Legislator Case Law & Legislation
200424L00252 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)\n(Mulighed for flere støtteordninger, ændring af støtteordningen for yngre jordbrugere, ændring af bestemmelserne om bemyndigelse og finansiering m.m.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 123 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 123

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra fødevareministeren

2

Høringsnotat og høringssvar, fra fødevareministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 13/4-05 fra Dansk Landbrug

5

Henvendelse af 15/4-05 fra Landboungdom

6

1. udkast til betænkning

7

Svar på spørgsmål S 686

8

Henvendelse af 27/4-05 fra Dansk Landbrug (talepapir brugt ved foretrædet for udvalget den 27/4-05)

9

2. udkast til betænkning

10

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 123

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren vil overveje, om de økonomiske ressourcer, der beskrives i forslaget, bliver brugt til udvikling og omlægning og ikke til konventionelt landbrug, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om det sikres, at der ikke gives økonomisk kompensation til den gruppe, der lider tab som følge af EU-reformens formål om afvikling af støtteordninger til konventionelle landbrug, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om økonomiske konsekvenser for stat og kommuner samt lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren i forbindelse med udmøntningen af forslaget har været i en tæt dialog med så vel landbrugets interessegrupper som andre relevante interessegrupper på området, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om økologiske producenter bør være omfattet af tilskudsordningen om støtte til landbrugsmetoder, der forbedrer dyrevelfærden ud over normal god landbrugspraksis, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvordan ministeren vil prioritere støtte til udvikling af landbrugsprodukters kvalitet og salgsfremstød for disse produkter, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvordan ministeren vil prioritere dyrevelfærd blandt de ny muligheder for at yde støtte til udvikling af landdistrikterne m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvordan ministeren vil prioritere støtte til økologi blandt de ny muligheder for at yde støtte udvikling af landdistrikterne m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til henvendelse af 13/4-05 fra Dansk Landbrug, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om kommentar til henvendelse af 15/4-05 fra Landboungdom, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om etablering af arbejdspladser i landdistrikterne, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvilke overvejelser regeringen gør sig vedr. en fornyet indsats rettet mod fremme af eksporten af økologiske fødevarer, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om statistisk materiale, der viser, at en nedsættelse af egenkapitalkravet til yngre landmænd, der ønsker at etablere sig, øger eller mindsker risikoen for, at det lykkes for landmanden at etablere sig, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til Dansk Landbrugs talepapir brugt ved deres foretræde den 27/4-05, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om finansiering fra landdistriktordningen, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om sektorstrategi for økologisk fødevareproduktion, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2004 123 Valid

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 11. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)

(Mulighed for flere støtteordninger, ændring af støtteordningen for yngre jordbrugere, ændring af bestemmelserne om bemyndigelse og finansiering m.m.)

[af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Der er af fødevareministeren stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. marts 2005 og var til 1. behandling den 5. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 14. oktober 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del – bilag 20. Den 3. marts 2005 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser fra Dansk Landbrug og Landboungdom.

Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Landbrug og Landboungdom mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af fødevareministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 1

1) Nr. 9 udgår, og i stedet indsættes

»9. I § 9, stk. 1, ændres »14.500.000 kr.« til: »19.500.000 kr.«

01. § 9, stk. 2 og 4, ophæves.

Stk. 3, 5 og 6 bliver herefter stk. 2-4.

02. I § 9, stk. 5, der bliver stk. 3, ændres »kontantværdi« til: »kontante handelsværdi«.«

[Forhøjelse af det maksimale YJ-lån fra 2,9 mio. kr. til 3,9 mio. kr. m.m.]

2) I det under nr. 13 foreslåede § 10 a, stk. 6, ændres »15.000.000 kr.« til: »20.000.000 kr.«

[Forhøjelse af det maksimale YJ-tillægslån fra 1,6 mio. kr. til 2,1 mio. kr.]

