Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove\n(Investeringsselskaber og hedgeforeninger)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 98

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Henvendelse af 7/3-05 fra Ernst & Young

3

Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/3-05 fra Ernst & Young

5

Henvendelse af 15/4-05 fra Forsikring & Pension

6

Meddelelse om ny vejledende tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

1. udkast til betænkning

8

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/4-05 fra Forsikring & Pension

9

2. udkast til betænkning

10

Henvendelse af 28/4-05 fra Ernst & Young

11

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

12

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/4-05 fra Ernst & Young

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 98

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvad årsagen er til, at udloddende investeringsforeninger fjernes fra SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om at indskrive en tydeliggørelse af de udloddende foreningers skattesubjektivitet i forslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om at indføre en skæringskurs pr. 30. juni 2005 for medlemmer af de eksisterende akkumulerende afdelinger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om at sammenligne retstilstanden i dag med retstilstanden efter vedtagelsen af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke initiativer der vil blive taget for at sikre, at der ikke sker en øget investering i skattelylande, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om at bekæmpe flugten af kapital til skattelylande, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, at ønsket om den fri bevægelighed af kapital er vigtigere end at undgå, at kapital flygter til skattelylande, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, at skatteydere, der i indkomstårene 1996-2003 er skatteansat af aktiver omfattet af ABL § 2a, kan få genoptaget deres skatteansættelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvordan sammensætningen mellem stk. 1 og stk. 4 i lovforslagets § 12 er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan indgangsværdierne for beskatning det første år under de nye regler i ABL § 2a fastsættes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om kursgevinsten op til den 1. juli 2005 er skattefri, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvorledes der skal ske indberetning til skattemyndighederne om udloddet udbytte og værdistigning efter lagerprincippet for investeringsselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorledes der skal ske indberetning til skattemyndighederne om udbetalt rente og værdistigning efter lagerprincippet for obligationer udstedt af hedgeforeninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om det kan bekræftes, at hedgeforeninger er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ABL § 2a, stk. 7, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorledes lovforslaget påvirker bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32 om beskatning af CFC-indkomst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om at bekræfte bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 4, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om at belyse, hvilke typer af obligationer der bliver omfattet af den i lovforslagets § 5, nr. 4, foreslåede nye bestemmelse i stk. 3 i kursgevinstlovens § 29, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om at oversende Ligningsrådets bindende forhåndsbesked SKM 2005-140 LR, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om det ikke havde været mere borgervenligt, hvis Ligningsrådet/Told- og Skattestyrelsen havde undersøgt, om den anførte forudsætning er opfyldt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvorfor ikrafttrædelsesreglen for om obligationer er omfattet af KGL § 29, stk. 3, er indsat som § 5, nr. 9, i lovforslaget i stedet for at være placeret i lovforslagets § 12, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvad baggrunden er for den foreslåede ikrafttrædelsesregel i lovforslagets § 5, nr. 9, for kontrakter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om de pågældende obligationer på grund af ikrafttrædelsesreglen i lovforslagets § 5, nr. 9, ikke bliver omfattet af de nye regler i KGL § 29, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om at bekræfte, at der er en række internationale finansielle institutioner, der i et forsøg på at underminere de nye regler for beskatning af obligationer udstedt af hedegeforeninger og lign. har udstedt forskellige indekserede obligationer m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvad ministeren agter at foretage sig, for at de nye regler ikke omgås af salg af værdipapirer udstedt før den 1. marts 2005, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, at der ikke ville ske beskatning med tilbagevirkende kraft, da obligationer, der bliver omfattet af lovforslagets ny bestemmelse i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, i fremtiden skal opgøre skattepligtig avance efter lagerprincippet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm., om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag baseret på det i det foregående spørgsmål anførte princip, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm., om det bebudede ændringsforslag gør det muligt for indeksobligationer omfattet af bestemmelserne i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at indgå i virksomhedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvornår Told-Skat forventer at have afsluttet sine undersøgelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om ministeren er enig i, at det er uhensigtsmæssigt at vedtage lovforslaget, så længe der er væsentlige uafklarede spørgsmål om muligheden for at omgå lovforslagets skatteregler, til skatteregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 12

Hvorledes skal der ske indberetning til skattemyndighederne om udloddet udbytte og værdistigning efter lagerprincippet for investeringsselskaber omfattet af lovforslagets § 2a, stk. 7, for henholdsvis selskaber og personer, der er aktionærer i investeringsselskabet?

Svar

Jeg antager, at investeringsselskaberne i alt væsentligt vil bestå af investeringsforeninger (der ikke er udloddende), mens et egentligt aktieselskab som investeringsselskab kun vil være sjældent forekommende. Udbytte fra investeringsselskaber skal indberettes ligesom andet udbytte. På grundlag af skattemyndighedernes kendskab til investeringsforeningerne fortrykkes udbyttet fra disse herefter som kapitalindkomst på selvangivelserne for skattepligtige personer. Værdistigningen i sig selv indberettes ikke. Derimod indberettes værdien af investeringsbeviser altid ved indkomstårets udløb. På grundlag af skattemyndighedernes kendskab til hvilke investeringsforeninger, der er investeringsselskaber, kan man herefter kontrollere, at kursstigningen selvangives som indkomst. Tilsvarende forhold gør sig gældende for selskaber, idet fortrykt selvangivelse dog ikke findes på dette område.

Spørgsmål 13

Hvorledes skal der ske indberetning til skattemyndighederne om udbetalt rente og værdistigning efter lagerprincippet for obligationer udstedt af hedgeforeninger omfattet af lovforslagets § 5, nr. 4 (nyt stk. 3 i Kursgevinstlovens § 29) for henholdsvis selskaber og personer, der ejer de pågældende obligationer?

Svar

Udbetalt rente fra obligationerne beskattes ligesom andre renteindtægter. Der indberettes ikke en særskilt værdistigning. I stedet indberettes kapitalværdien ved årets udgang, og på grundlag heraf kontrolleres, at kursstigningen medtages som indtægt.

Spørgsmål 18

Ministeren bedes oversende Ligningsrådets bindende forhåndsbesked SKM 2005-140 LR, samt oplyse, hvem der kontrollerer om det indsatte forbehold i den bindende forhåndsbesked: »under den forudsætning, at den faste rente ikke blev modregnet i reguleringen af indfrielsessummen, da obligationerne så ville være sortstemplede« er gældende.

Svar

Told- og Skattestyrelsen har oplyst følgende

Når Ligningsrådet har afgivet en bindende forhåndsbesked, er det op til den skatteansættende myndighed at kontrollere, om præmisserne i den bindende forhåndsbesked overholdes.

Den skatteansættende myndighed varetager kontrollen af, om en skatteyder har selvangivet korrekt.

Told- og Skattestyrelsen er opmærksom på, at den skatteansættende myndighed ud fra den obligatoriske indberetning om obligationsbeholdning ikke kan udlede, hvilke specifikke obligationer skatteyderen har i sin beholdning, idet indberetningen generelt foretages som en samlet beholdning i depot pr. 31.12.

Købes og sælges der obligationer fra beholdningen er der ikke direkte indberetningspligt for købet/salget (anskaffelses-/afståelsessummen), men alene om evt. vedhængende renter i forbindelse med købet eller salget.

Sælges, udtrækkes eller indfries der imidlertid en obligation, der skattemæssigt er klassificeret med særlige forhold,1) 0 %,2) udenlandsk status,3) ikke opfylder mindsterenten på udstedelsestidspunktet eller4) såfremt hovedstolen/restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser, vil indberetningen blive suppleret med særlige markeringer samt ved indfrielse -/udtrækning tillige indfrielses-/udtrækssummen.

Den skatteansættende myndighed kan alene ud fra ovenstående oplysninger, den har til rådighed, identificere den enkelte obligation. Alternativt vil den skatteansættende myndighed bliver tvunget til at spørge skatteyder om denne ejer en bestemt obligation i sin beholdning.

Told- og Skattestyrelsen er i gang med at undersøge, hvor mange og hvilke produkter, der er udstedt, og om de er omfattet af forbeholdet.

Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke afgjort, hvilke tiltag der vil være nødvendige. Dette forventes først afgjort, når Told- og Skattestyrelsens undersøgelse er færdig.

Afgørelsen vedlægges.

ToldSkat

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen

SKM-nummer SKM2005.140.LR

Myndighed Ligningsrådet

Dokumentets dato 15. marts 2005

Dato for offentliggørelse 29. marts 2005

Sagsnummer 99/05-4751-00494

Dokumenttype Bindende forhåndsbesked

Overordnede emner Skat

Emneord obligation, blåstemplet, sortstemplet, indfrielsessum, mindsterenten

Resume

Et selskab påtænkte at udstede et antal obligationer og efterfølgende få dem noteret på Københavns Fondsbørs. Obligationerne ville blive forrentet med en fast rente på 5,1 pct. p.a., mens indfrielseskursen på indfrielsestidspunktet ville blive reguleret efter et af 4 alternativer. Indfrielsessummen kunne maksimalt blive kurs 170. Ligningsrådet blev anmodet om at tage stilling til, hvorvidt obligationerne ville være blåstemplede. Ligningsrådet fandt at obligationerne var blåstemplede, men under den forudsætning, at den faste rente ikke blev modregnet i reguleringen af indfrielsessummen, da obligationerne så ville være sortstemplede.

Reference(r) Kursgevinstlovens § 14, stk. 2

Henvisning(er) til vejledninger Ligningsvejledningen A.D.2.3.1.2

Spørgsmål

Spm.1

Kan Ligningsrådet bekræfte, at den variable præmie på O1 er en kursgevinst i Kursgevinstlovens forstand og at præmien dermed er skattefri, i det omfang kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og § 38 i øvrigt er opfyldt?

Spm. 2

Kan Ligningsrådet bekræfte, at en konstateret forskel mellem erhvervelseskursen (f.eks. kurs 115) og indfrielseskursen på obligationstypen O2 er en kursgevinst i kursgevinstlovens forstand og at forskelsbeløbet dermed er skattefrit, i det omfang kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og § 38 i øvrigt er opfyldt?

Svar

Spm. 1: Ja, se styrelsens indstilling.

Spm. 2: Ja, se styrelsens indstilling.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Et selskab (A) ønsker at udstede et antal strukturerede obligationer. Obligationerne udstedes i henhold til et af A udarbejdet »programme memorandum« og noteres på den irske fondsbørs (Irish Stock Exchange) og herefter på Københavns Fondsbørs efter reglerne om gensidig anerkendelse.

Efter udstedelsen erhverves alle obligationer af et selskab (B) til kurs 100, hvorefter de generhverves samme dag af A til kurs 100.

Obligationerne påtænkes markedsført over for en bred kreds af investorer, herunder private investorer, i Danmark gennem en eller flere lokale formidlere (normalt danske banker) som tilbud om køb (»book-building«) i en periode på 6 uger. De lokale formidlere vil være nogle af A uafhængige parter og ikke egentlige agenter for A.

Ved tilbudsperiodens udløb angiver de lokale formidlere, på baggrund af interessen for de tilbudte obligationer, hvor mange obligationer de ønsker at erhverve. Obligationerne skal indledningsvis erhverves af de uafhængige danske finansielle formidlere til en markedsføringskurs, ex. kurs 115, hvorefter de vil blive videresolgt til investorerne til en tilsvarende eller højere kurs (en højere pris vil inkludere eventuelle yderligere distributionsomkostninger).

Denne anmodning vedrører den skattemæssige behandling af danske investorer, som erhverver 2 obligationstyper der påtænkes udstedt som anført, i det følgende benævnt O1 og O2. O1 og O2 kan beskrives som følger

a. Obligationstype O1

O1 er en obligation med en fast hovedstol (kurs 100), der forrentes med en fast nominel årlig rentesats, der opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet (p.t. 3 pct.), jf. Kursgevinstlovens § 38. Indfrielsesbeløbet er afhængigt af størrelsen af en præmie, jf. nærmere nedenfor, men er maksimeret i selve obligationen til kurs 170. Den nominelle rente på obligationen vil derfor være 5,1 pct. p.a. (forudsat at mindsterenten på udstedelsestidspunktet er 3 pct.).

I obligationens løbetid (eller alternativt først ved obligationens udløb) modtager investor et beløb svarende til den nominelle rente af obligationen.

På obligationens udløbsdag betales hovedstolen (kurs 100) med tillæg af påløbne renter og med tillæg af en præmie, som er reguleret af og direkte knyttet til prisudviklingen i et af følgende 4 alternativer

(i) et bestemt offentliggjort aktieindex

(ii) udvalgte aktier

(iii) en pulje af udvalgte aktier, eller

(iv) en pulje af udvalgte offentliggjorte aktieindex

Præmien afhænger af udviklingen i aktieindexet / aktierne / aktiepuljerne / aktieindexpuljerne, dog således at præmien kun kan variere mellem 0 kr. og 70 pct. af obligationens hovedstol. Det vil derfor ikke være muligt på udstedelsestidspunktet at bestemme størrelsen af den variable præmie. Såfremt præmien bliver 0 kr., vil investor (hvis der bortses fra den nominelle rente) konstatere et tab, idet investor har erhvervet fordringen til kurs (i eksemplet) 115.

O1 er et samlet produkt, hvoraf ingen enkeltdele kan fravælges.

b. Obligationstype O2

O2 er en obligation med en fast hovedstol (kurs 100), der forrentes med en nominel årlig rentesats der opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet (p.t. 3 pct.), jf. Kursgevinstlovens § 38. Indfrielsesbeløbet er fastsat til kurs 170, men reduceres med et variabelt fradrag, jf. nærmere nedenfor, idet indfrielsesbeløb dog ikke kan være mindre end kurs 100. Den nominelle rente på obligationen vil derfor være 5,1 pct. p.a. (forudsat at mindsterenten på udstedelsestidspunktet er 3 pct.).

I obligationens løbetid (eller alternativt ved obligationens udløb) modtager investor et beløb svarende til den nominelle rente af obligationen.

På obligationens udløbsdag betales kurs 170 med tillæg af påløbne renter og med fradrag af en variabel, som er reguleret af og direkte knyttet til prisudviklingen i et af følgende 4 alternativer

(v) et bestemt offentliggjort aktieindex

(vi) udvalgte aktier

(vii) en pulje af udvalgte aktier, eller

(viii) en pulje af udvalgte offentliggjorte aktieindex

Det variable fradrag afhænger af udviklingen i aktieindexet / aktierne / aktiepuljerne / aktieindexpuljerne, dog således at fradraget kun kan variere mellem 0 kr. og 70 pct. af obligationens hovedstol (kurs 100). Det vil derfor ikke være muligt på udstedelsestidspunktet at bestemme størrelsen af det variable fradrag. Såfremt fradraget udgør 70 pct. af obligationens hovedstol, vil investor (hvis der bortses fra den nominelle rente) konstatere et tab, idet investor har erhvervet fordringen til (i eksemplet) kurs 115.

O2 er et samlet produkt, hvoraf ingen enkeltdele kan fravælges.

Forespørgers opfattelse

Både spørgsmål 1 og 2 besvares: Ja.

Ligningsrådet har gennem tiden taget stilling til blåstemplingen af en række produkter. I den offentliggjorte praksis findes imidlertid ikke en stillingtagen til et produkt, som det her omhandlede. Efter vor opfattelse er den skattemæssige kvalifikation og behandling af O1 og O2 ens. Begge obligationstyper indeholder dels en fast hovedstol, dels en fast rente og dels et variabelt tillæg til/fradrag fra hovedstolen ved indfrielse på obligationens udløbsdag, som udgør en integreret del af obligationen, og som ikke skattemæssigt kan betegnes som en rente.

Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 har følgende ordlyd

»Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.«

a. Rente eller kursgevinst

Det variable afkast på O1 og O2 i form af enten en præmie eller et fradrag skal efter vor opfattelse skatteretligt behandles som en kursgevinst og ikke som en rente.

I UfR 1960.589 H tilsluttede Højesteret sig Finansministeriets opfattelse, hvorefter statsskattelovens § 6, stk. 1e ".kun antages at hjemle fradrag af renter efter sædvanlig sprogbrug (nominel rente), omfattende ydelser, beregnet med en fastsat procentdel af det til enhver tid skyldige beløb". En rente er herefter i skatteretlig henseende blevet defineret som en periodisk ydelse, der erlægges som vederlag for rådigheden over et pengebeløb, og som beregnes for en given periode som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld.

Af skattemyndighedernes praksis synes det tillige at fremgå, at det er en yderligere forudsætning for at kvalificere et beløb som en rente, der opfylder mindsterentekravet, at denne kan fastsættes i forvejen, jf. nærmere TfS 1989,249, TfS 1989,288 og SKM 2003,409 og SKM 2003,410.

Som det fremgår ovenfor vedrørende O1 og O2 er præmien, henholdsvis fradraget, ikke en periodisk ydelse, men en éngangsydelse, der forfalder på indfrielsestidspunktet. Præmien/fradraget beregnes endvidere ikke for en given periode som en procentdel af hovedstolen. Endelig er det ikke muligt at fastsætte størrelsen af præmien/afdraget, før umiddelbart forud for indfrielsestidspunktet.

Præmien, henholdsvis fradraget, opfylder derfor ikke den skatteretlige rentedefinition, jf. ovenfor.

b. Kursgevinstlovens § 14, stk. 4

O1 og O2 er efter vor opfattelse ikke omfattet af de supplerende krav der stilles til variabelt forrentede fordringer i Kursgevinstlovens § 14, stk. 4. Bestemmelsen har følgende ordlyd

»En fordring med variabel rente [min fremhævning] omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.«

At bestemmelsen alene gælder fordringer, hvor renten er variabel fremgår som anført direkte af selve lovteksten. Dette følger endvidere forudsætningsvis af Ligningsvejledningen 2004, afsnit A.D.2.3.1.2 om variabelt forrentede fordringer, som gengiver bemærkningerne til § 14 i L 194 96/97

Hvorvidt kursen på fordringen vil afvige væsentligt fra indfrielseskursen, beror på en konkret vurdering. Det vil bl.a. være afgørende, efter hvilket kriterium den pålydende rente varierer [min fremhævning]. Hvis den pålydende rente f.eks. varierer [mine fremhævninger] i takt med udviklingen i markedsrenten på tilsvarende fast forrentede fordringer og i øvrigt har en høj grad af sikkerhed samt en relativt begrænset forsinkelse i tilpasningen, vil kursen på fordringen gennem løbetiden være nær indfrielseskursen.

Den pålydende renten for såvel O1 som O2, som denne er defineret i UfR 1960.589 H og senere administrativ praksis, er ikke er variabel, men derimod en fast nominel rente svarende til mindsterenten (i eksemplet 5,1 pct.).

c. Konklusion

For såvel O1 som O2 gælder det, at debitor maksimalt skal tilbagebetale kurs 170 på obligationerne. Den højst tilsagte indfrielsessum er dermed kurs 170. Såfremt den nominelle rente af hovedstolen fastsættes som en årlig rente svarende til den på udstedelsestidspunktet fastsatte mindsterentesats multipliceret med kurs 170, vil mindsterentekravet efter vor opfattelse være opfyldt for såvel O1 som O2.

Antages det, at mindsterenten på udstedelsestidspunktet er 3 pct., er mindsterentekravet opfyldt med en nominel årlig rente af hovedstolen på mindst 3 pct. x kurs 170, d.v.s. 5.1 pct.

En privat investor vil følgelig - i det omfang kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 i øvrigt er opfyldt - efter vor opfattelse, være skattefri af det aktieindeksbaserede tillæg til hovedstolen beregnet som præmie/fradrag i forhold til fastsat indfrielseskurs på henholdsvis O1 og O2.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Kursgevinstloven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er styrelsens vurdering, at den kursgevinst, der måtte konstateres ved indfrielse eller salg af hhv. O1 og O2 er omfattet af kursgevinstlovens § 1. Det der sker på obligationens udløbsdag (O1 og O2) er en regulering af det beløb obligationerne skal indfries til. En konstateret kursgevinst på hhv. O1 og O2 vil være omfattet af kursgevinstlovens regler.

For at kursgevinsten på O1 og O2 skal være skattefri, skal obligationerne opfylde mindsterenten i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 2 (fast forrentede) eller stk. 4 (variabelt forrentede).

Da obligationerne udstedes med en fast rente er de derfor omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 2.

Det følger af kursgevinstlovens § 14, stk. 2 (som gælder for personer), at en kursgevinst ikke skal medregnes til indkomstopgørelsen, når fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.

Det følger af det oplyste, at begge obligationer forrentes med en rente på 5,1 pct. p.a., samt at der maksimalt kan ske indfrielse til kurs 170.

Mindsterenten er på nuværende tidspunkt indtil der offentliggøres en ny 3 pct. p.a.

Obligationernes reelle pålydende rente beregnes således

; (5,1 / 170 )* 100 = 3 pct.

Da obligationernes reelle rente er 3 pct. p.a. og mindsterenten er 3 pct. p.a., så opfylder obligationerne betingelsen i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, og en kursgevinst for personer vil derfor være skattefri.

Styrelsen har ved sin besvarelse forudsat, at renten ikke modregnes i reguleringen af indfrielsessummen.

Det er efterfølgende oplyst af rådgiver, at renten udbetales årligt. Alternativet med en samlet udbetaling af renten på indfrielsestidspunktet vil derfor ikke blive anvendt.

Styrelsen har i sin indstilling derfor ikke behandlet den oplyste alternative renteudbetaling. Besvarelsen af den bindende forhåndsbesked omfatter derfor ikke den alternative renteudbetaling, såfremt denne vælges.

Det skal bemærkes, at skattefriheden for personer forudsætter, at obligationerne ikke vil være omfattet af kursgevinstlovens § 13 (pengenæring), § 15 (erhvervelse for lånte midler) eller § 16 (fordringer i fremmed valuta).

Styrelsen indstiller med baggrund i ovenstående, at der svares ja til spørgsmål 1 og spørgsmål 2.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen

Spørgsmål 23

Kan skatteministeren bekræfte, at der er en række internationale finansielle institutioner, der i et forsøg på at underminere de nye regler for beskatning af obligationer udstedt af hedgeforeninger o.l., har udstedt forskellige indekserede obligationer, der markedsføres som blåstemplede obligationer, hvor indekstillægget er skattefrit for personlige investorer, men på grund af ligningsrådets forudsætning i den bindende forhåndsbesked SKM 2005-140 LR: »under den forudsætning, at den faste rente ikke blev modregnet i reguleringen af indfrielsessummen, da obligationerne så ville være sortstemplede« er sortstemplede, og kursgevinsten dermed skattepligtig for personlige investorer, da der netop er indbygget den pågældende modregning? Som eksempel kan nævnes: Fondskoderne DK 0003455129, DK 0003454155, DK 0003455046 og DK 0003454908. Der er ifølge Fondsbørsens hjemmeside udstedt for mere end 2 milliarder kr. nominelt af de pågældende obligationer. Blandt andet Sydbank markedsfører sådanne papirer.

Svar

Told- og Skattestyrelsen har oplyst følgende

Det kan ikke udelukkes, at fremsættelsen af L 98 har bevirket, at udstedere af finansielle produkter har udstedt nye produkter før ikrafttrædelsen af L 98, så disse produkter kunne være blåstemplede obligationer og undgå at være omfattet af beskatning i henhold til L 98.

Told- og Skattestyrelsen har oplysninger om enkelte produkter, som er omfattet af forbeholdet i spm. 18. På nuværende tidspunkt kan Told- og Skattestyrelsen ikke bekræfte, at en række internationale finansielle institutioner forsøger på at underminere de nye regler for beskatning af obligationer

Told- og Skattestyrelsen er i gang med at undersøge omfanget af de produkter, der er omfattet af forbeholdet i spørgsmål 18. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 18.

§ 16 er bestemmelsen om beskatningen af valuta.

Som det bl.a. fremgår af bemærkningerne under 1) er de gevinster på fordringer, der omfattes af forslaget på grund af reguleringen, alle kursgevinster, som er reguleret på grundlag af udviklingen i priser eller andet, der efter sin natur kan regulere en kontrakt, der i skattemæssig henseende betragtes som en finansiel kontrakt. Kursgevinster er alt, hvad der ikke beskattes som rente, uanset betegnelsen.

Ved at ændre 2. pkt. fastholdes intentionen i forslaget om, at der gælder en undtagelse fra forslaget om at beskatte efter reglerne for finansielle kontrakter, hvis fordringen alene er i udenlandsk valuta eller alene følger udvikling i valuta, jf. kursgevinstlovens § 16, eller hvis den alene følger en regulering efter Danmarks Statistiks beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. I sidste tilfælde er kursgevinster m.v. skattefri, hvis den særlige mindsterente for indeksobligationer opfyldes. Ordet »alene« i den ændrede tekst skyldes hensynet til sammenhængen med ændringen nedenfor under 5). Det er uden betydning, om fordringen i valuta giver tab eller gevinst, eller om den er ejet af en person eller selskab. Det afgørende er, om fordringen, hvis den eventuelt giver gevinst, eller hvis den eventuelt ejes af en fysisk person, er omfattet af kursgevinstlovens § 16. I så fald gælder reglerne for finansielle kontrakter ikke.

3) I 3. pkt. i § 29, stk. 3, ændres forslagets »helt eller delvist« til »alene«. 3. pkt. handler om, at beskatning som finansiel kontrakt som udgangspunkt heller ikke gælder ved regulering i henhold til forbrugerprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. I stedet beskattes de realiserede gevinster. 3. pkt. sidestiler udenlandske officielle indeks med Danmarks Statistiks. Ved at ændre ordet helt eller delvist til alene gennemføres denne sidestilling konsekvent og er i øvrigt også nødvendigt af hensyn til sammenhængen med ændringen nedenfor, under 5).

4) I 3. pkt. i den foreslåede affattelse af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, foreslås også en anden ændring, idet ordene »medmindre fordringen er udstedt i danske kroner, eller fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i danske kroner« helt kan udgå. Der er alene tale om en redaktionel ændring, idet indholdet dækkes af ændringsforslaget omtalt nedenfor under nr. 5, hvorefter beskatning som finansiel kontrakt altid gælder, hvis valutaen og prisindekset vedrører forskelligt (geografisk) område.

5) I lovforslagets § 29, stk. 3, indsættes efter sidste punktum

»Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. stk. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.«

Ændringsforslaget tydeliggør, at en fordring, der f.eks. er udstedt i norske kroner og reguleres efter f.eks. et aktieindeks eller en beholdning af aktier i en hedgeforening, også er omfattet af forslagets regler om beskatning som finansielle instrumenter. Ellers ville beskatningen efter lagermetoden, som gælder beviser i hedgeforeninger, kun gælde for obligationer, der følger prisudviklingen i danske hedgeforeninger, og ikke for obligationer, der følger prisudviklingen i udenlandske foreninger.

Til nr. 4

Ændringsforslaget har til formål at fastlægge, at skatteydere, der har investeret i obligationer og lign., der fra den 1. marts 2005 bliver omfattet af kursgevinstlovens (KGL) § 29, stk. 3, eller som erhverver sådanne obligationer, der var udstedt før den 1. marts 2005, beskattes af avancen, i modsætning til det eksisterende lovforslag, hvor der ikke sker beskatning efter KGL § 29, stk. 3, på indekserede obligationer udstedt før den 1. marts 2005.

Udvalgsbehandlingen har vist, at der er formodning om, at flere store internationale finanshuse kort før den 1. marts 2005 har udstedt obligationer, der efter vedtagelsen af nærværende lovforslag kan afsættes til private investorer, og som på grund af de i lovforslaget gældende ikrafttrædelsesregler ikke vil være omfattet af lovforslagets regler.

Til nr. 5

Efter forslaget til § 2, stk. 1, i virksomhedsskatteloven skal investeringsbeviser kunne indgå i virksomhedsskatteordningen som følge af, at de lagerbeskattes. Efter lovforslagets fremsættelse er der blevet rejst ønske om, at beskattede indeksobligationer også kan indgå i virksomhedsskatteordningen ligesom beskattede obligationer. Det er sket i en henvendelse til udvalget, der er omdelt som bilag 2 til lovforslaget. De indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, lagerbeskattes, ligesom investeringsbeviser i investeringsselskaber, og det foreslås derfor, at de indgår i virksomhedsskatteordningen. Herudover ændres udtrykket »investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7« til det mere præcise: »samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7«. Der er ingen grund til, at aktier ikke også skal være omfattet, så længe det selskab, der udsteder, blot er et investeringsselskab, der er omfattet af § 2 a, stk. 7.

Til nr. 6

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 7 og 8

De nye regler om investeringsselskaber nødvendiggør, at de eksisterende investeringsforeninger, der er selskabsbeskattede, fordi de er omfattede af § 1, stk. 1, nr. 5 a, i den hidtidige udformning af selskabsskatteloven, beslutter sig for, om de vil fortsætte som investeringsselskaber, eller om de vil fortsætte som udloddende foreninger. Når den beslutning er truffet, må de hidtidige medlemmer skulle overveje, om de vil afhænde beviserne i foreningen, eller om de vil beholde dem. Af hensyn til medlemmerne indeholder forslaget i § 13, stk. 4, en regel om, at de kan afhænde beviserne inden den 30. juni 2005 med den virkning, at de beskattes, som om de gamle regler stadig gjaldt. Det forudsætter dog, at der ikke forinden er indtruffet en begivenhed, der udløser skat, f.eks. en skattepligtig opsplitning eller sammenlægning af foreninger (jf. udtrykket omdannelse i ændringsforslag nr. 8) eller et skattepligtigt udlæg fra et dødsbo. De gamle regler betyder, at eventuel fortjeneste beskattes efter reglerne for aktieavance. Finansrådet har gjort gældende, at banksektoren med en evt. vedtagelse i maj sammenholdt med, at kunderne også kan være på sommerferie, vanskeligt kan nå at rådgive kunderne om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at benytte sig af § 13, stk. 4, eller ej. Det foreslås derfor at udskyde fristen til den 31. december 2005.

Kim Andersen (V) Charlotte Antonsen (V) Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) René Skau Björnsson (S) Pia Gjellerup (S) Frode Sørensen (S) fmd. Rasmus Prehn (S) Ole Stavad (S) Poul Erik Christensen (RV) Eigil Andersen (SF) Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 4. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Investeringsselskaber og hedgeforeninger)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5-8. Ændringsforslag nr. 4 er stillet af Socialistisk Folkepartis medlem.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 1. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 22. oktober 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 21 (folketingsåret 2004-05, 1. samling). Den 24. februar 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Ernst & Young og Forsikring & Pension. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 29 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-4 og 6-8 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 5.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget mener, at der er behov for de foreslåede lovændringer af to grunde

Efter at regeringen har opgivet at håndhæve bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 2 a på grund af EU-retten, jf. EF-Domstolens afgørelser, er det nødvendigt med et nyt sæt regler, der sikrer, at det ikke er favorabelt at investere i investeringsbeviser og aktier i investeringsforeninger og selskaber, der er hjemmehørende i skattely- og lavskatlande. Der er desuden behov for en klarere lovregulering af selskabsandele i hedgeforeninger og obligationer udstedt af hedgeforeninger.

Udvalgsbehandlingen har dog vist, at der er to alvorlige mangler ved regeringens lovforslag

Ikrafttrædelsesreglerne for beskatningen af indeksbaserede obligationer, der skal omfattes af kursgevinstloven (KGL) § 29, stk. 3, betyder, at obligationer, der er udstedt inden den 1. marts 2005, ikke omfattes, og meget tyder på, at der netop derfor inden den 1. marts 2005 er udstedt store mængder af sådanne papirer af store internationale finanshuse.

Skatteministerens svar på spørgsmål 18 og 23 viser, at ToldSkat slet ikke har styr på, i hvilket omfang der er udstedt sådanne papirer, og at det kan sikres, at der sker beskatning af realiserede kursgevinster efter de hidtil gældende regler.

Skatteministerens svar på spørgsmål 12 og 13 viser, at der ikke er indberetningspligt for de løbende kursgevinster omfattet af ABL § 2 a og KGL § 29, stk. 3.

Det må derfor frygtes, at selv om der med lovforslaget skabes fornuftige skatteregler, hvor alle kursavancer løbende skal beskattes efter lagerprincippet, vil dette i realiteten ikke blive tilfældet, fordi reglerne ikke er fulgt op af relevante og tidssvarende kontrolsystemer med indberetning af de skattepligtige kursavancer med deraf følgende fordele for investorerne og skattemyndighederne.

Regeringen henviser til, at det må formodes, at lovforslagets bestemmelser betyder, at de pågældende investeringsselskaber og hedgeforeninger organiserer sig som udloddende investeringsforeninger med den oplysningspligt, der følger heraf.

SF er dog ikke overbevist om, at dette fuldt ud vil ske. Der er derfor behov for, at der gennemføres regler, så urealiserede kursavancer på investeringer omfattet af ABL § 2 a i selskaber og hedgeforeninger og på indekserede obligationer omfattet af KGL § 29, stk. 3, bliver indberettet af de pågældende selskaber, således at det dels bliver lettere for investorerne at opgøre det skattepligtige afkast korrekt, dels bliver muligt for skattemyndighederne at kontrollere, at afkastet bliver beskattet korrekt.

Hvis mindretallets ændringsforslag om ikrafttræden ikke vedtages, er der under alle omstændigheder et stort behov for, at der sker indberetning til skattemyndighederne om, hvem der har sådanne obligationer, og at de indekserede obligationer, der ikke er omfattet af den nye lovgivning, bliver sortstemplede, og at kursgevinster fuldt ud beskattes ved realisation.

I forhold til det af skatteministeren stillede ændringsforslag, hvorefter indeksobligationer omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal kunne indgå i virksomhedsordningen (ændringsforslag nr. 5), bemærker SF

De beskyttelseshensyn, der er baggrunden for bestemmelsen om, at indeksobligationer ikke skal indgå i virksomhedsordningen, er godt nok ikke til stede for obligationer omfattet af KGL § 29, stk. 3, da der fuldt ud sker beskatning af kursgevinsterne og dette sker efter lagerprincippet.

Men da sortstemplede indeksobligationer ikke kan indgå i virksomhedsordningen, bør hele spørgsmålet løses samlet. Skatteministerens ændringsforslag giver indeksobligationer udstedt af hedgeforeninger og lign. en fortrinsstilling. Efter SF’s opfattelse er der her tale om typiske spekulationspapirer, som der ikke er grund til, at skattelovgivningen giver specielle favorable vilkår. Hertil kommer, at det jo ikke tjener noget produktivt formål, at midler opsparet under virksomhedsordningen placeres i disse værdipapirer. SF kan derfor ikke stemme for dette ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 4 og imod ændringsforslag nr. 1-3 og 5-8.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1

1) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 6, stk. 6, indsættes som 4. pkt.

»1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved manglende effektiv udbetaling til skattepligtige, der beskattes af værdistigninger på investeringsbeviset i den udloddende investeringsforening efter et lagerprincip, selvom denne ikke er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF.«

[Udloddende investeringsforening]

2) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 9, stk. 5, udgår »Aktieavancebeskatningslovens«.

[Rettelse af henvisning]

Til § 5

3) Nr. 4 affattes således

»4. I § 29 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. stk. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks, som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.««

[Beskatning som finansielle kontrakter]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

4) Nr. 9 affattes således

»9. § 43, stk. 1, affattes således

»§ 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. § 29, stk. 3, gælder dog ikke fordringer, der afstås inden den 1. marts 2005. § 43, stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på fordringer, hvor fortjenesten ved en eventuel afståelse inden den 1. marts 2005 beskattes hos ejeren. Hvis fortjenesten ved en eventuel afståelse inden den 1. marts 2005 ikke beskattes hos ejeren, anvendes værdien den 1. marts 2005 som primoværdi i 2005.««

[Fastlæggelse af forskellige indgangsværdier]

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 11

5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1, stk. 2, ændres »og investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7,« til: »indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7,«.

[Aktiver i virksomhedsskatteordningen]

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 12

6) I stk. 1 ændres »realrenteafgiftslovens § 3 og pensionsafkastbeskatningslovens § 3 a« til: »realrenteafgiftslovens § 3 a og pensionsafkastbeskatningslovens § 3«.

[Redaktionel ændring]

Til § 13

7) I stk. 4 ændres »30. juni 2005« til: »31. december 2005«.

[Ikrafttræden]

8) I stk. 4 ændres »beskattes afhændelsen efter de indtil 2004 gældende regler i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004.« til: »beskattes afhændelsen efter de ved udgangen af 2004 gældende regler i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004, når aktien eller investeringsbeviset m.v. endvidere har været ejet af den samme, fra og med at det har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, indtil afståelsen. Skattepligtig omdannelse sidestilles med afståelse og nyt ejerskab. Indtræden i en afdøds, et dødsbos eller en ægtefælles skattemæssige stilling er ikke afståelse og nyt ejerskab.«.

[Medlems afståelse af investeringsbevis]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslaget omfatter udbyttebegrebet også minimumsudlodning, der ikke udloddes, fra en udloddende investeringsforening, jf. herved bemærkninger til lovforslagets § 6, nr. 12, under »Ad 3«. Aktieavancebeskatningslovens og pensionsafkastbeskatningslovens regler betyder, at skattepligtige, der bruger lagerprincippet på beviset i den udloddende forening, herudover beskattes af årets værdistigning og fald på beviset i den udloddende investeringsforening. Den ikke udloddede del indgår i værdistigningen, og der vil derved kunne opstå en dobbeltbeskatning af den ikke udloddede del.

Dette har man i selve lovforslaget søgt at imødegå ved at forhøje anskaffelsessummen ved lageropgørelsen. Efter lovforslaget gælder forhøjelsen af anskaffelsessummen imidlertid kun de udloddende foreninger, der er omfattet af UCITS-direktivet. Undgåelse af dobbeltbeskatning er lige så vigtig ved de udloddende foreninger, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet, og det foreslås derfor, at reglerne om forhøjelse af anskaffelsessummen hos de lagerbeskattede udvides til også at omfatte investeringsbeviser i disse.

Til nr. 2

Ændringen er rent redaktionel.

Til nr. 3

Ændringsforslagets affattelse af § 5, nr. 4, dækker over forskellige ændringer af lovforslaget

1) Ordene i 1 pkt. i forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, »udviklingen i priser på værdipapirer, varer og andre aktiver« ændres til: »udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.«.

Det skyldes, at den oprindelig foreslåede formulering har givet anledning til forespørgsler om, hvorvidt ordet aktiver skulle fortolkes indskrænkende. Det fremgår af bemærkningerne til det oprindelige forslag, at dette ikke er tilfældet, men det skønnes imidlertid hensigtsmæssigt at fastlægge bestemmelsens brede indhold i selve lovteksten.

En regulering, der på papiret fremtræder som en regulering på grundlag af en gæld, er således omfattet af forslaget. Det samme gælder tilfælde, hvor reguleringsmekanismen f.eks. er et bestemt firmas kreditværdighed, konkurs m.v.

2) 2. pkt. i forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, med følgende ordlyd »Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i valuta og udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.« erstattes af følgende, der mere præcist omfatter hensigten med forslaget: »Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.«

»Dette kapitel og kapitel 7« er reglerne for beskatning af finansielle kontrakter.