Betænkning over Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 22

Bilagsnr.

Titel

1

Teknisk gennemgang af kommunalreformen

2

Høringssvar

3

Høringsnotater, fra beskæftigelsesministeren

4

Henvendelse af 18/3-05 fra medarbejdere ved Statsamtet Århus, med anmodning om foretræde

5

Henvendelse af 21/3-05 fra medarbejderne ved Det Sociale Nævn, Statsamtet Fyn

6

Henvendelse af 21/3-05 fra Århus Kommune

7

Henvendelse af 22/3-05 fra Bornholms Regionskommune

8

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

9

Tidsplan for udvalget behandling af lovforslaget

10

Henvendelse af 8/4-05 fra Dansk Landbrug

11

Henvendelse af 5/4-05 fra DA Århus og LO Århus

12

Henvendelse af 12/4-05 fra Dansk Blindesamfund

13

Årsberetning 2004 fra Det Sociale Nævn for Århus Amt

14

Henvendelse af 20/4-05 fra Dansk Blindesamfund

15

Oversigt over bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget

16

Forslag til ændring af § 54 fra medarbejdere ved Statsamtet Århus

17

Henvendelse af 19/4-05 fra KL (Kommunernes Landsforening)

18

Henvendelse af 19/4-05 fra Århus Kommune

19

Henvendelse af 27/4-05 fra medarbejdere ved Statsamtet Århus

20

Svar i Retsudvalget vedrørende undtagelser fra og fravigelser af generelle offentligretlige love

21

Henvendelse af 9/5-05 fra Bornholms Regionskommune

22

Henvendelse af 6/5-05 fra Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse

23

Henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt Fælles Forbund m.fl.

24

Pressemeddelelse om åbent samråd

25

Betænkningsbidrag om ligestillingsindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

26

1. udkast til betænkning

27

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 22

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse fra medarbejdere ved Det Sociale Nævn, Statsamtet Fyn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra Århus Kommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra medarbejdere ved Statsamtet Århus, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelse 22/3-05 fra Bornholms Regionskommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelse af 8/4-05 fra Dansk Landbrug, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om kommentar til henvendelse af 5/4-05 fra DA-Regionskontor Århus og LO Århus, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

7

Spørgsmålet er tilbagetaget

8

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Dansk Blindesamfund, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til forslag til ændring af § 54 fra medarbejdere ved Statsamtet Århus, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren forventer, at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen vil tilrettelægge en fælles varetagelse af sekretariatsbistanden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvor mange ressourcer der vil blive afsat, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om der i de kommende jobcentre bliver udarbejdet en løbende statistik over formidlingsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om der bliver stillet de samme krav til sagsbehandlingsrutiner for så vel statslige som kommunale medarbejdere på formidlingsområdet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om rådet inddrages i udviklingen af strategier, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvilke formkrav og frister der fastsættes for de mål, der vil være en del af jobcentrene, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om redegørelse for, hvordan det udmeldte mål for beskæftigelsesindsatsen vil blive grebet an, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om den kommunale og statslige indsats skal lægge ministerens udmeldte mål til grund ved planlægning af indsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om oplysning af samtlige krav i lovgivningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, på hvilket grundlag der vil ske udpegning af ledige med særlige behov, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvilke opgaver den kommunale revision varetager, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvordan det er sikret, at den kommunale revision er uafhængig af kommunale interesser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, på hvilken måde ministeren agter at udmønte bemyndigelsen i § 72, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvem der i forhold til den kommunale administration kan undersøge, om den kommunale administration løser sine opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om offentliggørelse af uregelmæssigheder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om sikring af, at den kommunale administration varetager sine opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm., om tilsynet med den kommunale administration er tilstrækkelig, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvilke sanktioner der vil blive pålagt et jobcenter, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvilke initiativer der skal opprioriteres for at sikre fokus på rådighed på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, hvilke initiativer der skal til for at sikre reglerne på rådighedsområdet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om Jobindsats.dk vil indeholde data om lediges rådighed, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om de midler, der efter § 49 afsættes af staten til de lokale beskæftigelsesråd, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om sikring af, at de midler ikke anvendes til finansiering af jobcentrenes driftsopgaver, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm., om der bliver hjemmel i loven til at stille krav til jobcentrene om at stille viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft til rådighed for regionale myndigheder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om det forventede sagsantal i de fem nye beskæftigelsesankenævn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvor mange sager det vil være overkommeligt for hver afdeling af beskæftigelsesankenævnene at løse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om begrænsning i, hvem der kan udpeges til de nye beskæftigelsesnævn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm., om formanden udpeges blandt rådets medlemmer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om sikring af vidensopsamling, for så vidt angår blinde- og svagsynede, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om, hvordan den nødvendige ekspertise kan fastholdes i sekretariatsbetjeningen af Beskæftigelsesankenævnet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-05 fra Kommunernes Landsforening, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om kommentar til forslag til organisering af beskæftigelsesopgaven i kommunen fra Århus Kommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, hvilke kriterier ministeren vil udvælge de kommende C-centre ud fra, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm., om de kommende C-centre kan fungere som B-centre for omkringliggende A-centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om den manglende inddragelse af Beskæftigelsesrådet i forbindelse med udpegning af A-, B- og C-centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om, hvordan evalueringen af C-centrene frem til udgangen af 2010 skal finde sted, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om økonomiske incitamenter til en målrettet og effektiv indsats for forsikrede ledige, for så vidt angår C-centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, hvor mange driftsenheder der skal oprettes til at varetage driften af statens beskæftigelsesindsats, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre ligestilling i beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om, hvordan kontrollen af centrenes administration af løntilskudsordningen skal organiseres, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om skærpet tilsyn med den kommunale del af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med løntilskud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om retningslinjerne for harmoniseringen af aktiveringsindsatsen for forsikrede og ikkeforsikrede, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm., om der afsættes midler til analyseindsatsen i regionerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om, hvilke typer mål og resultatkrav der forventes udmeldt i det nye system, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om, hvordan ministeren vil bruge erfaringerne fra evalueringen af de eksisterende samarbejdsforsøg i forhold til opbygningen af den nye beskæftigelsesstruktur, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det offentlige servicesystem understøtter rekruttering, jobsøgning m.v., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om det arbejdsmarkedspolitiske behov, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om Arbejdsmarkedsrådet tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om, hvordan ministeren sikrer, at indsatsen mod flaskehalsproblemer ikke begrænses til den indsats, der finansieres af den særskilte bevilling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om, hvorledes regler om udbetaling af midlerne fra den særlige bevilling fra beskæftigelsesregioner til jobcentrene skal fastsættes, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om, efter hvilke kriterier den statslige bevilling skal fordeles mellem de fire beskæftigelsesregioner, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om, hvor der kan være risiko for, at helhedsvurderingen ved behandlingen af sociale sager delvis vil forsvinde, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om, hvordan antallet af formandsafgørelser ikke stiger som konsekvens af det øgede antal sager, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om, hvad begrundelsen er for, at LO ikke skal udpege repræsentanter til de sociale nævn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm. om, hvordan reglerne for fordelingen og anvendelse af bevillingen ved større afskedigelser og virksomhedslukninger skal fastlægges, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-05 fra medarbejdere ved Statsamtet Århus, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om overgangen til jobcentret for kontant- og starthjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm. om overvejelser om måleinstrumenter, der vil blive benyttet i forbindelse med Jobindsats.dk, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. om, hvilke forholdsregler der træffes for at bevare den specialiserede viden på revalideringsområdet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om, hvor meget jobcentrene kan trække på VISO, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm. om, hvem der har pligt til at underrette borgeren om klagemuligheder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm., om et jobcenter må benytte et mindre lokalt anvisningsfirma for en ledig med særlige problemer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm. om, i hvilke særlige tilfælde et jobcenter kan blive fritaget fra et rammeudbud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm. om, hvilken procedure der benyttes, når der ikke kan opnås enighed om, hvilke mål der bør opstilles i regionen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm. om, hvordan de regionale beskæftigelsesråd inddrages, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm. om, hvor mange medarbejdere fra AF der vil blive overflyttet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm. om, hvor mange AF-ansatte der skal tilknyttes de respektive A, B og C-centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm. om, hvor man i lovforslaget og i lovforslag nr. L 23 kan se, at der er foretaget en kønsvurdering, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm. om ligestillingsarbejdet i den aktive arbejdsmarkedspolitik, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm. om sikring af ligestillingspolitisk vurdering i forbindelse med udpegning af ledere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm. om, hvor specialfunktionen for kønsligestilling er placeret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om, hvordan det sikres, at specialfunktionen for kønsligestilling bliver brugt af jobcentrene, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm. om, hvor ansvaret for implementering af viden og erfaringer fra arbejdet med kønsligestilling ligger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm. om vidensoverførsel på området kønsligestilling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm. om, hvorledes overvågning vil ske i forbindelse med udpegningen af de nye råd og udvalg i den nye styringsstruktur på beskæftigelsesområdet, til ligestillingsministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm., om jobcentre, der har gode resultater, får store frihedsgrader til at udføre beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

86

Spm., om videregivelse af personoplysninger mellem to myndigheder vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om beskæftigelsesregionen kan gribe ind, hvis der er alvorlige resultatproblemer i et jobcenter, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm., om, koordineringen af virksomhedsopsøgende arbejde i områder, hvor mange kommuner vil få det samme arbejdskraftopland, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm. om, hvorfor de lokale beskæftigelsesråd ikke nedsættes af staten og kommunalbestyrelsen i fællesskab, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

90

Spm. om ændringer i beskæftigelsesindsatsen hos et jobcenter med resultatproblemer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

91

Spm. om, hvordan jobcentret agerer som én instans, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm. om, hvor mange forsikrede ledige der årligt forventes at skulle henvises fra et A-center til B-center, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm., om en virksomhed vil kunne vælge, hvilket jobcenter den retter henvendelse til, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm. om en forsikret ledig, der er henvist fra et A-center til et B-center, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm., om der kan fastsættes nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision m.v., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

96

Spm., om der kan gribes ind efter lovforslagets § 11, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

97

Spm. om, hvad den fælles varetagelse af opgaver i jobcentrene vil fordre af efteruddannelse af de statslige og kommunale medarbejdere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm. om, hvor en klage over en medarbejder skal behandles, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

99

Spm. om, hvordan der kan rettes op på andre aktørers manglende opfyldelse af de lediges rettigheder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm., om Beskæftigelsesrådet i 2006 skal afgive indstilling til beskæftigelsesministeren om de regionale beskæftigelsesråds kontrakter for 2007, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

101

Spm. om formuleringerne i bemærkningerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

102

Spm. om, hvordan man vil sikre sig et tilstrækkeligt datagrundlag fra kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

103

Spm. om, hvilke initiativer jobcentrene vil tage, når der fra de regionale beskæftigelsesråd udmeldes aktuelle flaskehalsområder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

104

Spm., om ministeren påtænker at videreføre den nuværende regionale overvågning, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

105

Spm. om sikkerhed for bekæmpelse af flaskehalse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

106

Spm. om, hvordan andre aktører vil kunne inddrages i flaskehalsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

107

Spm. om, hvilke opgaver andre kan løse i forbindelse med flaskehalsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

108

Spm. om andre aktører, der inddrages i løsningen af flaskehalsindsatsen ved større afskedigelser eller virksomhedslukninger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

109

Spm. om, hvilket ansvar der ved hver kontakt påhviler jobcenteret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

110

Spm. om, hvor mange personer der årligt modtager sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

111

Spm. om beskrivelse af de opgaver, som jobcenteret løser i forhold til personer på sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

112

Spm. om, hvor stor en andel af de personer, der modtager sygedagpenge, der skal møde op i jobcenteret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

113

Spm. om sikring af et højt ambitionsniveau, jf. »Flere i arbejde«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

114

Spm. om, hvor mange udbud af beskæftigelsesopgaver der har været udbudt i 2004, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

115

Spm., om anvendelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen vil blive øget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

116

Spm., om det i det fremtidige beskæftigelsessystem bliver jobcenteret, der skal gennemføre udbudsforretningen til andre aktører, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

117

Spm., om aktørerne vil opleve det som nemmere eller vanskeligere at operere på markedet, hvor det er det enkelte jobcenter, der udbyder opgaven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

