der skal bruges til at betjene filialerne, ikke bliver sparet væk, når statsforvaltningerne kommer i funktion.

S og RV har lagt vægt på udsagn i høringsnotatet fra den 24. februar 2005, hvori det om medarbejderne anføres, at »der vil – så langt det er muligt – blive taget hensyn til den enkeltes behov og ønsker – både med hensyn til opgaver og arbejdssted«.

Medarbejdere fra mange af de nuværende statsamter har i deputationer og på skrift påpeget mange problemstillinger vedrørende omplacering af medarbejdere. S og RV vil gerne kraftigt opfordre flertallet til at sørge for, at den omflytning af arbejdspladser, der skal ske, kommer til at forløbe gradvis, sådan at den stærke faglige kompetence inden for området fastholdes, samtidig med at borgerne hele tiden kan blive betjent. Det vil være stærkt utilfredsstillende med øgede ventetider på betjening i statsforvaltningerne som følge af omstruktureringen.

Afslutningsvist vil S og RV gerne påpege de forslag, S og RV i fællesskab har stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, S og RV har opnået under forhandlingerne om strukturreformen generelt, og de ønsker, S og RV ikke fik imødekommet, fremgår af vores betænkningsbidrag til L 67 (procedureloven). Der henvises hertil.

Særlig skal det dog bemærkes, at den store koncentration af opgaver i meget færre enheder vil kunne medføre forflyttelser af medarbejdere over store afstande. Her er der derfor grund til at understrege, at S og RV har stillet generelle ændringsforslag om sikring af tjenestemændenes rettigheder. Regeringen og DF har afvist disse ændringsforslag. Der kan derfor imødeses et større antal retssager på området, som det burde være en klar ambition for enhver lovgiver at undgå.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget vil stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. SF har tidligere foreslået de nuværende statsamter nedlagt og deres opgaver bortset fra det kommunale tilsyn henlagt til de nuværende amter. Derfor er SF selvfølgelig også kritisk over for oprettelsen af fem nye statsforvaltninger med en række nye opgaver, der lige så godt kunne være henlagt til et demokratisk og direkte valgt styre i de fem nye regioner.

Nu vil styringen af forvaltningerne primært ske via ministerbeføjelser og embedsmandstyre i ministerierne. Dette strider imod den decentrale styreform, der indtil nu har kendetegnet det danske folkestyre, men det vil formentlig også blive fordyrende, fordi man nu vælger at opbygge en fordyrende parallelforvaltning i landets fem regioner.

Men derudover fraskriver man sig også muligheden for at få nogle stærkere faglige miljøer, som kunnet have været tilfældet, hvis eksempelvis regionernes og statsforvaltningernes personale var kommet til at arbejde under samme tag og ledelse på social- og miljøområdet, herunder jordbrugskommissionerne.

Med hensyn til indholdet i det kommende arbejde inden for de forskellige ressortområder i statsforvaltningerne henvises til SF’s bemærkninger til de forskellige lovforslag på bl.a. social- og miljøområdet m.v.

Enhedslistens medlem af udvalget indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. EL henviser til betænkningsbidragene vedr. L 65 og skal om det konkrete lovforslag bemærke, at forslaget om at etablere regionale statsforvaltninger til erstatning for statsamterne betyder, at de borgere, der har ærinder ved statsforvaltningerne, risikerer længere transporttid og dårligere service.

Statsamterne nedlægges, og de regionale statsforvaltninger etableres med et hovedkontor pr. region, og flere afdelingskontorer. Lovforslaget betyder, at flere borgere vil få væsentligt længere transporttid, når de skal frem til enten hoved- eller afdelingskontoret. Det gælder eksempelvis borgere fra trekantsområdet, og er altså en klar forringelse af servicen.

De ansatte i statsamterne kan se frem til at skulle flytte langt, f.eks. fra Odense til Aabenraa. Det kan komme til at betyde, at det bliver sværere at rekruttere personale til de nye strukturer, hvilket igen kan komme til at betyde ringere service for borgerne.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Erling Bonnesen (V) Troels Christensen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Leif Mikkelsen (V) Jens Vibjerg (V) Poul Nødgaard (DF) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF) Arne Toft (S) Karen Hækkerup (S) Magnus Heunicke (S) Ole Stavad (S) Margrethe Vestager (RV) Ole Glahn (RV) Kristen Touborg (SF) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11