Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed, lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven)\n(Modernisering af Danmarks Skibskreditfond)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 49

Bilagsnr.

Titel

1

Rammeaftale for modernisering af Danmarks Skibskreditfond

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

4

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

5

1. udkast til betænkning

6

2. udkast til betænkning

7

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

8

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 49

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om tegningsret til aktier, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvad det indebærer skattemæssigt, at aktieselskabet, som Danmarks Skibskreditfond omdannes til, succederer i Danmarks Skibskreditfonds skattemæssige stilling, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvorvidt den i lovforslaget foreslåede konstruktion er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om udbetaling af erhvervsstøtte til de maritime erhverv, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om indskudt kapital, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvorvidt Danmarks Skibskreditfond er undtaget fra EU’s bankdirektiver, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om oversendelse af en oversigt over de oprindelige indskydere i Danmarks Skibskreditfond, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed, lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven)

(Modernisering af Danmarks Skibskreditfond)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 1. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 203 af 22. marts 2005 om ændring af lov om midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibstyper.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 17. februar 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 8. Den 18. marts 2005 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, KF, RV og SF)

Til § 1

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 3 a ophæves stk. 2 , og i stedet indsættes

»Stk. 2. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere af kasseobligationer på et tidligere tidspunkt, end instituttet var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.

Stk. 3. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved pant i skibe i videre omfang, end det tilkom instituttet.

Stk. 4. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.

Stk. 5. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer instituttet.

Stk. 6. Konkursmassen anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Krav fra indehavere af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de i konkurslovens § 96 nævnte krav, men før de i konkurslovens § 97 nævnte fordringer.

Stk. 7. I tilfælde af betalingsstandsning skal instituttet i videst muligt omfang fortsat opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til krav fra indehavere af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer ved forfaldstid, medmindre det beskikkede tilsyn bestemmer andet. Med det beskikkede tilsyns samtykke kan instituttet optage lån til de i 1. pkt. nævnte betalinger og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe.

Stk. 8. I tilfælde af konkurs skal kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage honoreringen af instituttets forpligtelser i form af renter og afdrag over for indehavere af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer. I det omfang der ikke er tilstrækkelige midler, betales renter, før udtrækninger eller anden betaling af afdrag foretages. Kurator kan optage lån til betalinger til indehavere af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe.««

[Ændring som følge af, at reglerne skal harmoniseres med reglerne for realkreditinstitutter]

2) I den under nr. 7 foreslåede § 7 affattes stk. 1, 1. pkt., således

»Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan beslutte, at fonden opløses uden likvidation ved overdragelse af fondens aktiver og forpligtelser som helhed til et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab, der skal opfylde bestemmelserne i denne lov og har tilladelse fra Finanstilsynet.«

[Ændring som følge af, at den omdannede Danmarks Skibskreditfond skal have tilladelse fra Finanstilsynet]

3) I den under nr. 7 foreslåede § 10 affattes stk. 1, 1. pkt., således

»En eventuel senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan efter forelæggelse for økonomi- og erhvervsministeren ske til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse fra Finanstilsynet.«

[Ændring som følge af, at den omdannede Danmarks Skibskreditfond skal have tilladelse fra Finanstilsynet]

Til § 2

4) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 1, stk. 2, ændres »§ 361, stk. 1, nr. 9,« til: »§ 361, stk. 1, nr. 8«.«

[Redaktionel ændring]

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»02. I § 363, stk. 1, ændres »§ 361, stk. 1, nr. 10« til: »§ 361, stk. 1, nr. 9«.«

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

De foreslåede bestemmelser i stk. 2-4 har ligesom den tilsvarende bestemmelse i § 29 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. til formål at sørge for, at konkursboet så vidt muligt fungerer som et normalt skibsfinansieringsinstitut. Bestemmelsen fastlægger begrænsninger i konkursboets muligheder, således at låntagere og investorer i kasseobligationer m.v. henholdsvis kan indgå låneaftaler og købe kasseobligationer i tillid til, at aftalerne ikke opsiges førtidigt, ydelser erlægges førtidigt eller bidragssatser ændres.

Stk. 5 indskrænker ligesom den tilsvarende bestemmelse i § 30 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. den udvidede modregningsadgang i konkurslovens § 42, således at alene den almindeligt gældende modregningsadgang består. Baggrunden herfor er, at den udvidede modregningsadgang vil være i strid med principperne bag den fortrinsstilling i forhold til de øvrige kreditorer, som er tillagt indehavere af kasseobligationer og de såkaldte swapmodparter. Swapmodparter er fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer.

Stk. 6 viderefører uændret den gældende bestemmelse i § 3 a, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut. Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 31 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

De foreslåede bestemmelser i stk. 7 og 8 svarer til de gældende bestemmelser om konkursbehandling af realkreditinstitutter i § 32, stk. 1 og 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Stk. 7 omhandler betalingsstandsning, mens stk. 8 vedrører konkurs. Bestemmelserne har til formål at sørge for, at instituttet henholdsvis boet i videst muligt omfang gennemfører betalinger til indehavere af kasseobligationer udstedt til finansiering af udlån, som er sikret ved pant i skibe, og krav fra swapmodparter. Der åbnes mulighed for, at instituttet henholdsvis boet kan optage lån og stille sikkerhed herfor, hvis det er påkrævet for at fremskaffe den nødvendige likviditet til honoreringen af de nævnte krav. Sikkerhed kan dog ikke stilles i fordringer sikret ved pant i skibe.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, åbner mulighed for, at det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan træffe beslutning om at omdanne fonden til et aktieselskab. Aktieselskabet vil være omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut og i øvrigt være reguleret af den lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber. Aktieselskabet vil have til formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed efter lovforslagets § 1a og er under tilsyn af Finanstilsynet. Det foreslås derfor, at lovens vedtagelse indebærer, at instituttet opnår tilladelse fra Finanstilsynet. Dette svarer til andre omdannelser, hvor det også er forudsat, at aktiver og forpligtelser er overdraget til et aktieselskab, der har tilladelse. Det omdannede selskab skal således ikke foretage sig yderligere for at opnå en tilladelse.

Formålet med, at skibsfinansieringsinstituttet skal have en tilladelse, er, at virksomheden derved sidestilles med virksomheder, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Finansielle virksomheder kan i særlige tilfælde få inddraget tilladelsen af Finanstilsynet. Det kan blandt andet ske, hvis den finansielle virksomhed groft eller gentagne gange overtræder lov om finansiel virksomhed m.v. eller lovens solvenskrav ikke er opfyldt. Finanstilsynet har endog pligt til at inddrage tilladelsen, hvis en virksomhed ikke har tilvejebragt den foreskrevne kapital inden den af tilsynet fastsatte frist. Hvis en virksomheds økonomiske stilling er forringet, således at indskydernes, de forsikredes, obligationsejernes m.fl. eller øvrige investorers interesser er udsat for fare, eller der er betydelig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse, kan Finanstilsynet give virksomheden en frist til at foretage de nødvendige foranstaltninger. Er de påbudte foranstaltninger ikke foretaget inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse. Videre kan Finanstilsynet påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør i en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist. Har virksomheden ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan tilsynet inddrage virksomhedens tilladelse.

Ved inddragelse af en finansiel virksomheds tilladelse skal almindelige principper om proportionalitet iagttages. Det betyder, at en mindre indgribende foranstaltning skal vurderes at være utilstrækkelig. Der er mulighed for at få Finanstilsynets afgørelse prøvet ved Erhvervsankenævnet. Erhvervsankenævnet har mulighed for at tillægge sagen opsættende virkning, således at afgørelsen først får virkning, når nævnet har afsagt kendelse.

Foruden de nævnte muligheder for, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan inddrage tilladelsen, er der, jf. § 11 i denne lov, begrænsede muligheder for, at skibsfinansieringsinstituttet selv kan beslutte at ophøre. Det forudsætter, at det ikke er økonomisk forsvarligt at fortsætte driften, og at Finanstilsynet tiltræder, at det ikke er økonomisk forsvarligt at drive skibsfinansieringsvirksomhed.

Til nr. 3

Senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan alene ske til et eller flere aktieselskaber, der ligeledes skal være omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut. Der er derfor behov for, at også de nye aktieselskaber skal have tilladelse til at drive skibsfinansieringsvirksomhed, jf. lovforslagets § 1a. Hvis de nye selskaber er danske, er det Finanstilsynet, der giver tilladelse.

Til nr. 4 og 5

Der er tale om en redaktionel ændring.

Kim Andersen (V) Jacob Jensen (V) Kurt Kirkegaard Jensen (V) fmd. Jens Hald Madsen (V) Marion Pedersen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Kim Christiansen (DF) Per Ørum Jørgensen (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Lene Hansen (S) Poul Erik Christensen (RV) Johs. Poulsen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11