Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v.\n(Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 134

Bilagsnr.

Titel

1

Notat om, at høringsfristen er sat til 15/4-05, fra skatteministeren

2

Henvendelse af 13/4-05 fra Forsikring & Pension

3

Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Orientering vedrørende lovforslaget, fra skatteministeren

5

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

6

Kommentar til henvendelse af 13/4-05 fra Forsikring & Pension, fra skatteministeren

7

Henvendelse af 20/4-05 fra Finansrådet

8

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 20/4-05 fra Finansrådet

9

Yderligere høringssvar fra Håndværksrådet, fra skatteministeren

10

1. udkast til betænkning

11

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

12

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 134

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om pensionsopsparere bliver lokket til at investere deres pensionsopsparing i tvivlsomme projekter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om at bekræfte, at der efter lovforslaget skabes mulighed for, at personer placerer pensionsmidler, hvor der har været fradrag for indskuddet, i unoterede aktier, der hidtil har tilhørt den skattepligtige person, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvorledes pensionsinstituttet skal kontrollere, at de unoterede aktier/anparter, der overdrages fra privatområdet til pensionsområdet, opfylder betingelserne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvorledes pensionsinstituttet skal kontrollere, at der er brugt korrekt værdiansættelse ved privatpersoners overdragelse af unoterede aktier fra privatområdet til pensionsområdet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at investere op til 25 pct. af pensionsmidlerne i en anden persons holdingselskab m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om der vil tilgå personens ligningsmyndighed særskilt oplysning, når personens pensionsdepot har erhvervet unoterede aktier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om det er en betingelse, at der ikke er knyttet rettigheder til aktien, f.eks. til medlemskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvor mange pensionsinstitutter m.v. der har udnyttet hullet, der søges lukket med lovforslagets § 1, nr. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvornår der skete de første nedsættelser og forhøjelser af aktiekapitalen i et pensionsinstitut med henblik på udnyttelse af det hul, der søges lukket med lovforslagets § 1, nr. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om der i fremtiden i et pensionsdepot kan placeres aktier i de nævnte typer selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om årsagen til, at der ikke tidligere er forsøgt lukket det hul, der nu søges lukket med lovforslagets § 1, nr. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvor mange skatteydere der i 2002, 2003 og 2004 har benyttet ordningen omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A (ophørspension), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvor mange skatteydere der i 2004 har benyttet ordningen for sportsudøvere i pensionsbeskatningslovens § 15 B, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om lovforslagets § 1, nr. 1, giver adgang til, at institutionelle investorer får et særligt 5-pct.s-fradrag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvor store investeringer PAL-pligtige har foretaget i innovationsforeninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om at bekræfte, at PAL-afgiftspligtige i stort tal har foretaget investeringer omfattet af PAL § 5 A, stk. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om de såkaldte innovationsforeninger i stort omfang blot har erhvervet unoterede aktier i selskaber, der driver traditionel virksomhed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om at oplyse størrelsen på det samlede fradrag efter PAL § 5 A, stk. 2, i årene 2001-2003 for de PAL-afgiftspligtige, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om omgåelse af formålet med PAL-lovens § 5 A, stk. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om selskaber der stiftes med det formål at skabe skattemæssige fradrag for PAL-afgiftspligtige m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om betingelser for det særlige 5-pct.s-fradrag efter den foreslåede PAL § 5 A, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om betingelser for det særlige 5-pct.s-fradrag efter den foreslåede PAL § 5 A, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om aktier erhvervet før 2005 m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm., om det kan bekræftes, at de såkaldte innovationsforeninger i stort omfang blot har erhvervet unoterede aktier i selskaber, der driver traditionel virksomhed, og uden der er tilført disse selskaber ny kapital m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 3

Hvorledes skal pengeinstituttet kontrollere, at de unoterede aktier/anparter der overdrages fra privatområdet til pensionsområdet opfylder betingelserne, herunder ikke overstiger 25 pct. af selskabets kapital?

Spørgsmål 4

Hvorledes skal pengeinstituttet kontrollere, at der er brugt korrekt værdiansættelse ved privatpersoners overdragelse af unoterede aktier fra privatområdet til pensionsområdet?

Svar

Pengeinstitutterne har ingen mulighed for at kontrollere, om pensionsopspareren i opsparingsperioden samlet ejer mere end 25 pct. af det selskab, som pensionsopsparingen placeres i. Det fremgår da også af puljebekendtgørelsen, at pengeinstitutterne ikke er pligtige til at påse overholdelsen af 25 pct.’s ejergrænsen. Endelig fremgår det af kommentaren til Finansrådets høringssvar, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, at pengeinstituttet må basere sig på de oplysninger, som opspareren giver om ejerandele i selskabet.

Det vil være told- og skattemyndighederne, der skal kontrollere, om opspareren overholder den fastsatte ejergrænse.

Det er heller ikke pengeinstitutterne, der skal kontrollere, om værdiansættelsen af aktier m.v., der indskydes på en pensionsordning, og som hidtil har tilhørt pensionsopspareren selv, er korrekt. Som det fremgår af kommentaren til høringssvaret fra Finansrådet, må pengeinstitutterne uprøvet lægge den kurs, som pensionsopspareren oplyser, til grund. Det vil være told- og skattemyndighederne, der skal kontrollere, om de oplysninger om kurser og værdier, som opspareren meddeler pengeinstituttet, er korrekte.

Spørgsmål 6

Vil der tilgå personens ligningsmyndighed særskilt oplysning, når personens pensionsdepot har erhvervet unoterede aktier, og vil ligningsmyndigheden herefter vurdere og eventuelt nærmere kontrollere overdragelsesvederlaget og om aktierne i øvrigt opfylder betingelserne for, at de kan erhverves i et pensionsdepot?

Svar

Spørgsmålet indeholder reelt følgende 3 spørgsmål

- Vil der tilgå personens ligningsmyndighed særskilt oplysning, når personens pensionsdepot har erhvervet unoterede aktier?

- Vil ligningsmyndigheden herefter vurdere og eventuelt nærmere kontrollere overdragelsesvederlaget?

- Vil ligningsmyndigheden herefter vurdere, om aktierne i øvrigt opfylder betingelserne for, at de kan erhverves i et pensionsdepot?

Svaret på spørgsmål 1 er nej. Ligningsmyndigheden får ingen specifikke oplysninger om personers erhvervelse af unoterede aktier inden for et pensionsdepot, idet der ifølge skattekontrolloven ikke er indberetningspligt på køb af aktier. Dette gælder både for noterede og unoterede aktier.

Svaret på spørgsmål 2 og 3 er, at kommunerne ikke modtager specifikke oplysninger om købet, idet der som anført ikke sker indberetning til kommunerne. Kommunerne kan derfor ikke umiddelbart kontrollere overdragelsesvederlaget.

Ordningen vil dog blive tilrettelagt på en sådan måde, at de unoterede kapitalandele bliver specificeret i de særskilte depoter således, at pengeinstitutterne efter anmodning fra told- og skattemyndighederne vil kunne udsøge de særskilte depoter, hvori der er placeret unoterede aktier m.v., til brug for ligning og kontrol.

Spørgsmål 21

Er det en betingelse for det særlige 5 pct.-fradrag efter den foreslåede PAL § 5a, stk. 3, at de aktier, der erhverves er nyudstedte, eller gælder det også aktier, der er erhvervet fra andre PAL-afgiftspligtige?

Svar

Det er ikke en betingelse, at de aktier, der erhverves, er nyudstedte.

Spørgsmål 22

Er det en betingelse for det særlige 5 pct.-fradrag efter den foreslåede PAL § 5a, stk. 3, at de aktier, der erhverves er nyudstedte, og at de selskaber, der investeres i ikke blot har erhvervet allerede udstedte aktier i andre selskaber?

Svar

Det er ikke en betingelse, at de aktier, der erhverves, er nyudstedte.

Spørgsmål 23

Kan ministeren bekræfte, at hvis aktierne i et selskab, hvor aktierne i dag er ejet af PAL-afgiftspligtige, bliver optaget til handel på en alternativ markedsplads, er de PAL-afgiftspligtige berettigede til det foreslåede 5 pct. fradrag efter PAL § 5a, stk. 3, for de pågældende aktier, selv om de er erhvervet før 2005?

Svar

Fradraget vil også gælde aktier, der er erhvervet før 2005. Man skal dog være opmærksom på, at det er en uomgængelig konsekvens af, at pensionsafkastbeskatningen foretages efter lagerprincippet. At forbeholde fradraget aktier erhvervet i 2005 eller senere ville være virkningsløst, da de pågældende pensionsinstitutter blot kunne sælge og genkøbe de gamle aktier, uden at det vil påvirke den endelige beskatning ved indkomstårets udløb.

Spørgsmål 24

I fortsættelse af skatteministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 16 og 17, hvor skatteministeren anfører: »Jeg har ikke kendskab til, hvorfra foreningerne har erhvervet deres aktiver«: Kan ToldSkat – der jo som lignende myndighed af de PAL-afgiftspligtige må have de pågældende oplysninger – bekræfte følgende to spørgsmål

Kan det bekræftes, at PAL afgiftspligtige i stort tal har foretaget investeringer omfattet af PAL § 5a, stk. 2, hvor innovationsforeningen blot har erhvervet unoterede aktier fra PAL pligtige?

Kan det bekræftes, at de såkaldte innovationsforeninger i stort omfang blot har erhvervet unoterede aktier i selskaber, der driver traditionel virksomhed, og uden der er tilført disse selskaber ny kapital?

Svar

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at ToldSkat Selskabsrevisionen har gennemgået en af de tre eksisterende innovationsforeninger.

Den pågældende innovationsforening blev etableret ved et større apportindskud – bestående af unoterede andele og andele i investeringsforeninger m.v. – fra andre PAL-skattepligtige institutioner. Der er således kun i begrænset omfang tilført de pågældende selskaber ny kapital.

På baggrund af en gennemgang af andelene skønner ToldSkat Selskabsrevisionen, at ca. halvdelen af apportindskuddet vedrører »traditionel virksomhed«, som defineret af Erhvervsministeriet.

Sagen viser, at den eksisterende ordning ikke virker efter hensigten, og at det er en god ide at lade den udfase og erstatte af det foreslåede fradrag for investeringer i selskaber, der er optaget til handel på en alternativ markedsplads.

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og

pensionsbeskatningsloven m.v.

(Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2005 og var til 1. behandling den 20. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 10. januar 2005 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del – bilag 98. Den 24. februar 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne høringssvar og skatteministerens kommentar hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger. Den 19. april 2005 sendte skatteministeren yderligere høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Finansrådet og Forsikring & Pension. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Finansrådet har endvidere mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 24 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Selv om der er elementer i lovforslaget, som Socialdemokratiet kan støtte, så er der 2 fundamentale forhold som gør, at Socialdemokratiet stemmer imod lovforslaget som helhed

1) Ifølge lovforslaget, skal institutionelle investorer have et midlertidigt skattefradrag på 5 pct. pro anno i årene 2005-2008. Socialdemokratiet kan ikke støtte indførelsen af et sådant skattefradrag, ligesom Socialdemokratiet sætter spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at understøtte investeringer i selskaber optaget på en alternativ markedsplads ved at indføre et skattefradrag.

2) Socialdemokratiet er også skeptisk over for at tillade rate- og kapitalpensionsmidler til investering i unoterede selskaber. Rådgivning omkring pensionsmidler er af stor betydning for, at der er noget tilbage, når pensionsalderen indtræffer. Det vil derfor være ærgerligt, såfremt en pensionsopsparer har sat midler til på grund af investeringer i unoterede selskaber, som vedkommende ikke har haft mulighed for at bedømme risikoen af. Her henviser Socialdemokratiet i øvrigt til høringssvarene fra Finansrådet.

Med hensyn til at lukke et skattehul i forbindelse med ophørspension er Socialdemokratiet enig med skatteministeren i det hensigtsmæssige i, at et sådant hul lukkes, således at indbetaling på en ophørspension ikke følges op af en bosættelse i et land, hvor beskatningsprocenten er lav.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget vil stemme imod dette lovforslag. Udvalgsbehandlingen har vist, at de problemer og huller, som SF påviste ved 1. behandling, er endnu større, end SF havde forestillet sig.

SF tror ikke, at det foreslåede særlige fradrag for de institutionelle investorers investeringer i selskaber, der optages til handel på en særlig markedsplads, vil have nogen betydning for økonomisk vækst i Danmark, og forslaget vil kun betyde penge ud af statskassen. Der er i den udformning, lovforslaget har, ingen garanti for, at der sker reelle nyinvesteringer, og alt tyder på, at der blot vil blive flyttet rundt på allerede foretagne investeringer, således som det synes at være tilfældet med den nugældende ordning for særlige fradrag for investeringer i de såkaldte innovationsforeninger.

Lovforslaget åbner op for at give private personer med store pensionsformuer mulighed for at investere pensionsmidlerne i unoterede selskaber. SF vil særlig henvise til Finansrådets advarsel.

Lovforslaget giver rige muligheder for skattespekulation og flytning af unoterede aktier mellem privatområdet og pensionsområdet med skattemæssige fordele. Udvalgsbehandlingen har desuden afsløret, at der reelt ikke vil blive foretaget nogen kontrol af, om der bruges korrekte værdiansættelser ved indskud af unoterede aktier i en privatpersons pensionsdepot. Samme problem gør sig gældende ved efterfølgende overførsel af aktierne fra pensionsdepotet til privatområdet.

Desuden giver lovforslagets værdiansættelsesregler mulighed for at spare betydelige beløb i pensionsafkastskat, idet de unoterede aktier kun skal optages til den højeste af anskaffelsessummen og den regnskabsmæssige indre værdi.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 1

1) I nr. 2 indsættes efter »§ 15, stk. 1,«: »3 og 4,«.

[Udvidelse af værn mod spekulation i nedslagsregler i pensionsafkastbeskatningsloven]

2) I det under nr. 3 foreslåede § 13, stk. 7, ændres i 1. pkt. »1. november« til: »15. oktober«, og i 3. pkt. ændres »30. november« til: »1. november«.

[Ændring af, hvilket årsregnskab der skal anvendes til brug for PAL-opgørelsen, og tidspunktet for kontohaverens indsendelse af oplysninger om værdierne til pengeinstituttet]

Til § 2

3) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer

»01. I § 30, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eller lignende«: », jf. dog § 30 B«.«

[I den generelle bestemmelse om afgiftsberigtigelse m.v. henvises til bestemmelserne om afgiftsberigtigelse af ordninger, hvori der er placeret unoterede kapitalandele]

4) I det under nr. 9 foreslåede § 30 B, stk. 3, affattes 1. pkt. således

»Falder den samlede værdi af rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstituttet, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, jf. stk. 1, til under 350.000 kr. den 30. november i kalenderåret, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede aktier og anparter eller erhverve de pågældende aktier og anparter for frie midler.«

[Ved opgørelsen af 350.000-kr.s-grænsen medregnes værdien af alle rate- og kapitalpensionsordninger i pengeinstituttet opgjort pr. 30. november]

5) Efter nr. 9 indsættes som nye numre

»02. I § 53 A, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Præmier og bidrag m.v. til sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 6, er fradragsberettigede for arbejdsgiveren i det indkomstår, hvor sikkerhedsstillelsen er etableret, og efterfølgende år.«

03. I § 53 A, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.

»Tilsvarende gælder arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, i den udstrækning de foretagne udbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller en tidligere sikkerhedsstillelse.««

[Uafdækkede pensionsordninger, bestemmelser om fradragsret for arbejdsgivere samt skattepligt og

-frihed for direktører]

Til § 4

6) I stk. 4 indsættes efter »nr. 6«: », 01«.

[Teknisk ændring som følge af indsættelse af et nyt nummer i lovforslagets § 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, har det vist sig, at nedsættelsesregler knyttet til pensionsopsparing foretaget før 1982, til livrenter uden ret til bonus og til pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser kan udnyttes til at reducere den årlige pensionsafkastskat. Med lovforslaget bliver dette skattehul lukket.

Finanstilsynet har i forbindelse med den anden høringsrunde af lovforslaget gjort Skatteministeriet opmærksom på, at de parallelle nedsættelsesregler knyttet til pensionsforsikringer, der ikke er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven, og børneopsparingskonti principielt set også på samme måde vil kunne udnyttes til at reducere den årlige pensionsafkastskat. De nævnte regler findes i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3 og 4, men er ikke medtaget i lovforslaget.

I lovforslaget er nedsættelsesreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 5, heller ikke nævnt (forsikringer for ikkeskattepligtige), men af denne bestemmelse fremgår dog, at § 15, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. § 15, stk. 1, 2. pkt., omhandler netop en af de nedsættelsesregler, der ændres med lovforslaget. Nedsættelsesreglen i § 15, stk. 5, er således allerede omfattet af lovforslaget.

Det foreslås, at lukningen af hullet udvides til også at gælde nedsættelsesreglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3 og 4, ligesom der med ændringsforslaget tages højde for en upræcis paragrafhenvisning i lovforslaget.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, skal kontohaveren årligt og senest den 30. november i det enkelte indkomstår give pengeinstituttet oplysning om værdierne til brug for beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven. Til brug for lagerbeskatningen anvendes ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret.

Pengeinstitutterne skal efter gældende regler opgøre grundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven pr. 30. november i indkomståret. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at kontohaveren har en frist indtil samme dag til at give pengeinstitutterne oplysninger om værdierne. Det foreslås at give pengeinstitutterne 1 måned til at opgøre grundlaget for pensionsafkastskatten, således at pensions-opspareren senest den 1. november skal indsende oplysninger om værdierne til pengeinstituttet.

Pensionsopspareren skal have en rimelig frist til at indsende oplysningerne. Det foreslås derfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi at anvende seneste aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i indkomståret. Det vil give pensionsopspareren 2 uger til at indsende oplysningerne senest den 1. november.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indeholder 2 ændringer.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, at når værdien af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed falder til under 350.000 kr., bortset fra den del, der er placeret i unoterede kapitalandele, skal kontohaveren enten afhænde de unoterede kapitalandele eller erhverve dem for frie midler.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at meningen er, at de unoterede aktier m.v. skal afstås, når værdien af det samlede depot, bortset fra den del, der er placeret i unoterede kapitalandele, falder til under 350.000 kr. Det har hele tiden været hensigten, at beløbsgrænsen skal måles i forhold til værdien af de samlede rate- og kapitalpensionsmidler i det pågældende pengeinstitut.

Det foreslås derfor for det første at ændre betingelsen, således at beløbsgrænsen på 350.000 kr. vedrører den samlede værdi af rate- og kapitalpensionsmidler bortset fra den del, der er placeret i unoterede aktier m.v. Afgrænsningen bliver herved den samme, som gælder for placeringsgrænserne i Finanstilsynets puljebekendtgørelse.

Det fremgår for det andet af den foreslåede bestemmelse, at det tidspunkt, hvor der skal måles, om værdien er faldet til under 350.000 kr., er ved indkomståret udløb. Meningen er, at det skal være det tidspunkt, hvor pengeinstitutterne skal opgøre grundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, nemlig den 30. november, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 10.

For at undgå tvivl om, hvorvidt der ved indkomstårets udløb skal forstås det indkomstår, der gælder for ordningen til brug for opgørelsen af beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven, eller kontohaverens skattemæssige indkomstår, foreslås måletidspunktet for, om grænsen på 350.000 kr. er nået, fastsat til den 30. november i kalenderåret.

Til nr. 4

Det er i pensionsbeskatningslovens § 30 fastsat, at ved overdragelse m.v. og ved dispositioner, der medfører, at pensionsordningen ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse.

Det er i den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B fastsat, at reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, i nærmere angivne tilfælde finder tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de unoterede kapitalandele, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, at henvise til § 30 B om afgiftsberigtigelse i de tilfælde, der er nævnt i § 30 B.

Til nr. 5

Præmier og bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier og bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren på sådanne ordninger. Arbejdsgiveren har fradragsret for disse indbetalinger som en almindelig driftsomkostning, jf. statsskattelovens almindelige regler.

Dette gælder også arbejdsgivers indbetalinger på ordninger, der er stillet til sikkerhed for et uafdækket pensionstilsagn, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 6. Arbejdsgiveren har fradragsret – som en almindelig driftsomkostning på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen – for værdien af den pågældende forsikring m.v. på dette tidspunkt og efterfølgende for indbetalinger, der foretages, så længe sikkerhedsstillelsen består.

Da den pågældende arbejdsgiver i den nævnte situation er ejer af den pågældende forsikring m.v., ses denne retsstilling dog ikke ganske klart at fremgå af loven, jf. også Foreningen af Statsautoriserede Revisorers høringssvar til anden høringsrunde af lovforslaget, gengivet og kommenteret på L 134 – bilag 5.

Derfor foreslås fradragsretten i den givne situation tydeliggjort, jf. den foreslåede ændring til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2.

Eventuelle udbetalinger fra den ordning, der er lagt til sikkerhed, vil under sikkerhedsstillelsesperioden tilgå direktøren og være skattefri for denne efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Er sikkerhedsstillelsen ophørt, vil udbetalinger fra ordningen tilgå arbejdsgiveren, som herefter vil være skattefri efter samme bestemmelse. Arbejdsgiverens fradragsret for de løbende pensionsudbetalinger eller engangsudbetalinger vil dog allerede være neutraliseret i forbindelse med sikkerhedsstillelsens ophør, jf. pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 6, hvorefter arbejdsgiveren er skattepligtig af forsikringens værdi på tidspunktet for sikkerhedsstillelsens ophør. I den forbindelse bemærkes, at i det omfang udbetalingerne fra ordningen sker til arbejdsgiveren og sikkerhedsstillelsen ikke tidligere er ophørt, anses sikkerhedsstillelsen dog for ophørt for disse udbetalingers vedkommende, således at arbejdsgiveren er skattepligtig af disse udbetalinger efter § 56, stk. 6. Har sikkerheden eksempelvis en værdi på 1 mio. kr., hvoraf der udbetales 100.000 kr. til arbejdsgiveren, er det ensbetydende med, at sikkerhedsstillelsen er blevet nedskrevet til en værdi på 900.000 kr. – og tilsvarende ophørt for de 100.000 kr.s vedkommende.

Ved ændringen af pensionsbeskatningslovens § 55, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, præciseres det, at direktører m.v. skal beskattes af arbejdsgiverens præmier m.v. til en ordning m.v., der er stillet til sikkerhed for et uafdækket pensionstilsagn. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har i forbindelse med anden høringsrunde af lovforslaget bemærket, at det tilsvarende bør præciseres, at den pågældende direktør m.v. er skattefri af den del af arbejdsgiverens udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger og afkast efter sikkerhedsstillelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2 og 3.

Kommer udbetalingerne direkte fra den forsikring m.v., der er blevet lagt til sikkerhed for et uafdækket pensionstilsagn, vil udbetalingerne være skattefri, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, som nævnt ovenfor. På tidspunktet for pensionstilsagnets realisering vil udbetalingerne dog formentlig oftest komme fra den tidligere arbejdsgiver og ikke fra forsikringen m.v. Arbejdsgiveren vil i dette tilfælde selv få forsikringen m.v. udbetalt, hvilket skattemæssigt vil blive behandlet som nævnt ovenfor.

Direktøren vil imidlertid umiddelbart være skattepligtig af udbetalingerne fra arbejdsgiveren, men er tidligere også blevet beskattet af præmier og bidrag til forsikringen m.v. og af værditilvæksten på forsikringen m.v. Rimeligvis bør direktøren derfor være skattefri af den del af arbejdsgiverens indbetalinger, der hidrører fra indbetalinger og afkast efter sikkerhedsstillelse, hvilket imidlertid ikke umiddelbart følger af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A. Den beskatning af sikkerhedsstillelse for uafdækkede pensionstilsagn, der indførtes med lov nr. 1388 af 20. december 2004 om ændring af forskellige skattelove. (Justering af reglerne om pensionsordninger), lukkede et skattehul, og skulle derfor naturligvis være effektiv, men forekommer i den beskrevne situation at være for vidtgående.

Det foreslås derfor, at arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 6, er skattefri for direktøren, i den udstrækning de foretagne udbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen/den tidligere sikkerhedsstillelse, jf. den foreslåede ændring til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Skattefriheden modsvarer, at direktøren tidligere vil være blevet beskattet af indbetalinger (og værditilvækst som kapitalindkomst).

Til nr. 6

Der er tale om en teknisk ændring til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse som følge af, at der med ændringsforslaget indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 2.

Kim Andersen (V) Charlotte Antonsen (V) Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) René Skau Björnsson (S) Pia Gjellerup (S) Frode Sørensen (S) fmd. Niels Sindal (S) Ole Stavad (S) Poul Erik Christensen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11