118

Spm. om at samle den ekspertise, som AF systemet hidtidig har opnået i gennemførelsen af udbudsforretninger om inddragelse af andre aktører, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

119

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Bornholms Regionskommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

120

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/5-05 fra Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

121

Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt Fælles Forbund m.fl., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

122

Spm. om, hvordan ministeren har mulighed for at pålægge jobcentrene at anvende andre aktører, hvis jobcenterets indsats er klart utilfredsstillende, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

123

Spm. om oversendelse af teksten til den aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti om beskæftigelsesdelen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

124

Spm. om forslagets ligestillingsmæssige konsekvenser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

125

Spm. om, hvorledes man påtænker at sikre at integrere ligestilling i beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

126

Spm., om AF’s udviklingsarbejde med hensyn til metoder og værktøjer til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i den aktive arbejdsmarkedspolitik videreføres, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

127

Spm. om, hvad ministeren konkret har gjort for at sikre, at beslutningstagerne i beskæftigelsessystemet husker reglerne i ligestillingsloven ved udpegning af ledere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

128

Spm. om en mere konkret redegørelse for, hvorledes specialfunktionen kønsligestilling tænkes placeret og normeret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

129

Spm. om, hvorledes ansvaret for at eksterne aktører også implemterer viden og erfaringer skal placeres, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

130

Spm. om, hvorledes der skal skabes forbindelse mellem Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen og de regionale og lokale beskæftigelsesråd med hensyn til overførsel af viden på området kønsligestilling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

131

Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/5-05 om samrådsspørgsmål A, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

132

Spm. om kommentar til de konkrete forslag til ændringer til §§ 6 og 8, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

133

Spm. om løbende overvågning af kønsaspektet i arbejdsmarkedsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

134

Spm. om kønsmæssig balance i de i § 36 foreslåede beskæftigelsesråd, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 22

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Spm. om indsatsen for at afskaffe det kønsopdelte arbejdsmarked nedprioriteres, til beskæftigelsesministeren

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2, og beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-7.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 30. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Teknisk gennemgang

Mandag den 28. februar 2005 afholdt beskæftigelsesministeren en teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen (L 22 og L 23).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 67 (folketingsåret 2004-05, 1. samling). Beskæftigelsesministeren har som svar på spørgsmål 26 på alm. del fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, løbende oversendt kopi af de indkomne høringssvar. Disse er endvidere blevet omdelt som bilag til lovforslaget. Den 24. februar 2005 sendte beskæftigelsesministeren et notat om høringssvarene til udvalget.

Politisk aftale

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Andre møder

Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Folketingets Retsudvalgs høring om retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse,

Bornholms Regionskommune,

DA og LO Århus,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Landbrug,

Fagligt Fælles Forbund m.fl.,

KL (Kommunernes Landsforening),

Medarbejdere ved Det Sociale Nævn, Statsamtet Fyn,

Medarbejdere ved Statsamtet Århus og

Århus Kommune

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Bornholms Regionskommune

Dansk Blindesamfund,

Fagligt Fælles Forbund m.fl.,

Medarbejdere ved Statsamtet Århus og

Århus Kommune

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et åbent samråd med udvalget den 25. maj 2005. Udvalget har efterfølgende modtaget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 132 spørgsmål til beskæftigelsesministeren og 1 spørgsmål til ligestillingsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

3. Tilkendegivelse fra beskæftigelsesministeren vedrørende ligestillingsindsatsen

Der har under udvalgsbehandlingen været rejst en række spørgsmål om intentionerne med ligestillingsarbejdet i den kommende struktur.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedlistens medlemmer af udvalget har under udvalgsarbejdet, bl.a. i forbindelse med modtagelse af en deputation fra Fagligt Fælles Forbund m.fl. og i et åbent samråd med ministeren, udtrykt bekymring for regeringens intentioner i forbindelse med ligestillingsindsatsen i den kommende beskæftigelsesstruktur.

I forlængelse heraf ønsker beskæftigelsesministeren at tilkendegive, at det er regeringens intention, at der i de kommende B- og C-jobcentre vil blive arbejdet for ligestilling og nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked, ligesom jobcentrene skal kunne varetage beskæftigelsesindsatsen for jobsøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Jobcentrene skal også kunne sikre handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet samt kunne foretage international formidling.

Derfor vil der, som det fremgår af bemærkningerne til § 10, ved reformens ikrafttræden blive etableret specialfunktioner i forhold til handicap, det etniske område, international formidling og kønsligestillingsområdet. Formålet med specialfunktionerne er, at jobcentrene kan hente råd og vejledning om, hvordan den særlige indsats bedst muligt varetages.

I forbindelse med opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen i de kommende jobcentre vil der være en generel overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesregionerne får opgaven med at overvåge udviklingen på de regionale arbejdsmarkeder og at følge op på den regionale beskæftigelsesindsats resultater og effekter for alle målgrupper. Det gælder uanset køn, alder, etnicitet og handicap.

Til brug for dette har Arbejdsmarkedsstyrelsen bl.a. etableret Jobindsats.dk, der indeholder data om beskæftigelsesindsatsen i AF og kommunerne. I Jobindsats.dk er statistikkerne som udgangspunkt opdelt i bl.a. køn, alder og etnicitet. Jobindsats.dk er under fortsat udvikling. I den videre udvikling vil data ligeledes blive opdelt i disse parametre, i det omfang det er muligt og relevant.

Derudover afrapporterer specialfunktionerne en gang årligt til beskæftigelsesregionerne med henblik på at orientere om indsatsen og udviklingen på arbejdsmarkedet for hver af de særlige indsatsområder. Afrapporteringerne bygger bl.a. på data fra Jobindsats.dk og øvrige tilgængelige data.

Det er regeringens intention, at beskæftigelsesindsatsen skal overvåges, med henblik på at vurdere om indsatsen medvirker til at fremme alle målgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ledige med anden etnisk baggrund end dansk, og kønsligestillingen.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 2.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler

Da regeringen indgik en politisk aftale med Dansk Folkeparti i juni 2004 om en strukturreform, blev rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service ændret dramatisk. Strukturreformen indebærer derfor også store ændringer i organiseringen af beskæftigelsesindsatsen. Fra en statsligt forankret og styret beskæftigelsespolitik tegner der sig nu et billede af en reel kommunalisering af beskæftigelsespolitikken uden mulighed for en samfundsmæssig styring.

Dermed bryder strukturreformen grundlæggende med væsentlige principper i den succesrige danske arbejdsmarkedspolitik, der har gjort Danmark til et beskæftigelsespolitisk foregangsland.

Samtidig er lovforslagene og forliget mere båret af ideologi end af ønsket om at skabe et beskæftigelsessystem, der effektivt kan håndtere de udfordringer og ændringer, som en bred kreds af in-

teressenter er enige om, at det danske arbejdsmarked står over for de kommende år.

Succesen af det fremtidige beskæftigelsessystem skal måles på, om det er i stand til at forebygge ubalance på arbejdsmarkedet på både kort og lang sigt. Alle er enige om karakteren og størrelsen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som skal løses. Med et kommunalt forankret beskæftigelsessystem, som lovforslaget er udtryk for, spilles der hasard med et politikområde, der er helt afgørende for, at velfærdssamfundet fortsat kan udvikles og finansieres.

De store ændringer vil betyde, at ledige vil gå ledige i længere tid, og at ledige stillinger vil stå ubesatte længere end i dag. Det vil koste så vel den ledige som virksomhederne og samfundet store beløb. Således vil en stigning i ledigheden på blot et procentpoint betyde øgede udgifter i størrelsesordenen 3-4 mia. kr. til overførselsindkomster.

Betydelig svækkelse af den overordnede styring af den beskæftigelsespolitiske indsats

Med indførelsen af det nye beskæftigelsessystem svækkes fokus på det samlede ordinære arbejdsmarked til fordel for et mere lokalt og socialt orienteret fokus.

Dette hænger sammen med, at de nye kommunalt forankrede jobcentre først og fremmest vil være fokuseret på kommunens eget snævre arbejdsmarked og »egne« ledige. Der er derfor risiko for, at virksomhederne ikke vil få formidlet den mest kvalificerede arbejdskraft. Samtidig vil der være risiko for, at ledige kun vil få tilbudt en beskæftigelsesindsats, der retter sig imod beskæftigelse, der stemmer overens med behovet på det pågældende kommunale arbejdsmarked, mens en indsats, der retter sig mod en geografisk bredere afgrænset del af det danske arbejdsmarked, vil blive afvist.

Der er desværre ikke i lovforslaget indeholdt en tilstrækkelig stærk styringsmekanisme, der kan sikre, at det enkelte jobcenter får en direkte tilskyndelse til altid at formidle den bedst kvalificerede arbejdskraft til virksomheden, uanset om en person hører under kommunens eller statens ansvar, eller om en ledig skal hentes uden for kommunegrænsen.

Et kommunalt udgangspunkt for beskæftigelsesindsatsen er vanskeligt at forene med en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagerne i stigende grad rejser på tværs af kommunegrænserne for at få job, og hvor virksomhederne geografisk søger meget bredt for at få den rigtige og nødvendige arbejdskraft. Udviklingen på arbejdsmarkedet tilsiger, at man tænker i større enheder. Lovforslaget går i den præcis modsatte retning.

Med lovforslaget forsvinder mulighederne for en landsdækkende styring af beskæftigelsespolitikken, selv om der bliver fokus på, at resultaterne af jobcentrenes indsats øges. I dag er det meget tydeligt, at ansvaret for og styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats ligger hos beskæftigelsesministeren. I det kommende system er ansvaret diffust placeret, og styringsmulighederne fremstår stærkt svækkede.

C-centre-konstruktionen

Med lovforslaget banes vejen for en formel kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen med delegationen fra staten til kommunerne i de ti forsøgskommuner, hvor kommunerne overtager hele beskæftigelsesindsatsen.

Dette betyder en yderligere svækkelse af mulighederne for en landsdækkende styring af beskæftigelsespolitikken. Den politiske styring og prioritering er dermed overladt til kommunalbestyrelsen.

Samtidig forstærkes risikoen yderligere for, at virksomhederne ikke vil få formidlet den mest kvalificerede arbejdskraft, og at ledige kun vil få tilbudt en beskæftigelsesindsats, der retter sig imod beskæftigelse, der stemmer overens med behovet på det pågældende kommunale arbejdsmarked, mens en indsats, der retter sig mod en geografisk bredere afgrænset del af det danske arbejdsmarked vil blive afvist. Det er således helt uklart, hvordan man vil sikre, at kommunerne har et incitament til en indsats over for de grupper, der i dag er omfattet af den statslige beskæftigelsesindsats

Endvidere er der tilsyneladende ikke tale om forsøg, idet der ikke er fastsat en på forhånd afgrænset periode, hvori bemyndigelsen til kommunen skal afprøves. Hvis dette havde været tilfældet havde det fremgået af lovbestemmelsen, at delegationsmuligheden begrænses til »op til 10«, således at lovbestemmelsen var i fuld overensstemmelse med den politiske aftale og bemærkningerne til lovforslaget. Lovforslaget havde ligeledes indeholdt en bestemmelse om den periode, hvori delegationen til kommunen kunne afprøves.

Det fremgår heller ikke af loven, efter hvilke kriterier C-centrene udvælges, overvåges eller evalueres. Et forhold, der yderligere illustrerer, at etableringen af C-centrene frem for at være båret af ønsket om en forbedring af beskæftigelsesindsatsen først og fremmest er et led i et politisk/ideologisk spil.

Manglende regional styring

Med et lokalt forankret beskæftigelsessystem ville det have været naturligt og rigtigt samtidig at styrke det strategiske overordnede regionale beskæftigelsesperspektiv. Hermed kunne hensynet til en borgernær lokal indsats forenes med behovet for en sammenhængende beskæftigelsespolitik.

Regeringens forslag går imidlertid den stik modsatte vej. Med strukturreformen svækkes det regionale perspektiv i beskæftigelsesindsatsen radikalt. Fra at være styrende og have ansvaret for implementeringen bliver rollen stort set udelukkende overvågende og kontrollerende.

Lovforslaget mangler, set i det perspektiv, nogle helt grundlæggende og nødvendige styringsredskaber, der kan sikre, at de nye jobcentre arbejder efter samme beskæftigelsespolitiske retningslinjer, og at summen af centrenes samlede indsats resulterer i en sammenhængende beskæftigelsespolitik, der kan understøtte et mobilt og velfungerende arbejdsmarked.

Dette ville kræve, at der på det regionale niveau skulle udarbejdes bindende regionale beskæftigelsesplaner, som kunne udgøre et decideret styringsredskab, hvori der blev fastlagt bindende regionale retningslinjer, som kunne gøres til genstand for krav i de lokale beskæftigelsesplaner.

I den nye styringsmodel mangler denne direkte mulighed for styring af den lokale indsats, hvilket hænger sammen med, at det er kommunalbestyrelsen og ikke beskæftigelsesministeren, der har ansvaret for at prioritere væsentlige dele af indsatsen.

Der er behov for langt stærkere regionale strukturpolitiske tiltag end dem, der er indeholdt i lovfor

slaget. Dette gælder ikke mindst i forhold til behovet for opkvalificering og omskoling af arbejdskraften. Dette er en opgave, som de nye jobcentre har vanskeligt ved på egen hånd at kunne løfte, og som kræver en tværgående indsats og koordinering mellem jobcentrene med udgangspunkt i udviklingen på det regionale og landsdækkende arbejdsmarked.

Parternes rolle

Det fremgår af strukturaftalen og udkastet til lovforslag, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages på alle niveauer og i forhold til alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. I den nye struktur indebærer dette repræsentation i de rådgivende organer på centralt, regionalt og lokalt niveau samt i ankesystemet regionalt og centralt.

Samlet set vurderer arbejdsmarkedets parter selv, at den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen indebærer en svækkelse af partsindflydelsen. Det skyldes først og fremmest udtyndingen af de regionale opgaver i beskæftigelsesindsatsen, hvor arbejdsmarkedets parter i dag har ansvaret for prioriteringen og dimensioneringen i den regionale arbejdsmarkedspolitik. Dette risikerer efter parternes opfattelse at sætte spørgsmålstegn ved beskæftigelsespolitikkens legitimitet. Lovforslaget ser tilsyneladende helt bort fra, at parternes ansvar for og aktive deltagelse i beskæftigelsespolitikken er en helt afgørende forudsætning for en succesfuld gennemført beskæftigelsespolitik, og er én af hovedhjørnestenene i den danske model.

Der er derfor et åbenlyst behov for en styrkelse af parternes placering i styringen af beskæftigelsesindsatsen. Set i sammenhæng med reformens yderligere styringsmangler bør dette ske gennem en styrkelse af den regionale beskæftigelsesindsats og i regi af de regionale beskæftigelsesråd.

Men allerede inden for lovforslagets rammer bør der ske en styrkelse af det regionale beskæftigelsesråds rolle, således at det er det regionale beskæftigelsesråd, der får til opgave at overvåge og analysere udviklingen, skaffe information om resultater og effekter, gennemføre rammeudbud for andre aktører, give dispensation fra rammeudbud samt indgå skriftlig aftale eller indstille anden form for sanktioner ved manglende resultater.

Tillægsaftalen med Dansk Folkeparti om afskaffelse af A-centrene

Med tillægsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om etableringen af 92 kommunalt forankrede jobcentre med fuld opgavekompetence, herunder 10 jobcentre, som overtager den fulde beskæftigelsesindsats, foretages endnu et skridt i den forkerte retning, da aftalen yderligere cementerer den lokale forankring og medfører en yderligere betydelig svækkelse af den samlede indsats på det ordinære arbejdsmarked til fordel for et mere lokalt og socialt orienteret fokus.

Det tidligere hovedargumentet for at fastholde 40 B-centre var et fornuftigt hensyn til ikke at udtynde AF-systemet og dermed den eksisterende ordinære indsats. I de 52 A-jobcentre ville AF-medarbejderne kun have udgjort en meget lille del af personalet, mens de vil være langt mere dominerende i antal i de 30 B-centre, som skulle have udgjort krumtappen i den ordinære indsats. Antallet af B-jobcentre på cirka 40 svarede nogenlunde til det samlede antal af nuværende AF-kontorer og AF-chefer. Med den nye aftale om 92 B-jobcentre bliver AF ressourcerne smurt så tyndt ud, at man må stille spørgsmåltegn ved den faglige bæredygtighed med hensyn til løsning af opgaverne i den statslige beskæftigelsesindsats.

Både set ud fra arbejdsmarkedet som en helhed og fra virksomhederne og de lediges synsvinkel er dette aldeles uacceptabelt, idet sandsynligheden for, at virksomhederne ikke får formidlet den mest kvalificerede arbejdskraft, øges, samtidig med at indsatsen over for de ledige, i stedet for at tage udgangspunkt i personens ressourcer og muligheder samt arbejdsmarkedets behov, i større omfang bliver bestemt af bopælskommunen og kommunalpolitiske hensyn og prioriteringer.

Ligestilling

S og RV mener, at det burde fremgå tydeligt af selve lovforslaget, at der i de nye jobcentre skal arbejdes med ligestillingsperspektivet i beskæftigelsesindsatsen. At metoder og værktøjer skal videreudvikles. At også eksterne aktører skal råde over såkaldte mainstreamingskompetencer, der sikrer, at disse aktører også medvirker til at bløde op på arbejdsmarkedets stærke kønsopdeling. At planudmeldinger, måltal og opfølgning med hensyn til beskæftigelsesindsatsens forskellige virkemidler skal kønsopdeles, så det løbende kan overvåges, om anvendte virkemidler reelt medvirker til at nedbyde arbejdsmarkedets opdeling på køn.

Partierne mener også, at det bør fremgå, hvordan den nødvendige koordinering og videnoverførsel vedrørende kønsligestilling finder sted mellem Beskæftigelsesministeriet og de lokale og regionale beskæftigelsesråd samt eksterne aktører.

Normering og placering af specialfunktionerne med hensyn til kønsligestilling i den fremtidige struktur burde fremgå af bemærkningerne til lovforslaget. S og RV er opmærksomme på, at opgavens omfang øges med antallet af kommunernes ledige, og forventer derfor, at normeringen tager højde herfor.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at den kommunale strukturreform og forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en grundlæggende kommunalisering af beskæftigelsespolitikken, som medfører et for snævert lokalt fokus i stedet for et bredere regionalt fokus, som er langt mere i overensstemmelse med det danske arbejdsmarked anno 2005. Hermed er der risiko for, at arbejdsløse vil gå ledige i længere tid end nødvendigt, og at stillinger vil være ubesatte i længere tid end nødvendigt, jf. bemærkningerne ovenfor fra Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget.

De såkaldte C-centre, hvor kommunerne overtager hele beskæftigelsesindsatsen også over for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, er et misfoster, fordi kommunerne ikke har den nødvendige ekspertise og erfaring vedrørende det ordinære arbejdsmarked. Desuden omfatter det relevante arbejdsmarked for den enkelte lønmodtager et langt større område end den kommune, hvor vedkommende bor – også selv om kommunerne nu bliver større. På længere sigt er der stor risiko for, at centrene medvirker til at forstærke borgerlige politiske krav om indførelsen af et enstrenget system også med hensyn til ydelser, hvor dagpengemodtageres forhold vil blive forringet voldsomt ved nedsættelse af satsen til kontanthjælpsniveau. I så fald vil forsikringsprincippet i dagpengesystemet også forsvinde, idet en ægtefælleindtægt vil betyde, at man ikke kan få udbetalt en krone i dagpenge.

Hjælpen til arbejdsløse dagpengemodtagere vil desuden blive forringet ved, at de nuværende AF-medarbejdere skal fordeles ud på de 92 såkaldte B-centre, hvilket er mere end dobbelt så mange centre, som AF har i dag. Herved udtyndes AF’s ekspertise og hjælpen til den enkelte arbejdsløse betydeligt.

Kontakten mellem arbejdsløshedskasserne og AF-kontorerne er i dag af uhyre stor betydning for beskæftigelsesindsatsen. Det er svært at se, hvordan denne kontakt undgår forringelse, når arbejdsløshedskasserne nu skal have kontakt til over 90 jobcentre.

Generelt er der en voldsom risiko for, at beskæftigelsesindsatsen vil blive bestemt af kommunalpolitiske prioriteringer. Hertil kommer, at kommunalreformens formål bl.a. er øget udlicitering og inddragelse af private aktører, også på beskæftigelsesområdet. Erfaringen viser, at dette giver store problemer med manglende kvalitet i indsatsen og vanskeligheder med at rette op på forholdene, når opgaven er udliciteret.

Hvad angår serviceringen af udsatte grupper som handicappede og sindslidende er det ligeledes vanskeligt at se, hvordan de over 90 jobcentre vil have den nødvendige ekspertise til at kunne tilbyde de nødvendige kvalificerede og højt specialiserede tilbud.

SF og Enhedslisten deler de fleste af de indvendinger mod loven, som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre giver udtryk for. Vi mener dog ikke, at den danske arbejdsmarkedspolitik er succesrig, bl.a. fordi der foregår alt for megen kritisabel aktivering af arbejdsløse, der gøres alt for lidt for at nedbringe arbejdsløsheden og der er brug for at forøge lediges ret markant til at deltage i kompetencegivende uddannelse.

Lovforslaget forholder sig kun meget sporadisk til ligestillingsspørgsmålet, bl.a. er der ingen klare forpligtelser for kommunerne til at medvirke til et mindre kønsopdelt arbejdsmarked gennem den aktive beskæftigelsesindsats. De ligestillingskompetencer (mainstreamingskompetencer), som i dag findes i Beskæftigelsesministeriets regi, bør videreudvikles og overføres til de lokale og regionale beskæftigelsesråd. Kommunerne skal arbejde med ligestillingsperspektivet i deres beskæftigelsesindsats, ligesom private aktører også skal råde over mainstreamingskompetencer.

Den hensigtserklæring om ligestilling, som beskæftigelsesministeren er kommet med, er langtfra tilstrækkelig. Ligestillingsindsatsen skal have det bedst mulige udgangspunkt ved at være indskrevet i selve lovteksten.

Lovens hovedsigte er så politisk fejlagtigt, at beskæftigelsesministerens ændringsforslag hverken gør fra eller til.

Der henvises i øvrigt til SF’s og Enhedslistens politiske bemærkninger vedrørende den samlede kommunalreform (lovforslag nr. L 65).

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, RV og EL)

Til § 6

1) Stk. 1 affattes således

» Staten overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet med hensyn til graden af arbejdsmarkedets kønsopdeling og følger op på statens og kommunernes beskæftigelsesindsats i jobcentrene for at sikre effekten af indsatsen og modvirke forskelsbehandling på både køn, alder, etnisk herkomst og fysisk formåen.«

[Det indsættes, at staten skal overvåge og analysere arbejdsmarkedets kønsopdeling]

Til § 8

2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Beskæftigelsesregionernes overvågning og analyser skal følge udviklingen i arbejdsmarkedets kønsopdeling og dokumentere, at der ikke sker forskelsbehandling.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Beskæftigelsesregionerne skal overvåge og analysere arbejdsmarkedets kønsopdeling]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF)

Til § 14

3) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i relation til«: »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

samt opgaver i relation til«.

[Opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. kan placeres i den særskilte del af forvaltningen, der skal udføre beskæftigelsesindsatsen]

4) Stk. 2 og 3 udgår og i stedet indsættes

»Stk. 2. Økonomiudvalget i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.

Stk. 3. Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at lade økonomiudvalget varetage de i stk. 2 nævnte opgaver, kan den i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager disse opgaver. Udvalget kan endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede integrationspolitik, kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., den kommunale erhvervspolitik samt de i stk. 1 nævnte vejledningsopgaver, medmindre disse opgaver skal varetages i et kommunalt fællesskab eller lignende, jf. § 8 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Udvalget kan ikke varetage andre opgaver. I kommuner med mellemformsstyre, jf. § 65 i lov om kommunernes styrelse, kan et kommunalbestyrelsesmedlem, der udpeges som formand for det stående udvalg, tillige udpeges som formand for et andet stående udvalg.

Stk. 4. I kommuner med magistratsordning nedsætter kommunalbestyrelsen et udvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er nævnt i stk. 2. Udvalget rådgiver om forvaltningen af de opgaver, der er nævnt i stk. 2. Udvalget kan herudover alene rådgive om forvaltningen af de opgaver, der er nævnt i stk. 3, 2. pkt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. samt den overordnede integrationspolitik kan placeres i det stående udvalg. Fravigelse af reglerne om formanden for et stående udvalg i den kommunale styrelseslov. Fastsættelse af særlige regler for kommuner med magistratsordning]

Til § 16

5) Paragraffen udgår.

[Ophævelse af sondringen mellem jobcentre, der varetager generelle serviceopgaver, og jobcentre, der varetager særlige opgaver]

Til § 17

6) Paragraffen udgår.

[Ophævelse af sondringen mellem jobcentre, der varetager generelle serviceopgaver, og jobcentre, der varetager særlige opgaver]

Til § 65

7) I paragraffen ændres »Told og Skat« til: »told- og skatteforvaltningen«.

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af forslag til skatteforvaltningsloven (lovforslag nr. L 110)]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

For at sikre arbejdet med ligestilling bedst muligt foreslås det indskrevet i loven, at staten og beskæftigelsesregionerne skal overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet med hensyn til arbejdsmarkedets kønsopdeling, med henblik på at modvirke forskelsbehandling.

Til nr. 3

Med den foreslåede ændring af lovforslagets § 14, stk. 1, gives kommunerne mulighed for forvaltningsmæssigt at samle kommunens opgaver vedrørende danskuddannelse ét sted. Dette vil udgøre en lettelse for kontakten mellem kommune og borger, for så vidt angår danskuddannelsen, idet borgeren alene vil skulle henvende sig ét sted – i jobcenteret.

Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåede ændring af lovforslagets § 14, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., hvorefter kommunens opgaver vedrørende danskuddannelse kan placeres i beskæftigelsesudvalget. Der henvises til det anførte vedrørende lovforslagets § 14, stk. 3, 2. pkt.

Formålet med lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven) er at bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Danskuddannelsen skal endvidere bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv.

På baggrund af dette formål har regeringen lagt stor vægt på at gøre danskuddannelsen mere beskæftigelsesrettet. Dette har mange kommuner fulgt op på, bl.a. således at ansvaret for danskuddannelsen og kontakten til udbyderne af danskuddannelse i dag typisk er forankret i arbejdsmarkedsforvaltningen i kommunen.

Efter lovforslagets § 14, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats. Det fremgår af lovforslaget, at kommunens opgaver vedrørende danskuddannelse er begrænset til henvisning til danskuddannelse, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 13.

Det forhold, at alle opgaver vedrørende danskuddannelse kan samles i jobcenteret, er endvidere i overensstemmelse med danskuddannelseslovens beskæftigelsesrettede formål. Forslaget medfører ikke, at de opgaver, som kommunen kan vælge at lægge i forvaltningen, i øvrigt er omfattet af denne lov.

Til nr. 4

Det foreslås, at lovforslagets § 14, stk. 2, deles op i to selvstændige stykker, således at kommunalbestyrelsens mulighed for at nedsætte et stående udvalg fremgår af et selvstændigt stykke (stk. 3). Herudover foreslås følgende ændringer

Ad stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 3 at indsætte et nyt 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen gives mulighed for at placere kommunens opgaver efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i beskæftigelsesudvalget, hvis kommunen vælger at nedsætte et sådant. Herved samles kommunens opgaver vedrørende danskuddannelse ét sted. Det forhold, at alle opgaver vedrørende danskuddannelse kan samles i beskæftigelsesudvalget, er endvidere i overensstemmelse med danskuddannelseslovens beskæftigelsesrettede formål.

Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåede ændring af lovforslagets § 14, stk. 1, hvorefter kommunens opgaver vedrørende danskuddannelse forvaltningsmæssigt kan samles i jobcenteret. Der henvises i øvrigt til det anførte vedrørende ændring af lovforslagets § 14, stk. 1.

Efter lovforslaget skal økonomiudvalget – eller beskæftigelsesudvalget, hvis kommunen vælger at nedsætte et sådant – bl.a. varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i forbindelse med de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39. Bestemmelsen i det fremsatte lovforslag indeholder ikke mulighed for, at beskæftigelsesudvalget kan varetage andre opgaver på integrationsområdet.

Set i lyset af regeringens målsætning om at øge antallet af indvandrere i beskæftigelse findes det imidlertid hensigtsmæssigt, hvis kommunerne får mulighed for at placere kommunens overordnede integrationspolitik i beskæftigelsesudvalget. Det vil sige, at kommunen kan vælge, at koordineringen af kommunens politiske strategi på integrationsområdet kan varetages af beskæftigelsesudvalget. Ved at give denne mulighed sikres maksimal fokus på beskæftigelsesperspektivet, når den samlede integrationsindsats planlægges.

Efter integrationslovens § 3 omfatter integrationsindsatsen boligplacering af flygtninge, introduktionsprogrammer for udlændinge og almindelig integrationsindsats. Den samlede integrationsindsats vedrører så vel den i integrationsloven fastsatte integrationsindsats som en almindelig integrationsindsats, som er en samlebetegnelse for de tiltag, der foretages af den offentlige forvaltning inden for f.eks. social-, sundheds-, bolig-, undervisnings- og arbejdsmarkedsområdet med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Den samlede integrationspolitik omfatter derfor – ud over det i integrationsloven anførte – bl.a. indsatsen mod ghettoer, kommunens indretning af dagtilbud for tosprogede børn og kommunens integrationsrettede skolepolitik som f.eks. modersmålsundervisning og spredning af tosprogede til flere skoler.

