Legislator Case Law & Legislation
200424L00220 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven\n(Forældelse, skærpelse af straffen for falske afsonere m.v.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 9 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 9

Bilagsnr.

Titel

1

Genomdeling af bilag, svar m.v. fra udvalgsbehandlingen af L 98, 2004-05, 1. samling

2

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3

Udkast til tidsplan

4

Endelig tidsplan

5

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 9

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren kan støtte en deling af lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om forældelsesfristen for bødestraffe, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om fupafsonere, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2004 9 Valid

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. april 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Forældelse, skærpelse af straffen for falske afsonere m.v.)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 2 ændringsforslag om deling af lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 3. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Tidligere behandling

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 98 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget bygger navnlig på Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004 om visse forældelsesretlige spørgsmål og betænkning nr. 1438/2004 om forældelse af straffeansvaret for særlovsovertrædelser fra Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholtudvalget). Betænkningerne har været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 13. oktober 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 18. Den 23. februar 2005 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet kan dog stemme for ændringsforslag nr. 1 og 2 om deling af lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 2 om deling af lovforslaget. Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget, vil mindretallet ved 3. behandling stemme for det under A nævnte lovforslag og imod det under B nævnte lovforslag. Hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet, vil mindretallet redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 2 om deling af lovforslaget. Hvis ændringsforslag nr. 1 og 2 om deling af lovforslaget bliver vedtaget, vil mindretallet ved 3. behandling stemme for det under A nævnte lovforslag og imod det under B nævnte lovforslag. Hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 2 om deling af lovforslaget. Hvis ændringsforslag nr. 1 og 2 om deling af lovforslaget bliver vedtaget, vil mindretallet ved 3. behandling stemme for det under A nævnte lovforslag og imod det under B nævnte lovforslag. Hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Enhedslisten gør opmærksom på, at det er to vidt forskellige ting, der er i det her lovforslag.

Den ene del handler om to betænkninger fra henholdsvis Brydensholtudvalget og Straffelovrådet om forældelse, og i den forbindelse synes Enhedslisten, det er et problem, at man ikke samlet har set på Straffelovrådets forslag, så der blev en bedre balance mellem straffene for forskellige straffelovsovertrædelser, men alene har fokuseret på den del, der handlede om strafskærpelser.

Den anden del er en besynderlig vedhæftning angående fupafsonere, som ikke har noget som helst med den første del at gøre. For at der ikke skal herske tvivl om det, så synes Enhedslisten, det er et stort problem, hvis nogle tvinger andre til eller betaler andre for at afsone for sig, men Kriminalforsorgen kender stort set ikke til sådanne sager. Og derfor kan Enhedslisten ikke se begrundelsen for at hæve strafferammen. I stedet bør man gå ind og se på at give flere ressourcer til Kriminalforsorgen, så man har bedre tid til at sikre sig, at det er den rette person, der kommer ind og afsoner. Det her er en mærkelig måde at lovgive på.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, RV og EL)

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A. » Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forældelse)« omfattende § 1, indledningen, nr. 1-5, § 2, stk. 1, og § 3.

B. »Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpelse af straffen for falske afsonere m.v.)« omfattende § 1, indledningen, nr. 6, § 2, stk. 2, og § 3.

[Deling af lovforslaget i en del om revision af straffelovens generelle regler om forældelse af straffeansvar og en del om skærpelse af straffen for den, der tilskynder en anden til at afsone en fængselsstraf i sit sted, samt for falske afsonere]

b

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 2

2) Paragraffen affattes således.

»§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at lovforslaget deles i to dele

– en del om revision af straffelovens generelle regler om forældelse af straffeansvar og

– en del om skærpelse af straffen for den, der tilskynder en anden til at afsone en fængselsstraf i sit sted, samt for falske afsonere.

Efter en deling af lovforslaget vil de to lovforslag kunne færdigbehandles hver for sig.

Birthe Rønn Hornbech (V) Leif Mikkelsen (V) Karsten Nonbo (V) Søren Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Elisabeth Arnold (RV) Simon Emil Ammitzbøll (RV) Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →