Betænkning over Forslag til lov om ændring af en række love på kulturområdet \n(Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 53
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
2
Invitation til gennemgang af lovforslaget, fra kulturministeren
3
Notat om Kulturministeriets lovforslag til udmøntning af strukturreformen, fra kulturministeren
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Henvendelse af 17/5-05 fra Kulturelle Samråd i Danmark
8
1. udkast til betænkning
9
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 53
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvordan de regionale filmfonde bliver stillet økonomisk i forbindelse med den kommunale strukturreform, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af en række love på kulturområdet
(Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet)
[af kulturministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 17. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 8. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 56 (2004-05, 1. samling). Den 24. februar 2005 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Kulturelle Samråd i Danmark.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Flertallet ønsker at fremhæve, at organiseringen af forholdet mellem offentlige myndigheder og kunstliv i Danmark bygger på armslængdeprincippet. Armslængdeprincippet betyder, at en række konkrete beslutninger om støtte til kunst og kultur træffes efter en særlig sagkyndig og ikke en politisk vurdering. Armslængde som princip er i øvrigt ikke unikt for Danmark, men præger i overvejende grad kulturpolitikken i demokratiske lande.
Det er i høj grad en balanceakt på kulturområdet mellem på den ene side at stille politiske krav til rammer, overordnede mål m.v. og på den anden side at sikre, at konkrete beslutninger træffes efter en sagkyndig vurdering. Det er vigtigt for flertallet også fremover at værne om denne balance.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget oplyser, at lovforslaget er et led i den kommunalreform, som regeringspartierne gennemfører sammen med Dansk Folkeparti for at sikre en bedre opgavefordeling, en bedre service og en bedre organisering af det kommunale landkort i Danmark.
De tre partier støtter fuldt op om de ændringer, som kommunalreformen medfører, og ser i denne sammenhæng også positive elementer, hvad angår kulturområdet, som berøres i lovforslaget.
Det er partiernes opfattelse, at lovforslaget skaber en klarere og styrket struktur på området, og at lovforslaget på denne baggrund vil være med til at styrke kulturområdet i Danmark yderligere. Særligt det forhold, at de nye større og mere slagkraftige kommuner nu får et større ansvar på kulturområdet, hilses velkomment, da kultur er et aktiv, som kan bruges til at skabe attraktive rammer og tilbud for områdets indbyggere og dermed være et konkurrenceparameter i tiltrækningen af arbejdskraft, indbyggere etc.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. De tre partier har i forbindelse med forhandlingerne om de enkelte lovforslag efter folketingsvalget taget til efterretning, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. S’, RV’s og SF’s holdning til bl.a. denne hovedkonstruktion fremgår af betænkningsbidrag til L 65 (nedlæggelsesloven). Der henvises hertil.
At mindretallet kan stemme for L 53 skyldes ikke mindst, at det i forhandlingerne med kulturministeren er lykkedes at få præciseret armslængdeprincippet som gældende for offentlige myndigheders og herunder også de kommunale myndigheders forhold til kultur- og kunstlivet.
Partierne beklager dog, at det ikke med lovforslaget lykkes at sikre regionerne en langt stærkere rolle på kulturområdet. Regionerne har en vigtig rolle at spille på kulturområdet, både hvad angår koordinerende opgaver inden for bl.a. teater-, musik-, og museumsaktiviteter, men også i forhold til at udvikle et dynamisk og kreativt regionalt kulturmiljø, der kan spille sammen med såvel uddannelses-, erhvervs- og turismeaktiviteter. Endvidere ville det være naturligt, at regionerne havde opgaver i forhold til kulturarven, herunder bevarelse af fortidsminder og vedrørende dispensationer angående fortidsminder og sten- og jorddiger. Endelig mener partierne, at det ville være naturligt at konserveringsværkstederne blev et regionalt ansvar.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Efter mindretallets opfattelse er lovforslaget en del af en kommunalreform, som partiet er uenig i.
Der henvises til det betænkningsbidrag, der er afgivet til L 65.
Enhedslisten kan ikke støtte, at amtslige forpligtelser og opgaver flyttes enten til staten eller kommunerne. En sådan centralisering og decentralisering betyder en stor grad af vilkårlighed, og det bliver svært at se, hvordan kunst og kultur i alle lag skal få gode vækstvilkår, og at der sikres mangfoldighed til alle kunstarter.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Kim Andersen (V) fmd. Flemming Damgaard Larsen (V) Leif Mikkelsen (V) Ellen Trane Nørby (V) Preben Rudiengaard (V) Louise Frevert (DF) nfmd. Poul Nødgaard (DF) Jakob Axel Nielsen (KF) Carina Christensen (KF) Jytte Andersen (S) Jytte Wittrock (S) Mogens Jensen (S) Troels Ravn (S) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Simon Emil Ammitzbøll (RV) Ole Sohn (SF) Per Clausen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11