Legislator Case Law & Legislation
200424L00362 DK

Betænkning over Forslag til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 42 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 42

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

3

1. udkast til betænkning

4

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 42

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om udarbejdelse af præcise retningslinjer til brug for anvendelsen af de vægtede kriterier, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om definitionen af »lokalområde« og fordele og ulemper i forbindelse med denne definition, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2004 42 Valid

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå

Spørgsmålet og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 2

For at sikre gennemsigtighed er det hensigtsmæssigt med en (evt. geografisk) definition af lokalområde, sådan som det også er fremført i Håndværksrådets høringssvar. Er ministeren enig, og vil ministeren præcisere, hvad der menes med ”lokalområde”, jf. § 12, stk. 2, og vil ministeren også kommentere fordele og ulemper ved at definere et ”lokalområde” ud fra opgavens størrelse?

Svar

Lovforslagets bestemmelse i § 12 om underhåndsbud bygger på, at der som udgangspunkt kun indhentes tre underhåndsbud. Kravet om at gå uden for lokalområdet bliver kun aktuelt i de situationer, hvor udbyderen anser det nødvendigt at forbeholde sig retten til at indhente et fjerde underhåndsbud af hensyn til konkurrencen om den konkrete opgave. Reglen skal sikre effektiv konkurrence og åbne op for tilbud på tværs af de lokale handelsområder.

Det er allerede kendt i bygge- og anlægsbranchen, hvad der ligger i ”lokalområdet”. Der har i mere end 30 år været krav om, at statslige og støttede bygherrer ikke kan indhente alle tilbud fra lokalområdet, når der afholdes en begrænset licitation. Begrebet vurderes derfor at være et indarbejdet begreb.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget anses lokalområdet som hovedregel for at være den pågældende kommune, hvor arbejdet finder sted. Det følger således også allerede af gældende vejledning om tilbudsloven, at lokalområdet som udgangspunkt defineres ud fra kommunegrænserne.

Fastlæggelsen af lokalområdet i de enkelte sager afhænger dog af de lokale forhold, og handelsmønstrene på udførelsesstedet. Hvad der udgør lokalområdet skal således afgrænses konkret i hver enkelt sag, og det vil være vanskeligt at definere i en generel lovregel.

En differentiering efter opgavens værdi vil især have betydning ved underhåndsbud. Hensynet til transaktionsomkostningerne på udbyder- og tilbudsgiversiden har ført til bestemmelsen i forslagets § 12, stk. 4, om at indføre en bagatelgrænse på 300.000 kr. En yderligere differentiering ved underhåndsbud, hvorefter et fjerde underhåndsbud altid kan indhentes inden for lokalområdet, når kontraktværdien er under en særlig tærskelværdi, vil svække beskyttelsen af tilbudsgiversidens ressourcer. Det bør her tages i betragtning, at det er bygherrens valg, om der indhentes et fjerde underhåndsbud.

Konkurrencestyrelsens vil udarbejde en vejledning, der kan hjælpe kommunerne med at vurdere, om der inden for samme kommune er flere »lokalområder«, givet at strukturreformen vil skabe større kommuner.

Betænkning over lovforslag 2004 42 Valid

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. april 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 1. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 150 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 8. november 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del – bilag 51. Den 16. december 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål 2 og økonomi- og erhvervsministeren svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

Til § 17

1) Stk. 1 affattes således

»Loven træder i kraft den 1. september 2005 og har virkning for opgaver, der udbydes fra dette tidspunkt.«

[Ikrafttrædelsestidspunktet]

Bemærkninger

Til nr. 1

For at give tilbudsgiver- og bygherreorganisationerne tid til at informere medlemmerne om de nye regler og det vejledningsmateriale, som Konkurrencestyrelsen vil udarbejde i samarbejde med organisationerne, foreslås ikrafttrædelsestidspunktet præciseret til den 1. september 2005.

Kim Andersen (V) Jacob Jensen (V) Kurt Kirkegaard Jensen (V) fmd. Jens Hald Madsen (V) Marion Pedersen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Kim Christiansen (DF) Per Ørum Jørgensen (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Lene Hansen (S) Poul Erik Christensen (RV) Johannes Poulsen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →