Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven\n (Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 161
Bilagsnr.
Titel
1
Høringoversigt og høringssvar
2
Høringssvar
3
Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
4
Tidsplan som fastlagt på udvalgets møde den 12/5-05
5
Svar modtaget i tilknytning til et samråd i Retsudvalget den 2/9-04 om strukturreformen
6
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 161
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om bevillingsniveauet for Rådet for Større Færdselssikkerhed, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om der kan gives eksempler på, at 2-5 personer er dræbt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om proportionalitet i domme i forhold til antallet af dræbte, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om ministerens talepapir til samrådsspm. A-C, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om den endelige organisering m.v. af færdselssikkerhedsområdet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 161
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om inititativer til forebyggelse af hensynsløs kørsel, til justitsministeren
B
Samrådsspm. om, hvilke konsekvenser kommunalreformen får for færdselssikkerhedsarbejde, til justitsministeren
C
Samrådsspm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget vil få for strafudmålingsniveauet, til justitsministeren
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i
forbindelse med særlig hensynsløs kørsel)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2005 og var til 1. behandling den 11. maj 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 17. marts 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 84. Den 3. maj sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Samråd
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 25. maj 2005. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslag til vedtagelse uændret.
Det er Dansk Folkepartis holdning, at alle tiltag, der kan være medvirkende til at begrænse vanvidskørsel blandt unge mennesker, er positive. Forhåbentlig kan en skærpelse af straffen have en præventiv effekt således, at der i fremtiden vil være færre dræbte, ulykkelige efterladte og svært tilskadekomne som følge af vild og hensynsløs kørsel. Det ville dog være ønskeligt med indførelse af minimumsstraf.
Et mindretal i udvalget (RV, SF og EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
For det første er forslaget udtryk for en detaillovgivning, som både dommere og advokater advarer imod. Der er i forvejen øgede muligheder for at medtage en lang række forhold som skærpende omstændigheder ved strafudmålingen. Desuden blev den generelle straframme for uagtsomt manddrab for kort tid siden hævet fra 4 til 8 år. Det foreliggende forslag er derfor en unødvendig detaljeret tilføjelse til den gældende lovgivning.
For det andet er der rejst begrundet tvivl om effekten af den foreslåede skærpelse. Rådet for Større Færdselssikkerhed angiver således, at Folketinget lovgiver med sikker viden om, at det ikke hjælper! En sådan lovgivning ønsker mindretallet ikke at medvirke til.
For det tredje har ministeren redegjort for de initiativer, der er igangsat for at forebygge vild og hensynsløs kørsel, herunder klippekortsordningen. Disse initiativer skal efter mindretallets opfattelse have lov til at bevise dens virkning.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Birthe Rønn Hornbech (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Nonbo (V) Søren Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Elisabeth Arnold (RV) Simon Emil Ammitzbøll (RV) Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11