Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Underretnings- og formkrav ved justitsministerens pålæg til anklagemyndigheden i straffesager)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Bilagsoversigt over bilag vedrørende L 13
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. april 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Underretnings- og formkrav ved justitsministerens pålæg til anklagemyndigheden i straffesager)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 3. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Tidligere behandling
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 146 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 23. februar 2005 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Enhedslisten betragter forslaget, som jo oprindelig bygger på et beslutningsforslag fremsat af Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten (B 46, folketingsåret 2003-04), som et lillebitte skridt i den rigtige retning hen imod en mere selvstændig anklagemyndighed. Men Enhedslisten vil fortsat arbejde for en større og klarere adskillelse.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Birthe Rønn Hornbech (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Nonbo (V) Søren Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Elisabeth Arnold (RV) Simon Emil Ammitzbøll (RV) Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11