Betænkning over Forslag til lov om erhvervsfremme
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 47
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
3
Orientering om, at udkastet til lovforslaget tidligere har været fremsendt til Erhvervsudvalget som ERU alm. del – bilag 80 (2004-05, 1. samling)
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Henvendelse af 22/3-05 fra Bornholms Regionskommune
7
Henvendelse af 1/4-05 fra Det Tyske Mindretal
8
1. udkast til betænkning
9
Notat om retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte
10
Europa-Parlamentets første udspil til et nyt tjenesteydelsesdirektiv
11
Henvendelse af 19/5-05 fra Dansk ErhvervsFremme
12
1. udkast til betænkning
13
Økonomi- og erhvervsministerens svar på Kommunaludvalgets alm. del – spm. 8 vedrørende kommunalreformen
14
Indenrigs- og sundhedsministerens svar på Kommunaludvalgets L 65 – spm. 45 vedrørende kommunalreformen
15
2. udkast til betænkning
16
3. udkast til betænkning
17
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 47
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om regionernes initiativret på erhvervsfremmeområdet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om fremtidige kriterier for fordeling af EU’s strukturfondsmidler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om forslagets fleksibilitet i mulighederne for samarbejde på tværs af regionsgrænser og nationale grænser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om mulighederne for en sammenhængende og koordineret erhvervsudvikling i hovedstadsområdet, til økonomi- og erhvervsministeriet, og ministerens svar herpå
5
Spm. om mulighederne for et stærkt samspil mellem beskæftigelsesråd og vækstfora i den nye struktur, fra økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om øget beskæftigelse i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om de regionale vækststrategier, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om tilbagegang i erhvervsudvikling og nedgang i beskæftigelsen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om samspil mellem de forskellige regionale vækstfora, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om høringsret mellem vækstforaerne og de regionale beskæftigelsesråd, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om de nuværende 15 regionale erhvervscentre, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om regionale erhvervsfremmemidler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om EU-midler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-05 fra Bornholms Regionskommune, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om opfyldelse af lovforslagets mål uden tilførsel af yderligere midler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om konsekvenser af, at EU fremover vil betragte Danmark som én samlet region, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om sikring af deltagelse af personer fra det kreative Danmark i forbindelse med sammensætningen af de nye vækstfora, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om inhabilitet i behandlingen af erhvervsønsker fra konkurrerende virksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse fra Det Tyske Mindretal, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om regionsrådenes og de regionale vækstforas mulighed for at tage initiativer, der samordner den regionale erhvervspolitiske strategi med den regionale uddannelsesindsats, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om inddragelse af infrastrukturen i den regionale erhvervsstrategi og -planlægning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om besiddelse af aktieposter og bestyrelsesposter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om Det Tyske Mindretal, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om fordeling af statslige midler og EU-midler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvorvidt målsætningen om beskæftigelsesfremme bør indskrives i lovens formål, til økonomi- og erhvervsfremme, og ministerens svar herpå
28
Spm. om koordinering af indsatsen i de regionale beskæftigelsesråd og de regionale værkstfora, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvorvidt Region Sjælland burde nævnes som medansvarlig i forbindelse med de grænseoverskridende samarbejder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om oversendelse af paralleltekster, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/5-05 fra Dansk ErhvervsFremme, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om statslige bevillinger til etablering af kontaktlinseproduktion i Nordjylland, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om de ligestillingsmæssige aspekter i forbindelse med etableringen af de nye vækstfora, fra økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 33
Vil ministeren redegøre for de ligestillingsmæssige aspekter i forbindelse med etableringen af de nye vækstfora?
Svar
De regionale vækstfora, der ifølge forslag til lov om erhvervsfremme skal nedsættes per 1. april 2006, vil blive udpeget af regionsrådet. Som offentlig myndighed vil regionsrådet været omfattet af ligestillingsloven, jf. kapitel 4, § 8 og § 9 vedr. indstilling og udpegning af medlemmer.
Ligestillingslovens bestemmelser gælder såvel for de medlemmer, der udpeges på regionsrådets eget initiativ, som for de medlemmer der udpeges på baggrund af indstillinger fra henholdsvis kommunalbestyrelser i regionen, erhvervsorganisationer, viden- og uddannelsesinstitutioner samt arbejdsgiver– og lønmodtagerorganisationer, da disse er beskikket af en offentlig myndighed.
Reglerne om indstilling og udpegning i ligestillingslovens § 8 og 9 gælder også i forbindelse med etablering af de midlertidige vækstfora i de kommende regioner, hvor det er økonomi- og erhvervsministeren, der udpeger medlemmerne.
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 31. maj 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om erhvervsfremme
[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 17. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling alm. del – bilag 80. Den 24. februar 2005 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget, jf. L 47 – bilag 1 og 2.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Bornholms Regionskommune,
Dansk Erhvervsfremme og
Det Tyske Mindretal.
Deputationer
Endvidere har det tyske mindretal mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 33 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har indgået en aftale om forslag til lov om erhvervsfremme
1. M ålsætningen om beskæftigelsesfremme nævnes i lovens formål. Konkret tilføjes beskæftigelse i lovforslagets § 1, nr. 3, der herefter får følgende ordlyd: »3) at fremme den regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse«.
2. Såfremt økonomi- og erhvervsministeren benytter sin hjemmel i lovforslagets § 8, stk. 8, til efter ønske fra regionsrådene eller andre aktører at fastsætte regler for grænseregioners tværnationale samarbejde eller nedsætte organer til varetagelse heraf, sker det efter høring af parterne.
3. Der åbnes op for, at medlemmer af regionsråd kan være bestyrelsesrepræsentanter i samarbejdsorganisationer som f.eks. Wonderful Copenhagen, idet det dog fortsat er vækstfora, der udpeger medlemmerne til bestyrelsen, såfremt samarbejdsorganisationer ønsker deltagelse fra de regionale parter.
4. I forbindelse med udmøntningen af handlingsplanen for risikovillig kapital og den nye regionale erhvervsudviklingsmodel med vækstfora vil det blive tilstræbt at understøtte erhvervsudviklingen og særlige kapitalbehov i de kommende regioner, f.eks. gennem en øget regionalisering af Vækstfonden.
5. Udkantsområderne sikres mindst samme andel af EU-strukturfondsmidlerne som i dag.
Herudover bemærker Socialdemokratiet, at de efter forhandlinger med regeringen ønsker at støtte lovforslaget på baggrund af aftalens fem hovedpunkter, der bl.a. medfører to væsentlige ændringsforslag til lovforslaget. Endvidere noterer Socialdemokraterne sig ministerens tilsagn om at sikre ligestilling i vækstfora og i de midlertidige vækstfora, jf. ministerens svar på spm. 33, der er optrykt i bilag 2 til denne betænkning. Endelig ønsker Socialdemokraterne at lægge vægt på ministerens finansieringsoversigt, »Midler til finansiering af regional erhvervsfremme for 2006«
»Midler til finansiering af regional erhvervsfremme i 2006.
Midlerne til regional erhvervsfremme består i 2006 af strukturfondsmidler, statslige midler, amtslige midler og kommunale midler, jf. tabel 1.
I 2006 er der i alt 500 mio. kr. til rådighed under EU’s strukturfondsramme til Danmark. Disse er fordelt med 200 mio. kr. til regionalfonden (erhvervsfremme) og 300 mio. kr. til socialfonden (beskæftigelsesfremme og kompetenceudvikling).
De amtslige midler til regional erhvervsudvikling forventes i 2006 at udgøre 485 mio. kr. Opgørelsen af amtslige midler baserer sig på regnskabstal for 2003, som er den seneste opgørelse af amternes anvendelse af midler til erhvervsfremme. De 485 mio. kr. omfatter både midler til finansiering af konkrete projekter, tilskud til institutioner og midler til administration m.v., (kommunale erhvervskontorer m.m.). Det er yderst vanskeligt at opgøre, hvor stor en del af midlerne, der går til administration og hvor stor en del, der kan anvendes til medfinansiering af konkrete erhvervsudviklingsaktiviteter. Opgørelser fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet peger dog på, at mellem 20 og 25 pct. anvendes til administration m.v.
Kommunerne ventes at anvende 377 mio. kr. til erhvervsfremme. Opgørelsen af de kommunale midler bygger ligesom for amterne på regnskabstal for 2003 og omfatter både midler til finansiering af konkrete erhvervsudviklingsaktiviteter og administration. For kommunerne foreligger der ikke et skøn for, hvor meget der går til administration, og hvor meget der anvendes til finansiering af konkrete projekter eller erhvervsfremmeinstitutioner.
De statslige midler på i ca. 75 mio. kr. er budgetterede midler på Økonomi- og Erhvervsministeriets område til medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. Disse består af nationale midler til medfinansiering af regionalfondsprojekter, midler til indsatsen i udkantsområderne (brobygningspenge), midler til en særlig Øresundsindsats og midler på iværksætterområdet, der udmøntes regionalt. I de statslige midler er ikke indregnet regionale midler på andre ministeriers områder, som f.eks. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Fødevareministeriet.
Tabel 1. Ordinære midler til regional erhvervsfremme i 2006, mio. kr.
Regionalfondsmidler
Socialfondsmidler
Statslige midler, ekskl. adm.
Amtslige midler, inkl. adm.
Kommunale midler
inkl. adm.
I alt
2006
200
300
75
485
377
1.437
I opgørelsen er ikke medtaget de 200 mio. kr., der for 2005-2007 er reserveret til en særlig indsats i Nordjylland, ligesom ikke forbrugte EU strukturfondsmidler fra tidligere år heller ikke er medregnet.
Det betyder i praksis, at det reelle beløb til regional erhvervsudvikling i 2006 formentlig vil være noget større end angivet ovenfor. Strukturfondsmidlerne vil formentlig ligge i størrelsesordenen 600-700 mio. kr.
For at give et billede af fordelingen af EU's strukturfondsmidler og amternes midler til regional erhvervsudvikling er der nedenfor skitseret en fordeling efter de gældende principper. Denne bygger på, hvilke midler de nuværende amter har til rådighed og er tilnærmet de nye regioner.
Tabel 2. Fordeling af ordinære strukturfondsmidler og regionale midler til erhvervsfremme i 2006 i mio. kr.
Region
Nord-jylland
Midt-jylland
Syd-danmark
Sjælland
Hoved-staden
Bornholm
I alt/DK
Fordeling af Regional- og socialfondsmidler i 2006
102
86
110
88
92
18
496
Amternes midler til erhvervsfremme (2003)
42
151
116
56
104
16
485
I alt
1441
237
226
144
196
34
981
1 Hertil kommer den del af de 200 mio. kr., der er reserveret til Nordjylland, som disponeres i 2006. Hvis det f.eks. er 100 mio. kr., vil Nordjylland i alt få 244 mio. kr. i 2006.
Der forventes ikke i 2006 at blive problemer med at sikre national medfinansiering af EU’s strukturfondsmidler. Således kan socialfondsmidlerne i 2006 medfinansieres af statslige midler (især dagpenge udløst via deltagelserne i kursusaktivitet), kommunale midler (bistandshjælp mv.) og private midler (ansattes deltagelse i kompetenceudvikling).
Regionalfondsmidlerne medfinansieres af statslige midler samt regionale og kommunale midler. Kommunale og statslige midler er ikke medtaget i fordelingen på regioner. Således sker den kommunale og statslige medfinansiering typisk på baggrund af konkrete projektansøgninger.«
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti stemmer imod L 47, som er en del af den kommunalreform, som Socialistisk Folkeparti ikke støtter (her henvises til det generelle betænkningsbidrag afgivet til L 65 - Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab). Det er en stor svaghed ved dette lovforslag, at de nye regioner reelt er frataget al dynamik og selvbestemmelse og bliver rene administrative enheder.
I forbindelse med vækstfora er det naturligt, at regionerne har en betydelig rolle. Det har de også i dette lovforslag, men altså uden den nødvendige dynamik.
Socialistisk Folkeparti er også bekymret for, at vækstfora i kraft af deres sammensætning bliver meget systembevarende i stedet for nytænkende og innovative.
Socialistisk Folkeparti kan støtte de ændringsforslag, der er fremkommet via Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres deltagelse i aftalen, specielt bemærkningerne om, at udkantområderne fortsat skal prioriteres med EU-strukturfondmidler.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
Til § 1
1) I nr. 3 indsættes efter »erhvervsudvikling« ordene: »og beskæftigelse«.
[Udmøntning af aftale af 26. maj 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om lovforslag nr. L 47]
Til § 9
2) I stk. 5 indsættes efter 1. pkt.
»Efter indstilling fra vækstfora vil økonomi- og erhvervsministeren kunne godkende, at medlemmer af regionsrådet deltager i bestyrelser for de selvstændige juridiske enheder.«
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
[Udmøntning af aftale af 26. maj 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om lovforslag nr. L 47]
Bemærkninger
Til nr. 1
I den foreslåede affattelse af § 1, nr. 3, tilføjes »og beskæftigelse«.
Til nr. 2
I den foreslåede affattelse af § 9, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Efter indstilling fra vækstfora vil økonomi- og erhvervsministeren kunne godkende, at medlemmer af regionsrådet deltager i bestyrelser for de selvstændige juridiske enheder.«
Det fremgår af § 9, stk. 5, at de i § 9, stk. 1, omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder. Regionsrådet kan i den sammenhæng indgå resultat- og projektkontrakter med enhederne, men ikke i øvrigt udøve ejerbeføjelser, herunder f.eks. besidde aktieposter, besætte bestyrelsesposter m.v. Efter anmodning om regional repræsentation fra de selvstændige juridiske enheder, eksempelvis samarbejdsorganisationer som Wonderful Copenhagen, vil økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra vækstfora dog kunne godkende, at medlemmer af regionsrådet kan deltage i sådanne bestyrelser.
Kim Andersen (V) Jacob Jensen (V) Kurt Kirkegaard Jensen (V) fmd. Jens Hald Madsen (V) Marion Pedersen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Kim Christiansen (DF) Per Ørum Jørgensen (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Lene Hansen (S) Poul Erik Christensen (RV) Johs. Poulsen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Frank Aaen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11