Med den foreslåede ændring af lovforslagets § 14, stk. 3, 2. pkt., får kommunen mulighed for at placere den overordnede integrationspolitik i beskæftigelsesudvalget. Det er imidlertid ikke hermed hensigten, at udvalget skal varetage samtlige opgaver i forbindelse med integrationsindsatsen. Udvalget vil have det overordnede ansvar for integrationspolitikken, herunder for koordinationen af de tiltag, der iværksættes som led i den almindelige integrationsindsats. Derimod har andre konkrete udvalg i kommunen ansvaret for tiltag, der iværksættes som led i den almindelige integrationsindsats inden for de respektive udvalgs ansvarsområder. Eksempelvis vil spørgsmål vedrørende modersmålsundervisning og spredning af tosprogede til flere skoler samt boligplacering af flygtninge høre under et andet udvalg i kommunen end beskæftigelsesudvalget. Derimod vil det være beskæftigelsesudvalget, der har ansvaret for koordinationen af tiltag på dette område med tiltag på andre områder.

Ad stk. 3, 4. pkt.

Det fremgår af lovforslagets § 14, stk. 2, at økonomiudvalget skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesområdet som defineret i bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at nedsætte et stående udvalg, der varetager denne opgave, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt. Bestemmelsen indebærer, at et sådant stående udvalg skal være forskelligt fra andre stående udvalg. Heri ligger, at der ikke kan være fuldt personsammenfald mellem det stående udvalg, der skal varetage beskæftigelsesområdet, og andre stående udvalg i kommunen.

Det forslås i 4. pkt., at et kommunalbestyrelsesmedlem, der udpeges som formand for beskæftigelsesudvalget i en kommune med mellemformsstyre, jf. § 65 i lov om kommunernes styrelse, tillige kan udpeges som formand for et andet stående udvalg.

Efter § 65 i lov om kommunernes styrelse består økonomiudvalget i kommuner med mellemformsstyre af kommunalbestyrelsens formand, der tillige er formand for udvalget, og formændene for de stående udvalg samt eventuelt et yderligere antal kommunalbestyrelsesmedlemmer. Formændene for de stående udvalg vælges af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg, der har virkning for hele valgperioden, og intet kommunalbestyrelsesmedlem kan vælges til mere end én udvalgsformandspost.

Bestemmelsen fraviger, for så vidt angår formandsposten for beskæftigelsesudvalget, reglen i § 65, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvorefter intet kommunalbestyrelsesmedlem kan udpeges til mere end én udvalgsformandspost.

Målet med bestemmelsen er at undgå, at der med forslaget til § 14, stk. 3, for kommuner med både mellemformsstyre og delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, gøres særlige begrænsninger i mulighederne for at indrette kommunens administration.

Bestemmelsen giver således mulighed for, at formanden for beskæftigelsesudvalget i en kommune, der har mellemformsstyre, herunder mellemformsstyre og delt administrativ ledelse, samtidig kan bestride en anden udvalgsformandspost.

Efter § 64 a i lov om kommunernes styrelse om delt administrativ ledelse har formændene for de stående udvalg den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder. Bestemmelsen indebærer derfor, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der både er formand for beskæftigelsesudvalget og et andet stående udvalg, leder administrationen af begge udvalgs områder, der således kan varetages i én forvaltning. Forslaget ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen fortsat skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene skal udføre den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 14, stk. 1.

For tiden har Københavns, Odense og Aalborg Kommuner mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.

I kommuner, der har mellemformsstyre, men ikke delt administrativ ledelse, har borgmesteren den daglige ledelse af kommunens administration, og forslaget til § 14, stk. 3, indebærer således ikke for disse kommuners vedkommende nogen begrænsninger i mulighederne for at indrette den kommunale administration. Det er dog anset rigtigst også at lade bestemmelsen gælde disse kommuner, således at de også gives mulighed for at udpege formanden for beskæftigelsesudvalget til yderligere én udvalgsformandspost.

Valget af udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre sker efter de nærmere regler i § 65, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse efter forholdstalsvalg, og bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen ændringer af disse bestemmelser.

Ad stk. 4

Det foreslås, at lovforslagets § 14, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres, så der i kommuner med magistratsordninger ikke stilles krav om, at borgmesteren eller et andet medlem af magistraten alene skal varetage den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er nævnt i § 14, stk. 2. I stedet stilles der krav om, at kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten for kommunen nedsætter et udvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af de nævnte opgaver. Udvalget rådgiver om disse opgaver. Udvalget kan herudover rådgive om de opgaver, der er nævnt i § 14, stk. 3, 2. pkt., i det omfang vedkommende magistratsmedlem også varetager den umiddelbare forvaltning af disse opgaver. Udvalget kan ikke rådgive om andre opgaver. Den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender i kommuner med magistratsordning varetages af magistratsmedlemmerne, og alle udvalg i sådanne kommuner har således alene rådgivende funktioner.

Forslaget ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen fortsat skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene skal udføre den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 14, stk. 1.

For tiden har Århus Kommune magistratsstyre.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås, at sondringen mellem jobcentre, der varetager generelle serviceopgaver, jf. lovfor-

slagets § 16, og jobcentre, der herudover varetager særlige opgaver, jf. § 17, ophæves. Disse bestemmelser udgår derfor.

Ændringen indebærer, at jobcentre i alle kommuner kan løse alle opgaver i beskæftigelsesindsatsen. Det vil derfor ikke længere være nødvendigt, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (personer, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.), og som har 6 måneders sammenlagt ledighed eller har behov for en særlig indsats tidligere, skal henvises til et jobcenter i en anden kommune.

Til nr. 7

Med skatteministerens forslag til skatteforvaltningsloven (lovforslag nr. L 110 som vedtaget af Folketinget den 31. maj 2005) foreslås det at samle forvaltningen af lovgivning om indkomstskat, moms, punktafgifter, told, arbejdsmarkedsbidrag og lignende retlige ydelser til det offentlige i en enhedsforvaltning i statsligt regi. Dannelsen af enhedsforvaltningen indebærer en afskaffelse af den kommunale skatteforvaltning, og den nye enhedsforvaltning betegnes »told- og skatteforvaltningen«. Som følge heraf foreslås »Told og Skat« ændret til »told- og skatteforvaltningen«.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Charlotte Antonsen (V) Erling Bonnesen (V) fmd. Tina Nedergaard (V) Marion Pedersen (V) Jens Vibjerg (V) Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Jakob Axel Nielsen (KF) Tom Behnke (KF) Anne‑Marie Meldgaard (S) Kim Mortensen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Lone Møller (S) Jytte Andersen (S) Elisabeth Geday (RV) Ole Sohn (SF) Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11