200424L00336

Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove\n(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen)

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 121 Valid

Bilag 1 Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove\n(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) Open official source

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 121

Bilagsnr.

Titel

Høringssvar, fra skatteministeren

Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 153 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling

Henvendelse af 14/3-05 fra professor Søren Friis Hansen, Syddansk Universitet

Artikel fra SR-SKAT 1/2005 »International sambeskatning og EU-retten«

Henvendelse af 30/3-05 fra Dansk Industri

Materiale udleveret af Skatteministeriet ved den tekniske gennemgang den 30. marts 2005

Henvendelse af 29/3-05 fra Ernst & Young

Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 6/4-05 fra Ernst & Young

Kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra Ernst & Young, fra skatteministeren

Meddelelse om ny vejledende tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 18/4-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Henvendelse af 20/4-2005 fra Forsikring & Pension

1. udkast til betænkning

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 30/3-05 fra Dansk Industri

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra Ernst & Young

Bemærkninger vedrørende lovforslagets erhvervsadministrative konsekvenser afgivet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 18/4-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 20/4-05 fra Forsikring & Pension

Henvendelse af 4/5-05 fra Topdanmark

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra professor Søren Friis Hansen, Syddansk Universitet

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 4/5-05 fra Topdanmark

Henvendelse af 9/5-05 fra Advokatrådet

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Advokatsamfundet

Ændringsforslag fra skatteministeren

2. udkast til betænkning

Henvendelse af 17/5-05 fra professor Søren Friis Hansen, Syddansk Universitet

Henvendelse af 20/5-05 fra Ernst & Young

Henvendelse af 23/5-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 121

Spm.nr.

Titel

Spm. om at redegøre for, om Justitsministeriet har godkendt og sikret, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten, til justitsministeren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at foretage en detaljeret analyse af de problemer vedrørende EU-retten, som professor Søren Friis Hansen beskriver i sin redegørelse, til justitsministeren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for, om og på hvilke punkter lovforslaget adskiller sig fra det tidligere fremsatte lovforslag L 153 (2004-05, 1. samling), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til artikel fra SR-SKAT 1/2005 »International sambeskatning og EU-retten«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at også Udenrigsministeriet er enig i, at alle elementer i lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oversende en redegørelse, der viser, hvad det faktiske selskabsskattegrundlag er i de 25 EU-lande, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oversende de svar til Skatteudvalget om manglende genbeskatning på sambeskatningsområdet, som tidligere er sendt over til Ligningsrådet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i professor, dr. jur. Niels Winther-Sørensens konklusion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for, hvad det er, der er sket i dansk erhvervsliv, siden det er så vigtigt at sænke selskabsskatten med 2 procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det vil sætte mere gang i de produktive erhverv, hvis selskabsskatten bliver sænket med 2 procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oversende en grafisk oversigt, der viser, hvem der betaler selskabsskat fordelt på henholdsvis brancher og på størrelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oversende en oversigt, der viser, hvad forskellige brancher tjener på, at selskabsskatten bliver sænket 2 procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at selskabsskatten i Danmark primært betales af den finansielle sektor og af olieindustrien, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at tiltrække udenlandsk velkvalificeret arbejdskraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om sænkningen af selskabsskatten fra 30 pct. til 28 pct. skyldes, at staten får et provenu ved at ændre sambeskatningsreglerne på nogenlunde det samme niveau, som staten taber i provenu på at sænke selskabsskatten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvis regeringen lukker et skattehul og der dermed kommer et ekstra provenu til staten, man så er forpligtet til efter skattestoppet at give en skattelettelse, der svarer til dette provenu, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren har overvejet at bruge det provenu, der opnås ved at ændre på sambeskatningen, til andet end at sænke selskabsskatten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for, hvad provenueffekten havde været, hvis man kun havde valgt at lukke det konkrete hul i ligningslovens § 5 H, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor regeringen opfatter lukningen af et skattehul som en sambeskatning, som bør modsvares af en skattelettelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er i overensstemmelse med skattestoppet, hvis man for at lukke et skattehul laver en omfattende ændring af skattereglerne, der ud over at lukke hullet også strammer på en lang række andre områder, som ikke relaterer sig til skattehullet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor ministeren ikke har valgt helt at afskaffe sambeskatningsmuligheden, sådan som mange andre lande har gjort, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren fortsat mener, at lovforslaget er EU-medholdeligt og således kan opretholdes i sin nuværende form, hvis EF-domstolen følger Generaladvokatens udtalelser i Marks & Spencer-sagen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om underskud efter den foreslåede bestemmelse i SEL § 31, stk. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at belyse reglerne i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes lovforslagets § 1, nr. 5, påvirker selskabers muligheder for at placere avance efter ejendomsavancebeskatningsloven som modregning i købesum i ejendomme i udlandet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om et selskab har pligt til at oplyse, hvis en del af dets virksomhed udgør et fast driftssted i udlandet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at et selskab har et fast driftssted i udlandet omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i SEL § 8, hvis selskabet afsætter sine produkter i udlandet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er afgørende for, om et fast driftssted i udlandet er omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i SEL § 8, at selskabet i kildelandet af de lokale myndigheder anses for at have et fast driftssted i det pågældende land, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om et selskab, der har fast driftssted i udlandet, har pligt til at medsende et regnskab for filialen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om transaktioner mellem et selskab og dets udenlandske faste driftssted er omfattet af reglerne om transfer pricing-oplysninger og

-dokumentation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at belyse konsekvensen af den omtalte situation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 6, betyder, at omlægningen af regnskabsår er obligatorisk, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det omtalte datterselskab kan kræve, at det erhvervende moderselskab erstatter datterselskabet de dermed forbundne meromkostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad konsekvenserne af reglen i lovforslagets § 1, nr. 6, om tvungen omlægning af regnskabsår er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det erhvervede datterselskab skal omlægge sit regnskabsår svarende til de udenlandske datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for sammenhængen mellem reglerne for genbeskatning af underskud i de foreslåede bestemmelser i SEL § 31 A, stk. 10, og lovforslagets § 14, stk. 8, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes genbeskatningssaldoen behandles for underskud i et udenlandsk datterselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for baggrunden for de foretagne ændringer i lovforslaget i forhold til L 153 (folketingsåret 2004-05, 1. samling), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om så væsentlige ikrafttrædelsesbestemmelser, der er angivet i lovforslagets § 14, stk. 8-11, burde være indarbejdet i selve de pågældende love, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om nærmere at redegøre for valget af koncerndefinition i den foreslåede § 31 C, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om en aktionær kan »sælge« sit selskabs skattemæssige underskud ved at indgå aftale med et overskudsselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at uddybe forslaget til SEL § 31 C, stk. 6, nr. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 6, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 6, nr. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 6, nr. 3, 1. pkt., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der behøver at være identitet mellem selskaber, der er omfattet af 1. pkt. og 2. pkt., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ordlyden i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 C, stk. 6, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om de store elforsyningsselskaber (kraftværker) som f.eks. ELSAM ikke er omfattet af bestemmelsen, og selskaberne dermed godt kan indgå i en sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om DONG bliver sambeskattet med ELSAM fra det tidspunkt, DONG har aktiemajoriteten i ELSAM, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes de forbedrede kontrolbestemmelser, der omtales i bemærkningerne i lovforslaget til SEL § 31 B, tænkes gennemført, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at der i fremtiden også skal føres genbeskatningssaldo for datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvor mange tilfælde ministeren skønner, der er selskaber, der ved udgangen af indkomståret 2004 har en genbeskatningssaldo efter ligningslovens § 33 E, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes det i fremtiden skal kontrolleres, om »skyggegenbeskatningssaldoen« for udenlandske datterselskaber er ført korrekt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der skal bruges nye indgangsværdier for afskrivningsgrundlag m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, på hvilket grundlag et udenlandsk datterselskab skal opgøre sit overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan skattemyndighederne i praksis skal kontrollere, om der er indtrådt begivenheder, der udløser fortsat genbeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 8, 12. pkt, skal forstås således, at der også skal medtages underskud, der er opstået i 2001 i udenlandsk datterselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at belyse konsekvensen af den nævnte situation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange holdingselskaber der i dag ikke er sambeskattet med deres datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange holdingselskaber der i dag ejer mere end 50 pct. af aktierne i datterselskaberne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange nationale sambeskatninger ministeren forventer, at der skal etableres, når de nye regler i lovforslaget er trådt i kraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke administrative problemer ministeren forventer det vil give, når der skal etableres 5.000-10.000 nye nationale sambeskatninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om Told-Skats selskabssystem med dets oplysning om aktionærer allerede inden udsendelse af selvangivelserne for indkomståret 2005/2006 kan udpege de selskaber, der vil skulle deltage i en national sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for den administrative procedure i det nævnte eksempel, hvis lovforslaget vedtages uforandret, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvornår der skal ske afregning mellem selskaberne i en national sambeskatning af skatteværdien af underskud og overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om konsekvensen for selskaberne, hvis der ikke mellem selskaberne afregnes selskabsskat af overskud/underskud efter den foreslåede regel i SEL § 31, stk. 6, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan der skal afregnes selskabsskat af overskud og underskud mellem administrationsselskabet og de øvrige selskaber i sambeskatningen, jf. den foreslåede regel i SEL § 31, stk. 6, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, hvorvidt der er fuld overensstemmelse mellem lovforslagets forslag til stk. 8 i SEL § 31 C og de gældende regler i SEL § 31, stk. 13, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er opmærksom på, at revisionsfirmaet KPMG i sin publikation »Energi og Forsyning« nr. 10 viser, hvorledes bestemmelsen i SEL § 31, stk. 13, kan omgås, ved at virksomheden overdrages til et nyt selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om årsagen til, at der ikke i lovforslaget er sket en præcisering af lovforslagets forslag til § 31 C, stk. 8, så de af KPMG påpegede omgåelsesmuligheder (huller) lukkes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag, således at de af KPMG påpegede omgåelsesmuligheder (huller) lukkes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at hvis DONG etablerer aktiemajoritet i et elselskab, der driver kraftværker, f.eks. Energi 2 og Elsam, skal DONG sambeskattes med dette fra det tidspunkt, hvor DONG har erhvervet aktiemajoriteten m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes der i provenuskønnet af virkningerne af lovforslaget er taget hensyn til, at DONG fra 2005 kan sambeskattes med de elselskaber (kraftværker), hvor DONG har etableret aktiemajoritet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at foretage koncernkonsolidering efter reglerne i SEL § 11, stk. 4, om tynd kapitalisering, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at foretage konsolidering efter SEL § 11, stk. 4, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om udenlandske datterselskaber skal indgå i den nævnte konsolidering efter SEL § 11, stk. 4, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der altid vil være national sambeskatning mellem danske selskaber, hvis lovforslaget vedtages som foreslået, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte det nævnte eksempel, og om skattemyndighederne ved ligningen skal foretage korrektion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte nævnte eksempel vedrørende de foreslåede regler for national sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der skal ske sambeskatning mellem det nystiftede holdingselskab m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om udenlandske kapitalfondes etablering af dansk holdingselskab, til skatteminister, og ministerens svar herpå

Spm. om et nystiftet holdingselskab, der er stiftet af udenlandske kapitalfonde og opkøber en dansk koncern, godt kan være tyndt kapitaliseret, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om et nyskiftet holdingselskab etableret af udenlandske kapitalfonde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at de foreslåede regler sammenholdt med de eksisterende regler for tynd kapitalisering i SEL § 11 vil medføre det nævnte resultat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om revisorerne er pligtige til at udarbejde et revideret regnskab for den periode, der er omfattet af sambeskatningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at der efter lovforslagets vedtagelse ikke længere skal ansøges om sambeskatning efter SEL § 31, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad straffen er, hvis to selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter de foreslåede bestemmelser i SEL § 31, begge selvangiver uden hensyn til sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad konsekvenserne er, hvis et selskab, der bliver omfattet af de foreslåede bestemmelser i SEL § 10, stk. 5, ikke foretager den nu lovpligtige omlægning af regnskabsåret, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om sambeskatningsforhold ved et moderselskabs salg af aktiemajoritet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om et eventuelt underskud kan fratrækkes i et overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvem der har ansvaret for, at der indsendes selvangivelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilken lokal myndighed selvangivelsen skal indsendes til, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange (moder)selskaber der som følge af sambeskatning med udenlandske underskudsgivende datterselskaber ved udgangen af indkomståret 2003 har en samlet genbeskatningssaldo efter reglerne i ligningslovens § 33 E på over 300 mio. kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at hæfte for genbeskatningssaldoen og den efterfølgende genbeskatning, jf. lovforslagets § 14, stk. 8, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes det forholder sig, hvis et moderselskab, der ultimo 2004 havde en genbeskatningssaldo efter reglerne i lovforslagets § 14, stk. 8, efterfølgende får et nyt dansk ultimativt moderselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at belyse, hvorledes der hæftes i den nævnte situation under forudsætning af, at det fremsatte lovforslag gennemføres som foreslået, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm. om, hvorledes en international sambeskatning gennemføres, hvis det danske selskab overtager aktiemajoriteten i et udenlandsk selskab midt et indkomstår, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

101

Spm. om, hvorledes en international sambeskatning gennemføres, hvis det danske selskab overtager aktiemajoriteten i et udenlandsk selskab midt i et indkomstår, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

102

Spm. om, hvorledes international sambeskatning gennemføres efter reglerne i den foreslåede § 31 A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

103

Spm., om der skal inddrages det købende udenlandske moderselskab i den danske internationale sambeskatning efter reglerne i SEL § 31 A i det nævnte tilfælde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

104

Spm. om at kommentere det nævnte eksempel og dets skattemæssige behandling, hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

105

Spm. om at bekræfte bestemmelsen i lovforslagets § 31 A, stk. 1, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

106

Spm., om et dansk selskab, der er sambeskattet med et dansk datterselskab, men som ejes af et udenlandsk selskab, kan vælge international sambeskatning med det udenlandske moderselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

107

Spm. om at bekræfte det nævnte eksempel om sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

108

Spm. om, hvordan udenlandske datterselskaber undergivet international sambeskatning efter de foreslåede regler i SEL § 31 A skal opgøre den skattepligtige indkomst, hvis selskabet udarbejder sit regnskab i domicillandets valuta, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

109

Spm., om et udenlandsk selskab, der er inddraget i international sambeskatning efter reglerne i SEL § 31 A, ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

110

Spm., om et moderselskab, der efter reglerne i SEL § 31 B har valgt international sambeskatning, efterfølgende kan foretage en ændring af valget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

111

Spm. om nærmere at begrunde lovforslagets § 11, nr. 2 (ændring af tonnageskatteloven), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

112

Spm. om at bekræfte, at det med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, nr. 2, er muligt at forestille sig en bestemt konstruktion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

113

Spm. om, hvorledes ikrafttrædelsesreglerne er for lovforslagets § 6, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

114

Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslagets § 6 har for spaltninger af datterselskaber, der indgår i sambeskatning med moderselskabet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

115

Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget har for den situation, hvor et selskab, der som datterselskab er del i en sambeskatning, foretager tilførsel af aktiver til et nystiftet datterselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

116

Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslagets § 6 har for fusioner af moderselskaber i sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

117

Spm. om underskudsfremførslen fra 2005 til 2006 i følgende situation, hvor alle selskaber har kalenderårsregnskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

118

Spm. om, hvorledes og hvornår der sker genbeskatning af genbeskatningssaldoen, hvis moderselskabet spaltes efter reglerne i fusionsskatteloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

119

Spm. om, hvorledes og hvornår der sker genbeskatning af genbeskatningssaldoen i et konkret eksempel, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

120

Spm., om der skal etableres en national, tvungen sambeskatning omfattet af lovforslagets forslag til ny SEL § 31, stk. 1, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

121

Spm., om der skal etableres en national, tvungen sambeskatning omfattet af lovforslagets forslag til ny SEL § 31, stk. 1, i den omtalte situation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

122

Spm., om der ikke opstår nogen genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i den nævnte situation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

123

Spm. om at besvare spm. 83, 84, 86 og 87 på ny, under forudsætning af, at holdingselskabet er et selskabsbeskattet dansk aktieselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

124

Spm. om at bekræfte, at det anførte eksempel i besvarelsen af spm. 18 vedrørte udnyttelse af reglerne før indførelsen af SEL § 31, stk. 1, 6. pkt., og LL § 5 H, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

125

Spm. om at bekræfte, at den i spm. 43 skitserede situation kan gennemføres, hvis der er skattemæssigt underskud i den resterende del af indkomståret i det »overdragne« selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

126

Spm. om, at det angivne svar til spm. 59 er udtryk for en skærpelse i forhold til gældende praksis vedrørende ikrafttræden for LL § 33 E i lov nr. 219 af 3. april 1992, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

127

Spm. om at redegøre for, om besvarelsen af spm. 69 skal forstås sådan, at der eksisterer en fordring mellem selskaberne, selv om denne ikke er regnskabsført, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

128

Spm. om at redegøre for, om ovenstående er i overensstemmelse med EU's overtagelsesdirektiv, idet der reelt er etableret en »poison pill«, hvis det danske moderselskab har etableret international sambeskatning med sine udenlandske datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

129

Spm. om ny besvarelse af spm. 90 og 91 under den forudsætning, at begge selskaber har skattemæssigt underskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

130

Spm. om at bekræfte, at de foreslåede regler, jf. besvarelse af spm. 61, 102, 103 m.fl., vil favorisere, at udenlandske kapitalfonde overtager danske koncerner, der har etableret sambeskatning med deres udenlandske datterselskaber efter reglerne i den foreslåede SEL § 31 A, frem for industrielle udenlandske koncerner, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

131

Spm. om i forlængelse af besvarelsen af spm. 61, 102, 103 m.fl. at oplyse, hvorledes der sker genbeskatning i den nævnte situation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

132

Spm. om at yde teknisk bistand til at lave en opdeling af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

133

Spm., om en aktionær kan »sælge« sit selskabs skattemæssige underskud ved at indgå aftale med et overskudsselskab om, at dette selskab erhverver en mindre kapitalandel, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

134

Spm. om at bekræfte, om det nævnte eksempel er muligt efter vedtagelsen af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

135

Spm., om der kan opnås samme skattemæssig fordel som det i spørgsmål nr. 123 anførte eksempel ved at gennemføre en skattefri fusion efter reglerne i fusionsskatteloven mellem holdingselskabet og det opkøbte danske selskab, til skatteministeren

136

Spm. om, hvad den skattemæssige konsekvens er af, at den i spørgsmål nr. 127 anførte fordring rent faktisk ikke bliver bogført og derved ikke indgår i de pågældendes selskaber regnskabsaflæggelse og årsrapport, til skatteministeren

137

Spm., om svaret på spørgsmål nr. 129 er det samme, hvis de to selskaber begge har skattemæssigt underskud det pågældende år, til skatteministeren

Betænkning over lovforslag 2004 121 Valid

Den fulde tekst Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove\n(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) Open official source

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, og skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-27.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2005 og var til 1. behandling den 1. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr. L 153 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 153.

Høring

Det oprindelige lovforslag nr. L 153 blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen den 15. december 2004. Den 2. marts 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne høringssvar samt skatteministerens kommentar hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 30. marts 2005 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Advokatrådet,

Dansk Industri,

Ernst & Young,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forsikring & Pension,

Professor Søren Friis Hansen, Syddansk Universitet og

Topdanmark

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 137 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret alle spørgsmål på nær spørgsmål 135-137, som forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (S og RV) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget ikke bliver vedtaget, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har ønsket at få dette lovforslag opdelt, således at lukning af muligheden for kreativ udnyttelse af skattelovene kunne udgøre ét selvstændigt lovforslag, mens nedsættelsen af selskabsskatten m.v. kunne fremstå som et andet selvstændigt lovforslag. I så tilfælde ville Socialdemokratiet ikke have problemer med at lægge stemmer til den del, som omhandler lukning af huller i skattelovgivningen, mens Socialdemokratiet omvendt ikke finder grund til at nedsætte erhvervsbeskatningen.

Det er et særkende for regeringen, at den skal opleve et voldsomt offentligt pres, før den kan bringes til at stoppe mulighederne for kreativ skatteplanlægning. Omvendt skal den heller ikke klandres for endelig at tage de fornødne initiativer, som Socialdemokratiet isoleret set godt kan følge og bære igennem.

Det er koblingen til en lavere selskabsbeskatning og en række uheldige følger af sambeskatningsreglerne, som er urimelig. Skatteministeren har i et baggrundsnotat skrevet, at der var tale om kreativ skatteplanlægning og manglende muligheder for kontrol, og derfor var man nødt til at ændre lovgivningen. Der udestod et meget stort beløb, således at den manglende genbeskatning vel løb op i omkring 2 mia. kr.

Skatteministeren skrev videre i dette baggrundsnotat, at der var et helt konkret hul i de nuværende regler, som skyldtes, at en af værnsreglerne ikke fungerede efter hensigten. Det skønnede tab heraf beløber sig til hen ved 2 mia. kr. På den baggrund foreslog man så før folketingsvalget at ændre sambeskatningsreglerne.

Socialdemokratiet har ikke set vilje fra regeringens side til at imødegå den voldsomme kritik, som eksempelvis professor Søren Friis Hansen fra Syddansk Universitet rettede mod lovforslaget i en henvendelse til Folketingets Skatteudvalg den 10. januar 2005, og som også er gentaget over for det aktuelle lovforslag, og hvori forslaget betegnes som en tilsidesættelse af gældende EU-fællesskabsret.

Socialdemokratiet finder det ikke acceptabelt, hvis de virksomheder, som aktivt har bedrevet kreativ skatteplanlægning, nu skal præmieres med en skattenedsættelse på 2 procentpoint fra 30 til 28 pct. En sådan nedsættelse af selskabsskatten gælder også for virksomheder i bank- og finansverdenen, som ikke har gjort brug af sambeskatningsreglerne. Foræringerne til disse virksomheder løber op i omkring 750 mio. kr.

I stedet har Socialdemokratiet fremsat et beslutningsforslag, hvor det foreslås, at provenuet fra ændringen af sambeskatningsreglerne bl.a. anvendes til investeringer i uddannelse og forskning. Socialdemokratiet ser ikke nogen akut årsag til at sænke et selskabsbeskatningsniveau, som ligger i midten af EU-feltet. Beskæftigelseseffekten af en lavere selskabsskat vil være højst begrænset, idet besparelserne i virksomhederne typisk vil blive omsat i højere afkast til ejerne frem for i nye arbejdspladser.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 7, 11 og 19 og stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2-6, 8-10, 12-18 og 20-27. Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget ikke bliver vedtaget, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

SF tilslutter sig generelt ændringerne af sambeskatningsreglerne, men vil stemme imod ændringsforslag nr. 7 og 11 og derfor også imod konsekvensændringsforslag nr. 19. Det foreslås, at moderselskabet (administrationsselskabet) ikke skal hæfte for datterselskabets del af sambeskatningsskatten, før datterselskabet har betalt sin andel til moderselskabet. Det kan SF ikke acceptere.

Konsekvenserne af forslaget kan illustreres således: Der er i den sambeskattede koncern et datterselskab, det går så dårligt for, at det derfor har driftsunderskud og dermed skattemæssigt underskud. På grund af sambeskatningen fratrækkes det skattemæssige underskud hos koncernselskaber med overskud. Da det skattemæssige underskud således kan udnyttes, vil det underskudsgivende datterselskab selvfølgelig selvangive maksimalt skattemæssigt underskud, herunder foretage maksimale skattemæssige afskrivninger. Der kan således ofte selvangives et større skattemæssigt underskud end det regnskabsmæssige underskud. Det besluttes at afvikle selskabet. I afviklingsåret vil der normalt være regnskabsmæssigt underskud, men der kan i en række tilfælde være skattemæssigt overskud, da afviklingen betyder, at anlægsaktiver (ejendomme, produktionsudstyr og biler m.v.) afhændes, og denne afhændelse vil skattemæssigt medføre gevinst på grund af de tidligere års store skattemæssige afskrivninger.

Det er ikke rimeligt, hvis moderselskabet, der har udnyttet de tidligere års underskud, ikke hæfter for den skat, som afviklingsårets overskud medfører. Sambeskatningen har medført en skattekredit, der derfor også bør indfries af dem, der har udnyttet skattekreditten.

SF er lodret imod den skattelettelse, lovforslaget giver på selskabsskatten, og vil derfor stemme imod det samlede forslag ved 3. behandlingen.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (RV, SF og EL)

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Globalpuljeprincip i sambeskatningen)« omfattende § 1, indledningen og nr. 1-9 og 11-18, §§ 2, 5, 6 og 8-12 og § 14, stk. 1-4, 6 og 8-12.

B. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten)« omfattende § 1, indledningen og nr. 10, §§ 3, 4, 7 og 13 og § 14, stk. 5 og 7.

[Deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 1

2) I det under nr. 5 foreslåede § 8, stk. 2, indsættes som 7. og 8. pkt.

»§ 32, stk. 2, finder ligeledes tilsvarende anvendelse, når det faste driftssted ville have opfyldt betingelserne, hvis det havde været et datterselskab. Ved afståelse af fast ejendom i fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, hvor anskaffelsessummen er nedsat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, skal den del af fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

[Dispensation fra CFC-reglerne og beskatning af genanbragte ejendomsavancer]

3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»01. I § 8 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen, jf. § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige skæringsdato.««

[Skæringsdato ved skattepligtig fusion med selskab, hvor koncernforbindelsen er ophørt eller etableret inden eller ved fusionen]

4) I det under nr. 16 foreslåede § 31, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 8]

5) I det under nr. 16 foreslåede § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international sambeskatning efter § 31 A.«

[Hindring af dobbelt fradrag for samme udgift i udenlandske selskabers danske filialer]

6) Det under nr. 16, foreslåede § 31, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering.«

[Indkomstopgørelsen for selskaber, hvor koncernforbindelsen kun består en del af indkomståret]

7) Det under nr. 16 foreslåede § 31, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Skattemyndigheden kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten, restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Når administrationsselskabet modtager betaling efter stk. 6 til betaling af indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor.«

[Justering af hæftelsesreglerne ved national sambeskatning]

8) I den under nr. 16 foreslåede § 31 indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et sambeskattet selskab vælge at se bort fra underskud, herunder underskud overført fra tidligere indkomstår. Der kan ses bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark, når det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.«

[Mulighed for at se bort fra underskud med henblik på at opnå udenlandsk creditlempelse]

9) I det under nr. 16 foreslåede § 31 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Ved afbrydelse af international sambeskatning kan underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til modregning i senere indkomstår.«

[Ingen fremførsel af uudnyttede udenlandske underskud ved ophør af international sambeskatning]

10) D et under nr. 16 foreslåede § 31 A , stk. 3, 11. pkt., affattes således

»Ved spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt, og der udløses fuld genbeskatning efter stk. 11.«

[Genbeskatning ved spaltning af det ultimative moderselskab]

11) Det under nr. 16 foreslåede § 31 A, stk. 4, 4. pkt., udgår, og i stedet indsættes

»Administrationsselskabet og det ultimative moderselskab hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtigelse. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt international sambeskatning.«

[Justering af hæftelsesreglerne]

12) I det under nr. 16 foreslåede § 31 A, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, ændres »for det sidste indkomstår under sambeskatningen« til: »for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører,«.

[Ændret indkomstår for genbeskatning af underskud ved ophør af sambeskatning]

13) I det under nr. 16 foreslåede § 31 B, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra fremmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning. Ligningsrådet kan tillade, at omlægning af indkomstår ved etablering af koncernforbindelsen sker på anden måde end foreskrevet i § 10, stk. 5, hvis administrative hensyn til selskaberne taler herfor og der ikke opnås særlige skattemæssige fordele herved.«

[Bemyndigelser til Ligningsrådet vedrørende omregning fra fremmed valuta og tvungen omlægning af indkomstår]

14) I det under nr. 16 foreslåede § 31 C, stk. 2, nr. 5, ændres »dennes« til: »dettes«.

[Sproglig korrektur]

15) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer

»02. I § 32, stk. 2, indsættes to steder efter »forsikrings-«: », realkredit-«.«

[Realkreditvirksomheder sidestilles med forsikrings- og bankvirksomhed, hvad angår dispensationsreglen i CFC-beskatningsreglerne]

16) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 01

I lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove. (Kvoter og betalingsrettigheder), foretages følgende ændring

1. I den ved § 1, nr. 2, indsatte § 40 C ændres i stk. 7, 2. pkt., »30 pct.« til: »28 pct.«.«

[Konsekvensændring som følge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen]

Til § 2

17) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. I § 13 e, stk. 2, ændres »2,3« til: »2,0«.«

[Konsekvensændring som følge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen]

Til § 6

18) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 5 indsættes som 3. og 4. pkt.

»Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skattemæssig fusionsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.««

[Fusionsdato ved skattefri fusion med selskab, hvor koncernforbindelsen er ophørt inden eller ved fusionen]

Til § 8

19) Den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 4, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Når selskaber er sambeskattede forud for det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, hæfter det ultimative moderselskab og administrationsselskabet i den internationale sambeskatning tillige for skatter af et af selskabernes konkursindkomst, når skatterne inden dekretet ville have været omfattet af hæftelsen i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4.«

[Konsekvensændring som følge af justeringen af hæftelsesreglerne]

Til § 14

20) I stk. 3 affattes 1. pkt. således

»§ 1, nr. 3, 5, 01, 6, 9, 12-16, 02, 17 og 18, § 6, nr. 01, § 8, § 9, nr. 1, 2, 5 og 6, og §§ 10-12 har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere.«

[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 3, 15 og 18]

21) I stk. 3 indsættes som 6. pkt.

»Uanset 1. pkt. kan uudnyttede underskud i den afsluttende regnskabsperiode og uudnyttede underskud fra tidligere år under sambeskatningen i et sambeskattet datterselskab, der er likvideret inden den 2. marts 2005, fremføres til fradrag efter de almindelige regler herom.«

[Virkningstidspunkt for ændring af mulighederne for at anvende underskud i sambeskattede datterselskaber efter selskabets likvidation]

22) S tk. 5 affattes således

»Stk. 5. § 1, nr. 10, § 01, § 2, nr. 01, § 3, § 4, § 7, nr. 1 og 2, og § 13 har virkning fra og med indkomståret 2005.«

[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 16 og 17]

23) I s tk. 6 indsættes som 2. pkt.

»§ 6, nr. 1, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller senere.«

[Virkningstidspunkt for ændringen af fusionsskattelovens § 8, stk. 6]

24) I stk. 8 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at have deltaget i sambeskatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab tilsvarende anvendelse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i dette andet datterselskab.«

[Samme muligheder for omstrukturering uden genbeskatning som i gældende regler]

25) Stk. 8, 9. pkt., der bliver 10. pkt., affattes således

»Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi.«

[Sproglig korrektur, hvor »for« ændres til »af«]

26) Stk. 9, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes

»Ophører et fast driftssteds skattepligt som følge af denne lovs § 1, nr. 5, kan underskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens ophør ikke fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med overskud i det faste driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo.«

[Afskæring af underskudsfremførsel ved overgang til territorialbeskatning]

27) I stk. 9, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.« og »7.-8. pkt.« til: »8. og 9. pkt.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 26]

Bemærkninger

Til nr. 1

Socialdemokratiet foreslår lovforslaget opdelt i to lovforslag. Baggrunden er, at Socialdemokratiet kan støtte den del af lovforslaget, som vedrører ændringen af sambeskatningsreglerne, men ikke kan støtte, at provenuet på 2 mia. kr. fra ændringen af sambeskatningsreglerne anvendes til at nedsætte selskabsskatten. Socialdemokratiet foreslår derfor, at den del af lovforslaget, som vedrører nedsættelsen af selskabsskatten, udskilles i et selvstændigt lovforslag.

Socialdemokratiet har sammen med Det Radikale Venstre fremsat beslutningsforslag nr. B 44 om lukning af skattehuller og investeringer i Danmarks fremtid, hvor S og RV foreslår en alternativ anvendelse at provenuet fra ændringen af sambeskatningsreglerne. S og RV mener, at de 2 mia. kr. skal anvendes til investeringer i Danmarks fremtid. Det indebærer bl.a. investeringer i uddannelse og forskning, iværksættelse af et udviklingsprogram for den danske folkeskole, en styrket indsats i forbindelse med massefyringer, nedsættelse af taksterne på kollektiv trafik og nedsættelse af registreringsafgiften for miljøvenlige biler.

Til nr. 2-27

Almindelige bemærkninger

Ændringsforslagene indeholder hovedsageligt tekniske justeringer af lovforslaget. De fleste af disse tekniske justeringer er allerede varslet i forbindelse med afgivelsen af svar på diverse spørgsmål fra Skatteudvalget og kommentarer til diverse henvendelser til Skatteudvalget.

Blandt ændringsforslagene fremhæves følgende

- Justering af hæftelsesreglerne, således at ingen af de sambeskattede selskaber hæfter for skatten af andre selskabers indkomst optjent i Danmark. Varslet i bl.a. svaret på henvendelserne fra Dansk Industri (L 121 – bilag 15) og Ernst & Young (L121 – bilag 16).

- Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler om fremmed valuta i den internationale sambeskatning. Varslet i besvarelsen af spørgsmål 108.

- Fortjenester genanbragt i udenlandske faste ejendomme medregnes ved den danske indkomstopgørelse, når den udenlandske ejendom afstås. Varslet i besvarelsen af spørgsmål 26.

- Justering og præcisering af reglerne for indkomstopgørelsen i de tilfælde, hvor der ikke er koncernforbindelse hele indkomståret, herunder hvis der i indkomståret foretages omstruktureringer med skattemæssig virkning tilbage i tid. Varslet i kommentaren til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 121 – bilag 18).

I bilag 1 til ændringsforslagene, jf. L 121 – bilag 25, er vedlagt en oversigt over de enkelte ændringsforslag, og hvor de er varslet. Bilag 2 i L 121 – bilag 25 indeholder en sammenligning mellem gældende ret, lovforslaget og ændringsforslagene.

Ad nr. 2

Ændringsforslaget indeholder to elementer, dels et forslag om at forsikrings-, realkredit- og bankfilialer kan få dispensation fra CFC-beskatning, hvis visse nærmere bestemte kriterier er opfyldt, dels et forslag om, at fortjenester genanbragt i udenlandske faste ejendomme medregnes i den danske indkomstopgørelse, når fortjenesten vedrører en fast ejendom beliggende i Danmark.

I lovforslaget er det foreslået, at filialer kan blive omfattet af CFC-beskatning, hvis et tilsvarende datterselskab vil blive omfattet af CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32. I selskabsskattelovens § 32, stk. 2, findes en dispensationsbestemmelse for udenlandske datterselskaber, der driver forsikrings- eller bankvirksomhed, som er underlagt offentligt tilsyn. Der kan opnås dispensation fra Ligningsrådet, hvis

- den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende,

- den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, og

- datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller bankvirksomheden tilsiger.

Datterselskabet skal endvidere være hjemmehørende i EU, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. I dette ændringsforslags nr. 14 foreslås det, at dispensationsmuligheden skal finde tilsvarende anvendelse på realkreditvirksomhed.

Det foreslås, at hvis en forsikrings-, realkredit- eller bankfilial ville opfylde kravene, såfremt filialen havde været et datterselskab, skal filialen ligeledes kunne opnå dispensation fra CFC-beskatning. En filial vil således – på samme måde som datterselskaber - kunne opnå dispensation, hvis

- den hovedsagelig driver virksomhed i det land, hvor filialen er beliggende,

- den hovedsagelig driver virksomhed med uafhængige parter,

- det danske selskab har koncession til at drive den pågældende virksomhed og er underlagt offentligt tilsyn,

- den er beliggende i EU eller i et dobbeltbeskatningsoverenskomstsland og

- den kapital, der er allokeret til filialen, ikke overstiger, hvad driften af den koncessionerede virksomhed i filialen tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå: den sædvanlige kapitalstyrke for datterselskaber i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav og anbefalinger til datterselskaber i det pågældende land samt kapitalstyrken i andre selskaber og filialer (indenfor samme branche) i samme koncern.

En filial, som opfylder betingelserne, må siges at drive almindelig forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed uden væsentlig grænseoverskridende aktivitet og er ikke placeret i det pågældende land med henblik på at opnå skattemæssige fordele i Danmark eller andre lande. Filialen bør derfor ikke være omfattet af CFC-reglerne.

Muligheden for genanbringelse af ejendomsavancer i udenlandske ejendomme opretholdes uændret. Fuldt skattepligtige selskaber kan således genanbringe ejendomsavancen, som vedrører afståelsen af danske faste ejendomme, i udenlandske ejendomme. Med ændringsforslaget fastslås, at den del af avancen, der vedrører danske ejendomme, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, sidste punktum, medregnes ved den danske indkomstopgørelse, når den udenlandske ejendom afstås.

Ad nr. 3

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6, hvor reglerne for indkomstopgørelsen i selskaber, der kun er koncernforbundne en del af indkomståret, præciseres. I henhold til forslaget skal et selskabs indkomst, der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern, selv om det pågældende selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør. Tilsvarende er det ved etablering af koncernforbindelsen kun indkomsten i det pågældende selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen, selv om selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med tilbagevirkende kraft.

Selskabsskattelovens § 8 A indeholder mulighed for at gennemføre en skattepligtig fusion med skattemæssig tilbagevirkende kraft til skæringsdatoen for den udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab.

Udnyttes denne mulighed, lægges værdien af det indskydende selskab pr. skæringsdatoen til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum og det modtagende selskabs anskaffelsessum for de ved fusionen overdragne aktiver og passiver, ligesom det modtagende selskab medregner indkomsten vedrørende det indskydende selskab fra dette tidspunkt.

Med ændringsforslaget kan skæringsdatoen for et selskab i disse tilfælde ikke tillægges virkning længere tilbage i tid end det tidspunkt, hvor det pågældende selskabs koncernforbindelse med andre selskaber blev etableret eller ophørte.

Hvis eksempelvis et indskydende selskab, der har været koncernforbundet med andre selskaber indtil den 1. marts, den 1. maj fusionerer med et modtagende selskab, der ikke er en del af en koncern, kan fusionen, for så vidt angår det indskydende selskab, ikke tillægges skattemæssig virkning længere tilbage end den 1. marts.

Det vil således være værdien af det indskydende selskabs aktiver og passiver pr. 1. marts, der skal anvendes ved avanceopgørelsen vedrørende det indskydende selskabs aktiver og passiver. Det vil ligeledes være indkomsten vedrørende det indskydende selskabs aktiver og passiver fra og med den 1. marts, der skal medregnes ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Indkomsten for perioden fra den 1. januar til den 28. februar medregnes hos den koncern, som det pågældende selskab ikke længere er koncernforbundet med.

Hvis det modtagende selskab i stedet var en del af en anden koncern, anses det indskydende selskab for at have etableret koncernforbindelse med denne koncern pr. 1. maj, og fusionen vil i relation til det indskydende selskab ikke kunne tillægges skattemæssig virkning før dette tidspunkt.

Det foreslås, at det i sådanne tilfælde ikke kræves, at de fusionerende selskaber skal have samme skattemæssige skæringsdato. Baggrunden herfor er et ønske om at undgå at pålægge et modtagende selskab at udarbejde et nyt regnskab pr. den dato, hvor det indskydende selskabs koncernforbindelse er ophørt.

Hvis det er det modtagende selskab, hvis koncernforbindelse med andre selskaber er ophørt eller etableret i løbet af året, anses skæringsdatoen for det modtagende selskab i skattemæssig henseende ligeledes for at være tidspunktet for koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering.

Ændringsforslaget ændrer ikke på mulighederne for at gennemføre en skattepligtig fusion mellem to koncernforbundne selskaber med tilbagevirkende kraft, hvis koncernforbindelsen med det modtagende selskab ophører efter fusionens gennemførelse.

Ad nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 8.

Ad nr. 5

Det foreslås, at den nuværende værnsregel i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, videreføres i det nye regelsæt. Værnsreglen skal forhindre, at et udenlandsk selskab kan opnå fradrag for den danske filials underskud i såvel Danmark som i det udenlandske selskabs hjemland. Efter bestemmelsen kan underskud i en filial kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i selskabets hjemland forhindrer, at underskuddet medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse.

Hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, kan et eventuelt samlet underskud for det pågældende selskab, som har filialen i Danmark, modregnes i andre sambeskattede selskabers indkomst – uanset den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 2, 2. pkt. Ligningslovens § 5 G kan eventuelt finde anvendelse på det samlede underskud i selskabet, hvis underskuddet efter udenlandske regler kan overføres til modregning i indkomst, som ikke beskattes i Danmark.

Ad nr. 6

De foreslåede sambeskatningsregler adskiller sig bl.a. fra de gældende regler ved, at indkomst fra selskaber, hvor betingelserne for sambeskatning ikke er opfyldt hele indkomståret, skal medregnes til sambeskatningsindkomsten. Det indebærer, at der skal fastsættes visse særlige regler for opgørelsen af indkomsten i disse tilfælde, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

Situationen opstår typisk, hvis et selskab sælges fra en koncern til en anden. Som beskrevet i lovforslagets bemærkninger kan opgørelsen af indkomsten for den første del af indkomståret hos den sælgende koncern påvirke indkomstopgørelsen for resten af indkomståret hos den købende koncern. Derfor skal den sælgende koncern sikre, at de relevante indkomstoplysninger er til stede i selskabet, så den købende koncern kan anvende dem ved opgørelsen af sin sambeskatningsindkomst.

Som bestemmelsen er formuleret, kan der imidlertid være tvivl om, i hvilket omfang dispositioner foretaget af den købende koncern efter det tidspunkt, hvor selskabet er overdraget, kan påvirke indkomstopgørelsen for den periode af indkomståret, hvor selskabet var en del af den sælgende koncern. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor nogle af selskabets afskrivningsberettigede aktiver afhændes, eller hvor det pågældende selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der tillægges skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt, hvor selskabet var en del af den sælgende koncern.

Det er hensigten, at indkomstopgørelsen i den købende koncern skal påvirkes mindst muligt af de valg, som den sælgende koncern træffer med hensyn til indkomstopgørelsen. Det er dog ikke muligt helt at undgå, at indkomsten vedrørende tidligere indkomstperioder (hos den sælgende koncern) kan påvirke indkomsten i senere indkomstperioder (hos den købende koncern). Denne situation kan også opstå i dag – eksempelvis hvor skattemyndighederne ændrer selskabets indkomstansættelse for et tidligere indkomstår.

En sådan indkomstpåvirkning vil typisk opstå i relation til skattemæssige afskrivninger og fremførte underskud i den skattepligtige indkomst. Ved overdragelsen af et selskab har den købende mulighed for at tage højde for indkomstpåvirkning gennem overdragelsesaftalen og en due diligence-vurdering af selskabet. Det vil være væsentligt vanskeligere for en sælgende koncern at tage højde for indkomstpåvirkninger, der opstår som følge af den købende koncerns dispositioner efter overdragelsen. Derfor bør efterfølgende dispositioner ikke påvirke opgørelsen af den indkomst, som er optjent, mens selskabet har været en del af den sælgende koncern. Den sælgende koncern bør således principielt kunne opgøre den indkomst i det solgte selskab, der skal indgå i sambeskatningsindkomsten, på tidspunktet, hvor selskabet udgår af koncernen.

Det vil samtidig mindske antallet af oplysninger, som det er nødvendigt at udveksle mellem en sælgende og en købende koncern af hensyn til udarbejdelsen af selvangivelsen, mest muligt.

På den baggrund foreslås med ændringsforslaget nogle præciseringer af reglerne for indkomstopgørelsen for den periode, hvor der kun er koncernforbindelse en del af året.

For det første beregnes skattemæssige afskrivninger i henhold til lovforslaget efter forholdet mellem indkomstperiodens længde og selskabets indkomstår. Opgørelsen af de skattemæssige afskrivninger vil således være afhængig af, hvornår selskabets indkomstår afsluttes. En sælgende koncern har ikke nødvendigvis ved salget af et selskab sikkerhed for længden af det solgte selskabs indkomstår. Det giver en usikkerhed i forbindelse med opgørelsen af de forholdsmæssig afskrivninger og dermed opgørelsen af indkomsten for delperioden.

Det foreslås på den baggrund, at skattemæssige afskrivninger beregnes efter forholdet mellem indkomstperiodens længde og et kalenderår, dvs. 12 måneder, jf. bestemmelsens 2. pkt. Det gælder, uanset om indkomstperioden udgør mere eller mindre end 12 måneder.

For det andet forslås det præciseret, at indkomsten i delperioden skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, som om indkomstperioden udgjorde et helt indkomstår, jf. bestemmelsens 3. pkt., idet der dog som nævnt beregnes forholdsmæssige afskrivninger. Derved tydeliggøres det bl.a., at selskabets afhændelse af afskrivningsberettigede driftsmidler efter ophør af koncernforbindelsen ikke påvirker opgørelsen af sambeskatningsindkomsten i en sælgende koncern.

Det tydeliggøres også, at indkomstperioden anses for et indkomstår i relation til reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7-12, om begrænset adgang til underskudsfremførsel, når mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab ejes af andre aktionærer ved indkomstårets slutning end ved indkomstårets begyndelse. Det indebærer, at den sælgende koncern kan anvende underskud i indkomstperioden uden begrænsninger. Tilsvarende kan den købende koncern uden begrænsninger anvende underskud i selskabet i den periode, hvor selskabet indgår i den købende koncern. Derimod vil ligningslovens § 15, stk. 7-12 − hvis betingelserne for ændringer i aktionærkredsen i øvrigt er opfyldt − kunne finde anvendelse på underskud i indkomstperioden, hvor selskabet har været en del af den sælgende koncern, hvis underskuddet i denne indkomstperiode fremføres til modregning hos den købende koncern.

For det tredje foreslås det udtrykkeligt fastsat, at reglerne om medregning af indkomst fra et selskab, som kun er koncernforbundet med en koncern en del af indkomståret, går forud for de regler i skattelovgivningen, der giver mulighed for at gennemføre overdragelser og omstruktureringer med skattemæssig tilbagevirkende kraft.

Det vil således heller ikke påvirke størrelsen af den indkomst, der skal medregnes til sambeskatningsindkomsten hos den sælgende koncern, at det solgte selskab efterfølgende indgår i en omstrukturering med tilbagevirkende kraft til før det tidspunkt, hvor selskabet blev solgt.

Eksempelvis kan man forestille sig et selskab X, som den 1. april 2005 sælges af koncern A til koncern B. Koncern B beslutter den 30. juni 2005 at fusionere selskab X efter reglerne i fusionsskatteloven med et andet af koncernens selskaber, Y, med fusionsdato den 1. januar 2005. Alle selskaber har kalenderårsregnskab.

Efter reglerne i fusionsskatteloven vil hele indkomsten i både selskab X og Y i 2005 skulle beskattes i det modtagende selskab for indkomståret 2005. Det modtagende selskab vil samtidig indtræde i det indskydende selskabs skattemæssige stilling pr. 1. januar 2005 efter reglerne i fusionsskattelovens § 8.

Det vil ikke være tilfældet med de foreslåede regler. Her beskattes det modtagende selskab af indkomsten i Y for hele 2005 og indkomsten i X fra den 1. april til den 31.december 2005. Det modtagende selskab succederer i de skattemæssige værdier i Y pr. 1. januar 2005 og de skattemæssige værdier m.v. pr. 1. april 2005 vedrørende selskab X.

Ad nr. 7 og 11

Det vurderes, at det ikke er nødvendigt, at visse koncernselskaber i den nationale sambeskatning hæfter solidarisk for andre koncernselskabers skattegæld, når hvert enkelt af de sambeskattede selskaber hæfter for deres del af skatten af sambeskatningsindkomsten.

Vurderingen vedrører kun de tilfælde, hvor der er tale om skat af indkomst på dansk territorium, dvs. national sambeskatning. Ved international sambeskatning vil det være nødvendigt at opretholde de foreslåede regler i L 121, hvorefter det ultimative moderselskab og administrationsselskabet (hvor skatten beregnes og opkræves) hæfter for skatten af sambeskatningsindkomsten optjent uden for dansk territorium. Uden hæftelsesregler ved international sambeskatning vil der ikke kunne skabes en tilstrækkelig og nødvendig sikkerhed for, at det skattekrav, som opstår mod koncernen(s selskaber), kan håndhæves.

International sambeskatning er ikke valgt

Det foreslås derfor, at lovforslaget ændres således, at ingen af de sambeskattede selskaber i national sambeskatning hæfter for mere end skatten af selskabets egen indkomst. Administrationsselskabet overtager dog hæftelsen med hensyn til indkomstskatten vedrørende andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor disse andre selskaber betaler skatten til administrationsselskabet efter den foreslåede § 31, stk. 6.

I den nuværende udformning af lovforslaget påhviler den samlede skat af sambeskatningsindkomsten administrationsselskabet. Med ændringsforslaget skal administrationsselskabet fortsat forestå indbetalingen af den samlede indkomstskat af sambeskatningsindkomsten, men administrationsselskabet hæfter altså først for skatten af indkomst i andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor administrationsselskabet modtager skatten fra de andre sambeskattede selskaber. Indtil dette tidspunkt hæfter de andre sambeskattede selskaber selv for skatten og skatten kan ikke inddrives hos administrationsselskabet.

Ved betalingen af skatten til administrationsselskabet frigøres de andre sambeskattede selskaber for deres hæftelse.

Administrationsselskabet forestår tillige indbetalingen af acontoskatten. Her er det ligeledes det enkelte selskab, der hæfter for betalingen af acontoskatten, indtil selskabet har indbetalt acontoskatten til administrationsselskabet. Størrelsen af det enkelte selskabs acontoskattehæftelse baseres på et skøn over den forventede indkomst i det pågældende selskab. Skønnet baseres som udgangspunkt på gennemsnittet af de senest 3 indkomstårs indkomstskat for det enkelte selskab.

International sambeskatning er valgt

I den internationale sambeskatning opretholdes, at det ultimative moderselskab og administrationsselskabet (disse selskaber vil være sammenfaldende i koncerner, hvor det ultimative moderselskab er dansk) hæfter solidarisk for den samlede indkomstskat af indkomst optjent ved erhvervsvirksomhed uden for dansk territorium samt eventuelle genbeskatningssaldi. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ellers ville være omfattet af national sambeskatning.

Den solidariske hæftelse for indkomst i udenlandske selskaber opretholdes, fordi den internationale sambeskatning (i modsætning til national sambeskatning) inkluderer selskaber, der ligger uden for dansk skattejurisdiktion. Selskaber, som ligger uden for dansk skattejurisdiktion, kan efter international ret (herunder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne) kun omfattes af dansk skattepligt, hvis selskabet har virksomhed her i landet eller hvis selskabet frivilligt vælger dansk (sam)beskatning. Skatten af indkomsten i udenlandske selskaber omfattet af international sambeskatning kan derfor ikke tvangsinddrives, idet det udenlandske selskab ikke er et skattepligtssubjekt. Det bemærkes, at et udenlandsk ultimativt moderselskab selv vælger den internationale sambeskatning og derved selv påtager sig hæftelsen.

Det vurderes, at en forskel mellem hæftelsen ved national og international sambeskatning ikke er i strid med de EU-retlige regler om etableringsfrihed.

Det bemærkes, at hæftelsesreglerne afhænger af, om international sambeskatning vælges. Det gælder, uanset om det ultimative moderselskab, som træffer dette valg, og som i givet fald vil hæfte, er dansk eller udenlandsk. Hæftelsen for det ultimative moderselskab ved etablering af et nyt datterselskab eller en ny filial afhænger godt nok af, om filialen eller datterselskabet etableres i Danmark eller i udlandet. Denne forskel er imidlertid sagligt begrundet i hensynet til inddrivelsen, idet det ikke vil være muligt at inddrive indkomstskatten direkte fra den udenlandske enhed.

Det vurderes således at være i overensstemmelse med EU-retten at »fjerne« administrationsselskabets hæftelse ved national sambeskatning, men fastholde hæftelsesregler ved international sambeskatning.

Ad nr. 8

Efter ligningslovens § 33 H kan et dansk selskab med et fast driftssted i udlandet vælge at se bort fra underskud i anden virksomhed med henblik på at opnå dansk creditlempelse for udenlandske skatter opkrævet hos det faste driftssted i udlandet. De underskud, der ses bort fra i det enkelte indkomstår, fremføres efter de almindelige fremførselsregler. På denne måde undgås, at creditlempelserne går tabt for selskabet.

Udenlandsk ejede koncerner med både aktieselskaber og faste driftssteder her i landet vil på tilsvarende vis kunne fortabe muligheden for udenlandsk creditlempelse, hvis lovforslaget vedtages som fremsat. Dette kan illustreres ved følgende eksempel

En koncern består af et udenlandsk moderselskab, et dansk datterselskab og et dansk fast driftssted. Datterselskabet og det faste driftssted indgår i obligatorisk sambeskatning. I år 1 har datterselskabet et underskud på 100 og det faste driftssted et overskud på 100. Dansk skat bliver 0. Moderselskabet betaler skat i sit hjemland (ved 30 pct.) på 30 af indtægten i det faste driftssted her i landet. I år 2 har datterselskabet en indkomst på 100 og det faste driftssted en indkomst på 0. Der udløses en dansk skat på 28. Koncernens samlede skat i år 1 og 2 udgør 58.

Under de gældende regler bliver den betalbare danske skat i år 1 (i det faste driftssted) 28. Moderselskabet får credit herfor i udlandet og betaler udenlandsk skat med 2, i alt 30. I år 2 bliver der ikke skat til betaling, idet datterselskabet fremfører underskud fra år 1. Den obligatoriske sambeskatning udløser således over 2 år en merskat på 28, der tilfalder udlandet. Koncernens effektive skatteprocent udgør 58.

Problemet kan løses med en »omvendt § 33 H«, således at koncernen i det første år kan undlade at anvende underskuddet i datterselskabet, men i stedet fremføre underskuddet til brug i senere indkomstår. Koncernen vil i givet fald have en indkomst i år 1 på 100 i Danmark, hvilket vil udløse en skat på 28 og give en creditlempelse i udlandet på 28.

Det foreslås derfor, at et sambeskattet selskab får mulighed for at se bort fra underskud. Der kan ses bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark, når indkomsten tillige medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

Ad nr. 9

Ved afbrydelsen af den internationale sambeskatning gøres der endeligt op med de udenlandske enheder, og tidligere udnyttede underskud genbeskattes. Det foreslås derfor udtrykkeligt fastsat, at eventuelle uudnyttede underskud, der vedrører det pågældende udenlandske selskab eller faste driftssted, ikke kan fremføres ved koncernens danske indkomstopgørelse for efterfølgende indkomstår.

Ad nr. 10

Det foreslås, at spaltning af det ultimative moderselskab skal udløse fuld genbeskatning. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at genbeskatningen ikke længere opgøres pr. selskab, men pr. land, og inden for en samlet 10-års-periode.

Ad nr. 12

Det foreslås, at genbeskatningen af underskud ved ophør af den internationale sambeskatning sker i det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, i stedet for det sidste indkomstår under sambeskatningen. Forslaget medfører, at der ved ophør ikke automatisk skal ske genoptagelse af det sidste indkomstår under sambeskatningen.

Administrationsselskabet og koncernens ultimative moderselskab hæfter solidarisk for genbeskatningen af genbeskatningssaldoen – også i det år, hvor sambeskatningen ophører.

Ad nr. 13

Fremmed valuta

Det foreslås, at Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra fremmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning.

I det gældende regelsæt har Ligningsrådet i sambeskatningscirkulæret, senest TSS-cirkulære 2004-42, fastsat regler for omregningen af et efter danske regler men i fremmed valuta opgjort resultat i vilkår 2.7. Sambeskatningscirkulæret vedtages årligt med hjemmel i den nuværende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 7. pkt.

Med den ændrede bemyndigelse i den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, i lovforslaget, må dele af sambeskatningscirkulæret, herunder eksempelvis vilkår 2.7., anses for bortfaldet som følge af det ændrede hjemmelsgrundlag. Et udenlandsk selskab omfattet af dansk sambeskatning vil herefter skulle omregne et efter danske regler men i fremmed valuta opgjort resultat efter blandt andet skattekontrollovens regler på lige fod med andre selskaber omfattet af dansk beskatning. Dette medfører, at selskabet blandt andet skal anvende skattekontrollovens regler for omregning, dvs. at selskabet enten kan vælge at opgøre resultatet i danske kroner, herunder omregne transaktioner i fremmed valuta til kursen på retserhvervelses- eller pligtpådragelsestidspunktet m.v., eller kan vælge at anvende reglerne i L 129, forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven, folketingsåret 2004-05, 2. samling, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det ville dog forekomme uhensigtsmæssigt, hvis en koncern ved valg af international sambeskatning, der sker samtidigt med indgivelsen af selvangivelsen, efter reglerne i skattekontrollovens § 3 C skulle omregne transaktioner foretaget af udenlandske selskaber i fremmed valuta til kursen på retserhvervelses- eller pligtpådragelsestidspunktet, hvis den udenlandske bogføring bygger på den funktionelle valuta efter de internationale regnskabsstandarder.

Den funktionelle valuta er den valuta, som for det pågældende selskab har størst indflydelse på omkostningsniveauet og salgspriserne i det pågældende selskab. Det er derimod ikke afgørende, hvilken valuta selskabets varer m.v. rent faktisk sælges i. Et selskab kan derfor ikke frit vælge, hvad der er dets funktionelle valuta.

Der bør for det første år under international sambeskatning være adgang til at omregne resultatet opgjort i den funktionelle valuta til danske kroner ud fra gennemsnitskursen – også selvom dette ikke er tilkendegivet inden indkomstårets begyndelse. Også i L 129, forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven, folketingsåret 2004-05, 2. samling, er der en særlig dispensationsbestemmelse, der kan anvendes, hvis selskabet skal have en anden funktionel valuta. Med dette ændringsforslag ændres bemyndigelsesbestemmelsen til Ligningsrådet i forslagets § 31 B derfor således, at Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler for omregningen af årets resultat fra udenlandske valuta til danske kroner for det første år, et selskab inddrages under international sambeskatning.

Omlægning af indkomstår

Alle selskaber skal ved både national og international sambeskatning have samme indkomstår som administrationsselskabet, der – som udgangspunkt – er det øverste danskskattepligtige moderselskab, som deltager i sambeskatningen, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 4, og selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4.

Det indebærer eksempelvis, at når et moderselskab erhverver et datterselskab, der har en række datterselskaber, skal såvel datterselskab som datterdatterselskaber have samme indkomstår som moderselskabet (administrationsselskab). Er det ikke tilfældet, skal indkomståret for alle de erhvervede selskaber − som udgangspunkt – omlægges efter de foreslåede regler i § 10, stk. 5.

Med ændringsforslaget foreslås, at Ligningsrådet får mulighed for at tillade, at omlægningen sker på en anden måde end foreskrevet i den foreslåede § 10, stk. 5, hvis det af administrative grunde er at foretrække, og det ikke fører til særlige skattemæssige fordele. Denne mulighed kunne eksempelvis tænkes anvendt i tilfælde, hvor det er enklere at omlægge administrationsselskabets indkomstår, så det svarer til indkomståret i erhvervede datterselskaber, end omvendt.

Ad nr. 14 og 25

Der er tale om redaktionelle rettelser.

Ad nr. 15

Selskabsskattelovens § 32, stk. 2, giver Ligningsrådet mulighed for at tillade, at datterselskaber med koncession til at udøve bank- og forsikringsvirksomhed og underlagt offentlig tilsyn under visse betingelser kan undtages fra CFC-beskatning.

Der ses ikke at være grund til at behandle realkreditvirksomhed anderledes end bank- og forsikringsvirksomhed i relation til reglerne om CFC-beskatning. Det foreslås derfor, at realkreditvirksomhed på samme måde som bank- og forsikringsvirksomhed med Ligningsrådets tilladelse kan undtages fra CFC-beskatning.

Ad nr. 16

Efter forslaget nedsættes satsen for modregning af indtægtsførte beløb vedrørende betalingsrettigheder og mælkekvoter i tab ved salg af landbrugs- eller skovbrugsejendom fra 30 pct. til 28 pct., således at denne sats fortsat svarer til selskabs- og virksomhedsskattesatserne.

Ad nr. 17

Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 e skal der ved en fusion mellem en andelsbeskattet andelsforening og dens helejede datterselskab ikke ske beskatning af fortjeneste, der konstateres ved fusionen, på aktier ejet af datterselskabet. Den modtagende andelsforening succederer i det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt for aktierne. Såfremt andelsforeningen afstår aktierne inden det tidspunkt, hvor datterselskabet kunne have afstået aktierne skattefrit, skal den ved fusionen konstaterede fortjeneste beskattes hos andelsforeningen i afståelsesåret.

Hvis den modtagende andelsforening er andelsbeskattet på afståelsestidspunktet, vil der imidlertid kun være tale om en beskatning på 14,3 pct. i modsætning til den almindelige selskabsskattesats. For at få beskatningen af andelsforeningen til at svare til den beskatning, datterselskabet ville have været undergivet, skal den opgjorte fortjeneste og det opgjorte tab efter bestemmelsens stk. 2 ganges med 2,3. Denne faktor blev imidlertid fastsat, da selskabsskattesatsen var 34 pct., og er ikke blevet reguleret ved efterfølgende nedsættelser af selskabsskattesatsen.

Det foreslås, at omregningsfaktoren ændres til 2,0, så beskatningen kommer på niveau med en selskabsskattesats på 28 pct. (2,0 x 14,3 pct. = 28,6 pct.).

Ad nr. 18

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6, hvor reglerne for indkomstopgørelsen i selskaber, der kun er koncernforbundne en del af indkomståret, præciseres. I henhold til forslaget skal et selskabs indkomst, der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern, selv om det pågældende selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør. Tilsvarende er det ved etablering af koncernforbindelsen kun indkomsten i det pågældende selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen, selv om selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med tilbagevirkende kraft.

Fusionsskatteloven indeholder regler om skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver. I henhold til fusionsskattelovens § 5 skal fusionsdatoen (spaltningsdatoen og tilførselsdatoen) være sammenfaldende med det modtagende selskabs åbningsstatus – eller ved overdragelse til et eksisterende selskab – med åbningsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Det foreslås, at fusionsdatoen i relation til et selskab, hvor koncernforbindelsen til andre selskaber er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, ikke kan ligge før tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 og nr. 6.

Ad nr. 19

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer af hæftelsesreglerne i sambeskatningen.

Ad nr. 20

Virkningstidspunktet for ændringsforslagene under nr. 3, 15 og 18 foreslås tillagt samme virkningstidspunkt som andre ændringer, der er en følge af globalpuljeprincippet.

Ad nr. 21

Efter lovforslaget kan uudnyttede underskud i et likvideret, sambeskattet datterselskab eller et selskab, der fusionerer efter reglerne om skattepligtig fusion med et sambeskattet moderselskab, ikke længere videreføres hos moderselskabet. Det har hidtil været muligt i henhold til sambeskatningsvilkår 2.11.

Forskellen mellem de foreslåede regler for anvendelse af underskud efter likvidation af et sambeskattet selskab og de gældende regler, jf. sambeskatningsvilkår 2.11., var ikke tydeligt fremhævet i det lovforslag (L 153), som bortfaldt ved udskrivelsen af valg til Folketinget.

På den baggrund forekommer det rimeligt, at retsstillingen i henhold til sambeskatningsvilkår 2.11. opretholdes for underskud i sambeskattede selskaber, der er likvideret inden fremsættelsen af nærværende lovforslag den 2. marts 2005. Det er en forudsætning, at datterselskabet var omfattet af sambeskatning på likvidationstidspunktet.

Ad nr. 22

Ændringsforslagene under nr. 16 og 17 foreslås tillagt samme virkningstidspunkt som andre ændringer, der er en følge af den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen.

Ad nr. 23

Lovforslaget indeholder ingen ikrafttrædelsesregel vedrørende lovforslagets § 6, der ændrer fusionsskattelovens § 8, stk. 6.

Det foreslås, at ændringen af fusionsskattelovens § 8, stk. 6, tillægges virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller senere. Derved omfatter ændringen også underskud, der er opstået i tidligere indkomstår, hvor de fusionerende selskaber har været sambeskattet.

Ad nr. 24

Efter gældende regler kan der på visse betingelser ske overførsel af genbeskatningssaldi ved koncerninterne omstruktureringer, f.eks. i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt. Selskaber, der er omfattet af overgangsreglen i § 14, stk. 8, bør tilsvarende kunne udnytte denne mulighed, selv om det udenlandske selskab, hvortil aktiviteten overføres, ikke indgår i sambeskatningen for det seneste indkomstår under det hidtidige regelsæt.

Det foreslås derfor, at der i § 14, stk. 8, for at undgå en skærpelse indføres hjemmel til, at overgangsreglen også kan finde anvendelse i situationer, hvor genbeskatningsforpligtelsen efter gældende regler kan gøres afhængig af indkomsten i et andet selskab. Overdrages aktiviteten eksempelvis til et selskab, der efter de hidtidige regler kunne have været sambeskattet, og er betingelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt., opfyldt, afhænger genbeskatningsforpligtelsen efter § 14, stk. 8, herefter af indkomsten hos det erhvervende selskab.

Ad nr. 26 og 27

Ved fravalg af international sambeskatning bør der være ens regler for fremførsel af underskud, uanset om underskuddet vedrører et fast driftssted i udlandet eller vedrører et udenlandsk datterselskab, der hidtil har været dansk sambeskattet.

Det foreslås derfor, at såfremt der er underskud til fremførsel i et dansk selskab som følge af tidligere års underskud i udenlandske faste driftssteder, kan dette underskud ikke fremføres efter ligningslovens § 15. Tidligere års underskud i udenlandske faste driftssteder sidestilles dermed med tidligere års underskud i sambeskattede udenlandske datterselskaber.

Kim Andersen (V) Charlotte Antonsen (V) Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) René Skau Björnsson (S) Pia Gjellerup (S) Frode Sørensen (S) fmd. Niels Sindal (S) Ole Stavad (S) Poul Erik Christensen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Socialdemokratiet (S)

Tjóðveldisflokkurin (TF)

Dansk Folkeparti (DF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Siumut (SIU)

Det Radikale Venstre (RV)

Fólkaflokkurin (FF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove\n(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen)

Statutory Text (2 Articles)

Need to analyze how this provision applies to your matter?