Til § 2

3) I stk.1 ændres »§ 1, nr. 2, 4-6, 8-12, 14 og 16« til: »§ 1, nr. 2, 4-6, 8, 01, 02, 10-12, 14 og 16.«

[Teknisk konsekvensrettelse]

4) I stk. 2 ændres »§ 1, nr. 1, 3, 7, 13, 15 og 17-25« til: »§ 1, nr. 1, 3, 7, 9, 13, 15 og 17-25.«

[Teknisk konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1-4

Almindelige bemærkninger

Som følge af strukturudviklingen i jordbruget findes det hensigtsmæssigt at hæve det maksimale udmålingsgrundlag fra 14.500.000 kr. i den gældende lov og i lovforslaget til 19.500.000 kr.

Den foreslåede forhøjelse af grænsen for det maksimale udmålingsgrundlag fra 14,5 mio. kr. til 19,5 mio. kr. medfører, at det maksimale lån, der kan ydes, stiger fra 2,9 mio. kr. til 3,9 mio. kr.

I overensstemmelse med den foreslåede forhøjelse af det maksimale udmålingsgrundlag foreslås værdiansættelsen ved beregning af YJ-tillægslånet efter fradrag af værdien af betalingsrettigheder højst at kunne indgå med 20.000.000 kr. mod 15.000.000 kr. i lovforslagets § 1, nr. 13, vedrørende affattelsen af lovforslagets § 10 a, stk. 6. Det samlede YJ-lån bliver på 6,0 mio. kr., og det maksimale YJ-tillægslån bliver således på 2,1 mio. kr.

Selv om lovforslaget kun foreslås ændret på disse to punkter, må dele af lovforslaget som konsekvens af ændringerne ændres. Det drejer sig dels om lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, dels om ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovforslagets § 2, stk. 1 og 2.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for amter og kommuner.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Men muligheden for højere ordinært YJ-lån og YJ-tillægslån skønnes at have positive konsekvenser for erhvervslivet, jf. tabel 2 nedenfor.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Da de foreslåede ændringer indeholder bestemmelser om statsstøtte, skal de notificeres for Europa-Kommissionen. De foreslåede ændringer vil derfor først kunne træde i kraft efter Europa-Kommissionens godkendelse. Det kan oplyses, at lovforslagets YJ-del allerede er notificeret over for Europa-Kommissionen den 30. marts 2005. Ændringerne vil blive notificeret ved en ændringsskrivelse til Europa-Kommissionen.

De statsfinansielle konsekvenser af ændringsforslagene skønnes at være

Tabel 1

Statsfinansielle konsekvenser af ændringsforslag

Beløb i mio. kr.

2005

2006

2007

2008

2009

Garantiindfrielser

0,0

0,0

0,1

0,4

0,8

Indtægt risikopræmie

0,0

0,1

0,4

0,6

0,8

Udgift i alt

0,0

-0,1

-0,2

-0,2

0,0

Forudsætninger

- 20 pct. af ansøgningerne svarende til 40 ansøgninger årligt i udgangssituationen rammer mod det eksisterende maksimale udmålingsloft på 14,5 mio. kr. (efter stuehusfradrag på 500.000 kr.). Dette antal forventes at stige med 3,8 pct. årligt svarende til den forudsatte strukturudvikling.

- Det antages, at det gennemsnitlige udmålingsgrundlag for disse 20 pct. i udgangssituationen er udvidet med 3 mio. kr. før fradrag for værdien af betalingsrettigheder.

- Ændringen får først statsfinansiel virkning fra den 1. januar 2006.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved etablering på en jordbrugsbedrift med kontantpris på 20 mio. kr. (etablering efter lovens § 5 og tillægslånsberegning efter lovforslagets § 10 a, stk. 4- situation - »fri handel«) kan illustreres ved nedenstående tabel 2. Som det ses i eksemplet, forbedrer ændringsforslaget den yngre jordbrugers etablering i forhold til lovforslaget ved, at finansieringen ved realkreditlån + YJ-lån stiger fra 16.733.000 kr. til 17.475.500 kr.

Tabel 2

Kontantpris 20 mio. kr.

Ejendomsspecifikationer

Realkredit-

korrektion

Antal ha

110

7.000 kr. pr. ha

Antal kg mælkekvote

1.350.000

1,30 kr. pr. kg

Rente

Før

Efter

Ny YJ - model

pct. p.a.

EU-reform

EU-reform

Kontantpris

20.000.000

20.000.000

20.000.000

Areal realkreditkorrektion

770.000

770.000

Mælkekvote realkreditkorrektion

1.755.000

1.755.000

Belåningsværdi for realkreditlån

20.000.000

17.475.000

17.475.000

Stuehusfradrag

500.000

500.000

500.000

Udmålingsgrundlag for YJ-lån

14.500.000

14.500.000

16.975.000

Udmålingsprocent for YJ-lån

20

20

20

Udmålingsgrundlag for YJ-tillægslån

2.525.000

Udmålingsprocent for YJ-tillægslån

90

Realkreditlån, 30 år, 70 pct.

4,5

14.000.000

12.233.000

12.233.000

YJ- lån, 20 år

5,0

2.900.000

2.900.000

3.395.000

YJ-tillægslån, 20 år

5,0

1.847.500

Finansiering

20.000.000

20.000.000

20.000.000

Sum realkredit + YJ-lån

16.900.000

15.133.000

17.475.500

Banklån + egenkapital

3.100.000

4.867.000

2.524.500

Ad nr. 1

En ny samlet affattelse af bestemmelsen udgår af lovtekniske årsager, da bestemmelsen med ændringsforslaget vil få forskellige ikrafttrædelsestidspunkter. Dette skyldes, at bestemmelserne i den gældende lovs § 9, stk. 2 og 4, som følge af ophævelsen af lovens § 6 den 1. januar 2006, ophæves den 1. januar 2006. En forhøjelse af det maksimale udmålingsgrundlag for § 5-YJ-lånet i § 9, stk. 1, kræver Europa-Kommissionens godkendelse. Det kan derfor ikke forudsættes, at § 9 i sin helhed den 1. januar 2006 vil kunne have det i lovforslagets § 1, nr. 9, forudsete indhold, hvorfor det lovteknisk ikke er muligt at angive, at § 9 affattes på en bestemt måde den 1. januar 2006.

Ad 9. Det maksimale udmålingsgrundlag for YJ-lån, der ydes efter lovens § 5, foreslås med ændringen forhøjet fra 14.500.000 kr. til 19.500.000 kr. for at imødekomme den strukturudvikling, der finder sted inden for jordbruget.

Ad 01. Ændringen er en konsekvens af, at § 1, nr. 9, i lovforslaget udgår, jf. ændringsforslag nr. 1, og at lovens § 6 ophæves den 1. januar 2006.

Ad 02. Ændringen er en konsekvens af, at § 1, nr. 9, i lovforslaget udgår, jf. ændringsforslag nr. 1, og at ændringen fra »kontantværdi« til: »kontante handelsværdi« så skal foretages i lovens § 9, stk. 5, der bliver stk. 3. Ændringen »kontantværdi« til »kontante handelsværdi« er en modernisering af sprogbrugen, der svarer til de tilsvarende ændringer i lovforslagets § 1, nr. 8, 11, 14 og 16.

Ad nr. 2

Ændringen er en konsekvens af, at det maksimale udmålingsgrundlag forhøjes med 5 mio. kr. fra 14.500.000 kr. til 19.500.000 kr. eller fra 15.000.000 kr. til 20.000.000 kr. før stuehusfradrag. Stuehusfradraget indgår kun én gang, nemlig ved udmålingen af det første YJ-lån. Der er derfor ikke stuehusfradrag ved beregningen af YJ-tillægslånet (og ej heller ved beregning af YJ-suppleringslånet).

Ad nr. 3 og 4

Ændringerne er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Jens Kirk (V) Karsten Nonbo (V) Torsten Schack Pedersen (V) nfmd. Inger Støjberg (V) Jørgen Winther (V) Christian H. Hansen (DF) fmd. Bent Bøgsted (DF) Allan Niebuhr (KF) Per Ørum Jørgensen (KF) Jens Peter Vernersen (S) Lene Hansen (S) Karen Hækkerup (S) Bjarne Laustsen (S) Elisabeth Geday (RV) Ole Glahn (RV) Kristen Touborg (SF) Per Clausen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →