Betænkning over Forslag til lov om information og høring af lønmodtagere
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 17
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og notat samt andet materiale vedrørende L 90
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 2/3-05 fra Ole Hasselbalch
5
Henvendelse af 8/3-05 fra Ingeniørforeningen i Danmark
6
Henvendelse af 8/3 05 fra Dansk Arbejdsgiverforening
7
Henvendelse af 10/3-05 fra Kristelig Fagbevægelse
8
Henvendelse af 11/3-05 fra Dansk Arbejdsgiverforening
9
Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
10
1. udkast til betænkning
11
Henvendelse af 21/3-05 fra Ingeniørforeningen i Danmark
12
2. udkast til betænkning
13
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 17
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorledes lovforslaget sikrer, at alle ansatte på en virksomhed får information og høring i de tilfælde, hvor en kollektiv overenskomst ikke dækker alle grupper af ansatte, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvordan det sikres, at alle grupper får information, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/3-05 fra Ole Hasselbalch, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 8/3-05 fra Ingeniørforeningen i Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 8/3 05 fra Dansk Arbejdsgiverforening, og ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/3-05 fra Kristelig Fagbevægelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/3-05 fra Dansk Arbejdsgiverforening, og ministerens svar herpå
8
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra Ingeniørforeningen i Danmark, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Notits fra beskæftigelsesministeren
Optrykt efter ønske fra udvalget
Notat
Notits
7. april 2005
Beskæftigelsesministeriets syn på IDA's ændringsforslag til L 17
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har præsenteret et ændringsforslag til L 17, hvor der foreslås tilføjet et stk. 3 til § 3. Hensigten er at sikre, at grupper, der ikke er repræsenteret af ordinære samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter, efter anmodning skal kunne opnå en sådan repræsentation, når en kollektiv overenskomst eller aftale finder anvendelse.
Det fremgår imidlertid af lovforslagets § 3, stk. 1, at loven ikke finder anvendelse, hvis pligten til at informere og høre følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, der gennemfører det tilgrundliggende direktiv.
Hvis kollektive overenskomster eller aftaler ikke giver samtlige lønmodtagere, herunder nævnte grupper, de rettigheder med hensyn til information og høring, som direktivet tillægger dem, er direktivet ikke implementeret korrekt i de pågældende overenskomster eller aftaler, og i så fald finder loven anvendelse.
Derfor er en bestemmelse som den foreslåede overflødig: Enten lever overenskomsten op til direktivets (minimums)krav og så finder loven ikke anvendelse, eller også er overenskomsten ufuldstændig og så finder lovens regler anvendelse.
Hertil kommer det principielt meget betænkelige i at lovgive om indholdet af aftaler, som arbejdsmarkedets parter måtte ønske at indgå til gennemførelse af direktivet. Noget sådant vil være et markant brud med hidtidig praksis.
Både DA og LO har tilkendegivet, at de finder ændringsforslaget uacceptabelt. Ifølge LO skal tilkendegivelsen fra CO-industri ikke tolkes som en støtte til at ændre § 3 i lovforslaget.
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 13. april 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om information og høring af lønmodtagere
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 1. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 90 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. De høringssvar og det høringsnotat, beskæftigelsesministeren sendte i forbindelse med fremsættelsen af L 90, er blevet omdelt i udvalget. Endvidere har udvalget fået vurderingen fra Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel af L 90 og nogle henvendelser samt beskæftigelsesministerens svar på udvalgets spørgsmål vedrørende L 90.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Dansk Arbejdsgiverforening,
Ole Hasselbalch, Humlebæk,
Ingeniørforeningen i Danmark og
Kristelig Fagbevægelse.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Ingeniørforeningen i Danmark og Kristelig Fagbevægelse mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Som bilag til betænkningen er optrykt en notits udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet vedrørende et forslag om et ændringsforslag til § 3.
Udvalgets medlemmer med undtagelse af Dansk Folkepartis er opmærksomme på, at LO og DA har revideret Samarbejdsaftalen med virkning fra den 23. marts 2005 og derigennem åbnet op for, at særlige faggrupper eller grupper med en særlig uddannelse kan blive repræsenteret i de lokale samarbejdsudvalg på virksomhederne uden særlig godkendelse fra det centrale Samarbejdsnævn. Hvorvidt grupper, der står uden for LO/DA-området faktisk vil opnå en plads i de enkelte samarbejdsudvalg, vil ifølge parterne derefter alene bero på deres antal på arbejdspladsen og andel af medarbejderstaben. Partierne vil i de kommende år følge udviklingen tæt for at sikre, at de grupper, der står uden for LO/DA-området, får de samme rettigheder som grupper inden for LO/DA-området, når det gælder denne lovs indhold. Partierne vil derfor anmode om en redegørelse fra beskæftigelsesministeren herom 2 år efter lovens ikrafttræden.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget, men finder det betænkeligt, at der kan være grupper af medarbejdere på arbejdspladser, hvor der er LO/DA-aftaler, der kan risikere at komme i den situation, at de ikke har en hundrede procent garanti for, at de vil få den nødvendige information og høring. Dette problem bør Arbejdsmarkedsudvalget være opmærksomt på. Hvis et sådant problem opstår, er det Dansk Folkepartis opfattelse, at udvalget bør se på loven igen
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 10
1) Paragraffen affattes således
»§ 10. Loven træder i kraft den 15. maj 2005.«
[Ændret ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
På grund af folketingsvalget den 8. februar 2005 og for at sikre en betryggende behandling af lovforslaget i Folketinget er det nødvendigt at udskyde tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 15. maj 2005. Det betyder, at loven træder i kraft lidt senere end den frist, som er fastsat for at implementere direktivet i medlemsstaterne. Fristen for at implementere direktivet er den 23. marts 2005.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Charlotte Antonsen (V) Erling Bonnesen (V) fmd. Tina Nedergaard (V) Marion Pedersen (V) Jens Vibjerg (V) Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Jakob Axel Nielsen (KF) Tom Behnke (KF) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Mette Frederiksen (S) Elisabeth Geday (RV) Ole Sohn (SF) Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11