Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om Elsparefonden og lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger\n(Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 85
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra trafik- og energiministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 85
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvor stor en procentdel af det offentlige elforbrug der henhører under henholdsvis de kommende regioner, primærkommunerne og staten, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvorvidt det er en mulighed, at også de kommende regioner får mulighed for at udpege en repræsentant til Elsparefonden, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 25. maj 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i
energiforbruget, lov om Elsparefonden og lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger
(Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen)
[af trafik‑ og energiministeren (Flemming Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 17. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 6. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 78, folketingsåret 2004-05, 1. samling. Den 24. februar 2005 sendte trafik- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Joan Erlandsen (V) Eyvind Vesselbo (V) fmd. Jens Kirk (V) Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby (V) Tina Petersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Charlotte Dyremose (KF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) Arne Toft (S) Kim Mortensen (S) Jens Christian Lund (S) Niels Sindal (S) Torben Hansen (S) Johs. Poulsen (RV) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Per Clausen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11